Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Letland

Seneste opdatering : 22-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter lettisk ret? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? 2.
3. I hvilke tilfælde finder Letlands lovgivning anvendelse? 3.
4. Hvilken lovgivning vil de lettiske domstole anvende, hvis Letlands lovgivning ikke finder anvendelse (hvis både den bidragssøgende og den bidragspligtige bor i Letland)? 4.
5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få tilkendt underholdsbidrag? 5.
5.A. Hvordan kan den bidragssøgende fremsætte begæring om underhold hos denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure finder anvendelse? 5.A.
6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, frem til den kompetente domstol? 7.
8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller en (central eller lokal) myndighed) for at indbringe sagen for retten? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da? 8.
9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvor stort vil et sådant gebyr i givet fald kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger? 9.
10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvorledes vil størrelsen af et eventuelt underholdsbidrag blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision for at tage hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige situation? 10.
11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt? 11.
12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragspligtig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller en (central eller lokal) myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan en sådan organisation eller (central eller lokal) myndighed træde helt eller delvis i den bidragspligtiges sted? 14.
15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Letland? 15.
16. Hvad er i givet fald navnet og adressen på denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed? 17.
18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Letland? 18.
19. Hvad er i givet fald navnet og adressen på denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed? 20.

 

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter lettisk ret?

Lettisk ret indeholder ingen fyldestgørende definition af begreberne “underhold” og “underholdspligt”, men der er opstået en fælles forståelse af en række aspekter på området. F.eks. er underhold til et barn det beløb, der skal betales af enhver forælder til dækning af udgifterne til barnet, uanset deres finansielle situation, og hvis minimumsstørrelse fastsættes af staten. Definitionen af underholdsbidrag til børn gives i loven om en garantifond for underholdsbidrag. Der er ligeledes gennem udviklingen af retspraksis opstået en fælles forståelse af visse aspekter vedrørende underhold, uanset den anvendte terminologi (underhold, underholdspligt, forsøgelsespligt osv.). Der er således også opstået en fælles forståelse vedrørende underhold for så vidt angår ægtefæller: underhold betyder således i dette tilfælde en langsigtet finansiel støtte fra den ene ægtefælle til den anden på grund af en forværring af den finansielle situation.

Hvilke personer skal betale underhold til en anden person?

- forældre til deres børn?

Forældre er forpligtede til at sørge for underhold til deres barn, indtil det er i stand til at forsørge sig selv. Forpligtelsen til at sørge for et barn bortfalder således ikke, når barnet når myndighedsalderen. Hvis barnet er myndigt, kan retten vurdere, hvorvidt der skal gives medhold i en begæring om underholdsbidrag, især hvis barnet ikke er under uddannelse eller i lære, eller hvis det ved egen virksomhed er i stand til at forsørge sig selv, men undlader at gøre dette. Der skal tages behørigt hensyn til, at forældrenes forpligtelse til at sørge for deres barn skal stå i forhold til hver forælders finansielle formåen. Hver forælder er dog forpligtet til at betale et minimumsbeløb, der fastsættes af staten, uanset deres finansielle situation. Forsørgelsespligten gælder, uanset om barnet bor hos den ene forælder eller alene.

TopTop

At sørge for underhold til et barn betyder at sørge for mad, tøj, bolig og sundhedspleje samt at drage omsorg for, opdrage og vejlede barnet (både med hensyn til den fysiske og psykiske udvikling under behørig hensyntagen til barnets personlighed, evner og interesser samt forberede barnet til en samfundsnyttig aktivitet).

- børn til deres forældre?

Børnenes forpligtelse til at sørge for forældrene påhviler børnene på lige fod. Hvis børnenes finansielle situation er forskellig, kan retten bestemme, at deres bidrag til forældrene skal stå i forhold til deres respektive finansielle situation.

- en fraskilt ægtefælle til en tidligere ægtefælle?
  • Hvis et ægteskab omstødes og en af de tidligere ægtefæller på det tidspunkt, hvor ægteskabet blev indgået, var klar over, at det ville blive omstødt, har den anden ægtefælle krav på bidrag fra den tidligere ægtefælle i forhold til dennes finansielle formåen, hvis et sådant bidrag er nødvendigt for at opretholde samme levestandard eller sørge for underhold.
  • I forbindelse med eller efter skilsmisse kan den ene ægtefælle - med henblik på at opretholde samme levestandard eller opnå underhold - gøre krav på bistand fra den anden ægtefælle i forhold til dennes økonomiske formåen, hvis denne ved sine handlinger har bidraget til, at ægteskabet mislykkedes.
- andre?
- bedsteforældre til deres børnebørn?

Hvis et barn ikke har nogen forældre, eller hvis forældrene ikke er i stand til at sørge for barnet, påhviler denne opgave bedsteforældrene på lige fod. Hvis bedsteforældrenes respektive finansielle situation er forskellig, kan retten afgøre, at hver bedsteforælder skal yde et bidrag, der står i forhold til deres respektive økonomiske formåen.

TopTop

- børnebørn til deres bedsteforældre?

Det påhviler ligeledes børnebørnene på lige fod om nødvendigt at sørge for bedsteforældrene. Hvis børnebørnenes finansielle situation er meget forskellig, kan retten afgøre, at hvert barnebarn skal yde et bidrag, der står i forhold til deres respektive økonomiske formåen.

- ægtefælle til den anden ægtefælle?

Hvis ægtefællerne lever adskilt, kan den ene ægtefælle om nødvendigt: 1) fremsætte et krav over for den ægtefælle, der har foranlediget ophævelsen af samlivet, med henblik på at opnå et bidrag, som står i forhold til dennes finansielle formåen, og som gør det muligt at opretholde samme levestandard, eller 2) fremsætte et krav over for den ægtefælle, der har foranlediget ophævelsen af samlivet, med henblik på at opnå et bidrag, der står i forhold til dennes finansielle formåen og giver mulighed for underhold, dvs. mad, tøj, bolig og eventuelt sundhedspleje.

- aftalebestemt underholdspligt?

Parterne kan indgå aftale om underhold(spligt) og om de pågældende betalingsvilkår i en underholdskontrakt. Den ene part skal i henhold til en sådan underholdskontrakt give den anden part – enten i form af penge eller andre ydelser – underhold i resten af underholdsmodtagerens levetid, medmindre andet aftales med hensyn til varigheden af denne forpligtelse. Medmindre andet aftales ydes der underholdsbidrag til dækning af udgifter til mad, tøj, bolig og sundhedspleje, men også til underholdsmodtagerens almindelige behov og folkeskoleuddannelse, såfremt denne er mindreårig.

- underholdspligt som følge af personskade?

Der kan ligeledes opstå en underholdspligt som følge af personskade. En sådan underholdspligt betragtes som en del af erstatningsansvaret, hvis man har forvoldt skade på en anden person. Hvis den skadelidte, der var bidragspligtig over for en anden person, dør af en personskade, overgår den pågældende underholdspligt til den ansvarlige person. Størrelsen af denne erstatning fastsættes af retten under hensyntagen til afdødes alder og økonomiske formåen på dødstidspunktet samt behovet hos den underholdsberettigede. Hvis den person, der skal modtage underhold, har tilstrækkelige midler, ophører underholdspligten.

TopTop

2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag?

Det påhviler forældrene at sørge for underhold til deres barn, der står i forhold til deres finansielle formåen, indtil barnet er i stand til at forsørge sig selv. I henhold til den lettiske civilret ophører underholdspligten over for et barn ikke, når barnet bliver myndigt.

3. I hvilke tilfælde finder Letlands lovgivning anvendelse?

Letlands lovgivning finder anvendelse på sager om underholdspligt under hensyntagen til ovennævnte fælles forståelse af visse aspekter vedrørende underholdspligt og de forskellige retsforhold, f.eks.:

  • Retsforholdet mellem et barn og dets forældre reguleres af lettisk ret, når barnet har bopæl i Letland. Barnet og forældrene er med hensyn til formuegenstande, der befinder sig i Letland, ligeledes omfattet af lettisk ret, uanset om barnet har sin bopæl i Letland.
  • Det personlige og formueretlige forhold mellem ægtefæller reguleres af lettisk ret, når ægtefællerne har bopæl i Letland. Ægtefællerne er med hensyn til formuegenstande, der befinder sig i Letland, ligeledes omfattet af lettisk ret, uanset om de selv har bopæl i Letland.
  • Hvad angår aftalebestemte rettigheder og forpligtelser reguleres det gensidige forhold mellem parterne af lettisk ret, når parterne har aftalt dette (f.eks. vedrørende aftalebestemt underholdspligt).
  • Forpligtelser uden for kontrakt reguleres med hensyn til deres indhold og følger ligeledes af lettisk ret, hvis den begivenhed, der ligger til grund for den pågældende forpligtelse, har fundet sted i Letland (f.eks. underholdspligt som følge af personskade).

4. Hvilken lovgivning vil de lettiske domstole anvende, hvis Letlands lovgivning ikke finder anvendelse (hvis både den bidragssøgende og den bidragspligtige bor i Letland)?

I langt de fleste sager om underholdspligt finder udenlandsk lovgivning ikke anvendelse, men det kan dog være tilfældet, hvis det er bestemt i internationale traktater, som Letland har undertegnet. Udenlandsk lovgivning finder i så fald anvendelse, medmindre der herved opstår konflikt med præceptive regler i Letlands lovgivning.

TopTop

Hvis både den bidragssøgende og den bidragspligtige er bosat i Letland, finder Letlands lovgivning anvendelse.

5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få tilkendt underholdsbidrag?

For at opnå underhold (underholdspligt eller forsørgelsespligt) skal den bidragssøgende henvende sig til en domstol i overensstemmelse med reglerne i den lettiske retsplejelov.

Letland har oprettet en garantifond for underholdsbidrag for ved hjælp af offentlige midler at sikre mindreårige børn et underhold. Midlerne forvaltes af en bestyrelse, der er underlagt familieministeriet.

Garantifonden yder kun underholdsbidrag, såfremt den bidragssøgende først har forsøgt at opnå et bidrag ved domstolene. Hvis den bidragssøgende får tilkendt et bidrag, men der ikke kan ske tvangsfuldbyrdelse, kan den bidragssøgende henvende sig til garantifonden.

Garantifonden yder således kun underholdsbidrag, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at fuldbyrde en domstolsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til de gældende regler, dvs. den lettiske retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige, selv om han retter sig efter domstolens afgørelse om tilkendelse af underholdsbidrag, ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

5.A. Hvordan kan den bidragssøgende fremsætte begæring om underhold hos denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure finder anvendelse?

For at ansøge om underholdsbidrag hos garantifonden:

TopTop

  1. kan den bidragssøgende indgive sin ansøgning og følgende dokumenter direkte til garantifonden:
    • udskrift af domstolens afgørelse om tildeling af underholdsbidrag
    • attest fra fogeden, der bekræfter, at det over for den bidragspligtige ikke har været muligt at fuldbyrde en afgørelse om tildeling af underholdsbidrag, eller at den bidragspligtige, selv om han retter sig efter domstolens afgørelse om tilkendelse af underholdsbidrag, ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb; denne attest skal fremsendes til garantifonden senest en måned fra udstedelsesdatoen
    • kopi af barnets fødselsattest (originalen skal ligeledes fremvises)
    • fuldmagt eller kopi heraf (originalen skal fremvises), hvis der ansøges om underholdsbidrag gennem en befuldmægtiget repræsentant.
  2. kan den bidragssøgende ligeledes fremsende sin ansøgning pr. post, idet følgende betingelser skal opfyldes:
    • den bidragssøgendes underskrift på ansøgningen skal notarbekræftes
    • følgende dokumenter skal vedlægges ansøgningen:
      • udskrift af domstolens afgørelse om tildeling af underholdsbidrag
      • attest fra fogeden, der bekræfter, at det over for den bidragspligtige ikke har været muligt at fuldbyrde en afgørelse om tildeling af underholdsbidrag, eller at den bidragspligtige, selv om han retter sig efter domstolens afgørelse om tilkendelse af underholdsbidrag, ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb
      • notarbekræftet kopi af barnets fødselsattest
      • fuldmagt eller notarbekræftet kopi heraf, hvis der ansøges om underholdsbidrag gennem en befuldmægtiget repræsentant.

6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Ja, en befuldmægtiget repræsentant kan indgive en ansøgning på vegne af en slægtning eller en nær bekendt.

TopTop

Forældre eller andre personer, der har forældremyndigheden, kan indgive en ansøgning på vegne af en mindreårig.

7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, frem til den kompetente domstol?

Begæringer om inddrivelse af underholdsbidrag (underholdspligt eller forsørgelsespligt) behandles af den kompetente distriktsdomstol (byret) i overensstemmelse med de gældende værnetingsregler.

I Letland har distriktsdomstolene (byretterne):

  • i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
  • i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaterale eller multilaterale internationale traktater, som Letland har undertegnet
  • i henhold til retsplejeloven, medmindre bestemmelserne i forordning nr. 44/2001 eller i bilaterale eller multilaterale traktater, som Letland har undertegnet, finder anvendelse kompetence til at behandle ansøgninger om underholdsbidrag (underholdspligt eller forsørgelsespligt) på følgende vis:
    • søgsmål indbringes ved den ret, inden for hvis kreds sagsøgte har sin bopæl
    • hvis sagsøgtes bopæl er ukendt eller hvis sagsøgte ikke har nogen fast bopæl i Letland, indbringes søgsmålet ved den ret, inden for hvis kreds sagsøgte har fast ejendom eller hvor han havde sin sidst kendte bopæl
    • søgsmål om inddrivelse af underholdsbidrag kan ligeledes indbringes ved den ret, inden for hvis kreds sagsøger har sin bopæl
    • søgsmål som følge af en underholdspligt, der er opstået på grund af personskade (privat erstatningsansvar), som har medført lemlæstelse eller andre skader på helbred eller dødsfald, kan ligeledes indbringes ved den ret, inden for hvis kreds sagsøger har sin bopæl eller skaden er sket.

8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller en (central eller lokal) myndighed) for at indbringe sagen for retten? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da?

Nej, der er ikke krav om, at der skal ske mægling forud for rettens behandling af kravet om underholdsbidrag.

TopTop

Retten bør dog i sagens indledende fase forsøge at mægle mellem de to parter. Parterne opfordres derfor til at forsøge at finde en løsning på deres anbringender forud for rettens behandling af sagen.

Det skal understreges, at parterne naturligvis kan nå til enighed om underholdsbidrag, uden at indbringe sagen for retten.

9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvor stort vil et sådant gebyr i givet fald kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger?

Sagsøger er fritaget for at betale retsafgifter (afgifter til staten, administrationsgebyrer og gebyrer for prøvelse af sagen) til staten i sager om inddrivelse af underholdsbidrag.

Sagsøger er fritaget for at betale retsafgifter (afgifter til staten, administrationsgebyrer og gebyrer for prøvelse af sagen) til staten i forbindelse med krav som følge af personskade, der har medført lemlæstelse eller andre skader på helbred eller dødsfald.

Sagsøgte er fritaget for at betale retsafgifter i sager om nedbringelse af underholdsbidrag, som retten har tilkendt, og om nedbringelse af sådanne beløb, som retten har fastsat i forbindelse med krav som følge af personskade, der har medført lemlæstelse eller andre skader på helbred eller dødsfald.

Som regel yder det offentlige retshjælp, hvis den pågældendes særlige forhold, finansielle situation og samlede indkomst er objektivt til hinder for, at han effektivt kan gøre sine rettigheder gældende. Der ydes retshjælp i henhold til loven om offentlig retshjælp.

TopTop

Retshjælpen dækker sædvanligvis omkostninger til udstedelse af processkrifter, juridisk rådgivning under retsforhandlingerne og repræsentation for retten. I internationale sager ydes der ligeledes retshjælp til dækning af udgifterne til tolkning og til oversættelse af visse retlige og udenretlige dokumenter samt af de dokumenter, som den pågældende fremlægger, såfremt disse dokumenter er nødvendige i sagen. Retshjælpen kan i visse tilfælde også dække rejseomkostninger, der afholdes med henblik på deltagelse i retsforhandlingerne.

Staten dækker ikke retsafgifter, som den bidragssøgende skal betale i henhold til en retsafgørelse. Retsafgifter omfatter afgifter til staten, administrationsgebyrer og gebyrer for prøvelse af sagen, f.eks. vidnegodtgørelse og udgifter til sagkyndige, udgifter i forbindelse med afhøring af vidner, udgifter til forkyndelse og udstedelse af genparter af parternes anbringender, stævninger osv.

Se linket "Retshjælp – Letland”.

10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvorledes vil størrelsen af et eventuelt underholdsbidrag blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision for at tage hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige situation?

Retten kan enten tilkende underholdsbidrag til et barn i form af et fast beløb eller pålægge den bidragspligtige en underholdspligt eller en forsørgelsesforpligt (f.eks. mad, tøj, bolig osv). Retten kan også vælge at kombinere disse to muligheder.

For at fastsætte og tilkende faste underholdsbidrag (underholdspligt eller forsøgelsespligt) skal retten først tage behørigt hensyn til parternes finansielle situation og familiemæssige forhold på grundlag af den dokumentation, som disse fremlægger.

TopTop

Der kan kun ændres i beløbets størrelse eller betalingsperioden for de tilkendte underholdsbidrag (underholdspligt eller forsøgelsespligt) eller dispenseres fra betalingen af underholdsbidrag, hvis den berørte part indgiver en ny ansøgning. Retten kan således, hvis der sker ændringer med hensyn til leveomkostninger eller den familiemæssige situation, genoptage sagen for at revidere de tilkendte beløb.

11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt?

Den bidragspligtige skal betale bidraget til underholdsmodtager. Når en af forældrene eller en værge fremsætter en anmodning om underholdsbidrag på vegne af en mindreårig, betales bidraget til den pågældende forælder eller værge i stedet for til barnet selv. Som regel betales underholdsbidraget med regelmæssige intervaller og faste beløb, f.eks. ved at beløbet bliver trukket i lønnen. Til tider kan bidraget betales i form af andre ydelser.

12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragspligtig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale?

Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt betaler underholdsbidraget til den begunstigede, skal man anmode den ret, der traf afgørelse om at tilkende bidraget, om at afsige en kendelse om tvangsfuldbyrdelse. For at håndhæve kendelsen om tvangsfuldbyrdelse, skal den forelægges fogeden senest 10 år efter, at rettens afgørelse trådte i kraft, medmindre andre frister finder anvendelse. Fogeden foretager inddrivelse af underholdsbidraget, når den person, der har fået tilkendt underholdsbidraget, har fremsendt en skriftlig anmodning herom. Fogeden er forpligtet til at foretage tvangsfuldbyrdelse af rettens afgørelse, hvis den bidragspligtiges bopæl, faste ejendom eller arbejdsplads ligger inden for hans kompetenceområde.

TopTop

13. Findes der en organisation eller en (central eller lokal) myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

1) Man kan henvende sig til garantifonden for at inddrive underholdsbidrag til en mindreårig, hvis det er blevet konstateret, at det ikke er muligt at fuldbyrde en domstolsafgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag i henhold til gældende retsplejelov, eller hvis den bidragspligtige, selv om han retter sig efter domstolens afgørelse om tilkendelse af underholdsbidrag, ikke er i stand til at fremskaffe det fastsatte minimumsbeløb.

2) Når den bidragssøgende har brug for at få en dom, der er afsagt af en lettisk domstol, anerkendt og fuldbyrdet i udlandet, eller for at få en dom, der er afsagt af en udenlandsk domstol, anerkendt og fuldbyrdet i Letland, yder det lettiske justitsministerium assistance og vejledning om proceduren for anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser og domme.

14. Kan en sådan organisation eller (central eller lokal) myndighed træde helt eller delvis i den bidragspligtiges sted?

Garantifonden kan træde i stedet for den bidragspligtige ved at overtage underholdspligten over for en mindreårig (se spørgsmål 5 og 5A). Når garantifonden således overtager underholdspligten, har den ret til at forsøge at inddrive de udbetalte beløb.

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Letland, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet:

Den bidragssøgende kan godt henvende sig til garantifonden, selv om han bor i Letland og den bidragspligtige bor i et andet land, hvis det i overensstemmelse med gældende retsplejeregler er blevet konstateret, at det ikke er muligt at fuldbyrde domstolens afgørelse om inddrivelse af underholdsbidrag, eller hvis den bidragspligtige, selv om han overholder domstolens afgørelse om underhold, ikke er i stand til at betale det fastsatte minimumsbeløb. Den bidragssøgende skal forud for indgivelsen af sin ansøgning til garantifonden forsøge at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse af domstolens afgørelse i udlandet, hvis den bidragspligtige bor i udlandet og ikke har nogen ejendom i Letland, hvori der kan foretages udlæg. Hvis der ikke findes nogen procedure for fuldbyrdelse af domstolens afgørelse eller en sådan procedure har været forgæves, kan den bidragssøgende henvende sig til garantifonden.

TopTop

15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Letland?

Den bidragssøgende kan ansøge justitsministeriet og garantifonden om hjælp med den relevante ansøgning (se spørgsmål 5 og 5A).

16. Hvad er i givet fald navnet og adressen på denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed?

Ministry of Justice of the Republic of Latvia

Brivibas blvd. 36, Riga,

LV-1536

Telefon: +371 7036801, +371 7036716

Fax: +371 7210823, +371 7285575

E-post: tm.kanceleja@tm.gov.lv

Administration of the Maintenance Guarantee Fund

Pulkveža Brieža street 115, Riga,

LV-1010

Telefon: +371 7830626

Fax: +371 7830636

E-post: pasts@ugf.gov.lv

17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed?

Hvis den bidragssøgende søger om anerkendelse i udlandet af en afgørelse, der er truffet af en lettisk domstol, eller anerkendelse i Letland af en afgørelse, der er truffet i udlandet, kan justitsministeriet hjælpe med at indgive en dom eller anden afgørelse for en domstol med henblik på anerkendelse og fuldbyrdelse. Justitsministeriet kan ligeledes yde hjælp i form af information om ovenstående.

Garantifonden kan også træde i stedet for den bidragspligtige og betale underhold til en mindreårig samt yde vejledning i forbindelse med underholdssager (se spørgsmål 5 og 5A).

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Letland:

Hvis den bidragssøgende bor i udlandet og den bidragspligtige bor i Letland, er det ikke altid muligt at yde ovennævnte assistance, især hvis man ønsker at søge om underhold for en mindreårig hos garantifonden.

18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Letland?

Hvis den bidragssøgende søger om anerkendelse i udlandet af en dom eller anden afgørelse fra en lettisk domstol eller anerkendelse i Letland af en dom eller anden afgørelse fra en udenlandsk domstol, skal han give justitsministeriet alle de dokumenter, der er nødvendige for anerkendelse og fuldbyrdelse af domstolens afgørelse.

For at få udbetalt underhold til en mindreårig fra garantifonden kan man ansøge direkte hos garantifonden ved at indgive den relevante blanket og de nødvendige dokumenter.

19. Hvad er i givet fald navnet og adressen på denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed?

Se spørgsmål 16.

20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed?

Se spørgsmål 17.

Yderligere oplysninger

  • Latvia Courts Portal latviešu valoda
  • Latvian law guide English
  • Translation and Terminology Centre English - latviešu valoda
  • Ministry for Children and Family Affairs English - latviešu valoda
  • Uzturlidzekļu Garantiju fonda administrācija English - latviešu valoda

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 22-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige