Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Italien

Seneste opdatering : 30-08-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Italien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne “alimenti” og “obbligazione alimentare” ifølge loven i Italien? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn nyde godt af underholdsbidrag? 2.
3. I hvilke tilfælde finder loven i Italien anvendelse? 3.
4. Hvis denne lov ikke finder anvendelse, hvilken lov finder så anvendelse af domstolene i Italien? Hvad gælder, hvis både personen, der gør fordring på underhold, og debitoren bor i Italien? 4.
5. Skal ansøgeren henvende sig til en særlig organisation, et regeringskontor (centralt eller lokalt) eller en domstol for at få underholdsbidrag? 5.
6. Kan en anmodning fremsættes på vegne af en slægtning, nær pårørende eller en mindreårig? 6.
7. Hvis ansøgeren ønsker at bringe sagen for retten, hvordan ved denne så, hvilken domstol der har jurisdiktion? 7.
8. Skal ansøgeren gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt) osv.)? Hvis ikke, hvilken fremgangsmåde skal personen så følge? 8.
9. Skal ansøgeren betale et gebyr for at bringe en sag for retten? Hvis ja, hvor meget beløber det sig omtrent til? Hvis sagsøgerens midler ikke rækker, kan denne så få tilskud til at dække sagsomkostningerne? 9.
10. Hvilken form for underhold gives formentlig af domstolen? Hvis underhold tilkendes, hvordan bliver det takseret? Kan domstolens kendelse blive korrigeret til at tage ændringer i leveomkostninger eller familieomstændigheder i betragtning? 10.
11. Hvordan og til hvem betales underholdsbidraget? 11.
12. Hvis underholdsdebitoren ikke betaler godvilligt, hvad kan så gøres for at tvinge denne til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt), som kan hjælpe med at få underholdsbidrag tilbage? 13.
14. Kan de træde i debitorens sted og selv betale underholdsbidraget eller en del af det i stedet for denne? Hvad hvis ansøgeren bor i Italien, og personen, der betaler underholdsbidraget, bor i et andet land? 14.
15. Kan ansøgeren få hjælp af en organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt) i Italien? 15.
16. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller regeringskontoret (centralt eller lokalt) så kontaktes? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan ansøgeren modtage af denne organisation eller dette regeringskontor (centralt eller lokalt)? Hvad hvis ansøgeren bor i et andet land, og underholdsdebitoren bor i Italien? 17.
18. Kan ansøgeren fremsætte en anmodning direkte til en organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt) i Italien? 18.
19. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller regeringskontoret (centralt eller lokalt) så kontaktes? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan ansøgeren modtage af denne organisation eller regeringskontor (centralt eller lokalt)? 20.

 

1. Hvad dækker begreberne “alimenti” og “obbligazione alimentare” ifølge loven i Italien?

Den italienske lov definerer “alimenti” som den lovpligtige tilvejebringelse af materiel hjælp til en person eller personer, som befinder sig i økonomisk nød, også selv om de egenhændigt befinder sig i den situation (artikel 433 ff. i retsplejeloven).

Pligten til at tilvejebringe underhold falder under forpligtelserne ved familiesolidaritet til trods for, at ansvaret for familieforsørgelse er ved at blive mindre og mindre betydningsfuldt, idet begrebet om et sammenhængende samfund, som selv bør tilgodese vores fundamentale materielle behov, begynder at slå igennem.

De, der er pligtige at tilvejebringe underhold, er beskrevet i rækkefølge nedenfor:

  • ægtefællen, i de tilfælde, hvor der ikke er nogen pligt til at tilvejebringe “mantenimento”, dvs. de ægtefæller, der er separeret ved skyld, samt de ægtefæller, som har modtaget pengene, der blev dem tilkendt ved skilsmisseforliget
  • børn, inklusiv adopterede børn, eller i deres fravær umiddelbare slægtninge i nedadgående rækkefølge
  • forældre, eller i deres fravær umiddelbare slægtninge i opadgående rækkefølge; adoptivforældre
  • svigersønner og svigerdøtre
  • svigerforældre
  • helsøskende; halvsøskende
  • Den nærmeste slægtning ifølge den ovenstående placering på ranglisten er pligtig at tilvejebringe underhold; skulle der være mere end én person på samme niveau, deles ansvaret mellem dem alt efter deres økonomiske situation.

Andre tilfælde:

TopTop

  • modtagere skal tilvejebringe underhold til dem selv, før de kan modtage underhold fra andre forpligtede personer
  • findes ingen andre forpligtede personer, skal underhold også gives af den ægtefælle, der er ansvarlig for ophævelsen af ægteskabet, til den ægtefælle, der er uden skyld
  • underhold skal også gives af forældre til børn, der ikke er anerkendte, som har nået myndighedsalderen og lider nød.

Forudsætninger, der skal opfyldes, for at underhold kan gives:

  • modtagere skal lide nød samt delvist eller helt være ude af stand til at forsørge dem selv
  • foruden at de to parter er blodsbeslægtet (eller står i taknemmelighedsgæld til hinanden i tilfælde af donationer), skal forsørgeren også have tilstrækkelige midler for at kunne tilvejebringe underhold.

Ordning til underholdskrav:

  • overførsler, afkald, kompensation og appel til voldgiftsdommere er forbudt
  • retten til underhold er uomstødelig
  • underholdsbidrag kan ikke beslaglægges eller udpantes; et beløb, der er nødvendigt til næring af debitoren og dennes familie, fraregnes i konkursaktiver
  • hverken debitoren eller modtageren af underhold kan overføre pligten til underhold til deres efterfølgere.

Hvad dækker begreberne “mantenimento” og “obbligazione di mantenimento” ifølge loven i Italien?

Ægtefællers og forældres pligt til at tilvejebringe underhold til deres respektive ægtefæller og børn er den vigtigste gerning i familiesolidaritet inden for kernefamilien.

I modsætning til “alimenti” afspejler “obbligazione di mantenimento” normale forhold i kernefamilien; det forudsætter ingen materiel nød (dvs. manglende evne til at sørge for basale behov), og forpligtelser bør fritages uden hensyn til formaliteter eller anmodninger med undtagelse af lovformelige separationer.

TopTop

I tilfælde af separationer:

  • begge forældre er forpligtet til at tilvejebringe underhold til deres børn, uanset hvem der har forældremyndigheden over dem
  • i separationer uden skyld kan den ægtefælle, som ikke har en tilstrækkelig indtægt og befinder sig i en værre økonomisk situation, gøre fordring på underholdsbidrag fra den anden for således at opretholde den samme levestandard som før separationen
  • ægtefællen, som er skyld i separationen, kan kun modtage underholdsbidrag, hvis denne lider nød.

I tilfælde af skilsmisser:

  • begge forældre er forpligtet til at tilvejebringe underhold til deres børn ifølge de samme regler, som gælder for separationer
  • tidligere ægtefæller er berettiget til underholdsbidrag, hvis de ikke længere har en tilstrækkelig indtægt til at opretholde den samme levestandard som før separationen og befinder sig i en værre økonomisk situation end deres ægtefæller.

2. Indtil hvilken alder kan et barn nyde godt af underholdsbidrag?

Pligten til at tilvejebringe underhold til børn er vedvarende, idet forældre skal fortsætte med det både til børn, der er mindreårige, samt til børn, der har nået myndighedsalderen, indtil det tidspunkt, hvor de er blevet økonomisk uafhængige. Sidstnævnte er også berettiget til underhold, hvis de lider nød.

3. I hvilke tilfælde finder loven i Italien anvendelse?

Paragraf 45 i lov nr. 218 af 1995 foreskriver, at forpligtelser til familieforsørgelse er fastlagt ved Haager-konventionen af 2. oktober 1973, som trådte i kraft i Italien ved lov nr. 745 af 24. oktober 1980; regres til konventionen, således muliggjort via paragraf 45, angår kun forpligtelser til familieforsørgelse og ikke modtagerens forpligtelser.

TopTop

Det kriterium, der er fastlagt af Haager-konventionen, henviser til loven på det sted, hvor modtageren bor; hvis sådan en lov ikke tager højde for underholdsbidrag, så finder den nationale lovgivning, der er fælles for begge parter, anvendelse; skulle fordringshaveren heller ikke være i stand til at modtage underhold ved hjælp af den lovgivning, finder loven i den stat, hvor fordringen er fremsat, anvendelse.

Forpligtelserne til velfærd efter en separation, skilsmisse eller annullering er fastlagt i loven i den stat, hvor separationen, skilsmissen eller annulleringen blev tilkendt eller vedkendt.

4. Hvis denne lov ikke finder anvendelse, hvilken lov finder så anvendelse af domstolene i Italien? Hvad gælder, hvis både personen, der gør fordring på underhold, og debitoren bor i Italien?

Hvis begge parter bor i Italien, finder den italienske lov anvendelse ifølge det kriterium om generelt opholdssted, som er fastlagt af Haager-konventionen af 2. oktober 1973.

5. Skal ansøgeren henvende sig til en særlig organisation, et regeringskontor (centralt eller lokalt) eller en domstol for at få underholdsbidrag?

I Italien kan personer, der ønsker at gøre fordring på underhold, kun gøre det hos de retslige myndigheder.

6. Kan en anmodning fremsættes på vegne af en slægtning, nær pårørende eller en mindreårig?

I Italien kan kun de retslige myndigheder påtvinge underholdsbidrag.

Repræsentanter kan også fremsætte en anmodning hos de retslige myndigheder med en fuldmagt.

TopTop

7. Hvis ansøgeren ønsker at bringe sagen for retten, hvordan ved denne så, hvilken domstol der har jurisdiktion?

Ansøgeren skal undersøge reglerne for jurisdiktion over forskellige slags sager og for forskellige områder. Fredsdommere har beføjelse til at pådømme fordringer under 2 582,28 EUR; domstole har kompetence til at pådømme fordringer på underhold over det beløb.

I tilfælde af separation eller skilsmisse afgøres forliget af dommeren, som behandler separationen eller skilsmissen; men enhver modifikation af forliget, som foreslås af en af parterne, falder under den konventionelle regel om jurisdiktion over forskellige slags sager og for forskellige områder.

8. Skal ansøgeren gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt) osv.)? Hvis ikke, hvilken fremgangsmåde skal personen så følge?

I sager om fordringer på underhold fremstillet for en fredsdommer kan parterne personligt møde for retten og mundtligt fremføre deres sag, forudsat at værdien af fordringen ikke overstiger 516,46 EUR; fredsdommeren kan også tillade personlige fremmøder ved fordringer på højere beløb.

I andre tilfælde skal parterne møde for retten med juridisk repræsentation, hvis ikke loven foreskriver andet (f.eks. hvis en af parterne også er praktiserende advokat, kan denne fremmøde uden repræsentation).

9. Skal ansøgeren betale et gebyr for at bringe en sag for retten? Hvis ja, hvor meget beløber det sig omtrent til? Hvis sagsøgerens midler ikke rækker, kan denne så få tilskud til at dække sagsomkostningerne?

Et “standardgebyr for at registrere sager på listen” har været indført i Italien siden 1. marts 2002 og erstattede alle tidligere gebyrer for borgerlige sager, strafferetspleje og administrative sager (se kodifikation i henhold til præsidentdekret nr. 115 af 2002). Det er et betalingssystem med faste takster, hvor beløbet varierer alt efter fordringsbeløbet eller, som i visse tilfælde, er en fast takst. Finanslov nr. 311 af 2004 har for nylig ændret nogle af bundgrænserne og tilsvarende takster.

TopTop

Fra 1. januar 2005 skal et bidrag på 30,00 EUR betales for fordringer, der når op til 1 100,00 EUR; dette bidrag øges gradvis og når 1 110,00 EUR for fordringer, der ligger over 520 000,00 EUR; en fastsat takst betales for sager, der omfatter rørlige og urørlige aktiver (200,00 EUR for urørlige aktiver og 100,00 EUR for alle andre sager); betaling sker via blanketter eller særlige postgirokort (kontakt Agenzia Entrate italiano).

Indsigelses- og forbudssager, inklusive tvangsfuldbyrdelsessager, der omfatter tilkendelse af børnebidrag, er undtaget fra den fastsatte takst; ligeledes undtaget er sager, der omfatter familiestridigheder og separationer.

Den part, der vinder sagen, er berettiget til godtgørelse af udgifterne til advokatbistand samt enhver sum, der blev brugt på undersøgelsesvirksomhed (f.eks. nødvendig teknisk rådgivning); dommeren godkender udgifterne ved hjælp af en tarifskala med øverste og laveste grænse.

Personer med en årlig skattepligtig indtægt på mindre end 9 269,22 EUR kan være berettiget til vederlagsfri juridisk repræsentation. Indtægt, der modtages fra en persons ægtefælle eller andre familiemedlemmer, hvis de bor sammen, tages i betragtning.

Advokatrådet har oprettet en service til oplysninger og råd om vederlagsfri juridisk repræsentation (se blanketten om vederlagsfri juridisk repræsentation).

10. Hvilken form for underhold gives formentlig af domstolen? Hvis underhold tilkendes, hvordan bliver det takseret? Kan domstolens kendelse blive korrigeret til at tage ændringer i leveomkostninger eller familieomstændigheder i betragtning?

Den lovbestemmelse, som fastsætter, hvilken form for underhold der gives og beordrer betaling, er en retskendelse, der udgør et tvangsfuldbyrdelsesdokument.

TopTop

Dommeren beordrer den hæftende part til at tilvejebringe, hvad end der er nødvendigt for at sikre, at modtageren kan opfylde sine basale behov, dvs. udgifter til fødevarer, bolig og tøj samt udgifter til artikler og tjenester, der er nødvendige for at leve med værdighed. Dommeren skal tage den hæftende parts økonomiske situation i betragtning, når han/hun bestemmer, hvilken form for underhold der skal gives.

I tilfælde af underhold, der skal tilkendes en ægtefælle ved separation eller skilsmisse, skal dommeren også tage levestandarden, der blev nydt under ægteskabet i betragtning. Til fastsættelse af underhold, der skal tilkendes mindreårige samt børn, der har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomiske uafhængige, skal dommeren tage deres behov for uddannelse i betragtning.

Aftalerne om underhold og betaling kan ændres ved ansøgning af enten den hæftende part eller modtageren.

11. Hvordan og til hvem betales underholdsbidraget?

Underhold bliver betalt til modtageren.

Underhold til mindreårige betales til den forælder, der har forældremyndigheden over barnet; til børn, der har nået myndighedsalderen, men endnu ikke er økonomiske uafhængige, er den forælder, der har forældremyndigheden over barnet og fortsætter med at forsørge det, lovmæssigt berettiget (parallelt med barnets forskellige former for lovfæstede rettigheder) til at modtage det barns underholdsbidrag.

Dommeren fastsætter beløbene og aftalerne om betaling; i tilfælde af separationer kan dommeren beordre en tredjepart til at betale delbetalinger direkte til modtageren såvel som faste betalinger til den hæftende part.

TopTop

12. Hvis underholdsdebitoren ikke betaler godvilligt, hvad kan så gøres for at tvinge denne til at betale?

Modtagerne har alle de sædvanlige metoder til rådighed for at sikre, at debitoren overholder sine økonomiske forpligtelser. De kan opnå retsbevarende foranstaltninger til at beskytte deres kredit og indbetaling ved at beslaglægge ejendele og penge, der skyldes af tredjeparter.

Udeladelse af betaling til underhold kan udgøre en krænkelse af forpligtelserne til familieforsørgelse (artikel 570 i strafferetten); det er en strafbar overtrædelse, hvis en klage modtages fra den forurettede part, med automatisk retsforfølgning, hvis underholdsmodtageren er en mindreårig. I Italien har retlig regres vist sig at være effektiv til at forhindre ægtefæller uden forældremyndigheden over deres børn i at misligholde deres forpligtelser.

13. Findes der en organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt), som kan hjælpe med at få underholdsbidrag tilbage?

Regeringskontorer kan ikke deltage i retssager på vegne af modtageren eller presse den hæftende part på anden måde.

Nylig lovgivning (lov nr. 6 af 2004) indførte begrebet en støtteadministrator, som dommeren kan beskikke (uden behov for retshjælp) og tilkendegive, hvad der må gøres på vegne af enhver interesseret part, som er delvist eller fuldstændigt ude af stand til at forsørge sig selv (f.eks. handicappede mennesker, ældre mennesker, alkoholikere, narkomaner, fængselsindsatte). Denne administrator kan også blive indkaldt til at anmode om underhold i retten.

TopTop

14. Kan de træde i debitorens sted og selv betale underholdsbidraget eller en del af det i stedet for denne? Hvad hvis ansøgeren bor i Italien, og personen, der betaler underholdsbidraget, bor i et andet land?

I Italien ydes også støtte til nødlidende af private hjælpeorganisationer, som beskytter folk, der lever i periferien af samfundet eller folk, der lever i fattigdom. Det er frivillige organisationer, og deres virksomhed udføres på mange forskellige måder alt efter de særlige behov samt kompetence.

Grundloven påbyder, at staten og de offentlige myndigheder giver social støtte til de mennesker, som har økonomisk brug for det, er ude af stand til at arbejde eller ikke har nogen slægtninge, der kan tilvejebringe underhold.

Den nationale sundhedspleje skal gribe ind for at beskytte de fattiges helbred ved at give dem pleje og ly. De regionale myndigheder skal gøre ligeledes ved at tilvejebringe offentlige kantiner, logi, pleje og herberg til de ældre og svagelige.

Sådanne aktiviteter erstatter forpligtelserne til familieforsørgelse, medmindre man er berettiget til at gøre fordring på hjælp fra slægtninge, som er lovmæssigt ansvarlige til at overholde deres forpligtelser. Sådanne fordringer styres af loven om kreditor-institutioner (paragraf 9 i Haager-konventionen af 2. oktober 1973).

Hvis ansøgeren bor i Italien, og personen, der betaler underholdsbidraget, bor i et andet land, finder kriterierne i ansøgerens nationale ret anvendelse til at fastsætte grænserne og omfanget af underholdsforpligtelserne samt systemet og betingelserne for betaling, ifølge Haager-konventionen af 1973, som følger det generelle kriterium for lovvalg, nemlig loven i det land, hvor modtageren bor.

TopTop

15. Kan ansøgeren få hjælp af en organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt) i Italien?

Organisationer må altid yde hjælp på den måde og på de betingelser, som de har fastslået. Regeringskontorer skal yde hjælp på de måder og i det omfang, der er beskrevet i det tidligere svar.

16. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller regeringskontoret (centralt eller lokalt) så kontaktes?

Der er mange frivillige hjælpeorganisationer i Italien.

Regeringskontorer, der skal yde hjælp, er: de regionale myndigheder, præfekturer, provinsmyndigheder og kommunale myndigheder samt sygesikringskontorer.

Alle disse besluttende organer har kontorer, der er særlig ansvarlige for at undersøge interesserede parters ansøgninger og træffe de rette foranstaltninger, når den foreliggende sag er blevet vurderet (ønskes yderligere oplysninger, bedes De kontakte de relevante websider).

17. Hvilken form for hjælp kan ansøgeren modtage af denne organisation eller dette regeringskontor (centralt eller lokalt)? Hvad hvis ansøgeren bor i et andet land, og underholdsdebitoren bor i Italien?

Private hjælpeorganisationer har bemyndigelse til at vælge, hvilken form for støtte og i hvilket omfang de skal yde hjælp på basis af de bestemmelser, der er fastlagt i deres vedtægter, samt efter deres økonomiske ydeevne. Regeringskontorernes virksomhed er fastlagt ved lov.

Hvis ansøgeren bor i et andet land end den hæftende part, afgøres beløbet af underholdsbidraget samt systemet og betingelserne for betaling således:

TopTop

  • først og fremmest i henhold til loven på det sædvanlige opholdssted
  • derefter i henhold til loven, der er fælles for begge parter, hvis den første løsning ikke er mulig
  • til sidst i henhold til loven hos den myndighed, der er kontaktet, hvis de to ovenstående løsninger ikke er mulige.

Til par, der er separerede eller skilte, gælder den lov, som regulerede separationen eller skilsmissen.

Det ovenstående er foreskrevet i artikel 1, 4, 5, 6 og 8 i Haager-konventionen af 2. oktober 1973 om underholdsforpligtelser, der blev ratificeret af Italien i 1980.

18. Kan ansøgeren fremsætte en anmodning direkte til en organisation eller et regeringskontor (centralt eller lokalt) i Italien?

Private hjælpeorganisationer må udføre virksomhed til støtte på en hvilken som helst måde, de måtte foretrække. Der er generelt ingen faste fremgangsmåder, der skal følges.

Både offentlige og private organisationer, der udfører støttevirksomhed, bør have et kontor, der er ansvarligt for at modtage anmodninger om støtte og acceptere de anmodninger, der opfylder deres kriterier og falder under deres institutionelle virkefelt, sådan som det generelt er fastlagt af de love og regler, der styrer dem.

19. Hvis ja, hvordan kan organisationen eller regeringskontoret (centralt eller lokalt) så kontaktes?

Adresser til regeringskontorer er tilgængelige på kommunale, provins- og regionale websider. Der findes også oplysninger på indenrigsministeriets italiano webside.

Der findes ingen særlige kontaktformaliteter. Ansøgeren behøver blot at gøre fordring personligt eller ved hjælp af en repræsentant, hvis personen ikke selv kan.

20. Hvilken form for hjælp kan ansøgeren modtage af denne organisation eller regeringskontor (centralt eller lokalt)?

Både private og offentlige organisationer handler i henhold til og inden for grænserne af deres aktivitetsområde.

For at modtage støtte bør ansøgeren søge oplysninger om tilgængelige tjenester hos de forskellige støtteorganisationer. Støtte kan ydes i form af pengehjælp, ly, nødvendig sygepleje, hjemmehjælp eller andre former for bidrag, som muliggøres i de regler og vedtægter, som regulerer de offentlige og private organisationer i denne sektor.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-08-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige