Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Grækenland

Seneste opdatering : 29-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Grækenland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdspligt" i græsk ret? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? 2.
3. I hvilke tilfælde finder græsk lovgivning anvendelse? 3.
4. Hvilken lovgivning vil de græske domstole benytte, hvis græsk lovgivning ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt underholdsbidrag? 5.
6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, frem til den kompetente domstol? 7.
8. Skal den bidragssøgende gå gennem et mellemled (f.eks. en advokat, en særlig organisation osv.) for at indbringe sagen for retten? Hvis ikke, hvordan er fremgangsmåden da? 8.
9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at bringe sagen for retten? Hvor stort vil et sådant gebyr i givet fald være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger? 9.
10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan vil et eventuelt underholdsbidrag blive udregnet? Kan rettens afgørelse tages op til revision for at tage hensyn til ændrede leveomkostninger eller ændringer i den familiemæssige situation? 10.
11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget? 11.
12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragspligtig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller en myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan en sådan organisation eller myndighed træde helt eller delvis i den bidragspligtiges sted? 14.
15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller en myndighed i Grækenland? 15.
16. Hvordan kan denne organisation eller myndighed i givet fald kontaktes? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller myndighed? 17.
18. Kan den bidragssøgende indgive ansøgning direkte til en organisation eller en myndighed i Grækenland? 18.

 

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdspligt" i græsk ret?

  1. Underhold er en betaling i penge eller naturalier fra en person til en anden til dækning af sidstnævntes livsfornødenheder.
  2. Underholdspligt er en familiemæssig forpligtelse, som gælder mellem slægtninge og falder ind under den gren af juraen, som betegnes obligationsret; den er nært afpasset efter modtageres livsstil, værdighed og levevilkår.

Hvem skal betale underhold?

Forældre til deres børn?

Børn til deres forældre?

En fraskilt til tidligere ægtefælle?

Andre?

I hvilke tilfælde?

Der består underholdspligt mellem slægtninge i lige linje, mellem søskende og mellem adoptivforældre og adoptivbarn. Moderen til et barn født uden for ægteskab har krav på underholdsbidrag fra faderen. Forældre har således pligt til at sørge for deres børn i forhold til, hvad deres midler tillader, hvad enten de har forældremyndigheden eller helt eller delvis er blevet frataget denne (hvilket kan ske i forbindelse med skilsmisse, separation eller uegnethed til at varetage forældremyndigheden eller på begæring af den ene af forældrene); børn har pligt til at sørge for deres forældre; børnebørn har pligt til at sørge for deres bedsteforældre, hvis deres egne forældre er afgået ved døden, og oldebørn har pligt til at sørge for deres oldeforældre, hvis deres egne forældre og bedsteforældre er afgået ved døden; ægtefæller eller tidligere ægtefæller har pligt til at sørge for hinanden; søskende har pligt til at sørge for hinanden og som allerede nævnt har en fader til et barn, der er født uden for ægteskab, pligt til at sørge for barnets moder. Underholdspligten ligger i første række hos efterkommerne i samme orden, som de skulle have arvet og i samme forhold. Hvis der ingen efterkommere er, påhviler underholdpligten slægtninge i direkte opstigende linje, og hvis der er flere end én i det relevante led, fordeles pligten ligeligt mellem dem. Hvis flere slægtninge har krav på underhold fra samme person, og hvis denne ikke er i stand til at betale underhold til alle, har efterkommere fortrinsret i den rækkefølge, de ville have arvet. Hvis flere underholdsberettigede er slægtninge i opstigende linje, har de nærmeste slægtninge fortrinsret. Underholdsberettigede ægtefæller behandles på lige fod med mindreårige efterkommere, og de har fortrinsstilling i forhold til andre efterkommere eller slægtninge. Det samme gælder fraskilte ægtefæller, som har ret til underhold.

TopTop

En person har kun ret til underhold, hvis vedkommende ikke kan forsørge sig selv med egen formue eller ved arbejde, som står i rimeligt forhold til den pågældendes alder, helbredstilstand og levevilkår generelt, bl.a. under hensyntagen til eventuelle uddannelsesbehov; mindreårige har ret til at blive forsørget af forældrene, selvom de har egen formue, i det omfang indtægterne af deres formue eller arbejde ikke er tilstrækkelige til at forsørge dem. En person behøver ikke at betale underhold, hvis det i betragtning af andre forpligtelser kommer til at belaste vedkommendes eget underhold; denne regel gælder ikke en forælders pligt til at forsørge et mindreårigt barn, medmindre barnet har ret til at blive forsørget af en anden eller kan forsørges med indtægt af egen formue.

En tidligere ægtefælle, som ikke kan forsørge sig selv ved hjælp af egen indkomst eller formue, har ret til underholdsbidrag fra den anden ægtefælle:

  1. hvis han/hun på tidspunktet for skilsmissen på grund af alder eller helbredstilstand ikke kan optage eller fortsætte med passende beskæftigelse for at forsørge sig selv
  2. hvis han/hun har omsorgspligt over for et mindreårigt barn og dermed forhindres i at tage passende beskæftigelse
  3. hvis han/hun ikke kan finde egnet fast arbejde eller har brug for erhvervsuddannelse; i begge tilfælde gælder kravet om underhold kun i tre år fra skilsmissetidspunktet, eller
  4. i alle andre tilfælde, hvor det på skilsmissetidspunktet forekommer rimeligt at bevilge underhold.

Underhold kan afslås eller begrænses, hvis der er vægtige grunde dertil, særlig hvis ægteskabet har været kortvarigt, eller hvis den af ægtefællerne, som søger underhold, bærer skylden for skilsmissen eller selvforskyldt er blevet mindrebemidlet.

TopTop

Retten til underhold ophører, hvis den pågældende gifter sig igen, flytter sammen med en anden eller afgår ved døden, idet dette dog ikke gælder underholdsbidrag, som vedrører tidligere perioder, eller som var forfaldne til betaling på tidspunktet for dødsfaldet. Hver af de tidligere ægtefæller skal oplyse hinanden nøjagtigt om formue- og indkomstforhold, for så vidt det er relevant for underholdsbidragets størrelse. På anmodning af en af de tidligere ægtefæller, som formidles gennem den offentlige anklager, skal arbejdsgivere, administrative myndigheder eller skattevæsenet opgive alle relevante oplysninger, som de måtte have om den anden ægtefælles formue og navnlig om hans eller hendes indkomst. Underholdsbidragets størrelse fastsættes efter den berettigedes behov under hensyn til vedkommendes levevilkår, men hvis han eller hun har krænket den underholdspligtige på en måde, som berettiger til frakendelse af arveret, har vedkommende kun ret til et mindstebeløb, som dækker de absolutte livsfornødenheder.

2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag?

Børn har indtil det fyldte 18. år ret til underhold fra deres forældre, uanset om de har egen indkomst fra formue eller arbejde; derefter har forældre pligt til at forsørge deres børn, hvis disse ikke kan forsørge sig selv ved hjælp af egen formue eller ved arbejde, som står i rimeligt forhold til den pågældendes alder, helbredstilstand og levevilkår generelt, bl.a. under hensyntagen til eventuelle uddannelsesbehov.

3. I hvilke tilfælde finder græsk lovgivning anvendelse?

Et krav om underhold mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller behandles efter de materielle bestemmelser i den græske lovgivning, hvis deres sidste fælles statsborgerskab under ægteskabet var græsk, og hvis mindst en af dem endnu er græsk statsborger, eller hvis deres sidste fælles sædvanlige opholdssted under ægteskabet var i Grækenland, eller hvis den lovgivning, som de har stærkest tilknytning til, er græsk lovgivning. Et krav om underhold mellem forældre og børn eller mellem efterkommere og slægtninge i opstigende linje behandles efter græsk lovgivning, hvis deres sidste statsborgerskab var græsk, eller deres sidste fælles sædvanlige opholdssted var Grækenland, eller hvis barnet er græsk statsborger. Hvis barnet er født uden for ægteskab, behandles et krav om underhold mellem barnet og moderen eller faderen efter græsk lovgivning, hvis deres sidste fælles statsborgerskab var græsk, eller hvis deres sidste fælles sædvanlige opholdssted var Grækenland, eller hvis moderen eller faderen er græsk statsborger. Et krav om underhold mellem moderen til et barn født uden for ægteskab og barnets fader behandles efter græsk lovgivning, hvis deres sidste fælles statsborgerskab på tidspunktet for graviditeten var græsk, eller hvis deres sædvanlige eller faktiske opholdssted er i Grækenland. Græsk lovgivning finder også anvendelse, hvis nogen af ovennævnte personer har både græsk og udenlandsk statsborgerskab. Efter lovbekendtgørelse nr. 4421/1964 finder græsk lovgivning også anvendelse, hvis den bidragspligtige bor i Grækenland, og den bidragsberettigede person befinder sig i et af de lande, hvor New York-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet finder anvendelse. Den gældende retsplejelov er den græske i overensstemmelse med princippet om lex fori.

TopTop

4. Hvilken lovgivning vil de græske domstole benytte, hvis græsk lovgivning ikke finder anvendelse?

Hvis græsk lovgivning ikke finder anvendelse, vil de græske domstole benytte nedenstående lovgivning i følgende orden:

  1. i tilfælde af et underholdskrav mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller gælder lovgivningen i det land, hvor ægtefællerne havde deres sidste fælles statsborgerskab under deres ægteskab, forudsat at i det mindste den ene af dem stadig har dette statsborgerskab, eller lovgivningen for deres sidste fælles sædvanlige opholdssted under deres ægteskab, eller lovgivningen i det land, som de har den stærkeste tilknytning til
  2. i tilfælde af et underholdskrav mellem forældre og børn, slægtninge i opstigende linje og efterkommere gælder lovgivningen i det land, hvor parterne havde deres sidste fælles statsborgerskab, eller lovgivningen i det land, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted, eller lovgivningen i det land, hvor barnet er statsborger
  3. i tilfælde af et underholdskrav mellem et barn født uden for ægteskab og dets forældre gælder lovgivningen i det land, hvor parterne havde deres sidste fælles statsborgerskab, eller lovgivningen i det land, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted, eller lovgivningen i det land, hvor faderen eller moderen er statsborgere
  4. i tilfælde af et underholdskrav mellem moderen til et barn født uden for ægteskab og barnets fader gælder lovgivningen i det land, hvor de havde deres sidste fælles statsborgerskab på tidspunktet for graviditeten, eller lovgivningen i det land, hvor de har deres sædvanlige eller faktiske opholdssted. Hvis en af de berørte personer har flere udenlandske statsborgerskaber, gælder lovgivningen i det land, som den pågældende har den stærkeste tilknytning til.

5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt underholdsbidrag?

Den bidragssøgende skal henvende sig til domstolen for at begære underhold fra den bidragspligtige. I sager, som falder ind under anvendelsesområdet for New York-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (lovbekendtgørelse nr. 4421/1964) anmoder det organ, som fremsætter et krav om underholdsbidrag fra den bistandssøgende i en kontraherende stat, modtagerorganet i den kontraherende stat, hvor den bidragspligtige bor, hvilket i Grækenlands tilfælde er justitsministeriet, om at tage alle egnede skridt til inddrivelse af underholdsbidraget.

TopTop

6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Kun forældrene eller i tilfældet med et barn født uden for ægteskab barnets moder kan begære inddrivelse ved domstolen af et underholdsbidrag på et umyndigt barns vegne hos den bidragspligtige. En anden forudsætning er, at den pågældende skal have forældremyndigheden. Hvis forældrene har fået frataget forældremyndigheden, kan den person, som har fået tilkendt forældremyndigheden, eller barnets værge indgive begæring om underholdsbidrag. Hvis den bidragsberettigede ikke kan foretage retshandler eller er under formynderskab, kan sagen indbringes af den pågældendes midlertidige eller faste værge eller en formynder udpeget af domstolen.

7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, frem til den kompetente domstol?

Den domstol, der er kompetent til at behandle sager om underholdsbidrag, er retten i første instans bestående af én dommer, medens retten i første instans bestående af flere dommere er kompetent, hvis begæringen om underholdsbidrag indgives sammen med en ægteskabssag, dvs. begæring om skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller konstatering af, om ægteskabet består eller ej, eller hvis begæringen om underholdsbidrag indgives sammen med en sag om anfægtelse af faderskab eller konstatering af, om der foreligger et forældre-barn-forhold eller forældreansvar eller ej, eller anerkendelse af faderskab til et barn født uden for ægteskab, eller konstatering af, om et barn født uden for forældrenes ægteskab er blevet frivilligt anerkendt på gyldig måde eller ej eller anses for at være født inden for ægteskabet som følge af forældrenes senere indgåelse af ægteskab, eller indsigelse mod frivillig anerkendelse, eller anerkendelse af, at en adoption ikke har fundet sted eller annullering af en adoption, eller konstatering af, om et værgemål består eller ej. Domstolen med stedlig kompetence er sagsøgtes hjemting, men hvis begæringen indgives sammen med en ægteskabssag, er domstolen med stedlig kompetence ægtefællernes hjemting, eller domstolen for det sted, hvor de havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted, forudsat at en af dem stadig er bosat dér, eller hvis det drejer sig om en fælles begæring, er det domstolen for det sted, hvor den ene eller den anden har sit sædvanlige opholdssted, eller domstolen for det sted, hvor sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, forudsat at sagsøgeren har opholdt sig på den adresse mindst et år forud for sagsanlægget, eller seks måneder, hvis sagsøgeren har græsk statsborgerskab, eller en domstol i det land, hvor begge ægtefæller er statsborgere. Hvis der er tale om et hastetilfælde eller overhængende fare kan den bidragsberettigede person anmode om, at dommeren i retten i første instans bestående af én dommer, som har stedlig kompetence i henhold til de ovenfor skitserede principper, afsiger kendelse om midlertidigt underhold.

TopTop

8. Skal den bidragssøgende gå gennem et mellemled (f.eks. en advokat, en særlig organisation osv.) for at indbringe sagen for retten? Hvis ikke, hvordan er fremgangsmåden da?

Ja, den bidragssøgende skal give en advokat fuldmagt til at indbringe en sag om underholdsbidrag for den relevante domstol.

9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at bringe sagen for retten? Hvor stort vil et sådant gebyr i givet fald være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger?

En retssag medfører altid nogle retsgebyrer, som skal betales, og desuden er der advokatens honorar. Sagsøgeren i en sag om underholdsbidrag skal indledningsvis betale et forskud til dækning af udgifterne, som retten fastsætter til maksimalt 147 EUR; udgifterne varierer efter, hvor stort et underholdsbidrag der søges om, hvilke dokumenter der skal forkyndes og eventuelle udsættelser af retsmøder. Hvis sagsøgeren er mindrebemidlet, kan der ydes retshjælp.

10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan vil et eventuelt underholdsbidrag blive udregnet? Kan rettens afgørelse tages op til revision for at tage hensyn til ændrede leveomkostninger eller ændringer i den familiemæssige situation?

Retten fastsætter underholdsbidraget for en periode på to år under hensyntagen til den bidragsberettigedes levevilkår og uddannelsesbehov samt den bidragspligtiges finansielle formåen. Efter to år kan hver af parterne anmode om at få ændret underholdsbidraget, og hvis de omstændigheder, som retten har taget hensyn til, har ændret sig, kan hver af parterne anmode om, at der ved en ændring af retsafgørelsen fastsættes et nyt beløb for underholdsbidraget for de kommende to år.

TopTop

11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

I princippet udbetales underholdsbidraget til den berettigede person; hvis denne er mindreårig eller ikke har retlig handleevne eller er under formynderskab, udbetales underholdsbidraget til den forælder, værge eller formynder, som har indbragt sagen for retten på den bidragsberettigede persons vegne.

12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragspligtig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale?

Hvis den bidragspligtige nægter at betale, kan den bidragsberettigede søge tvangsfuldbyrdelse af kravet i den bidragspligtiges eventuelle aktiver.

13. Findes der en organisation eller en myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

Nej.

14. Kan en sådan organisation eller myndighed træde helt eller delvis i den bidragspligtiges sted?

Nej.

15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller en myndighed i Grækenland?

Ja.

16. Hvordan kan denne organisation eller myndighed i givet fald kontaktes?

Hvis den bidragsberettigede befinder sig i et land, i hvilket New York-konventionen om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet finder anvendelse (det er tilfældet for Grækenlands vedkommende, jf. lovbekendtgørelse nr. 4421/1964), eller i et land, som har en bilateral overenskomst med Grækenland, og hvis den bidragspligtige bor i Grækenland, er den myndighed, som kan hjælpe, Justitsministeriets centralkontor (Κεντρική Υπηρεσία του Υπουργείου Δικαιοσύνης), Odos Mesogeion 96, 115 27 Athen, Grækenland, tlf. +30 210 771 41 86. Det vil fremgå af overenskomsten, hvordan henvendelsen skal ske.

17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller myndighed?

Det vil fremgå af overenskomsten.

18. Kan den bidragssøgende indgive ansøgning direkte til en organisation eller en myndighed i Grækenland?

Nej, undtagen i de ovenfor beskrevne tilfælde.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige