Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Tyskland

Seneste opdatering : 27-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Tyskland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdskrav" i tysk ret? Hvem har underholdskrav over for andre personer? 1.
2. Indtil hvilken alder har et barn underholdskrav? 2.
3. I hvilke tilfælde er det tysk ret, der gælder? 3.
4. Hvilket lands lovgivning anvender tyske domstole, når tysk ret ikke finder anvendelse (hvis både den underholdsberettigede og den underholdspligtige bor i Tyskland)? 4.
5. Skal den underholdsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få anerkendt sit underholdskrav? 5.
5.A. Hvordan kan jeg fremsætte begæring om underhold hos denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure anvendes der? 5.A.
6. Kan begæringen indgives på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan ved en underholdsberettiget, der ønsker at anlægge sag ved retten, hvilken ret der er kompetent? 7.
8. Er den, der fremsætter begæringen, nødt til at have en repræsentant (advokat eller en anden person) for at anlægge sag? 8.
9. Skal den, der fremsætter begæringen, betale sagsomkostninger? Hvis ja, hvor meget beløber disse sig cirka til? Er der mulighed for at få helt eller delvis fri proces? 9.
10. Hvilken form kan den bistand, som tilkendes af retten, forventes at få? Hvordan fastsættes størrelsen af underholdsbetalinger? Hvordan tilpasses de prisudviklingen og ændringer i familiens situation? 10.
11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsydelsen? 11.
12. Hvis den underholdspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan man så tvinge vedkommende til at gøre det? 12.
13. Hjælper organisationer eller (centrale eller lokale) myndigheder med at inddrive underholdsydelser? 13.
14. Kan disse på den underholdspligtiges vegne helt eller delvist selv betale underholdsydelsen? Hvad sker der, hvis den, der fremsætter begæringen, bor i Tyskland, mens den underholdspligtige bor i udlandet? 14.
15. Kan den underholdsberettigede få hjælp af en organisation eller en (central eller lokal) myndighed? 15.
16. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse? 16.
17. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder? 17.
18. Kan den underholdsberettigede henvende sig direkte til disse organisationer eller myndigheder? 18.
19. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse? 19.
20. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder? 20.

 

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdskrav" i tysk ret? Hvem har underholdskrav over for andre personer?

  • børn over for forældre
  • forældre over for børn
  • ægtefæller indbyrdes
  • børnebørn/oldebørn over for bedsteforældre/oldeforældre
  • bedsteforældre/oldeforældre over for børnebørn/oldebørn
  • forældre, der ikke er gift med hinanden, indbyrdes
  • partnere i et registreret partnerskab indbyrdes.

2. Indtil hvilken alder har et barn underholdskrav?

Der er ingen aldersgrænse.

3. I hvilke tilfælde er det tysk ret, der gælder?

Forbundsrepublikken Tyskland ratificerede den 2. oktober 1973 Haager-konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (i det følgende benævnt Haager-konventionen). Den 1. april 1987 trådte Haager-konventionen i kraft for Forbundsrepublikken. Haager-konventionens lovkonfliktregler er af hensyn til overskueligheden indarbejdet i artikel 18 i Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch (EGBGB).

Ifølge denne artikel reguleres underholdspligten af lovgivningen i det land, hvor den underholdsberettigede har sin sædvanlige bopæl. Det betyder, at tysk ret finder anvendelse, hvis den underholdsberettigede bor i Tyskland. Har den underholdsberettigede i henhold til lovgivningen i det land, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, ikke krav på underhold, anvendes i henhold til artikel 18, stk. 1, andet punktum, i EGBGB subsidiært lovgivningen i det land, i hvilket den underholdsberettigede og den underholdspligtige begge er statsborgere. I tilfælde, hvor hverken lovgivningen i det land, hvor den underholdsberettigede har sin sædvanlige bopæl, eller lovgivningen i det land, hvor den underholdsberettigede og den underholdspligtige begge er statsborgere, giver grundlag for underholdskrav, finder i henhold til artikel 18, stk. 2, i EGBGB tysk ret anvendelse.

TopTop

Der er to undtagelser fra bestemmelserne i artikel 18, stk. 1 og 2, i EGBGB:

I henhold til artikel 18, stk. 5, i EGBGB finder tysk ret anvendelse, hvis både den underholdsberettigede og den underholdspligtige er tyskere og den underholdspligtige har sin sædvanlige bopæl i Tyskland. Desuden indeholder artikel 18, stk. 4, i EGBGB en særlig bestemmelse om underhold efter skilsmisse. I henhold til denne bestemmelse reguleres underholdskravene mellem ægtefæller, der er blevet skilt, efter den lovgivning, som ægtefællerne blev skilt efter, hvis skilsmissen fandt sted eller er blevet anerkendt i Tyskland.

4. Hvilket lands lovgivning anvender tyske domstole, når tysk ret ikke finder anvendelse (hvis både den underholdsberettigede og den underholdspligtige bor i Tyskland)?

Når både den underholdspligtige og den underholdsberettigede bor i Tyskland, finder tysk ret anvendelse, da den underholdsberettigedes sædvanlige bopæl i Tyskland netop er et kriterium for, at tysk ret finder anvendelse. Hvis den underholdsberettigedes ophold i Tyskland ikke kan sidestilles med, at vedkommende har sin sædvanlige bopæl der, anvendes lovgivningen i det land, hvor den underholdsberettigede har sin sædvanlige bopæl. Subsidiært anvendes lovgivningen i den underholdsberettigedes og underholdspligtiges fælles hjemland. Som sidste alternativ anvendes dog tysk ret, hvis den underholdsberettigede hverken efter lovgivningen i den stat, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, eller efter lovgivningen i det fælles hjemland får underhold.

5. Skal den underholdsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få anerkendt sit underholdskrav?

For at få anerkendt et underholdskrav skal den underholdsberettigede normalt henvende sig til en domstol, til "Jugendamt" eller en notar, således at der kan skabes et fuldbyrdelsesgrundlag, ved hjælp af hvilket pengekravet kan tvangsinddrives.

TopTop

Tvistemål behandles kun ved retten. Forpligtelsen til at opfylde krav anerkendes dog for notaren eller børne- og ungdomsforsorgen. Børne- og ungdomsforsorgen har et begrænset kompetenceområde i forhold til notarens, idet børne- og ungdomsforsorgen fastslår forpligtelsen, hvis det drejer sig om underhold af børn indtil det fyldte 21. år, eller hvis det drejer sig om moderens eller faderens krav i anledning af barnets fødsel.

5.A. Hvordan kan jeg fremsætte begæring om underhold hos denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed, og hvilken procedure anvendes der?

Alle ved lov fastsatte underholdskrav skal gøres gældende i en familieretlig sag ved at anlægge sag ved en domstol for familieretlige sager eller ved en forenklet procedure for en domstol for familieretlige sager. Proceduren er fastlagt i Zivilprozessordnung.

6. Kan begæringen indgives på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Principielt skal den underholdsberettigede selv gøre sit krav gældende. Det er ikke muligt at indgive en begæring på vegne af en bekendt. Hvis den underholdsberettigede er mindreårig, kan en af forældrene til det mindreårige barn dog gøre underholdskravet gældende over for den anden forælder i eget navn.

7. Hvordan ved en underholdsberettiget, der ønsker at anlægge sag ved retten, hvilken ret der er kompetent?

Sager vedrørende underholdskrav anlægges principielt ved den underholdspligtiges hjemting. Sager, der vedrører en eller begge forældres ved lov fastsatte underholdspligt over for et mindreårigt barn, anlægges ved hjemtinget for barnet eller den forælder, der repræsenterer barnet legalt. Dette gælder dog ikke, hvis barnet eller en af forældrene har hjemting i udlandet.

TopTop

Barnet kan, hvis det gør krav om opfyldelse af underholdspligten gældende over for begge forældre, også anlægge sagen ved faderens eller moderens hjemting.

8. Er den, der fremsætter begæringen, nødt til at have en repræsentant (advokat eller en anden person) for at anlægge sag?

Det er som regel ikke nødvendigt at være repræsenteret ved advokat i sager om underholdskrav ved retten. Den eneste undtagelse er, hvis underholdskrav, som vedrører den ved lov fastsatte underholdspligt, der opstår ved indgåelse af ægteskab, eller underholdskrav over for et fælles barn gøres gældende i en sag til fastsættelse af vilkår i forbindelse med en skilsmisse. I sådanne sager skal ægtefællerne lade sig repræsentere ved en advokat, der har møderet for "Amtsgericht" (byretten) eller "Landgericht" (landsretten).

9. Skal den, der fremsætter begæringen, betale sagsomkostninger? Hvis ja, hvor meget beløber disse sig cirka til? Er der mulighed for at få helt eller delvis fri proces?

I sager om ved lov fastsatte underholdskrav, som er opstået ved slægtskab eller ægteskab, skal der betales sagsomkostninger. Retsafgiften, som er på tre gange grundafgiften, forfalder ved indgivelsen af stævningen til retten. Afgiftens størrelse afhænger af værdien af sagens genstand. Også de øvrige sagsomkostninger (f.eks. vidnegodtgørelse og udgifter til sagkyndige) afhænger af værdien af sagens genstand. Der tages udgangspunkt i det underholdsbidrag, der kræves for de første 12 måneder efter indgivelsen af stævningen, dog højst størrelsen af det samlede krav. Underholdsbidrag, der er forfaldne ved indgivelsen af stævningen, medregnes.

TopTop

Eksempel:

Gør et tiårigt barns legale repræsentant krav om normalbidrag gældende (i øjeblikket 241 EUR om måneden), er værdien af sagens genstand 2 892 EUR. Retsafgiften som sådan er i dette tilfælde 267 EUR (89 EUR x 3). Kræver en arkitekts kone underholdsbidrag og sygeforsikringsbidrag på 1 900 EUR om måneden, er værdien af sagens genstand 22 800 EUR. Retsafgifterne udgør 933 EUR (311 EUR x 3). Der kan således ikke siges noget generelt om udgifternes størrelse. Til retsafgifterne skal også lægges et eventuelt advokatsalær.

Afgifternes størrelse fremgår af afgiftstabellen for sager, hvor værdien af sagens genstand ikke overstiger 500 000 EUR:

Værdi af sagens genstand til og med ... EUR

Afgift ... EUR

Værdi af sagens genstand til og med ... EUR

Afgift ... EUR

300

25

40.000

398

600

35

45.000

427

900

45

50.000

456

1.200

55

65.000

556

1.500

65

80.000

656

2.000

73

95.000

756

2.500

81

110.000

856

3.000

89

125.000

956

3.500

97

140.000

1.056

4.000

105

155.000

1.156

4.500

113

170.000

1.256

5.000

121

185.000

1.356

6.000

136

200.000

1.456

7.000

151

230.000

1.606

8.000

166

260.000

1.756

9.000

181

290.000

1.906

10.000

196

320.000

2.056

13.000

219

350.000

2.206

16.000

242

380.000

2.356

19.000

265

410.000

2.506

22.000

288

440.000

2.656

25.000

311

470.000

2.806

30.000

340

500.000

2.956

35.000

369

Den afgiftspligtige er i første række den, som retten pålægger afgifterne. Princippet er i den forbindelse, at den, der taber sagen, skal bære omkostningerne.

Har man ikke tilstrækkelige økonomiske midler, kan man anmode om fri proces.

10. Hvilken form kan den bistand, som tilkendes af retten, forventes at få? Hvordan fastsættes størrelsen af underholdsbetalinger? Hvordan tilpasses de prisudviklingen og ændringer i familiens situation?

Underhold betales normalt i form af løbende udbetalinger. Beløbets størrelse retter sig efter den underholdsberettigedes behov og trangssituation og den bidragspligtiges formåen. De enkelte delstaters øverste retsinstans (Oberlandesgericht) har med henblik herpå udarbejdet tabeller og retningslinjer, hvori de relevante underholdsbeløb er fastsat. Mest kendt er den såkaldte "Düsseldorfer Tabelle", som anvendes til beregning af børnebidrag.

TopTop

Hvis underholdsydelsen er fastsat som et bestemt pengebeløb, kan den tilpasses, hvis der sker væsentlige ændringer i de involveredes forhold. Der skal i så fald anlægges sag om ændring.

Hvis et mindreårigt barn har fået fastsat sin underholdsydelse fra en forælder, som det ikke bor sammen med, som en procentsats af standardbeløbet, ændres underholdsydelsen automatisk hvert andet år i overensstemmelse med ændringerne i standardbeløbene. I dette tilfælde er det altså ikke nødvendigt at anlægge sag om ændring.

11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsydelsen?

Underholdsydelsen udbetales principielt forud hver måned i form af en løbende udbetaling til den underholdsberettigede, eller hvis der er tale om mindreårige, til den forælder, der har den mindreårige i sin varetægt, eller til en anden, der er berettiget til at få beløbet udbetalt.

12. Hvis den underholdspligtige ikke betaler frivilligt, hvordan kan man så tvinge vedkommende til at gøre det?

Hvis den underholdspligtige ikke betaler, kan der foretages tvangsfuldbyrdelse for det underholdskrav, som retten har fastsat. Tvangsfuldbyrdelsen gennemføres efter de almindelige regler.

Den underholdspligtige tilskyndes dog også til at betale, fordi det er strafbart ikke at gøre det:

Hvis den bidragspligtige ikke efterkommer sin underholdsforpligtelse, kan vedkommende straffes med frihedsstraf indtil tre år eller med bøde. Hvis frihedsstraf er påkrævet, men straffen gøres betinget, kan retten give den dømte pålæg om at efterkomme sin underholdspligt. Retten ophæver strafudsættelsen, hvis den dømte groft eller vedholdende overtræder pålægget, og det derved må frygtes, at vedkommende vil begå nye strafbare handlinger, særlig ved at misligholde sin underholdspligt.

TopTop

Ved førstegangslovovertrædere kan statsadvokaturen derimod foreløbigt undlade at rejse tiltale, eller retten kan foreløbigt indstille sagen, hvis den underholdspligtige samtidig får pålæg om at opfylde sin underholdspligt i et bestemt omfang.

13. Hjælper organisationer eller (centrale eller lokale) myndigheder med at inddrive underholdsydelser?

Underholdskravet er et normalt eksigibelt pengekrav, hvilket vil sige, at den underholdsberettigede principielt må følge de normale eksekutionsregler og selv gøre sit krav gældende.

"Jugendamt" hjælper dog med inddrivelsen, hvis der er tale om myndighedsbistand "Beistandschaft" for et barn (§ 1712 ff. i Bürgerliches Gesetzbuch). Myndighedsbistand indføres i henhold til § 1713 i BGB, hvis den forælder, der anmoder herom, har forældremyndigheden alene, eller hvis forældrene har fælles forældremyndighed, men den forælder, der anmoder om myndighedsbistand, har barnet i sin varetægt.

Dette må ses adskilt fra tilfælde, hvor bestemte sociale ydelser (som dækker et behov, som egentlig skulle være dækket af underholdsydelsen) stilles til rådighed for en underholdsberettiget. Har modtageren af disse sociale ydelser et underholdskrav mod en underholdspligtig, som endnu ikke er blevet opfyldt, indtræder den kompetente myndighed principielt i underholdskravet, og kan derefter i eget navn gøre underholdskravet gældende:

  • I særlige tilfælde (hvis et barn opdrages af en enlig forælder, og den anden forælder ikke betaler underhold kontant) ydes der i et begrænset tidsrum ydelser efter Unterhaltsvorschussgesetz (UVG). I sådanne tilfælde gør "Unterhaltsvorschusskasse" det underholdskrav, som den er indtrådt i, gældende.
  • Betaler den underholdspligtige ikke underholdsydelse, og skal der (hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt) ydes socialhjælp, indtræder det organ, der udbetaler socialhjælpen, i underholdskravene og kan herefter gøre dem gældende. I forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse sker denne indtræden først, når det organ, der udbetaler understøttelsen, skriftligt giver den underholdspligtige meddelelse herom.

14. Kan disse på den underholdspligtiges vegne helt eller delvist selv betale underholdsydelsen? Hvad sker der, hvis den, der fremsætter begæringen, bor i Tyskland, mens den underholdspligtige bor i udlandet?

De ydelser der er nævnt i spørgsmål 13 i forbindelse med Unterhaltsvorschussgesetz, samt socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse er selvstændige sociale ydelser af begrænset omfang og ikke underholdsydelser i egentlig forstand. De udbetales direkte til den underholdsberettigede af de kompetente myndigheder. De er heller ikke afhængige af, at underholdskravet kan gøres gældende i Tyskland eller i udlandet. De myndigheder, som er indtrådt i underholdskravet, kan i eget navn gøre disse gældende i udlandet.

TopTop

Til forskel fra ydelser efter Unterhaltsvorschussgesetz og socialhjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse giver Beistandschaft i henhold til § 1712 i BGB ikke noget selvstændigt ydelseskrav over for den kompetente myndighed. Her begrænser myndighedernes hjælp sig til at bistå den underholdsberettigede med at gøre sit underholdskrav gældende.

15. Kan den underholdsberettigede få hjælp af en organisation eller en (central eller lokal) myndighed?

Underholdskravet er et normalt eksigibelt pengekrav, hvilket vil sige, at den underholdsberettigede principielt må følge de normale eksekutionsregler og selv gøre sit krav gældende.

Der gives som beskrevet under spørgsmål 13 støtte, hvis der er indført "Beistandschaft".

16. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse?

"Jugendamt" har sædvanligvis kontorer hos kommunernes og amternes myndigheder, der hvor det underholdsberettigede barn eller den pågældende forælder bor.

Det samme gælder for socialkontorerne og "Unterhaltsvorschusskassen".

17. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder?

Se spørgsmål 13.

18. Kan den underholdsberettigede henvende sig direkte til disse organisationer eller myndigheder?

Ja.

19. Hvis ja, hvad er disse organisationers eller myndigheders navn og adresse?

Se spørgsmål 16.

20. Hvilken form har den hjælp, som disse organisationer eller myndigheder yder?

Se spørgsmål 13 og 14.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 27-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige