Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Frankrig

Seneste opdatering : 06-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter fransk ret?

Underholdspligten er et udtryk for familiesolidaritet. Det er en lovfæstet forpligtelse til at yde visse nærtstående personer materiel støtte.

Hvilke personer skal betale "underhold" til en anden person:

- forældre til deres børn?

Forældre er forpligtet til at sikre deres børns underhold.

- børn til deres forældre?

Børn bør sikre forældrenes underhold.

- en skilt ægtefælle til den tidligere ægtefælle?

Det er kun, hvis der er afsagt en skilsmissedom på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (rupture de la vie commune) , at den ægtefælle, der har taget initiativ til skilsmissen, er forpligtet til at udrede et ægtefællebidrag til sagsøgte.

- Andre?
  • ægtefællerne i ægteskabet, herunder i tilfælde af separation
  • alle slægtninge i direkte opstigende og nedstigende linje
  • svigerbørn i forhold til svigerforældre og omvendt.

I hvilke tilfælde?

Underholdsbidrag ydes ud fra to kriterier: den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen.

2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage "underholdsbidrag"?

Der bør sondres mellem to perioder:

TopTop

  • Så længe barnet er mindreårigt eller, hvis det er myndigt, så længe det endnu ikke er blevet økonomisk uafhængigt, navnlig på grund af studier, har forældrene pligt til at sørge for dets underhold og uddannelse. Denne pligt, der er mere end en simpel underholdspligt, er baseret på slægtskab og sigter mod at sikre barnet de rammer, som er nødvendige for dets udvikling og uddannelse.
  • Når pligten til at sørge for barnets underhold og uddannelse ophører, træder den normale underholdspligt, som forudsætter, at den bidragssøgende godtgør sit behov, i kraft.

3. I hvilke tilfælde finder fransk lovgivning anvendelse?

Efter Frankrigs ratificering af Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lovgivning der finder anvendelse på underholdsbidrag, er det i princippet lovgivningen i det land, hvor den bidragssøgende har sit sædvanlige opholdssted, som er gældende. Den bidragssøgende kan også kræve, at det er den fælles nationale lovgivning, der er gældende, hvis lovgivningen i det land, hvor han/hun har sin bopæl, ikke tillader ham/hende at opnå underholdsbidrag, eller lovgivningen i det jurisdiktionsområde, hvor sagen er anlagt, såfremt de to ovennævnte lovgivninger ikke tillader ham/hende at opnå underholdsbidrag.

Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvilken lovgivning der gælder for børnebidrag, finder anvendelse på forbindelserne mellem Frankrig og de stater, der ikke har ratificeret Haagerkonventionen af 1973. Ifølge Haagerkonventionen af 1956 er det lovgivningen i det land, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, som bestemmer, hvorvidt barnet har krav på underholdsbidrag, og hvem kravet kan rettes mod.

TopTop

Fransk ret kan således anvendes:

  • hvis den bidragssøgende har bopæl i Frankrig
  • eller hvis den bidragssøgende og den bidragspligtige begge har fransk statsborgerskab, og den bidragssøgende ønsker at anvende fransk ret
  • eller hvis der er anlagt sag ved en fransk domstol, og lovgivningen i det land, hvor den bidragssøgende har bopæl, eller den fælles nationale lovgivning ikke tillader ham/hende at opnå underholdsbidrag.

4. Hvilken lovgivning vil de franske domstole benytte, hvis fransk lovgivning ikke finder anvendelse?

Hvis den bidragssøgende og den bidragspligtige begge har bopæl i Frankrig er det i princippet fransk ret, der finder anvendelse, medmindre den bidragssøgende i henhold til ovennævnte Haagerkonvention af 1973 påberåber sig den fælles nationale lovgivning, hvis de begge er udenlandske statsborgere. Det er da denne udenlandske lovgivning, som finder anvendelse.

5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt "underholdsbidrag"?

Den bidragssøgende skal indgive begæring til retten for familieretlige sager (juge aux affaires familiales) ved Tribunal de Grande Instance.

6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Den forælder, der har et barn i sin varetægt - det være sig et mindreårigt eller et myndigt barn - kan indgive begæring om et bidrag til at sikre barnets underhold og uddannelse.

TopTop

Er den bidragssøgende under værgemål, er det alene hans/hendes værge, der er berettiget til at handle i hans/hendes navn.

7. Hvorledes finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent?

Sagsøgeren kan efter eget valg indgive begæringen til retten på det sted, hvor han/hun har bopæl, eller til retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl.

8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller offentlig myndighed) ? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da?

Verserer der ingen skilsmisse- eller separationssag, kan den bidragssøgende selv anlægge sag ved et simpelt brev eller ved en stævning, som kræver en stævningsmands mellemkomst. Det er ikke nødvendigt med en advokat.

Begæringen skal vedlægges dokumenter, der godtgør den bidragssøgendes behov, f.eks. lønsedler, skattefritagelsesattester (certificats de non imposition) , arbejdsløshedsattest eller bevis for langtidssygeorlov (attestation de chômage ou de congé longue maladie) , huslejekvitteringer, dokumentation for forsørgelsesberettigede børn, forsørgelses- og uddannelsesudgifter og lån.

9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvis ja, hvor stort vil et sådant gebyr kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger?

Der skal ikke betales retsgebyr.

TopTop

Overstiger den bidragssøgendes samlede økonomiske midler ikke et givet loft, som er fastsat ved dekret, kan han/hun få bevilget fuld eller delvis retshjælp. (jf. emnet " Retshjælp - Frankrig")

10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvis der tilkendes et underholdsbidrag, hvorledes vil dette da blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision, således at der tages hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige status?

- Støttens form
  • støtten har form af et månedligt underholdsbidrag:
    • o inden for rammerne af den pligt til gensidig hjælp, som er pålagt ægtefæller og tidligere ægtefæller, der er skilt på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (rupture de la vie commune) eller separeret. Men bidraget kan også have form af et kapitalbeløb. Dette kan udredes i form af en pengesum eller en naturalydelse
    • o med hensyn til bidraget til at sikre barnets underhold og uddannelse. Men det kan helt eller delvis tage form af en direkte betaling af udgifter, der er afholdt til fordel for barnet. Endelig kan støtten ydes i form af en brugs- og beboelsesret.
  • støtten har form af en kompensationsydelse (prestation compensatoire) i tilfælde af skilsmisse, undtagen hvis denne sker på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (rupture de la vie commune).

En af ægtefællerne kan indgive begæring om en kompensationsydelse. Der er tale om en ydelse, som tjener til at udligne den forskel, ægteskabets opløsning skaber i de respektive levevilkår. Kompensationsydelsen har form af et kapitalbeløb, der eventuelt udredes i indtil otte år. Kompensationsydelsens størrelse fastsættes i skilsmissedommen. I tilfælde af skilsmisse efter fælles begæring (divorce sur requête conjointe) fastsættes beløbet i den endelige skilsmisseaftale, der indgås mellem ægtefællerne, og som godkendes af retten.

TopTop

Der kan undtagelsesvis tildeles en livrente, hvis den bidragssøgendes alder eller helbred tilsiger det.

- Beregning af støtten

Der findes ingen referencetabel. Beløbet fastsættes på basis af den bidragspligtiges økonomiske midler og den bidragsberettigedes behov.

- Indeksregulering

For at tilpasse underholdsbidraget til udviklingen i leveomkostningerne kan dommeren på embeds vegne bestemme, at bidraget skal indeksreguleres i henhold til lovgivningen.

Kompensationsydelsen i form af en livrente indeksreguleres efter de samme regler som et underholdsbidrag.

- Ændring af støtten
  • Ændring af underholdsbidrag

Fremkommer der nye oplysninger, kan underholdsbidragets størrelse forhøjes eller nedsættes, eller underholdsbidraget kan bringes til ophør. Medmindre parterne indgår en aftale, gennemføres ændringerne ved rettens mellemkomst.

  • Ændring af kompensationsydelse

Kompensationsydelsen, der er et fast aftalt beløb, kan ikke ændres efter samme regler som et underholdsbidrag; det gælder hvad enten ydelsen erlægges i form af et kapitalbeløb eller i form af en livrente.

Kapitalbeløbet kan ikke ændres; betalingsvilkårene kan kun ændres, såfremt den bidragspligtiges situation undergår væsentlige ændringer. Livrentens størrelse kan, hvad enten den er fastsat før eller efter loven af 30. juni 2000, ændres, såfremt parternes situation undergår væsentlige ændringer. I tilfælde af skilsmisse efter fælles begæring er en ændring af livrentens størrelse mulig, såfremt den godkendte aftale indeholder en ændringsklausul.

TopTop

11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt?

Underholdsbidraget og kompensationsydelsen udbetales til den bidragsberettigede i henhold til den ovenfor beskrevne fremgangsmåde.

Bidraget til sikring af barnets underhold og uddannelse udredes alt efter omstændighederne af den ene forælder til den anden eller til den person, som har barnet i sin varetægt. Er barnet myndigt, kan retten bestemme eller forældrene indbyrdes aftale, at dette bidrag udredes direkte helt eller delvis til barnet.

12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale?

Den bidragsberettigede kan iværksætte fuldbyrdelsesmidler, f.eks. udlæg i løsøre eller fast ejendom, i løn og i bankindestående.

Han/hun kan ligeledes benytte den direkte betalingsmetode. Denne metode gør det muligt ved en fogedbegæring at sikre sig direkte betaling af underholdsbidraget gennem den bidragsskyldiges arbejdsgiver eller via enhver anden person, der skylder den bidragsskyldige penge.

13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

Forbliver et af de to ovenfor nævnte fuldbyrdelsesmidler uden virkning, har den bidragsberettigede to muligheder:

  • Han/hun kan henvende sig til det organ, der har til opgave at udbetale familieydelser (prestations familiales) , herunder de særlige familiefonde (Caisses d'Allocations Familiales). Dette organ kan bistå med opkrævningen af underholdsbidraget fremover og af forfaldne, skyldige underholdsbeløb indtil to år tilbage.
  • Den bidragsberettigede kan desuden indgive begæring til den offentlige anklager (procureur de la République) ved Tribunal de Grande Instance på det sted, hvor han/hun har bopæl, om, at der iværksættes offentlig inddrivelse. En sådan åbner ved Statskassens (Trésor public) mellemkomst mulighed for tvangsinddrivelse af forfaldne, skyldige underholdsbeløb indtil seks måneder tilbage samt af kommende rater.

14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i den bidragspligtiges sted?

Det organ, der har til opgave at udbetale familieydelser (prestations familiales) , kan træde helt eller delvis i den bidragspligtiges sted ved at udrede en familieforsørgerydelse (allocation de soutien familial). Det kan opkræve den udbetalte ydelse hos den bidragspligtige, medmindre denne er erklæret insolvent af retten.

TopTop

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Frankrig, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet:

15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed i Frankrig?

Den bidragssøgende, som har fået tilkendt et underholdsbidrag, kan, hvis den bidragspligtige har bopæl i udlandet, rette henvendelse til følgende to ministerier:

  • Udenrigsministeriet (Ministère des Affaires Etrangères)

Dette ministerium har til opgave at anvende New York-konventionen af 20. juni 1956 English - français om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet i egenskab af formidlende institution udpeget af Frankrig. 55 lande er bundet af denne konvention.

Udenrigsministeriet kan også intervenere for at forsøge at finde en mindelig løsning, hvis den bidragspligtige er fransk statsborger.

  • Justitsministeriet (Ministère de la Justice)

Dette ministerium intervenerer, hvad angår de lande, der ikke er bundet af New York-konventionen, og med hvem der er indgået en aftale eller en overenskomst om gensidig retshjælp, som forpligter de centrale myndigheder til at samarbejde (Benin, Québec-provinsen, Congo, Djibouti, Egypten, USA, Niger, Senegal, Tchad og Togo).

TopTop

16. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes?

  • Ministère des Affaires Etrangères (Udenrigsministeriet)

Service du recouvrement des créances alimentaires entre la Fance et l’Etranger

244, Boulevard Saint-Germain

75303 PARIS 07 S.P.

Tlf. : +33. (1).43. 17. 99. 91

Fax : +33. (1).43. 17. 93. 44

  • Ministère de la Justice (Justitsministeriet)

Direction des Affaires Civiles et du Sceau

Bureau de l’entraide civile et commerciale internationale

13 Place Vendôme

75001 PARIS

Tlf. : +33. (1).44. 86. 14. 50

Fax : +33. (1).44. 86. 14. 06

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Frankrig:

17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

Visse aftaler om gensidig retshjælp er temmelig restriktive og begrænser de centrale myndigheders beføjelser til at inddrive underholdsbidrag uden for tvistemål. Til gengæld skal den formidlende institution, dvs. den centrale myndighed, i henhold til andre instrumenter, bl.a. New York-konventionen, sikre fuldbyrdelsen af domme, kendelser eller andre retsakter.

Alt efter omstændighederne fremsender den centrale franske myndighed den bidragsberettigedes begæring til den ansvarlige myndighed for at få anerkendt og fuldbyrdet afgørelsen om underholdsbidrag eller for at indhente en udtalelse fra den bidragspligtige med henblik på en mindelig løsning på tvisten.

18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Frankrig?

Den bidragssøgende, som har bopæl i et andet land end Frankrig, skal rette henvendelse til sit lands centrale myndighed, som har til opgave at anvende de ovennævnte konventioner. Han/hun kan ikke rette henvendelse direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Frankrig.

19. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes?

Irrelevant, se punkt 18.

20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

Irrelevant, se punkt 18.

Yderligere oplysninger

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-08-2007

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter fransk ret? 1.
Hvilke personer skal betale "underhold" til en anden person: Hvilke personer skal betale "underhold" til en anden person:
- forældre til deres børn? - forældre til deres børn?
- børn til deres forældre? - børn til deres forældre?
- en skilt ægtefælle til den tidligere ægtefælle? - en skilt ægtefælle til den tidligere ægtefælle?
- Andre? - Andre?
I hvilke tilfælde? I hvilke tilfælde?
2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage "underholdsbidrag"? 2.
3. I hvilke tilfælde finder fransk lovgivning anvendelse? 3.
4. Hvilken lovgivning vil de franske domstole benytte, hvis fransk lovgivning ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt "underholdsbidrag"? 5.
6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvorledes finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent? 7.
8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller offentlig myndighed) ? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da? 8.
9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvis ja, hvor stort vil et sådant gebyr kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger? 9.
10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvis der tilkendes et underholdsbidrag, hvorledes vil dette da blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision, således at der tages hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige status? 10.
11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt? 11.
12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i den bidragspligtiges sted? 14.
Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Frankrig, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet: Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Frankrig, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet:
15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed i Frankrig? 15.
16. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes? 16.
Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Frankrig: Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Frankrig:
17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 17.
18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Frankrig? 18.
19. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 20.
 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige