Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > EU-ret

Seneste opdatering : 08-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - EU-ret

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Seneste opdatering, se English

"Det lykkes mig ikke at få udbetalt mit underholdsbidrag fra en anden medlemsstat"

For at tvinge en bidragspligtig, der befinder sig i en anden medlemsstat, til at betale, skal du henvende dig til domstolene i den stat, hvor du anmoder om fuldbyrdelse af dommen. Der findes allerede fællesskabsbestemmelser, der kan hjælpe dig til at få udbetalt dit underholdsbidrag fra en anden medlemsstat end den, hvor du er bosat. Der vil snarest blive foretaget en forbedring af disse bestemmelser.

  • Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (benævnt "Bruxelles I"-forordningen) indeholder regler om retternes særlige kompetence med hensyn til underholdsbidrag. Forordningens bestemmelser har været direkte gældende siden den 1. marts 2002, hvilket betyder, at enhver kan påberåbe sig forordningen ved en domstol. Forordningen finder ikke anvendelse i Danmark, hvor Bruxelles-konventionen af 27. september 1968 om samme emne fortsat finder anvendelse.

I henhold til nævnte forordning kan den bidragsberettigede vælge enten at forelægge sin sag for den kompetente domstol i den medlemsstat, hvor den bidragspligtige har bopæl, eller i den medlemsstat, hvor den bidragsberettigede selv har bopæl eller sædvanligt opholdssted. Således befinder den bidragsberettigede sig i en gunstig situation. Når den bidragspligtige tager initiativ til at handle, er han til gengæld underlagt de almindelige kompetenceregler og har kun én mulighed, nemlig at anlægge sag ved den kompetente domstol i den medlemsstat, hvor hans modpart - den bidragsberettigede - har bopæl.

Hvis underholdssagen desuden er et krav i forbindelse med en sag om en persons retlige status (f.eks. skilsmisse), skal den forelægges den domstol, der er kompetent i sagen, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet.

Retsafgørelser vedrørende underholdsbidrag, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater (forordningens artikel 33) og fuldbyrdes i en anden medlemsstat efter at være blevet erklæret for eksigible her, såfremt en berettiget part anmoder herom (forordningens artikel 38).

TopTop

Forordningen træder i stedet for Bruxelles-konventionen af 1968. I modsætning til konventionen giver forordningen ikke længere mulighed for at nægte anerkendelse af en afgørelse, der er uforenelig med international privatret i den anmodede medlemsstat, når den oprindelige domstols afgørelse vedrører et spørgsmål om personers retlige status eller rets- og handleevne. Fremover vil man udelukkende kunne nægte at anerkende en afgørelse truffet af en udenlandsk domstol, hvis anerkendelsen strider imod grundlæggende retsprincipper eller er uforenelig med en tidligere afgørelse, eller hvis det indledende processkrift i sagen ikke er blevet forkyndt eller ikke er blevet forkyndt inden for de gældende frister.

Endelig fastsættes det i artikel 57, at aftaler om underholdspligt, som er indgået over for en administrativ myndighed, eller som er bekræftet af en sådan myndighed, betragtes som officielt bekræftede dokumenter, der kan fuldbyrdes efter en forenklet fremgangsmåde.

Selv om denne procedure forekommer ret enkel, ophæver forordningen ikke alle hindringerne for retsafgørelsers fri bevægelighed i EU og viderefører de mellemliggende procedurer, der stadig er for restriktive.

  • På topmødet i Tammerfors i oktober 1999 opfordrede Det Europæiske Råd til en yderligere begrænsning af de mellemliggende procedurer, der stadig kræves i forbindelse med fuldbyrdelse af udenlandske domme. I november 2000 vedtog Rådet et program for gensidig anerkendelse af retsafgørelser. Det endelige mål er at afskaffe eksekvaturproceduren for alle sager på det civil- og handelsretlige område. I denne forbindelse er underholdsbidrag et prioriteret område.
  • Derefter vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Denne tekst omfatter krav vedrørende underholdsbidrag, men kun hvis de kan betegnes som ubestridte krav.
  • Med det formål at tage fat på samtlige problemer vedrørende inddrivelse af krav om underholdsbidrag offentliggjorde Kommissionen i april 2004 en grønbog.
  • Den 15. december 2005 forelagde Kommissionen Rådet et forslag til forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende underholdsbidrag.

Formålet med dette forslag er at fjerne alle de hindringer, der stadig i dag vanskeliggør inddrivelsen af underholdsbidrag i Den Europæiske Union. Forslaget gør det muligt at skabe nogle retsregler, der lever op til den bidragsberettigedes legitime krav. Den bidragsberettigede skal nemt, hurtigt og oftest omkostningsfrit kunne opnå et fuldbyrdelsesgrundlag, som uden hindringer kan anvendes i det europæiske retlige område og konkret føre til regelmæssig betaling af de skyldige beløb.

TopTop

Denne nye europæiske retsorden kræver initiativer, der ikke kun skal være et lapperi af de nuværende mekanismer. Der skal træffes ambitiøse foranstaltninger på alle de områder, der er relevante for det civilretlige samarbejde, nemlig international kompetence, gældende lov, anerkendelse og fuldbyrdelse, samarbejde og fjernelse af hindringer for en god afvikling af procedurerne. Sådanne overordnede svar skal endvidere i så høj grad som muligt samles i et enkelt instrument.

  • Forslaget til forordningen har altså tre overordnede mål:
  1. At gøre livet lettere for borgerne ved at nedsætte antallet af de formaliteter, der er nødvendige for, at en retsafgørelse kan træffes og fuldbyrdes i en hvilken som helst medlemsstat, og ved at indføre konkrete foranstaltninger om hjælp og bistand til fordel for de bidragsberettigede. I samme forbindelse skal ligeledes nævnes muligheden for at træffe de nødvendige foranstaltninger på den bidragsberettigedes sædvanlige bopæl, herunder hvad angår selve fuldbyrdelsen, bl.a. for at opnå udlæg i løn eller i bankkonti, for at iværksætte samarbejdsmekanismerne eller for at få adgang til oplysninger, der giver mulighed for at lokalisere den bidragspligtige og vurdere hans formue.
  2. At styrke retssikkerheden ved en harmonisering af lovvalgsreglerne.
  3. At sikre en effektiv og vedvarende inddrivelse ved at give den bidragsberettigede mulighed for at opnå en afgørelse, der kan fuldbyrdes i hele EU, som efterfølgende kan omfattes af en enkel og harmoniseret fuldbyrdelsesordning.
  • Forordningen skal forelægges for Rådet efter proceduren i artikel 67, stk. 2, første led, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Forslaget har familieretlige aspekter og kan derfor ikke vedtages efter den fælles beslutningsprocedure ifølge den gældende traktat.

Denne fortolkning er juridisk korrekt på grund af de tætte bånd, der er mellem underholdspligt og familieret, men det må konstateres, at denne fortolkning ikke er uproblematisk:

    • Den tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til de hybride træk ved begrebet underholdsbidrag - som tager udgangspunkt i familien, men hvis konkrete gennemførelse, som enhver anden fordring, har økonomisk karakter.
    • Den tager ikke hensyn til, at Fællesskabet hidtil har fastslået, at underholdspligt kan omfattes af de almindeligt gældende retsregler (jf. Bruxelles I-forordningen, der udelukker familieretten, men fastholder underholdspligt i sit anvendelsesområde. Tvangsfuldbyrdelsesforordningen omfatter på samme måde underholdsbidrag og er blevet vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure).
    • Den gør det ikke muligt for Europa-Parlamentet at spille sin rolle fuldt ud.

Derfor har Kommissionen i en meddelelse opfordret Rådet til at lade området underholdspligt overgå fra enstemmighed til den fælles beslutningsprocedure ifølge traktatens artikel 67, stk. 2, andet led.

TopTop

  • Ud over disse foranstaltninger skal der indføres effektive mekanismer til samarbejde mellem de kompetente myndigheder og medlemsstaterne.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at medlemsstaterne, med undtagelse af Letland, Litauen og Malta, er parter i New York-konventionen français af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, vedtaget i FN-regi English - español - français. Der etableres ved konventionen en ordning for administrativt samarbejde mellem de myndigheder, som de deltagende stater har udpeget.

Det skal endelig bemærkes, at visse medlemsstater endvidere er parter i fire konventioner vedrørende underholdspligt indgået inden for rammerne af Haagerkonferencen om international privatret (se folkeret under samme emne).

Referencedokumenter

  • Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (KOM(2005) 650)
  • Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om opfordring til Rådet om at lade artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende underholdspligt, der træffes i medfør af artikel 65 i samme traktat (KOM(2005) 648)
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
  • Grønbog om underholdspligt - Reaktioner English - français DOC File (DOC File 94 KB) på grønbogen
  • Program over foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
  • Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
  • Formandskabets konklusioner - Det Europæiske Råd i Tammerfors (15. og 16. oktober 1999)
  • Konventionen English - français af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonferencen om international privatret)
  • Konventionen English - français af 2. oktober 1973 om lovvalg med hensyn til underholdspligt (Haagerkonferencen om international privatret)
  • Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (konsolideret udgave)
  • New York-konventionen français af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (De Forenede Nationer)

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | EU-ret - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige