Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Tjekkiet

Seneste opdatering : 25-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Tjekkiet

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter tjekkisk ret?

"Underholdsbidrag" betales af bidragsyderen til bidragsmodtageren for at dække dennes behov for underhold.

Forældre har underholdspligt over for deres børn, og slægtninge i opadstigende og nedadstigende linje har en gensidig underholdspligt, og det samme har ægtefæller. I princippet har ægtefæller krav på den samme levestandard. Domstolene idømmer underholdspligt, når ægtefællerne ikke lever i det samme hjem. Betalingen af underholdsbidrag mellem ægtefæller er baseret på det retlige begreb fælleseje, der bestemmer, at begge ægtefæller har ret til at råde over fælles ejendom.

Ægtefæller, der er skilt, og som ikke er i stand til at forsørge sig selv, kan kræve underholdsbidrag fra deres tidligere ægtefæller.

Domstolene tilkender ikke underholdsbidrag, hvor det ville være imod den offentlige moral (contra bonos mores).

Når en fader til et barn ikke er gift med moderen, har han pligt til at bidrage med et passende beløb til moderens underhold i en periode på to år, herunder udgifter i forbindelse med graviditet og fødsel.

En person, der er plejeforælder for et barn, har ret til underholdsbidrag fra forælderen eller forældrene, ligesom en ægtefælle, der er skilt, har ret til underholdsbidrag til barnet fra den anden forælder.

2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage "underholdsbidrag"?

Børn har ret til underholdsbidrag, indtil de kan klare sig selv. Dette sker navnlig, når de bliver myndige, når de fylder 18 år. Det kan ske senere, hvis barnet er under uddannelse, eller tidligere, når et barn allerede er i beskæftigelse eller f.eks. ejer fast ejendom, der giver det en indtægt, som gør det muligt for det at opfylde sine egne behov.

TopTop

Domstolene træffer afgørelse om underholdsbidrag til mindreårige, uden at der anmodes herom. Underholdsbidraget kan være fast, nedsættes eller øges i tre år efter indledningen af retsforhandlinger. Domstolene træffer ikke afgørelse om underholdsbidrag til voksne børn, uden at der anmodes herom.

3. I hvilke tilfælde finder tjekkisk lovgivning anvendelse?

Tjekkisk lovgivning finder anvendelse, når begge parter har fast bopæl eller har været bosiddende længe i Tjekkiet. Den tjekkiske lovgivning finder også anvendelse, når en person, der er bosiddende i Tjekkiet, kræver underholdsbidrag fra en person i udlandet.

4. Hvilken lovgivning vil de tjekkiske domstole benytte, hvis tjekkisk lovgivning ikke finder anvendelse?

Underholdsbidrag er omfattet af lovgivningen i det land, hvor den bidragssøgende er statsborger. Når en bidragssøgende, der er permanent bosiddende i udlandet, søger om underholdsbidrag fra en person i Tjekkiet, benytter de tjekkiske domstole lovgivningen i det land, hvor den bidragssøgende er bosiddende. Omvendt benytter domstolene tjekkisk lovgivning, når en bidragssøgende bosiddende i Tjekkiet søger om underholdsbidrag fra en person bosiddende i udlandet.

5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt "underholdsbidrag"?

Underholdspligt afgøres af domstolene.

6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Den forælder, der passer barnet, har ret til at søge om underholdsbidrag fra den anden forælder på barnets vegne. En formynder eller værge kan gøre det samme på barnets vegne.

TopTop

7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent?

Distriktsdomstolene udtaler sig i første instans om krav om underholdsbidrag. Bidragssøgende anlægger sag ved den kompetente distriktsdomstol i det område, hvor de eller den person, de passer, og på hvis vegne de søger om underholdsbidrag, er bosiddende.

8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller offentlig myndighed)? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da?

Der findes intet krav i lovgivningen om, at den bidragssøgende skal være repræsenteret. Kun en fysisk person, der ikke kan handle selvstændigt ved en domstol, skal repræsenteres af en retlig repræsentant, som enten er en værge udpeget af retten eller, når der er tale om en mindreårig, en forælder. Den bidragssøgende kan dog vælge at give en person efter eget valg, f.eks. en advokat, mandat til at repræsentere denne ved domstolen.

9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvis ja, hvor stort vil et sådant gebyr kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger?

Bidragssøgende i sager om underholdsbidrag er fritaget for gebyrer. Hvis de bidragssøgende vælger at være repræsenteret af en advokat, skal de – medmindre andet er aftalt – betale deres advokat i henhold til tariffen. Når en bidragssøgendes sociale og ejendomsmæssige forhold kræver det, kan advokatens honorar nedsættes til et passende beløb eller helt frafaldes.

TopTop

10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvis der tilkendes et underholdsbidrag, hvorledes vil dette da blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision, således at der tages hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige status?

En domstol kan på anmodning fastsætte et underholdsbidrag på et niveau, der dækker et barns grundlæggende behov, dets underhold og levestandard. Når en domstol pålægger en forpligtelse til at betale underholdsbidrag eller ændrer eller bringer denne forpligtelse til ophør, vil den normalt tage hensyn til modtagerens dokumenterede behov, den bidragspligtiges kapacitet, muligheder og aktiver og barnets ret til at dele dets forældres levestandard. Ved beregningen af forældrenes underholdspligt vil domstolen tage hensyn til, hvilken forælder der passer barnet og i hvilket omfang. Når forældrene lever sammen, vil der ligeledes blive taget hensyn til forældrenes opretholdelse af det fælles hjem.

Når der sker en ændring i omstændighederne, kan domstolen, endog på egen foranledning, ændre aftalerne og domstolsafgørelserne vedrørende underholdsbidrag til mindreårige; i andre tilfælde handler den på anmodning. Når et underholdsbidrag nedsættes eller bringes til ophør, vil allerede udbetalte beløb ikke blive refunderet.

11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt?

Underholdsbidraget skal betales i regelmæssige bidrag enten direkte til modtageren eller til den person, der passer modtageren. Ud over underholdsbidrag til børn kan domstolen i visse tilfælde kræve, at der deponeres et fast beløb til underhold til voksne i fremtiden. Den vil også tage passende skridt til at sikre, at det fastsatte underholdsbidrag betales i regelmæssige månedlige rater.

TopTop

12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale?

Når en bidragsskyldig ikke frivilligt efterkommer domstolens afgørelse, kan den bidragsberettigede anmode om tvangsfuldbyrdelse af afgørelsen, hvilket kan indebære udlæg i løn, tvungne fradrag, tvunget salg af ejendom, salg af en virksomhed eller etablering af panteret i fast ejendom.

13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

Børn, der ikke modtager bidrag, men som mener, at de har et behov, og til hvem den bidragspligtige, der ikke bor sammen med barnet i hjemmet, ikke betaler et underholdsbidrag fastsat ved en domstolsafgørelse, har ret til et bidrag svarende til det fastsatte underholdsbidrag. Beslutningen om at betale dette bidrag træffes af den kompetente kommunale myndighed.

14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i den bidragspligtiges sted?

En myndighed (kommunen) kan opfylde hele eller en del af en tredjeparts underholdspligt. Den har dog ret til at kræve fuld betaling fra denne tredjepart.

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Tjekkiet, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet

15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed i Tjekkiet?

En afgørelse om underholdsbidrag kan håndhæves i henhold til bilaterale aftaler om juridisk bistand med en række lande, der er bindende for Tjekkiet, og i henhold til multilaterale aftaler, som Tjekkiet er part i. I forbindelse med visse lande, med hvilke der ikke er indgået nogen kontraktlige ordninger, kan afgørelser om underholdsbidrag håndhæves på grundlag af gensidighedserklæringer.

TopTop

Bidragssøgende kan derfor rette henvendelse til det tjekkiske udenrigsministerium, som vil intervenere på grundlag af en bestemt aftale om at betale underholdsbidrag, når den bidragspligtige er bosiddende i et andet land. Bidragssøgende bosiddende i Tjekkiet kan også anmode enhver domstol i Tjekkiet (ikke blot den kompetente domstol i det område, hvor de er bosiddende) om at uarbejde en begæring, og alle domstole i Tjekkiet har pligt til at imødekomme en sådan anmodning. Via det tjekkiske justitsministerium kontakter domstolen dernæst den kompetente retlige myndighed i udlandet, som den forelægger sagen for.

I spørgsmål om underholdsbidrag til børn kan man også henvende sig til Kontoret for International Retlig Beskyttelse af Børn (Úřad pro mezinárodně právní ochranu dětí).

16. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes?

Den bidragssøgende kan kontakte:

Ministry of Foreign Affairs ceština - English

Loretánské náměstí 5

118 00 Praha 1

Tlf.: +420 224 18 1111,

E-mail

Office for International Legal Protection of Children ceština - English

TopTop

Benešova 22

602 00 Brno

Tlf.: +42 05/42215443-5

Fax : +42 05/42212836

E-mail

17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

Krav om underholdsbidrag kan håndhæves på grundlag af en eksisterende rettighed, i dette tilfælde en tjekkisk eller udenlandsk domstols afgørelse om, at der skal betales underholdsbidrag til en bestemt person. Bidragssøgerne sender en skriftlig ansøgning til Kontoret for International Retlig Beskyttelse af Børn (Úřad pro mezinárodně právní ochranu dětí) med nærmere oplysninger om barnet, dem selv og den bidragspligtige og gør rede for de grundlæggende omstændigheder, der ligger til grund for deres ansøgning om at få håndhævet en afgørelse om underholdsbidrag. Kopier af de relevante dokumenter, og navnlig af domstolens afgørelse, vedlægges ansøgningen. Kontoret træffer så den foreskrevne foranstaltning.

Udenrigsministeriet fremsender ansøgningen fra den person, der gør krav på underholdsbidrag, til de kompetente myndigheder i det pågældende land. De kontakter bidragsskyldneren og forsøger at løse spørgsmålet.

Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Tjekkiet:

18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Tjekkiet?

En bidragssøgende, der er bosiddende i udlandet, skal kontakte de kompetente myndigheder i dennes hjemland, som derefter kontakter Kontoret for International Retlig Beskyttelse af Børn (Úřad pro mezinárodně právní ochranu dětí) eller en anden kompetent myndighed i Tjekkiet.

19. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes?

Se svaret på spørgsmål 18.

20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed?

Se svaret på spørgsmål 18.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 25-10-2006

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad dækker begreberne "underhold" og "underholdspligt" efter tjekkisk ret? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage "underholdsbidrag"? 2.
3. I hvilke tilfælde finder tjekkisk lovgivning anvendelse? 3.
4. Hvilken lovgivning vil de tjekkiske domstole benytte, hvis tjekkisk lovgivning ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den bidragssøgende indgive begæring til en særlig organisation, offentlig myndighed eller domstol for at få tilkendt "underholdsbidrag"? 5.
6. Kan der indgives begæring på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, ud af, hvilken domstol der er kompetent? 7.
8. Er den bidragssøgende tvunget til at gå gennem et mellemled for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller offentlig myndighed)? Hvis ikke, hvorledes er fremgangsmåden da? 8.
9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at indlede en retssag? Hvis ja, hvor stort vil et sådant gebyr kunne forventes at være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger? 9.
10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at domstolen vil tilkende? Hvis der tilkendes et underholdsbidrag, hvorledes vil dette da blive udregnet? Kan domstolens afgørelse tages op til revision, således at der tages hensyn til ændringer i leveomkostninger eller i den familiemæssige status? 10.
11. Hvorledes og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt? 11.
12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragsskyldig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller en offentlig myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan en sådan organisation eller offentlig myndighed træde i den bidragspligtiges sted? 14.
Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Tjekkiet, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet Såfremt den bidragssøgende har bopæl i Tjekkiet, og den bidragspligtige er bosiddende i udlandet
15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller offentlig myndighed i Tjekkiet? 15.
16. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 17.
Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Tjekkiet: Såfremt den bidragssøgende har bopæl i udlandet, og den bidragspligtige er bosiddende i Tjekkiet:
18. Kan den bidragssøgende indgive begæring direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Tjekkiet? 18.
19. Hvis ja, hvad er navnet og adressen på denne organisation eller offentlige myndighed? Hvorledes kan den kontaktes? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller offentlige myndighed? 20.
 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige