Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Belgien

Seneste opdatering : 20-03-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdspligt" i belgisk ret? 1.
2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? 2.
3. I hvilke tilfælde er det belgisk ret, der er gældende? 3.
4. Hvilket lands ret vil de belgiske domstole anvende, hvis belgisk ret ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den bidragssøgende indgive ansøgning til en særlig organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få tilkendt underholdsbidrag? 5.
6. Kan der ansøges på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, frem til den kompetente domstol? 7.
8. Skal den bidragssøgende gå gennem et mellemled (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller en (central eller lokal) myndighed) for at indbringe sagen for retten? Hvis ikke, hvordan er fremgangsmåden da? 8.
9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at bringe sagen for retten? Hvor stort vil et sådant gebyr i givet fald være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger? 9.
10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan vil et eventuelt underholdsbidrag blive udregnet? Kan rettens afgørelse tages op til revision for at tage hensyn til ændrede leveomkostninger eller ændringer i den familiemæssige situation? 10.
11. Hvordan og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt? 11.
12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragspligtig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale? 12.
13. Findes der en organisation eller en (central eller lokal) myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget? 13.
14. Kan en sådan organisation eller (central eller lokal) myndighed træde helt eller delvis i den bidragspligtiges sted? 14.
15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Belgien? 15.
16. Hvordan kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed i givet fald kontaktes? 16.
17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed? 17.
18. Kan den bidragssøgende indgive ansøgning direkte til en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Belgien? 18.
19. Hvordan kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed i givet fald kontaktes? 19.
20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed? 20.

 

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "underholdspligt" i belgisk ret?

”Underholdspligt” kan defineres som en forpligtelse, loven pålægger en person til at betale et bidrag til en anden person, som har behov for det, og som personen er knyttet til gennem et ”fastslået familiemæssigt bånd”. ”Underhold” dækker ikke kun mad, men alt hvad der er nødvendigt for at leve: mad, tøj, logi og sundhedspleje, osv.

Hvem skal betale ”underholdsbidrag” til en anden person?

Underholdsbidraget er baseret på en familiemæssig eller ægteskabelig relation eller en lignende forpligtelse, hvis denne relation er brudt. Det finder anvendelse mellem visse beslægtede eller besvogrede og mellem ægtefæller og registrerede partnere. Det er baseret på en pligt til ”solidaritet”, der kan være stærkere i nogle tilfælde.

- forældre til deres børn?

Der er to typer underholdspligt i dette tilfælde:

  • En generel underholdspligt, der betyder, at forældre har pligt til i forhold til deres formåen at tage ansvaret for deres børns logi, forsørgelse, opsyn, opdragelse og uddannelse. Hvis uddannelsen ikke er afsluttet, når barnet bliver myndigt, fortsætter underholdspligten. Pligten er knyttet til forældremyndigheden, men fortsætter ud over barnets myndighedsalder eller myndiggørelse. Pligten består uanset forældrenes midler og uanset barnets behovstilstand. Pligten er generel i den forstand, at den ud over barnets subsistens også dækker opdragelse, uddannelse osv. (par. 203 i code civil);
  • en underholdspligt baseret på forældreskab, der er knyttet til barnets behov og forældrenes midler (par. 205, 207 og 208 i code civil).
- børn til deres forældre?

Den underholdspligt, der gælder for forældre over for deres børn (par. 205 i code civil), er gensidig. Børn har således underholdspligt over for deres forældre, hvis de har behov for det.

TopTop

- ægtefæller?

Underholdspligt mellem ægtefæller er baseret på en pligt til at hjælpe og bistå og en pligt til at bidrage til ægteskabets byrder, således som foreskrevet i code civil (par. 213 og 221 i code civil). Disse forpligtelser, der er knyttet til pligten til at bo sammen, der også gælder for ægtefæller, er gensidig. Hvis disse pligter ikke opfyldes, kan sagen indbringes for retten med henblik på at opnå tilsvarende opfyldelse i form af underhold eller tilkendelse af et pengebeløb - se spørgsmål 12 – (par. 213, 221 og 223 i code civil).

- en fraskilt ægtefælle til en tidligere ægtefælle?

Her skal der sondres mellem, hvilken type skilsmisse der er tale om: årsagsbestemt skilsmisse og skilsmisse efter fælles overenskomst:

§ Årsagsbestemt skilsmisse.

I en procedure om årsagsbestemt skilsmisse (skilsmisse på grund af utroskab, umådehold, fysisk eller psykisk vold eller grov forseelse og efter en faktisk separation i over to år) kan begge ægtefæller anmode en domstol om at træffe foreløbige foranstaltninger og indføre underholdspligt uden at tage hensyn til skyld (par. 1280 i code judiciaire).

Efter en skilsmisse på grund af utroskab, umådehold, fysisk eller psykisk vold, kan den forurettede ægtefælle anmode domstolene om et underholdsbidrag for at kunne fortsætte sit liv på de samme betingelser, som var gældende under det ægteskabelige samliv (par. 301 i code civil).

Efter en skilsmisse på grund af separation i over to år, anses den ansøgende ægtefælle som ansvarlig for separationen. Kun den sagsøgte ægtefælle kan kræve et underholdsbidrag. Den ansøgende ægtefælle kan imidlertid få underkendt den formodning, der er rettet mod ham/hende (par. 306 i code civil).

TopTop

§ Skilsmisse efter fælles overenskomst.

Ægtefæller, der har besluttet at lade sig skille efter fælles overenskomst, kan frit i deres aftale forud for skilsmissen beslutte, om og i givet fald hvor stort et underholdsbidrag en af ægtefællerne skal betale den anden under proceduren og bagefter (par. 1288 i code judiciaire).

- Andre?

I hvilke tilfælde?

Underholdsbidrag findes mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje (forældre/børn, børn/forældre, børnebørn/bedsteforældre og gensidigt – par. 205 og 207 i code civil).

Mellem ægtefæller er der to situationer:

  • Inden for visse grænser har den overlevende ægtefælle en forpligtelse over for den afdøde ægtefælles børn, som vedkommende hverken er fader eller moder til (par. 203(2) i code civil).
  • Svigersønner og svigerdøtre har en forpligtelse over for deres svigermødre og svigerfædre og omvendt. Denne forpligtelse ophører, hvis svigerfaderen eller svigermoderen gifter sig igen, og hvis ægtefællen (der har skabt relationen ved ægteskab) og børnene fra ægteskabet dør (par. 206 i code civil).

I nogle tilfælde skal den afdøde ægtemands bo betale underhold til den afdøde persons overlevende partner eller slægtninge i opstigende linje (par. 205 b i code civil).

Et barn, hvis faderskab ikke er etableret, kan kræve underholdsbidrag til dækning af forsørgelse, opvækst og uddannelse hos den mand, der havde relationer med hans moder i undfangelsesperioden (par. 336 i code civil).

TopTop

Hvis der opstår alvorlig uenighed mellem registrerede partnere, kan den ene part anmode en fredsdommer om underhold som led i de foreløbige foranstaltninger, denne kan beslutte at træffe. Det samme gælder foreløbige foranstaltninger, hvis det registrerede partnerskab ophører (par. 1479 i code civil).

2. Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag?

Underholdsbidrag vil normalt ophøre ved barnets myndighedsalder eller myndiggørelse. Det kan imidlertid fortsætte, hvis barnets uddannelse ikke er afsluttet (par. 203 og 336 i code civil).

3. I hvilke tilfælde er det belgisk ret, der er gældende?

Belgien har tiltrådt Haager-konventionen af 24. oktober 1956 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt. Ifølge konventionen, der kun finder anvendelse på kontraherende stater, er underholdskrav vedrørende børn i princippet reguleret af den lov, der finder anvendelse i det land, hvor den bidragssøgende normalt bor (artikel 1).

Belgien kan imidlertid anvende landets egen lov, hvis barnets udenlandske bopæl er det eneste udenlandske element i relationen (artikel 2). Det er derfor belgisk lov, der ligger til grund for enhver sag i Belgien, der anlægges af et belgisk barn med udenlandsk bopæl over for en belgisk fader med bopæl i Belgien.

Belgisk lov finder også anvendelse, hvis den lov, der anvendes i det land, hvor barnet har bopæl, afviser barnets ret til underhold (artikel 3).

Bortset fra de tilfælde, der henvises til i ovenstående konvention, finder reglerne i belgisk international privatret anvendelse (par. 3(1) eller (3) i code civil). Enten finder belgisk lov anvendelse på underholdskrav i Belgien, eller også reguleres underholdsbidraget af de berørte parters nationale lov (under hensyntagen til de internationale grundlæggende retsprincipper og sagens hastende karakter).

TopTop

4. Hvilket lands ret vil de belgiske domstole anvende, hvis belgisk ret ikke finder anvendelse?

Hvis den person, der ansøger om ”underhold”, og den person, der skal betale underhold, begge har bopæl i Belgien:

Sagen kan henvises til udenlandsk ret i visse tilfælde i overensstemmelse med reglerne i belgisk international privatret. I andre tilfælde vil belgisk lov finde anvendelse.

5. Skal den bidragssøgende indgive ansøgning til en særlig organisation, en (central eller lokal) myndighed eller en domstol for at få tilkendt underholdsbidrag?

Den bidragspligtige kan frivilligt opfylde den bidragssøgendes krav. Hvis der opstår en tvist, uoverensstemmelse eller betalingen ophører, er det nødvendigt at indbringe sagen for retten.

6. Kan der ansøges på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Sagsanlæg kan kun vedrøre den bidragssøgende. Ansøgningen skal indgives til retten af den bidragssøgende personligt eller af dennes advokat (navnlig par. 1253 c, 1254 og 1320 i code judiciaire).

Hvis den bidragssøgende er umyndiggjort, handler den retlige repræsentant (fader, moder, værge osv.) i dennes navn.

7. Hvordan finder en bidragssøgende, der ønsker at indbringe sagen for retten, frem til den kompetente domstol?

Fredsdommeren har generel kompetence i tvister om underholdsbidrag (par. 591 (7) i code civil), men der er undtagelser.

En retssag, som et barn anlægger mod den person, der havde relationer til barnets moder i undfangelsesperioden (par. 336 i code civil), kommer for byretten (par. 338 i code civil).

TopTop

I en procedure om årsagsbestemt skilsmisse eller separation vil foreløbige foranstaltninger vedrørende de implicerede, underhold og ægtefællers og børns besiddelser blive behandlet af præsidenten for byretten, der foretager en summarisk pådømmelse (par. 1280 i code judiciaire). I den indledende skilsmisseprocedure kan dommeren godkende en delvis eller fuld aftale mellem ægtefællerne om de foreløbige foranstaltninger vedrørende deres underhold og/eller børnenes underhold (par. 1258 (2) i code judiciaire). Hvis der ikke efterfølgende sker ændringer, vil de foreløbige foranstaltninger for børnenes vedkommende fortsat være gældende efter skilsmissen (par. 302 i code civil).

Hvad angår fastsættelse af underholdsbidrag efter skilsmisse (par. 301, 306, 307 og 307 b i code civil), er den kompetente myndighed fredsdommeren eller den domstol, der har modtaget skilsmisseansøgningen, afhængig af på hvilket stadium skilsmissen er. Efter den endelig skilsmissedom, er det udelukkende fredsdommeren, der er kompetent.

Hvis der er tale om skilsmisse eller separation efter fælles overenskomst, fastsætter parterne i en forudgående aftale underholdsbidraget til barnet og et eventuelt underholdsbidrag, som en af ægtefællerne skal betale til den anden. Fredsdommeren har kompetence til at træffe beslutning om alle ændringer af underholdsbidrag til børn. Men det accepteres, at ungdomsdomstolen, der kan beslutte eller ændre bestemmelser om forældremyndighed (par. 387 i code civil), også træffer afgørelse om underholdsbidrag til børn.

8. Skal den bidragssøgende gå gennem et mellemled (f.eks. en advokat, en særlig organisation eller en (central eller lokal) myndighed) for at indbringe sagen for retten? Hvis ikke, hvordan er fremgangsmåden da?

Se spørgsmål 6. Afhængig af, hvilke procedurer der er iværksat, indgives ansøgning ved stævning eller begæring. Dert er ikke nødvendigt med en advokat.

TopTop

9. Skal den bidragssøgende betale et gebyr for at bringe sagen for retten? Hvor stort vil et sådant gebyr i givet fald være? Kan en bidragssøgende, hvis økonomiske midler er utilstrækkelige, få bevilget retshjælp til dækning af sagens omkostninger?

Der skal betales for sagsanlæg. Det er ikke muligt at beregne de samlede omkostninger, der vil afhænge af, hvilken procedure der indledes, og af advokatsalæret, hvis en advokat er impliceret. De almindelige retsregler finder anvendelse på betaling af advokatsalær via retshjælp (Se “Retshjælp- Belgien”).

10. Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan vil et eventuelt underholdsbidrag blive udregnet? Kan rettens afgørelse tages op til revision for at tage hensyn til ændrede leveomkostninger eller ændringer i den familiemæssige situation?

- Vedrørende ydelsens form

Ydelsen udgøres af et underholdsbidrag. I nogle tilfælde kan bidraget kapitaliseres (par. 301(5) i code civil).

- Vedrørende beregning af ydelsen og indeksering

Der er ingen målestok. Underholdsbidrag ydes kun i forhold til den bidragssøgendes behov og den bidragspligtiges økonomiske situation (par. 208 og 209 i code civil).

Faderens og moderens underholdsbidrag (par. 203 i code civil) fastsættes i forhold til deres formåen, og bidraget skal dække børnenes logi, forsørgelse, opsyn, opdragelse og uddannelse (indtil uddannelsen er afsluttet). Bidraget tager form af et samlet månedligt beløb, der betales til den forælder, der har forældremyndigheden. Både moderen og faderen kan på egne vegne søge om et bidrag fra den anden part til dækning af logi og forsørgelse (par. 203 b i code civil).

TopTop

Størrelsen af det underholdsbidrag, som den person, der havde et seksuelt forhold til barnets moder i undfangelsesperioden, skal betale, fastsættes i overensstemmelse med barnets behov og den bidragspligtiges midler, muligheder og sociale situation (par. 336 i code civil).

Underholdsbidrag efter en årsagsbestemt skilsmisse, skal give bidragsmodtageren mulighed for at fortsætte sit liv på de samme betingelser, som var gældende under det ægteskabelige samliv under hensyntagen til hans/hendes indkomst og muligheder (par. 301(1) i code civil). Det er automatisk knyttet til detailprisindekset (par. 301(2)). Det kan ikke overstige en tredjedel af den bidragspligtige ægtefælles indkomst. Hvad angår underholdsbidrag, der tilkendes efter en skilsmisse på grund af faktisk separation i over to år, fastslås det i par. 307 b i code civil, at underholdsbidraget kan overstige en tredjedel af den bidragpligtige ægtefælles indkomst (kendelse 48/2000 og 163/2001 afsagt af voldgiftsretten). I tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst beslutter ægtefællerne, hvilket bidrag den ene part skal betale til den anden, og hvordan bidraget skal justeres efter leveomkostningerne (par. 1288(4) i code judiciaire).

Som nævnt i 1 ovenfor er underholdsbidrag mellem ægtefæller baseret på en pligt til at hjælpe og bistå og en pligt til at bidrage til ægteskabets byrder, således som foreskrevet i code civil (par. 213 og 221 i code civil).

11. Hvordan og til hvem vil underholdsbidraget blive udbetalt?

Bidraget betales til den bidragssøgende eller hans/hendes repræsentant. Det tager form af et månedligt beløb. Det kan også i nogle tilfælde kapitaliseres.

TopTop

12. Hvilke foranstaltninger kan der træffes for, at en bidragspligtig, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale?

En bidragssøgende, som har en retslig kendelse om tvangsfuldbyrdelse, kan tage skridt til at få gælden betalt. En bidragspligtig, der ikke overholder den afgørelse, der fastsætter underholdsbidraget, kan få sin ejendom eller aktiver beslaglagt (par. 1494 i code judiciaire). Der kan afsiges en udlægskendelse over for tredjemand, f.eks. den bidragspligtiges arbejdsgiver (par. 1539 i code judiciaire). En bidragssøgende, der endnu ikke har en retslig kendelse om tvangsfuldbyrdelse, kan også på visse betingelser få afsagt en beslaglæggelseskendelse for at sikre hans/hendes rettigheder til fremtidige underholdsbidrag (par. 1413 i code judiciaire).

Endelig er der indført en forenklet fuldbyrdelsesmekanisme. Det henviser til en pengeoverførsel, dvs. en tilladelse til, at den bidragssøgende inden for visse grænser kan betales direkte fra den bidragspligtiges indkomst, eller modtage ethvert andet beløb tredjemand måtte skylde. Sådanne pengeoverførsler finder anvendelse på underholdsbidrag mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller (par. 220, §3, 221, 223, 301 b i code civil, 1280 og 1306 i code judiciaire), forsørgelse, opdragelse og uddannelse af børn – og begæringer mellem fader og moder i medfør af par. 203 b i code civil – og underholdskrav mellem slægtninge i op- og nedstigende linje (par. 203b i code civil).

Endelig inderholder straffeloven en artikel om opgivelse af familien (par. 369 b), der gør det muligt at lægge sag an mod en person, der ifølge en endelig domstolskendelse skal betale underholdsbidrag, og som forsætligt har misligholdt denne forpligtelse i over to måneder.

TopTop

13. Findes der en organisation eller en (central eller lokal) myndighed, som kan hjælpe med at inddrive underholdsbidraget?

En bidragssøgende, der ikke opnår betaling, selv om vedkommende har været igennem de procedurer, der er nævnt i 12, kan kontakte kontoret for underholdsbidrag (i ”Service Public Fédéral Finances”), når kontoret er blevet oprettet. Kontoret vil få ansvar for at udbetale forskud i relation til et eller flere fastsatte underholdsbidrag og for at modtage eller inddrive de udbetalte forskud samt de udestående underholdsbidrag, som den bidragspligtige skylder.

I mellemtiden kan den bidragssøgende kontakte ‘Centre Public d’Aide Sociale’ (CPAS), som kan udbetale forskud på et eller flere fastsatte på hinanden følgende underholdsbidrag (par. 68 b i lov af 8. juli 1976 om oprettelse af ovennævnte CPAS). Dette vedrører imidlertid kun børnebidrag, og bidragsmodtageren skal have bopæl i Belgien.

14. Kan en sådan organisation eller (central eller lokal) myndighed træde helt eller delvis i den bidragspligtiges sted?

Ovennævnte CPAS kan træde i den bidragspligtiges sted og betale bidraget eller en del af bidraget i dennes sted og udbetale et forsøgelsesbidrag. Pengene vil blive inddrevet fra den bidragspligtige, medmindre han/hun ikke har de økonomiske midler.

15. Kan den bidragssøgende opnå hjælp fra en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Belgien?

Hvis den bidragssøgende er i Belgien, og den bidragspligtige har bopæl i et andet land, kan den bidragssøgende, der har fået tilkendt underholdsbidrag, få hjælp fra de belgiske myndigheder.

TopTop

”Service Public Fédéral Justice – Direction générale de la Législation and des Libertés and Droits fondamentaux”:

Denne myndighed intervenerer i henhold til New York-konventionen af 20. juni 1956 English - français, hvad angår inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, godkendt ved lov af 6. maj 1966, og den er ekspeditionsmyndighed for Belgien.

16. Hvordan kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed i givet fald kontaktes?

S.P.F. Justice

Convention de New York

Boulevard de Waterloo, 115

B-1000 Bruxelles

Belgien

Tlf.: +32 (0)2/542.65.11

Fax: +32 (0)2/542.70.06

17. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed?

Hvis den bidragssøgende befinder sig i et andet land, og den bidragspligtige er i Belgien, fastslår New York-konventionen, at den formidlende myndighed (i dette tilfælde Belgien) tager alle skridt på vegne af den bidragssøgende for at inddrive underholdsbidraget. Myndigheden skal først lokalisere den bidragspligtige og forsøge at nå frem til en mindelig aftale i samarbejde med de retlige myndigheder. Hvis der ikke kan nås en sådan aftale, eller hvis den ikke overholdes, indleder den formidlende myndighed på vegne af den bidragssøgende, og formodentlig efter at have søgt om retshjælp, en retslige procedure for at få tilkendt underholdsbidrag og sikrer sig, at afgørelsen overholdes.

18. Kan den bidragssøgende indgive ansøgning direkte til en organisation eller en (central eller lokal) myndighed i Belgien?

En bidragssøgende, der bor i et andet land end Belgien, skal kontakte den centrale myndighed med ansvar for ovennævnte konvention. Den bidragssøgende må ikke direkte kontakte en organisation eller myndighed i Belgien.

19. Hvordan kan denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed i givet fald kontaktes?

Hvis ikke relevant, se spørgsmål 18.

20. Hvilken form for hjælp kan den bidragssøgende modtage fra denne organisation eller (centrale eller lokale) myndighed?

Hvis ikke relevant, se spørgsmål 18.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-03-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige