Europa-Kommissionen > ERN > Underholdsbidrag > Østrig

Seneste opdatering : 03-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Underholdsbidrag - Østrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "krav på underholdsbidrag" i østrigsk ret? 1.
2. Indtil hvilken alder har et barn krav på underholdsbidrag? 2.
3. I hvilke tilfælde finder østrigsk ret anvendelse? 3.
4. Hvilket lands retsregler anvender østrigske retter, hvis deres egne retsregler ikke finder anvendelse? 4.
5. Skal den bidragsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, et (centralt eller lokalt) administrativt organ eller en ret for at få sit krav på underholdsbidrag anerkendt? 5.
5.A. Hvordan kan jeg ansøge om underholdsbidrag hos denne organisation eller dette (centrale eller lokale) administrative organ, og hvilken procedure finder anvendelse? 5.A.
6. Kan ansøgningen indgives på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig? 6.
7. Hvordan ved en ansøger, som ønsker at indbringe sagen for retten, hvilken ret der er kompetent? 7.
8. Behøver ansøgeren en repræsentant (advokat el.lign.) for at kunne indbringe sagen for retten? 8.
9. Medfører retssagen omkostninger for ansøgeren? Hvor meget skønnes disse i bekræftende fald omtrent at udgøre i alt? Kan ansøgere med utilstrækkelige økonomiske midler ansøge om retshjælp? 9.
10. Hvilken form for bistand ydes efter al sandsynlighed af retten? Hvordan fastsættes størrelsen af underholdsbidraget i givet fald? Hvordan tilpasses det til udviklingen i leveomkostningerne og ændrede familiesituationer? 10.
11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget? 11.
12. Hvordan kan en skyldner, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale underholdsbidrag? 12.
13. Hjælper organisationer eller (centrale eller lokale) administrative organer ved inddrivelsen af underholdsbidrag? 13.
14. Kan disse helt eller delvis selv betale underholdsbidraget i stedet for skyldneren? Hvad sker der, hvis ansøgeren har bopæl i Østrig, men skyldneren i udlandet? 14.
15. Kan ansøgeren få bistand fra en organisation eller et (centralt eller lokalt) administrativt organ? 15.
16. Hvad er navnene og adresserne i givet fald på disse organisationer eller administrative organer? 16.
17. Hvilken form for bistand ydes af disse organisationer eller administrative organer? 17.
18. Kan ansøgeren henvende sig direkte til disse organisationer eller administrative organer? 18.
19. Hvad er navnene og adresserne i givet fald på disse organisationer eller administrative organer? 19.
20. Hvilken form for bistand ydes af disse organisationer eller administrative organer? 20.

 

1. Hvad betyder begreberne "underhold" og "krav på underholdsbidrag" i østrigsk ret?

Hvem har krav på underholdsbidrag over for andre personer:

- børn over for forældre?

Forældre skal efter evne bidrage forholdsmæssigt til at dække behov hos barnet, som efter deres livsvilkår må anses for passende under hensyntagen til barnets anlæg, evner, disposition og udviklingsmuligheder. Den forælder, der varetager den husholdning, hvor den pågældende drager omsorg for barnet, yder herved sit bidrag. Den anden forælder skal yde underholdsbidrag i penge.

- forældre over for børn?

Barnet skal under hensyntagen til sine livsvilkår yde forældrene underholdsbidrag, såfremt den bidragsberettigede ikke er i stand til at forsørge sig selv, og såfremt den pågældende ikke groft har forsømt sine underholdsforpligtelser over for barnet.

- fraskilte ægtefæller over for hinanden?

Den ægtefælle, der alene eller i overvejende grad er skyld i skilsmissen, skal yde den anden ægtefælle - såfremt dennes indtægter fra formue og fra en erhvervsmæssig beskæftigelse, som under omstændighederne kan forventes af denne, ikke er tilstrækkelige - underholdsbidrag, som efter ægtefællernes livsvilkår må anses for passende. Er begge ægtefæller skyld i skilsmissen, men er ingen af dem i overvejende grad skyld heri, kan den ægtefælle, som ikke kan forsørge sig selv, tilkendes underholdsbidrag, hvis og såfremt dette er rimeligt under hensyntagen til den anden ægtefælles behov og formue- og erhvervsforhold. Bidragspligten kan begrænses tidsmæssigt. I forbindelse med en skilsmisse efter fælles overenskomst kan ægtefællerne frit aftale, om den ene yder bidrag til den andens underhold, eller om de gensidigt giver afkald på krav på underholdsbidrag.

TopTop

- andre?

Ægtefæller skal hver efter evne bidrage til at dække behov, som efter deres livsvilkår må anses for passende. Også under ægteskabets beståen har den ikke-erhvervsaktive ægtefælle derfor krav på underholdsbidrag over for den erhvervsaktive ægtefælle. Har ægtefællerne fælles husholdning, skal underholdsbidraget principielt ydes i naturalier. Efter ophævelsen af ægteskabet skal underholdsbidraget ydes i penge.

2. Indtil hvilken alder har et barn krav på underholdsbidrag?

Barnets krav på underholdsbidrag ophører, når det er i stand til at forsørge sig selv, hvilket ikke er afhængigt af, at barnet når en bestemt alder (navnlig ikke af myndighedsalderens indtræden) , men derimod af, at barnet er i stand til selv at tjene pengene til at kunne afholde udgifterne til et passende underhold. Ved vurderingen heraf er barnets og forældrenes livsvilkår afgørende.

3. I hvilke tilfælde finder østrigsk ret anvendelse?

Krav på underholdsbidrag vurderes på grundlag af østrigsk ret, når:

  1. den bidragsberettigede person, som endnu ikke er fyldt 21 år, har sit sædvanlige opholdssted i Østrig
  2. en person, som endnu ikke er fyldt 21 år, indgiver en ansøgning om underholdsbidrag til et østrigsk ret og er østrigsk statsborger, og den bidragspligtige ligeledes er østriger og har sit sædvanlige opholdssted i Østrig
  3. den ægtefælle, der ansøger om underholdsbidrag, er østrigsk statsborger, og den anden ægtefælle ligeledes er eller var østriger
  4. den ægtefælle, der ansøger om underholdsbidrag, altid har haft en anden nationalitet end den anden ægtefælle, eller ingen længere har den oprindeligt fælles nationalitet, og begge har eller har haft deres sædvanlige opholdssted i Østrig, og den ene af dem fortsat har sit sædvanlige opholdssted i Østrig, eller
  5. ingen andre retsregler finder anvendelse i henhold til lovvalgsreglerne (se svaret på 4) , og den stærkeste tilknytning er til Østrig.

4. Hvilket lands retsregler anvender østrigske retter, hvis deres egne retsregler ikke finder anvendelse?

  1. En ægtefælles eller en fraskilt ægtefælles krav på underholdsbidrag over for den anden part vurderes på grundlag af ægtefællernes fælles personalstatut (hjemlands lovgivning) , og såfremt en sådan ikke foreligger, på grundlag af den seneste fælles personalstatut, såfremt en af dem har bibeholdt denne. Har de ingen fælles personalstatut, eller har ingen af dem bibeholdt denne, finder retsreglerne i den stat anvendelse, hvor begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted. Har de deres sædvanlige opholdssted i forskellige stater, finder retsreglerne i den stat anvendelse, hvor begge har haft deres seneste sædvanlige opholdssted, såfremt en af dem har bibeholdt dette. Har de aldrig haft deres sædvanlige opholdssted i den samme stat, eller har ingen af dem længere sit sædvanlige opholdssted i denne stat, skal kravet på underholdsbidrag vurderes på grundlag af retsreglerne i den stat, hvortil der er den stærkeste tilknytning.
  2. Med hensyn til personer, som endnu ikke er fyldt 21 år, vurderes kravet på underholdsbidrag på grundlag af retsreglerne i den stat, hvori de har deres sædvanlige opholdssted, hvis denne stat er part i Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvilken lovgivning der finder anvendelse i sager om underholdspligt over for børn.
  3. Forældrenes krav på underholdsbidrag over for barnet eller barnets krav på underholdsbidrag over for forældrene, når det er over 21 år eller ikke har sit sædvanlige opholdssted i en stat, der er part i den ovennævnte konvention, vurderes på grundlag af barnets personalstatut.
  4. Med hensyn til alle øvrige krav på underholdsbidrag finder retsreglerne i den stat anvendelse, hvortil der er den stærkeste tilknytning.

5. Skal den bidragsberettigede henvende sig til en bestemt organisation, et (centralt eller lokalt) administrativt organ eller en ret for at få sit krav på underholdsbidrag anerkendt?

Principielt kan den bidragspligtige og den bidragsberettigede selv indgå aftale om bidragsforpligtelsen udenretsligt. Er der tale om børnebidrag, kan en sådan aftale også indgås for børne- og ungdomsværnet (Jugendwohlfahrtsträger). Opnås der ingen aftale, skal den bidragsberettigede henvende sig til den kompetente Bezirksgericht (distriktsdomstol).

TopTop

5.A. Hvordan kan jeg ansøge om underholdsbidrag hos denne organisation eller dette (centrale eller lokale) administrative organ, og hvilken procedure finder anvendelse?

Mindreårige børn kan inden for rammerne af frivillig retspleje (außerstreitiges Verfahren) indgive ansøgning til Bezirksgericht om fastsættelse af børnebidraget.

Myndige børn og andre bidragsberettigede skal anlægge sag ved Bezirksgericht med påstand om betaling af underholdsbidrag, som behandles som led i en normal civilretlig procedure.

6. Kan ansøgningen indgives på vegne af en slægtning, en nær bekendt eller en mindreårig?

Principielt skal enhver person gøre krav på underholdsbidrag i eget navn. For et mindreårigt barn skal værgen indgive de pågældende ansøgninger.

7. Hvordan ved en ansøger, som ønsker at indbringe sagen for retten, hvilken ret der er kompetent?

Krav på underholdsbidrag kan - alt efter hvem der er bidragsberettiget, og hvem der er bidragspligtig - gøres gældende efter forskellige procedurer (anerkendelsessøgsmål (streitiges Erkenntnisverfahren) og frivillig retspleje) og ved forskellige retter. Følgende gælder principielt: Bezirksgericht er kompetent i forbindelse med underholdsbidrag. Krav på underholdsbidrag mellem ægtefæller afgøres af den ret, som også behandler selve ægteskabssagen. Ansøgninger om underholdsbidrag i forholdet mellem forældre og børn indgives til den Bezirksgericht, i hvis retskreds den bidragsberettigede har sit sædvanlige opholdssted, og har denne ikke et sådant i Østrig, skal ansøgningen indgives det sted, hvor vedkommende opholder sig. Opholder den pågældende sig ikke i Østrig, er den ret kompetent, i hvis retskreds værgen har sit sædvanlige opholdssted; har denne ikke et sådant i Østrig, er den ret kompetent - såfremt der er tale om en mindreårig - i hvis retskreds en forælder har sit sædvanlige opholdssted; såfremt der er tale om en øvrig værge, er den ret kompetent, i hvis retskreds vedkommende har haft sit seneste sædvanlige opholdssted i Østrig; i andre tilfælde er Bezirksgericht Innere Stadt Wien kompetent.

TopTop

8. Behøver ansøgeren en repræsentant (advokat el.lign.) for at kunne indbringe sagen for retten?

I underholdssager, som behandles som led i anerkendelsessøgsmål, kan hver part repræsentere sig selv eller være repræsenteret ved en hvilken som helst person i første instans; såfremt sagen overstiger 4 000 EUR i penge eller penges værdi, må parterne imidlertid - hvis de ikke repræsenterer sig selv - kun være repræsenteret ved en advokat. Såfremt sagen behandles inden for rammerne af frivillig retspleje, er en repræsentation ikke påkrævet, men mulig.

9. Medfører retssagen omkostninger for ansøgeren? Hvor meget skønnes disse i bekræftende fald omtrent at udgøre i alt? Kan ansøgere med utilstrækkelige økonomiske midler ansøge om retshjælp?

Både når sagen afgøres for retten og inden for rammerne af frivillig retspleje, opstår der normalt retsafgifter. Retsafgifternes størrelse er fastsat i Gerichtsgebührengesetz (lov om retsafgifter) og retter sig i det væsentlige efter værdien af kravet på underholdsbidrag. I forbindelse med mindreårige ansøgere skal retsafgiften - uanset afgørelsen - aldrig betales af den mindreårige ansøger, men altid af den bidragspligtige. Oplysninger om retsafgiftens forventede størrelse kan i det konkrete tilfælde fås hos retten. Hvis sagsøgeren ikke har tilstrækkelige økonomiske midler, kan vedkommende også foreløbigt opnå henstand med betalingen af retsafgifterne på grundlag af de generelle regler for fri proces.

10. Hvilken form for bistand ydes efter al sandsynlighed af retten? Hvordan fastsættes størrelsen af underholdsbidraget i givet fald? Hvordan tilpasses det til udviklingen i leveomkostningerne og ændrede familiesituationer?

Der findes ingen konkrete lovbestemmelser for udmålingen af hverken ægtefællebidrag eller børnebidrag. Gennem retspraksis har der imidlertid udviklet sig procentsatser, som de organer, der skal træffe afgørelse, kan lægge til grund ved udmålingen af underholdsbidragets størrelse. Har omstændighederne ændret sig, efter at en ret har fastsat underholdsbidragets størrelse, kan der ansøges om en ny fastsættelse.

TopTop

11. Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag skal principielt udbetales i penge og direkte til den bidragsberettigede (eller til dennes bankkonto). Børnebidrag skal udbetales til den forælder, som drager omsorg for og opdrager barnet.

12. Hvordan kan en skyldner, som ikke betaler frivilligt, tvinges til at betale underholdsbidrag?

Er underholdsforpligtelsen fastlagt ved dom, retsafgørelse eller i et officielt bekræftet dokument, kan der ske tvangsfuldbyrdelse over for den bidragspligtige, hvis denne ikke opfylder sin betalingspligt.

Opfylder en bidragspligtig ikke sin betalingsforpligtelse over for en mindreårig, kan dette endog have strafferetlige konsekvenser for vedkommende.

13. Hjælper organisationer eller (centrale eller lokale) administrative organer ved inddrivelsen af underholdsbidrag?

Kun i forbindelse med mindreårige børn hjælper børne- og ungdomsværnet i delstaten værgen med at inddrive krav på underholdsbidrag.

14. Kan disse helt eller delvis selv betale underholdsbidraget i stedet for skyldneren? Hvad sker der, hvis ansøgeren har bopæl i Østrig, men skyldneren i udlandet?

Under visse omstændigheder kan retten bevilge forskudsvis udbetaling af børnebidrag til mindreårige børn. Underholdsbidraget udbetales i disse tilfælde forskudsvis af staten, og bidragsrestancerne tvangsinddrives hos den bidragspligtige.

Når betingelserne for forskudsvis udbetaling af børnebidrag er opfyldt, gør det ingen forskel, om den bidragspligtige opholder sig i Østrig eller i en anden stat.

TopTop

15. Kan ansøgeren få bistand fra en organisation eller et (centralt eller lokalt) administrativt organ?

En ansøger, som opholder sig i udlandet, kan kun i tilfælde, der er omfattet af FN-konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, få hjælp fra en (central eller lokal) myndighed. En sådan anmodning skal indgives til den fremsendende instans i den stat, hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgningen samt alle nødvendige dokumenter fremsendes derpå af den udenlandske fremsendende instans til den modtagende instans i Østrig (Bundesministerium für Justiz, Abteilung I 10). Bundesministerium für Justiz (Justitsministeriet) fremsender derefter anmodningen til den kompetente ret (med henblik på indledning og gennemførelse af en underholdssag eller tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller et andet retsdokument vedrørende betaling af underholdsbidrag).

Ansøgeren kan naturligvis også henvende sig direkte til den kompetente ret. I dette tilfælde skal ansøgeren imidlertid selv sørge for, at alle formaliteter overholdes. Der kan også ansøges om retshjælp efter de generelle regler (se "Retshjælp – Østrig”).

16. Hvad er navnene og adresserne i givet fald på disse organisationer eller administrative organer?

Se svaret på 15.

17. Hvilken form for bistand ydes af disse organisationer eller administrative organer?

Se svaret på 15.

18. Kan ansøgeren henvende sig direkte til disse organisationer eller administrative organer?

Se svaret på 15.

19. Hvad er navnene og adresserne i givet fald på disse organisationer eller administrative organer?

Se svaret på 15.

20. Hvilken form for bistand ydes af disse organisationer eller administrative organer?

Se svaret på 15.

« Underholdsbidrag - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 03-05-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige