Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Sverige

Seneste opdatering : 02-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Sverige

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Dommere 1.
2. Advokater 2.
3. Anklagere 3.
4. Fogeder 4.

 

Præsentation af de forskellige erhvervskategorier

1. Dommere

De fleste dommere arbejder inden for et af de to almindelige domstolssystemer. Disse er dels de almindelige domstole, som består af et større antal byretter, seks landsretter og højesteret, og dels de almindelige forvaltningsdomstole, som består af et større antal lensretter, fire appelretter og regeringsretten. En dommer uden chefansvar benævnes ”rådman” (byrets- eller lensretsdommer) i by- og lensretterne, ”hovrättsråd” (landsdommer) i landsretterne og ”kammarrättsråd” (appeldommer) i appelretterne. En dommer, som er chef for en domstolsafdeling, benævnes ”chefsrådman” (administrerende byrets- eller lensretsdommer) i by- og lensretterne, ”hovrättslagman” (administrerende landsdommer) i landsretterne og ”kammarrättslagman” (administrerende appeldommer) i appelretterne. Præsidenten for domstolen benævnes ”lagman” i by- og lensretterne og ”president” i lands- og appelretterne. Dommere i højesteret benævnes ”justitieråd” (højesteretsdommere).

For at være dommer skal man have svensk statsborgerskab. For at være berettiget til at udøve hvervet som dommer skal man desuden have bestået svensk juridisk kandidateksamen. Under visse betingelser kan en juridisk kandidateksamen opnået i et andet nordisk land sidestilles med denne eksamen. Endelig er det et krav, at en dommer ikke må have været erklæret konkurs eller stå under formynderskab.

Dommere udnævnes af regeringen efter en ansøgningsprocedure. Til de højeste stillinger som dommer sker udnævnelsen dog uden en sådan procedure. Det er først og fremmest kvalifikationer og egnethed til hvervet, som er afgørende for, hvem der udnævnes til dommer. Til at bistå regeringen med forberedelsen af sager om dommerudnævnelser findes der et særligt nævn (”Tjänsteförslagsnämnden för domstolsväsendet” (dommerudnævnelsesrådet) ). Dets hovedopgave er at afgive henstillinger til regeringen om, hvem der bør udnævnes.

TopTop

Dommere er ansat af staten via en fuldmagt og er således offentligt ansatte. En dommer kan kun afskediges, hvis vedkommende gennem grov eller gentagen forsømmelse i embedsførelsen eller via en lovovertrædelse har vist sig klart uegnet til at være dommer, eller hvis vedkommende har nået den gældende pensionsalder. Dommere har en grundlovssikret uafhængighed i deres domsvirksomhed.

I Sverige findes der en dommeruddannelse. De personer, som gennemgår denne uddannelse, udgør hovedgrundlaget for rekruttering af dommere til de almindelige domstole. Der findes dog ingen formelle krav om at have gennemgået dommeruddannelsen. Alle jurister kan således søge stillinger som dommer. De, som har gennemgået dommeruddannelsen, anses dog normalt for at have en fordel.

For at blive optaget på uddannelsen kræves dels juridisk kandidateksamen og dels erfaring som domstolsfuldmægtig, dvs. mindst to års arbejde som fuldmægtig ved en byret eller en lensret. Enhver, som optages på dommeruddannelsen, ansættes på prøve i seks måneder som dommeraspirant ved en landsret eller en appelret. Godkendes prøveansættelsen, ansættes dommeraspiranten midlertidigt i landsretten eller appelretten. Efter mindst ét år er næste skridt i dommeruddannelsen at gøre tjeneste som dommeraspirant ved en byret eller en lensret i to år. Dommeraspiranterne arbejder ved domstolene som dommere og behandler sager og spørgsmål på samme måde som almindelige dommere.

I den sidste del af dommeruddannelsen vender dommeraspiranten tilbage til en landsret eller en appelret for at fungere som dommer i mindst et år. Efter afslutningen og godkendelsen af denne tjenesteperiode udnævnes dommeraspiranten til landsrets- eller appelretsassessor. Dommeruddannelsen er hermed afsluttet.

TopTop

Assessorer, som efter afsluttet uddannelse ønsker at udnævnes til almindelig dommer, arbejder normalt uden for retsvæsenet i et antal år for at opnå anden erfaring og derved efterhånden blive i stand til at søge en stilling som almindelig dommer.

Den enkeltes retssikkerhed og offentlighedens tillid til retsvæsenet kræver, at dommere træffer deres afgørelser uden at tage uvedkommende hensyn. Dommerreglerne indeholder en række generelle principper for, hvordan dommere skal optræde i deres daglige virke, og de afspejler dermed også de forskellige krav, der stilles til en dommer, f.eks. objektivitet og upartiskhed og evne til at behandle alle lige. Derudover findes der særlige bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om indsigelser mod dommeres habilitet.

Dommerne i de almindelige domstole og de almindelige forvaltningsdomstole er i langt de fleste tilfælde ikke specialiserede og behandler alle sager, som indbringes for domstolen.

Som nævnt ovenfor er svensk statsborgerskab en forudsætning for at kunne blive dommer i Sverige. Der er derfor ingen mulighed for, at udenlandske statsborgere kan søge en sådan stilling.

2. Advokater

Samtlige advokater i Sverige er private (offentlige advokatselskaber er blevet afskaffet). I modsætning til hvad der gælder i mange udenlandske retssystemer, er det i Sverige tilladt privatpersoner at føre deres egen sag for en domstol. Der er altså hverken nogen repræsentations- eller advokattvang i vores land. Der er heller ikke noget advokatmonopol i den forstand, at en repræsentant eller rådgiver i retten skal være advokat. Forudsætningen for at kunne repræsentere en person i retten er altså ikke knyttet til titlen advokat, men afhænger i stedet for af visse faktorer (såsom bopæl, sprogkundskaber og egnethed). I visse henseender er advokater imidlertid privilegerede. Eksempelvis er det med visse undtagelser kun advokater, som kan udpeges som offentlig forsvarer. Enhver, som opfylder kravene for at kunne blive repræsentant i retten, kan være privat forsvarer. Til forskel fra forholdene i mange andre lande er der dog generelt set ingen kvalitetsforskel mellem de jurister, der påtager sig opgaver som offentlig forsvarer, og private forsvarere, eftersom begge typer af forsvarere i de allerfleste tilfælde er advokater. En advokat er i svensk forstand alene en person, som er medlem af Sveriges advokatsamfund. For at blive medlem skal der opfyldes visse formelle krav, bl.a. krav om kompetence, erfaring og kvalifikationer.

TopTop

For at blive advokat (dvs. for at kunne optages i advokatsamfundet) kræves følgende:

- bopæl i Sverige, EU, EØS eller Schweiz

- bestået juridisk kandidateksamen

- fem års juridisk arbejde efter juridisk kandidateksamen, hvor man i mindst tre af disse fem år har fungeret som advokatfuldmægtig i et advokatfirma eller har drevet egen advokatvirksomhed

- taget en advokateksamen

- være redelig og i øvrigt kunne beskikkes til advokatvirksomhed (dvs. ikke være dommer, anklager eller anden statstjenestemand) samt have en god økonomi (ikke være under konkurs eller værgemål).

De kompetencekrav, der stilles for at blive advokat, har til formål at sikre, at kun personer, som har tilstrækkelige kundskaber og i øvrigt er egnede til at udøve advokatvirksomhed, kan blive advokat (advokattitlen er en kvalitetsgaranti). Enhver, som uden at være beskikket til det udgiver sig for at være autoriseret advokat, kan straffes med bøde.

Enhver kan stifte et advokatselskab. Der findes ingen krav om en bestemt type uddannelse eller erfaring for at kunne kalde sig jurist og erhvervsmæssigt udbyde juridisk rådgivning i Sverige.

Det eneste lovfæstede forbud mod at udøve advokatvirksomhed gælder personer, som i forbindelse med udøvelsen af juridisk bistand har begået en anden lovovertrædelse end en mindre lovovertrædelse. En sådan person kan forbydes at udøve juridisk bistand i en periode på højst 10 år. Personer, som udøver juridisk bistand og derved groft uagtsomt fremmer en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel i højst to år. Sag mod en advokat i denne forbindelse kan dog først anlægges efter høring af advokatsamfundet.

TopTop

Advokaters virksomhed er primært reguleret ved lov (kapitel 8 i retsplejeloven). Gældende lovbestemmelser fastsætter kravene for optagelse i advokatsamfundet, registrering, hvordan virksomheden skal udøves, fælles ejerskab af selskaber, tilsyn osv. Ud over lovreglerne findes der bestemmelser i advokatsamfundets vedtægter og dets vejledende regler om god advokatpraksis. Advokatsamfundets vedtægter fastsættes af regeringen, hvilket betyder, at advokatsamfundet er et privatretligt organ af offentligretlig karakter (ikke en myndighed). Vedtægterne har dermed karakter af lovbestemmelser.

En af hovedhjørnestenene i reguleringen vedrørende advokatvirksomhed er uafhængighed. Reglerne om advokaters uafhængige stilling har primært til formål at tilgodese samfundets interesser i et erhverv, som under overholdelse af den strengeste professionelle tavshedspligt kan tilbyde juridisk rådgivning og bistand uden at tage uvedkommende hensyn og alene med klientens bedste interesse for øje. Advokaterhvervet er underlagt omfattende krav om etisk adfærd og står under disciplinært tilsyn med henblik på at holde de høje etiske krav, der stilles, i hævd. Reglerne for advokaters erhvervsudøvelse – især reglerne om organisation, kvalifikation, professionel etik, kontrol og ansvar – sikrer, at advokater har den uafhængighed, integritet og erfaring, som forbrugere af juridiske tjenester har ret til at kræve, og som er nødvendige forudsætninger for en god retspleje.

De fleste advokater er specialiseret i enten personret (familieret, strafferet osv.) eller erhvervsret. Forsvarsadvokater er i mange tilfælde specialiseret i bestemte typer af kriminelle sager, f.eks. økonomisk kriminalitet, narkokriminalitet, kriminalitet mod kvinder og ungdomskriminalitet. Nogle advokater er også specialiseret i sager vedrørende menneskerettigheder. Disse advokater repræsenterer ofte sagsøgere, som har henvendt sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

TopTop

Eftersom Sverige hverken har repræsentations- eller advokattvang, findes der ingen sager, hvor det er obligatorisk at være repræsenteret af jurister/advokater.

Advokatvirksomhed og advokaters etableringsret behandles specifikt i direktiv 77/249/EEG om fremme af advokaters frihed til at udbyde tjenester (det såkaldte advokatdirektiv) og i direktiv 98/5/EG om fremme af permanent udøvelse af advokatvirksomhed i en anden medlemsstat end den, hvori der er meddelt autorisation (det såkaldte etableringsdirektiv).

For at blive advokat i Sverige (dvs. antages som medlem af Sveriges advokatsamfund) kræves der, at man har bopæl i EU, EØS eller Schweiz, at man har bestået svensk juridisk kandidateksamen, at man har taget en advokateksamen, samt at man har ry for at være redelig og i øvrigt anses for egnet. Enhver, som har gennemgået en uddannelse, som kræves for at blive advokat i en stat inden for EU, EØS eller Schweiz, og som i Sverige har aflagt en prøve, som viser, at vedkommende har tilstrækkeligt kendskab til det svenske retssystem, anses for at opfylde kravene i den svenske jurauddannelse og advokateksamen og kan dermed, hvis vedkommende i øvrigt findes egnet, antages som medlem og udøve virksomhed med svensk advokatbeskikkelse. Det samme gælder en person, som er blevet registreret i advokatsamfundet, og som derefter i mindst tre år faktisk og regelmæssigt har udøvet advokatvirksomhed i Sverige, som hovedsagelig har omfattet svensk ret, eller som på anden vis har tilstrækkelig viden og erfaring til at kunne antages som medlem.

TopTop

For den, som ønsker at udøve advokatvirksomhed med advokatbeskikkelse fra sit eget hjemland, findes der ingen særlige svenske krav til erhvervskvalifikationer.

Sammenfattende kan man sige, at der ikke er nogen hindringer for, at en udenlandsk advokat udøver virksomhed i Sverige uden at etablere sig i landet. Der gælder dog en undtagelse, hvis virksomheden omfatter at repræsentere en part i en svensk ret. For den, som skal repræsentere (og fungere som privat forsvarer) , gælder der nemlig særlige krav om egnethed (bl.a. hvad angår redelighed og kendskab til det svenske retssystem) og krav om bopæl i Sverige, EØS eller Schweiz. For advokater, som ønsker at etablere sig i Sverige, gælder det, at de skal registreres i advokatsamfundet og dermed stå under advokatsamfundets tilsyn. Det, der gælder for svenske advokater, gælder i stort set lige stor udstrækning for advokater, der er beskikket i en stat inden for EU og EØS eller i Schweiz, når de udøver virksomhed i Sverige.

En advokat behøver ikke at være etableret i Sverige for at udøve advokatvirksomhed i landet. Derimod skal en advokat, som har modtaget beskikkelse i et land inden for EU, registreres i Sveriges advokatsamfund, hvis vedkommende permanent udøver advokatvirksomhed, dvs. har etableret sig, i Sverige med sit hjemlands advokatbeskikkelse. Derved står vedkommende under advokatsamfundets tilsyn.

Der er ikke krav om svensk statsborgerskab for at udøve advokatvirksomhed i Sverige. En udenlandsk advokat må udøve virksomhed i Sverige med sit hjemlands advokatbeskikkelse, dog med registreringspligt, hvis virksomheden udøves på permanent basis. Siden den 1. juli 2002 kræves der ikke noget bestemt statsborgerskab for at blive optaget i Sveriges advokatsamfund, hvilket betyder, at en udenlandsk advokat efter en 3-års periode med faktisk og regelmæssig virksomhed, som primært omfatter svensk ret, anses for at opfylde de krav, der stilles for medlemskab af Sveriges advokatsamfund for så vidt angår uddannelse og praktisk erfaring, og derved – hvis vedkommende i øvrigt anses for egnet – kan blive optaget i advokatsamfundet og udøve virksomhed med svensk advokatbeskikkelse.

TopTop

Der kræves ingen forhåndstilladelse for, at udenlandske advokatselskaber kan etablere sig i Sverige.

Der er ingen krav om, at advokatvirksomhed skal udøves under en bestemt retlig form. Der benyttes forskellige selskabstyper inden for advokatbranchen. Der er heller ikke noget krav om, at advokatvirksomhed skal udøves i selskabsform.

En person, som endnu ikke er advokat, og som – f.eks. for at arbejde som fuldmægtig i et advokatkontor – ønsker at få sin udenlandske juraeksamen godkendt i Sverige, skal – hvis hans egen uddannelse adskiller sig væsentligt fra den svenske i henseende til varighed og indhold – gennemgå en særlig videnstest.

Kun advokater kan være medejer eller partner i advokatvirksomhed, der udøves i selskabsform, medmindre advokatsamfundets bestyrelse giver dispensation (se kapitel 8, § 4, andet afsnit, i retsplejeloven og § 3, fjerde afsnit, i Sveriges advokatsamfunds vejledende regler om god advokatpraksis). Endvidere gælder det, at en advokat ikke må være ansat hos en anden person som andet end advokat, medmindre advokatsamfundets bestyrelse giver tilladelse hertil (kapitel 8, § 2, sjette afsnit, i retsplejeloven). Der er derfor krav om bopæl i EU, EØS eller Schweiz for at kunne være medejer i et advokatselskab. Der er ikke noget nationalitetskrav, eftersom der ikke længere gælder nogen statsborgerskabskrav for at blive advokat.

Det følger af disse regler, at en advokat ikke må udøve virksomhed sammen med personer fra andre erhvervskategorier (f.eks. revisorer). Dette forbud mod såkaldte integrerede samarbejdsforhold (”Multidisciplinary Partnerships” (MDP) ) er blevet prøvet og godkendt af EU-domstolen i den såkaldte Nova-sag.

TopTop

3. Anklagere

Anklagere spiller en meget vigtig rolle i retsvæsenet og straffesager. Anklageren leder efterforskningen, afgør, om der skal anlægges sag, og fører sagen i retten. Principielt har anklageren den samme uafhængige stilling som en dommer, og det er anklageren personligt, som træffer beslutning om f.eks. anlæggelse af en sag.

For at blive anklager skal man have svensk statsborgerskab. For at kunne antages som anklager skal man desuden have svensk juridisk kandidateksamen og have gjort tjeneste som domstolsfuldmægtig, dvs. have arbejdet i to år som fuldmægtig i en byret eller en lensret. Under visse betingelser sidestilles en jurauddannelse i et andet nordisk land med svensk juridisk kandidateksamen.

Offentlige anklagere udpeges af rigsadvokaten.

En offentlig anklager uden ledelsesansvar benævnes kammeradvokat. En anklager, som er chef for en anklageafdeling, kaldes chefadvokat. En statsadvokat er som regel chef for en hel anklagemyndighed bestående af flere afdelinger. Rigsadvokaten er landets øverste anklager.

Alle offentlige anklagere har kompetence til selvstændigt at udføre anklageropgaver i såvel byretten som landsretten. I højesteret er det dog kun rigsadvokaten, der har kompetence til at føre sager.

Der findes en uddannelse til anklager i Sverige. Personer, der har gennemgået uddannelsen, udgør hovedgrundlaget for rekruttering af anklagere. Der er dog ingen formelle krav om at have gennemgået uddannelsen til anklager. Det er derfor muligt for alle jurister, som har gjort tjeneste som domstolsfuldmægtig, at søge en stilling som anklager.

For at blive optaget på uddannelsen skal man dels have bestået juridisk kandidateksamen og dels have afsluttet tjeneste som domstolsfuldmægtig. De, som bliver optaget, ansættes som anklageraspirant. Anklageraspiranten placeres i en anklageafdeling og må udføre visse simple anklageropgaver under tilsyn af en vejleder. Efter 9-12 måneder som aspirant afholdes en prøve for at se, om aspiranten kan ansættes midlertidigt som assisterende anklager. Efter ca. to år som assisterende anklager afholdes en ny prøve, som, hvis den bestås, leder frem til udnævnelse til kammeradvokat. For anklagere, som ønsker at specialisere sig i bestemte typer af kriminalitet, f.eks. narkokriminalitet, miljøkriminalitet eller økonomisk kriminalitet, findes særlige uddannelser.

TopTop

Anklageren afgør som forundersøgelsesleder, hvordan en forundersøgelse skal udføres, hvilke handlinger der skal efterforskes, hvilke tvangsmidler der skal anvendes osv. Det er vigtigt, at anklageren selvstændigt udfører sine opgaver på en sådan måde, at der sikres en retssikker og korrekt sagsbehandling. Anklageren har pligt til at udføre forundersøgelsen objektivt, dvs. at der også skal tages hensyn til omstændigheder, som taler til den mistænktes fordel. Der er endvidere bestemmelser om, at den mistænkte har ret til indsigt i efterforskningen. Rigsadvokaten har udarbejdet et sæt retningslinjer for behandlingen af forskellige typer af kriminalitet. Derudover findes der særlige bestemmelser, som regulerer spørgsmål i relation til indsigelser mod anklageres habilitet.

Inden for det offentlige anklagesystem findes der anklagere, som er specialiserede på bestemte områder, f.eks. miljøkriminalitet, økonomisk kriminalitet og narkokriminalitet. Langt størstedelen af disse anklagere arbejder i de offentlige anklageafdelinger. Anklagerne inden for økonomisk kriminalitet arbejder imidlertid i en særlig myndighed, Myndigheden for Økonomisk Kriminalitet, hvor de arbejder sammen med specialuddannede politifolk og økonomer.

Som nævnt ovenfor kræves der svensk statsborgerskab for at blive anklager i Sverige. Der er derfor ingen mulighed for, at udenlandske statsborgere kan søge en sådan stilling.

4. Fogeder

En foged er en statsligt ansat tjenestemand ved en retshåndhævende myndighed. En foged tager sig bl.a. af tvangsfuldbyrdelse og sager vedrørende ubetalte private og offentlige fordringer (se faktabladet om tvangsfuldbyrdelse). Derudover repræsenteres staten regelmæssigt af en foged ved konkurs-, akkord- og gældssaneringsforhandlinger i retten.

Den person, som er chef for en afdeling eller et kontor i en retshåndhævende myndighed, som varetager udøvende virksomhed, skal normalt være foged. Derimod er der ikke krav om, at den person, som er chef for en retshåndhævende myndighed, skal være foged.

I Sverige findes der en uddannelse til foged. For at blive optaget på uddannelsen kræves det, at man er svensk statsborger, at man har bestået juridisk kandidateksamen eller tilsvarende eksamen, og at man har været fuldmægtig ved en domstol. Der er også mulighed for at erstatte fuldmægtigerfaringen ved en domstol med en særligt aftalt praktisk tjeneste eller en dispensationsprocedure.

En person, som bliver optaget på uddannelsen, ansættes som fogedaspirant. Aspiranten gennemgår en uddannelse af ca. 40 ugers varighed, hvor praktisk arbejde veksler med teori. Efter afsluttet uddannelse skal der bestås en prøve, før aspiranten kan ansættes som foged.

For fogeder gælder der tilsvarende regler for indsigelser mod habilitet som dem, der gælder for dommere.

En foged, som arbejder i et inddrivelseskontor, er normalt ikke specialiseret. Fogeder kan dog specialisere sig inden for f.eks. salg af fast ejendom eller konkurstilsyn.

Som nævnt ovenfor kræves der svensk statsborgerskab for at blive foged i Sverige. Der er derfor ingen mulighed for, at udenlandske statsborgere kan søge en sådan stilling.

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-05-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige