Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Spanien

Seneste opdatering : 02-06-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Spanien

Der er i nogle tilfælde behov for rådgivning fra juridiske fagfolk, både ved domstolene og uden for disse, for at forsvare de rettigheder, vi har i henhold til loven. Den stadigt mere komplekse og omfattende lovgivning betyder, at der er et voksende behov for, at juridiske fagfolk deltager i sager eller rådgiver parterne. De handler i almenhedens interesse og forsvarer enkeltpersoners interesser.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad forstås der ved et juridisk erhverv i Spanien? 1.
2. Hvem kan udøve et juridisk erhverv? 2.
3. Hvilke grundlæggende områder beskæftiger de juridiske erhverv sig med? 3.
4. Hvad er de vigtigste juridiske erhverv i Spanien? 4.
5. Findes der andre erhverv, der kan betegnes som juridiske? 5.
6. Hvem forvalter lov og ret? 6.
7. Hvilke opgaver har den offentlige anklagemyndighed? 7.
8. Hvilke opgaver har justitssekretærerne? 8.
9. Hvordan bliver man justitssekretær? 9.
10. Hvem er justitssekretærerne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres opgaver korrekt? 10.
11. Skal der betales for bistand fra retsvæsenet? 11.
12. Hvad laver notarer? 12.
13. Hvordan bliver man notar? 13.
14. Hvem er notarerne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt? 14.
15. Hvordan betaler man for notarernes ydelser? 15.
16. Hvilke opgaver har handels- og tinglysningsregistratorerne? 16.
17. Hvem er registratorerne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt? 17.
18. Hvordan betaler man for tinglysningsregistratorernes ydelser? 18.
19. Hvilken opgaver har advokater? 19.
20. Hvordan bliver man advokat? 20.
21. Hvilke bestemmelser er der vedtaget i Spanien for at sikre den frie udøvelse af advokaterhvervet og den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser? 21.
22. Hvem er advokaterne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt? 22.
23. Hvordan betaler man for advokaternes ydelser? 23.
24. Hvad laver procesfuldmægtige? 24.
25. Hvordan bliver man procesfuldmægtig? 25.
26. Hvem er de procesfuldmægtige underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt? 26.
27. Hvordan betaler man for de procesfuldmægtiges ydelser? 27.

 

1. Hvad forstås der ved et juridisk erhverv i Spanien?

Det er et erhverv, hvor det er nødvendigt at have en speciel juridisk uddannelse, da det drejer sig om retsskabelse og retsanvendelse. Det er altså et erhverv, hvor der kræves et eksamensbevis, der godtgør, at udøveren har en særlig juridisk viden.

2. Hvem kan udøve et juridisk erhverv?

For at kunne udøve et juridisk erhverv kræves der en akademisk uddannelse (normalt en juridisk embedseksamen), der godtgør et tilstrækkeligt kendskab til lovgivningen. Personer, der udøver et juridisk erhverv, skal desuden være medlemmer af en faglig organisation, der bl.a. sikrer, at personer, der udøver et juridisk erhverv, udøver det til gavn for såvel offentligheden som medlemmerne.

Normalt har de enkelte juridiske erhverv monopol på at udøve de aktiviteter, der er kendetegnende for dem, selvom visse af disse også kan udøves af andre fagfolk, såfremt de er tilstrækkeligt kvalificerede hertil.

3. Hvilke grundlæggende områder beskæftiger de juridiske erhverv sig med?

Konfliktforebyggelse og konfliktløsning.

På forebyggelsesområdet er det primært de juridiske erhverv, der tilstræber at sikre retssikkerheden ved hjælp af rådgivning, dokumentation eller registrering.

På konfliktløsningsområdet er det primært alle de juridiske erhverv, der medvirker ved konfliktløsning, enten fordi de yder juridisk vejledning eller repræsenterer parterne, hvilket normalt tilkommer de liberale erhvervsudøvere, eller fordi de er ansvarlige for at lede sagen eller afgøre konflikten, hvilket normalt tilkommer de personer, der deltager på det offentliges vegne, og som tilhører den dømmende magt.

TopTop

4. Hvad er de vigtigste juridiske erhverv i Spanien?

På forebyggelsesområdet er de vigtigste juridiske erhverv:

  • Advokater (abogados), som giver juridisk rådgivning.
  • Notarer (notarios), der sørger for dokumentation, attestering og rådgivning.
  • Handels- og tinglysningsregistratorer (registradores de la propiedad y mercantiles). Registratorerne fører offentlige registre, hvor de tinglyser juridisk relevante handlinger, der kan berøre tredjemand, de vurderer, om de dokumenter, der indleveres til registret, er i overensstemmelse med loven, og rådgiver de personer, der kontakter registrene.

På konfliktløsningsområdet er de vigtigste juridiske erhverv:

  • Advokater, der skal sørge for juridisk vejledning af parterne i konflikten og forsøge at løse konflikterne ved hjælp af alternative mæglingsordninger.
  • Procesfuldmægtige (procuradores de los tribunales), der repræsenterer parterne ved den domstol, hvor sagen bliver ført.
  • Justitssekretærer (secretarios judiciales), der sørger for dokumentationen og fremmer sagsgangen.
  • Dommere (jueces og magistrados), der træffer afgørelse i konflikter.

5. Findes der andre erhverv, der kan betegnes som juridiske?

Udover nævnte erhverv findes der andre erhverv, hvor der også arbejdes med retsregler, hvorfor der kræves en særlig uddannelse, men ikke nødvendigvis en juridisk embedseksamen, som omhandler et område af retten. Udøveren af dette juridiske erhverv skal desuden være medlem af en faglig organisation.

Det gælder visse mellemlange uddannelser (diplomaturas), f.eks. social- og arbejdsretsrådgiveruddannelsen (graduado social). Personer med denne uddannelse, der er medlemmer af den relevante faglige organisation, kan repræsentere parterne i arbejdsretssager.

TopTop

6. Hvem forvalter lov og ret?

Lov og ret udgår fra folket og forvaltes i Kongens navn af de dommere, der udgør den dømmende magt. Det er de eneste, der må forvalte lov og ret, såvel ved at dømme som ved at fuldbyrde domme. Dommerne er uafhængige af statens øvrige magter og er kun underlagt forfatningen og loven.

Dommere er tjenestemænd, og der findes tre kategorier: Jueces, magistrados (dommere ved højere instanser) og magistrados del Tribunal Supremo (højesteretsdommere). For at blive juez skal ansøgeren bestå en krævende eksamen og et kursus på næsten to år på en særlig skole i Barcelona, Escuela Judicial de Barcelona. Forfremmelse til magistrado afhænger af anciennitet, selvom det også er muligt at blive magistrado ved at bestå en eksamen inden for særlige områder af lovgivningen (forvaltningsret, socialret, handelsret). Derudover er der jurister med mindst 10 års anciennitet, der starter deres dommerkarriere direkte som magistrados (en fjerdedel af pladserne). Af disse skal en tredjedel være justitssekretærer. Endelig foretages udnævnelsen til højesteretsdommer af Consejo General del Poder Judicial (Det Øverste Retsråd) blandt magistrados med mere end 15 års anciennitet, heraf 10 år i kategorien magistrado. En femtedel af pladserne er reserveret til anerkendte jurister med 15 års erfaring (se faktablad om retssystemets opbygning).

7. Hvilke opgaver har den offentlige anklagemyndighed?

Offentlige anklagere (fiscales) er tjenestemænd og udvælges ved en eksamen blandt personer med juridisk embedseksamen eller doktorgrad. Organisatorisk er de underlagt Fiscalía General del Estado (statsadvokaturen) og anklagemyndighedens kontorer ved de enkelte højesteretter.

TopTop

Deres opgaver er:

  1. At føre tilsyn med, at den dømmende myndighed udføres effektivt i henhold til loven og de lovbestemte frister og betingelser ved hjælp af de fornødne søgsmål, appelprocedurer og lignende foranstaltninger.
  2. At udøve alle de dem af loven givne beføjelser til forsvar af dommernes og domstolens uafhængighed.
  3. At sikre respekten for de konstitutionelle institutioner og de grundlæggende rettigheder og offentlige frihedsrettigheder ved at træffe de hertil fornødne foranstaltninger.
  4. At rejse tiltale i straffesager og civile sager som følge af forbrydelser og overtrædelser eller i påkommende tilfælde at modsætte sig, at disse sager bliver rejst af andre.
  5. At deltage i straffesager og at anmode domsmyndigheden om at træffe de nødvendige sikringsforanstaltninger og foretage de fornødne retshandlinger med henblik på at opklare sagens forhold.
  6. At deltage i sager om civilstand og andre sager, som er fastsat i loven, med henblik på at sikre legaliteten og det offentliges eller samfundets interesser.
  7. At deltage i de civile sager, der er fastsat i loven, når samfundets interesser kræver det, eller når sagerne kan berøre mindreårige, umyndige eller ubemidlede, indtil de almindelige repræsentationsmekanismer er tilvejebragt.
  8. At sikre domsmyndighedens integritet og dommernes og domstolens kompetence ved at rejse sager om jurisdiktionelle konflikter og kompetencespørgsmål og tage del i sager om disse spørgsmål, der er rejst af andre.
  9. At sikre, at de retsafgørelser, der berører det offentlige og samfundets interesser, bliver efterlevet.
  10. At sikre ofrene beskyttelse under retssagen ved hjælp af de mekanismer, der er fastsat med henblik på at sikre dem effektiv hjælp og bistand.
  11. At deltage i retssager til prøvelse af krænkelser af frihedsrettigheder.
  12. At rejse sager om beskyttelse af forfatningsmæssige rettigheder samt deltage i de sager, som forfatningsdomstolen behandler til forsvar for legaliteten, på den i lovene fastsatte måde.
  13. Med hensyn til mindreåriges strafansvar at udøve de funktioner, de har i henhold til den specifikke lovgivning, med det formål at sikre den mindreåriges interesser bedst muligt.
  14. At deltage i de sager, der rejses for revisionsretten i de i lovgivningen beskrevne tilfælde og på den deri beskrevne måde. De skal desuden forsvare legaliteten i de forvaltningssager og arbejdsretssager, hvor deres mellemkomst er påkrævet i henhold til lovgivningen.
  15. At fremme eller eventuelt at yde international retlig bistand som fastsat i internationale love, traktater og konventioner.
  16. At udøve de øvrige beføjelser, som den statslige retsorden tildeler dem.

8. Hvilke opgaver har justitssekretærerne?

Justitssekretærerne (secretarios judiciales) bistår dommerne ved udøvelsen af deres funktioner, de klarer papirgangen i forbindelse med retssagerne, registrerer alt, hvad der foregår under sagens gang (domsforhandlinger, retsmøder etc.) og informerer dommeren om indgivelse af dokumenter, frister etc. Justitssekretæren er den direkte chef for det personale, der arbejder ved retterne og domstolene.

TopTop

9. Hvordan bliver man justitssekretær?

Justitssekretærer har en juridisk embedseksamen efterfulgt af udvælgelsesprøver. Når de har bestået disse prøver, skal de deltage i et kursus på et særligt uddannelsessted, Centro de Estudios Judiciales. For at sikre, at de er fuldstændigt uafhængige, er de underlagt praktisk taget de samme krav om uforenelighed og forbud som dommerne.

10. Hvem er justitssekretærerne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres opgaver korrekt?

Justitssekretærerne er underlagt justitsministeriet og regeringssekretærerne ved de enkelte højesteretter.

11. Skal der betales for bistand fra retsvæsenet?

Der skal ikke betales for denne statslige ydelse, medmindre det drejer sig om juridiske personer, der har en vis omsætning, idet disse skal betale en afgift.

Sagens parter skal imidlertid betale salærer til advokater, procesfuldmægtige og andre juridiske fagfolk, der deltager i sagen, medmindre de godtgør, at de er ubemidlede (se artikel 15, c), i Rådets afgørelse af 28. maj 2001).

12. Hvad laver notarer?

Notarer (notarios) er jurister, hvis hovedopgave består i at bekræfte dokumenters ægthed i forbindelse med private juridiske retshandler. De bistår også med at udarbejde disse dokumenter korrekt og formaliserer dem med deres myndighed og underskrift. Notarloven definerer en notar som en tjenestemand med bemyndigelse til at bekræfte ægtheden af kontrakter og andre udenretslige dokumenter i overensstemmelse med lovgivningen. Notarer har en dobbeltrolle, idet de på den ene side rådgiver enkeltpersoner om de bedste juridiske midler for at fremme deres sag, og på den anden side bekræfter de retsgyldige fakta, handlinger eller transaktioner, der gennemføres i deres nærværelse, ved at udarbejde de relevante dokumenter. Enkeltpersoner kan frit vælge notar med undtagelse af særlige tilfælde, hvor der er bestemmelser i loven om brug af en bestemt notar. Notaren bevidner kun dokumenter i sit eget notardistrikt, medmindre han har fået særlig bemyndigelse. I kraft af notarens professionelle handlinger opnår enkeltpersoner den sikkerhed, der ligger i notarens juridiske uddannelse og praktiske erfaring. Notarens handlinger sikrer korrektheden i de notarielle dokumenter, der har eksekutionskraft, og som anses for privilegerede beviser i retssager. Kravet om, at de dokumenter, der er nødvendige med henblik på tinglysning i ejendoms- og selskabsregistre, er udstedt af en notar, er særlig vigtigt. De dokumenter, som notaren kan bekræfte, er meget forskelligartede og kan opdeles i 12 kategorier inden for følgende områder: dokumenter vedrørende civilstand, testamenter, ægteskabskontrakter, kontrakter i almindelighed, erklæringer og krav fra arvinger, oprettelse, ændring og opløsning af civile og merkantile selskaber, lån og anerkendelse af simpel gæld og gæld med sikkerhed i løsøre eller fast ejendom, kvitteringer og bortfald af forpligtelser, alle former for fuldmagter, vekselprotest, erklæringer fra intestatarvinger og juridiske dokumenter i almindelighed.

TopTop

Notararkiverne er meget vigtige. Her opbevares originaldokumenter eller protokoller over de notarbekræftede dokumenter i 25 år efter udstedelsen. Disse protokoller bliver senere overdraget til de pågældende distriktsarkiver, som også ledes af notarer. Når dokumentationen er 100 år gammel, overdrages varetægten heraf til de historiske provinsarkiver, som hører under uddannelses- og kulturministeriet. Konsulære notardokumenter opbevares dog i generalarkivet for protokoller, der ligger i Madrid.

13. Hvordan bliver man notar?

I henhold til notarreglement af 2. juni 1944 skal man bestå en åben optagelsesprøve for at blive notar. Det er et krav, at ansøgeren er spansk statsborger, har den ved lov krævede alder og en juridisk doktorgrad eller embedseksamen.

14. Hvem er notarerne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt?

Organiseringen af notarembedet, notarvirksomheden og den måde, som notarerne skal omgås enkeltpersoner på, er fastsat i to grundlæggende tekster, nemlig principudviklingslov om notarembedet af 28. marts 1962 og notarreglementet af 2. juni 1944, der henholdsvis vedtager og gennemfører notarsystemet og dets organisation. Disse regler suppleres af andre bestemmelser af forskellig rang, bl.a. bestemmelserne i kongelig anordning 1426/1989 af 17. november, som vedtager notarsalærerne. Notarer hører organisatorisk direkte under justitsministeriet og generaldirektoratet for registre og notarer.

Generaldirektoratet for registre og notarer har bl.a. til opgave at lede, kontrollere og føre tilsyn med notarerne og afgøre de episoder og forespørgsler, der kan opstå i forbindelse med anvendelsen og gennemførelsen af notarlovgivningen, udnævnelse af notarer, notarsystemet samt ledelsen af notarkorpset. Desuden behandler direktoratet administrative rekurser vedrørende notarforhold og afgør sagerne.

TopTop

Notarerne er medlemmer af notarkollegier, der støtter dem i deres opgaver og kontrollerer deres virke. Hvert af disse notarkollegier udøver deres beføjelser inden for et bestemt regionalt område. Der er 16 kollegier i Spanien beliggende i Albacete, Palma de Mallorca, Barcelona, Bilbao, Burgos, Cáceres, La Coruña, Granada, Las Palmas i Gran Canaria, Oviedo, Pamplona, Sevilla, Valencia, Valladolid og Zaragoza. Kollegierne er underopdelt i distrikter med et varierende antal notarkontorer.

Notarkollegierne koordineres af det generelle notarråd (Consejo General del Notariado), der organisatorisk hører under justitsministeriet.

De spanske notarer er medlem af Unión Internacional del Notariado Latino Deutsch - English - español - français - italiano, som er en forening, der har næsten alle de europæiske notarer som medlemmer (Tyskland, Frankrig, Italien etc.), inklusive de central- og østeuropæiske lande (Rusland, Litauen, Ungarn, Den Tjekkiske Republik, Den Slovakiske Republik og Slovenien), mens de øvrige er ved at blive optaget.

TopTop

15. Hvordan betaler man for notarernes ydelser?

I Spanien er der helt frit notarvalg, med undtagelse af visse lovbestemte tilfælde, f.eks. vedrørende erklæringer fra arvinger.

Notarer modtager betaling i form af en afgift. Notarafgifterne er de samme for alle notarer. De er fastsat af regeringen ved hjælp af en kongelig anordning og er obligatoriske. Det vil sige, at hverken notarerne eller notarkollegierne kan ændre dem, og notarerne er forpligtede til nøje at anvende dem i forbindelse med alle deres professionelle aktiviteter. Notarafgifterne er reguleret i kongelig anordning 1426/1989 af 17. november.

Den indledende rådgivning er gratis. Uanset hvilket juridisk problem, der rejses over for notaren inden for privatret, civilret og handelsret, inklusive relaterede skattespørgsmål, skal notaren rådgive upartisk og gratis om, selvom det foreslåede dokument ikke bliver til noget.

For visse dokumenter reduceres afgifterne. For eksempel nedsættes et låns grundbeløb (det samlede beløb, der stilles lånegaranti for) med 25 %. I dokumenter og kontrakter, hvor staten, de selvstyrende regioner, provinserne eller kommunerne eller deres selvstyrende organer bliver forpligtet, er nedsættelsen på 50 %, og det samme er tilfældet med offentligt støttede boliger. I andre tilfælde, f.eks. stemmefuldmagter, er notarens ydelse gratis.

De ovennævnte beløb tillægges 16 % moms (4,5 % indirekte skat på De Kanariske Øer), med undtagelse af vekselprotester, de fleste lån og visse former for købekontrakter (f.eks. salg af aktier, hvor sælger er momspligtig), som der ikke opkræves moms for.

TopTop

Systemet med notardistrikter, som er fastsat af regeringen, sikrer, at man, uanset hvor man bor, har en notar tæt ved sit hjem.

16. Hvilke opgaver har handels- og tinglysningsregistratorerne?

For at blive registrator (registrador) skal man først have bestået den juridiske embedseksamen og derefter en udvælgelsesprøve.

Registratorerne udfører følgende opgaver:

De vurderer de dokumenter, der ønskes registreret i de registre, de er ansvarlige for,

de rådgiver offentligheden om registreringsspørgsmål (tinglysning af dokumenter og kontrakter i registret, tinglysningens retsvirkninger etc.),

og de giver offentligheden adgang til de registrerede data, idet de i påkommende tilfælde kontrollerer, at de personer, der anmoder herom, har en legitim interesse i oplysningerne, samt beskytter følsomme data behørigt.

Ejendoms-, handels- og løsøreregistrene er en offentlig samling af materielle eller juridiske fakta, der har en konfliktforebyggende og omkostningsbesparende effekt. Oplysningerne i registret er under domstolenes beskyttelse, og staten indestår for rigtigheden af registrets indhold. Det indebærer, at de registrerede rettigheder og fakta har en række fordele af retsplejemæssig og materiel karakter.

Dokumenter om tinglige rettigheder i landejendomme eller byejendomme tinglyses i ejendomsregistret. Med denne tinglysning tildeler ejendomsregistratoren adkomst til en ejendom.

I handelsregistret tinglyses dokumenter vedrørende handelsselskaber og andre individer eller formuer (investeringsfonde, pensionsfonde etc.), der er involveret i handelstransaktioner. Registratorerne legaliserer desuden de erhvervsdrivendes bøger, de opbevarer og offentliggør deres regnskaber og udnævnes i nogle tilfælde til eksperter og revisorer.

TopTop

I registret over løsøre tinglyses adkomster og behæftelser vedrørende skibe, fly, industrimaskineri og andet identificerbart løsøre, og det samme gælder de generelle lejebetingelser.

I mange selvstyrende regioner er registratorerne også ansvarlige for afregning og opkrævning af visse afgifter på dokumenter, der senere skal tinglyses (overdragelses- og arveafgifter, stempelafgifter etc.).

17. Hvem er registratorerne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt?

Registratorer, der tinglyser fast ejendom, handelstransaktioner og løsøre, er tjenestemænd med tilknytning til Justitsministeriet via generaldirektoratet for registre og notarer, som fører kontrol og tilsyn med registrene.

Registratorerne er desuden medlemmer af Spaniens nationale registratorkollegium, som staten har givet visse tilsynsbeføjelser.

18. Hvordan betaler man for tinglysningsregistratorernes ydelser?

Registratorerne modtager deres vederlag direkte fra de personer, der anmoder om deres tjenester, ved hjælp af et afgiftssystem, der er vedtaget af staten. Med de indtægter, som registratorerne opnår ved disse afgifter, betaler de udgifterne til hele registreringstjenesten, således at registratorerne som vederlag modtager det beløb, der er tilbage, når de har betalt deres ansattes løn samt udgifter og investeringer til opretholdelse af tjenesten.

19. Hvilken opgaver har advokater?

I henhold til § 436 i principudviklingslov om den dømmende magt og § 8 i generalvedtægten for den spanske advokatstand, der er vedtaget ved kongelig anordning 658/2001 af 22. juni) kan advokater (abogados) have følgende opgaver:

TopTop

  • At rådgive og forsvare parterne:
  • i forbindelse med alle former for civile og strafferetlige sager, forvaltningssager, arbejdsretssager og militære retssager;
  • over for administrative organer, offentlige foreninger, sammenslutninger og foretagender af enhver art;
  • over for ethvert privat foretagende eller privatperson, når de har behov for det i forbindelse med deres funktioner.
  • At yde juridisk vejledning og rådgivning.
  • At repræsentere deres klienter, når det ikke i henhold til loven er forbeholdt andre erhverv.

20. Hvordan bliver man advokat?

For at kunne arbejde som advokat skal man:

  • Være spansk statsborger eller statsborger i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992.
  • Være myndig og ikke være frataget retten til at være advokat.
  • Have en juridisk embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der i henhold til gældende regler kan sidestilles hermed.
  • Melde sig ind i en advokatforening (Colegio de Abogados) i det område, hvor man har sit eneste domicil eller hoveddomicil, med henblik på at kunne praktisere i hele Spanien.

21. Hvilke bestemmelser er der vedtaget i Spanien for at sikre den frie udøvelse af advokaterhvervet og den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser?

Generalvedtægten for den spanske advokatstand fastsætter, at advokater fra andre lande kan yde deres professionelle ydelser i Spanien i henhold til gældende lovgivning, der skelner mellem to grupper:

TopTop

  • Statsborgere fra medlemsstater i Den Europæiske Union og, i henhold til bestemmelserne i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (der er undertegnet i Porto den 2. maj 1992 og ratificeret af Spanien den 26. november 1993), statsborgere fra de stater, der har tiltrådt aftalen. I overensstemmelse med princippet om personers og tjenesteydelsers frie bevægelighed mellem medlemsstaterne er der flere forskellige muligheder:
    • Permanent erhvervsudøvelse i medfør af det oprindelige eksamensbevis med mulighed for senere integration i erhvervet efter tre års effektivt og regelmæssigt virke español
    • Godkendelse af det oprindelige eksamensbevis med henblik på at kunne virke på samme betingelser som personer med spansk eksamen español
    • Lejlighedsvis ydelse af advokatydelser i medfør af det oprindelige eksamensbevis español
    • Desuden kan personer, der i deres hjemland ikke har godkendelse til at virke som advokater, men som er i besiddelse af den dertil krævede eksamen, anmode om godkendelse af deres eksamen, såfremt det drejer sig om en udenlandsk eksamen, og senere blive optaget som medlem af en advokatforening i Spanien español

      TopTop

  • Personer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en stat, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
    • For at blive optaget i en advokatforening i Spanien skal de i første omgang have godkendt deres eksamensbevis og derefter anmode om dispensation fra statsborgerkravet.

22. Hvem er advokaterne underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt?

Advokaterhvervet er et frit og uafhængigt erhverv, der yder en samfundstjeneste. Advokater er ikke afhængige af nogen offentlig myndighed og udøver deres erhverv på grundlag af fri og loyal konkurrence (§ 1 i generalvedtægten for den spanske advokatstand).

Advokater skal overholde:

  • gældende regler og vedtægter
  • advokaterhvervets etiske regler og sædvaner

Følgende organer kontrollerer og sikrer, at advokaterne udfører deres erhverv korrekt:

  • på nationalt plan, det generelle råd for den spanske advokatstand
  • i de selvstyrende regioner, rådet for advokatforeningerne i den pågældende selvstyrende region
  • i provinserne, advokatforeningerne i den enkelte provins eller distrikt

23. Hvordan betaler man for advokaternes ydelser?

Advokatsalærerne afhænger af den ydede tjeneste og kan betales i form af et aftalt salær, periodiske betalinger eller timebetaling. Salærer, der afhænger af sagens udfald, er forbudt, idet der herved forstås en aftale mellem advokaten og hans klient, forud for sagens afslutning, om, at klienten kun er forpligtet til at betale advokaten en procentdel af sagens resultat, uanset om det består i en pengesum eller en hvilken som helst anden form for udbytte, gode eller værdi, som klienten opnår i sagen.

TopTop

Salæret kan aftales frit mellem klienten og advokaten, såfremt det ikke er i modstrid med de etiske regler og ikke indebærer illoyal konkurrence. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem klienten og advokaterne om salærerne findes der en kontradiktorisk procedure, der afgøres af den dommer, der pådømmer sagen.

Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt, eller klienten er blevet dømt til at betale sagens omkostninger, baseres salæret på de vejledende priser, som er fastsat af advokatforeningen i den pågældende provins, i overensstemmelse med de der gældende regler, skikke og sædvaner (generalvedtægten for den spanske advokatstands § 44).

Klienter, der ikke har tilstrækkelige midler til at betale for advokaternes og de procesfuldmægtiges tjenester, kan anmode om en beskikket advokat og/eller procesfuldmægtig, der betales af staten (se faktablad om Retshjælp).

24. Hvad laver procesfuldmægtige?

Procesfuldmægtige (procuradores de los tribunales) repræsenterer parternes rettigheder og interesser over for domstolene i medfør af en hertil givet fuldmagt, og de sikrer, at meddelelserne mellem parterne og domstolene er retsgyldige.

25. Hvordan bliver man procesfuldmægtig?

For at blive procesfuldmægtig skal ansøgeren have spansk statsborgerskab, være myndig, have en juridisk embedseksamen og have opnået titlen procurador, der udstedes af justitsministeriet til ansøgere, der opfylder kravene.

For at kunne arbejde som procesfuldmægtig skal man være medlem af procesfuldmægtigforeningen (Colegio de Procuradores), stille garanti og aflægge ed eller løfte over for retten.

26. Hvem er de procesfuldmægtige underlagt, og hvem fører tilsyn med, at de udfører deres erhverv korrekt?

Procesfuldmægtige er underlagt procesfuldmægtigforeningen, og foreningens styrelsesråd er ansvarlig for at sikre, at de udfører deres hverv ordentligt og effektivt.

27. Hvordan betaler man for de procesfuldmægtiges ydelser?

De procesfuldmægtiges ydelser betales i form af afgifter, der fastsættes af justitsministeriet.

Yderligere oplysninger

  • Den offentlige anklagemyndighed English - español
  • Justitssekretærer español
  • Advokater español
  • Procesfuldmægtige español
  • Notarer español
  • Ejendomsregistratorer español

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Spanien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-06-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige