Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Slovenien

Seneste opdatering : 31-05-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Slovenien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Dommer (sodnikDommer (sodnik)
Dommerfuldmægtig (strokovni sodelavecDommerfuldmægtig (strokovni sodelavec)
Statsanklager (državni tožilecStatsanklager (državni tožilec)
Statens juridiske repræsentant (državni pravobranilecStatens juridiske repræsentant (državni pravobranilec)
Advokat (odvetnikAdvokat (odvetnik)
Notar (notarNotar (notar)

 

En universitetsuddannet jurist i Slovenien kan udøve mange erhverv, bl.a. dommer, dommerfuldmægtig, anklager, statsadvokat, advokat og notar, som alle er erhverv, der indgår i retsvæsenet

Dommer (sodnik)

Embedet som dommer reguleres ved artikel 125 til 134 i Sloveniens forfatning og ved loven om dommerembedet (Zakon o sodniški službi). Dommerne er tjenestemænd og vælges af parlamentet på forslag af dommerrådet. Dommeren ansættes på livstid. Aldersgrænsen og udvælgelsesbetingelserne er fastsat ved lov. Dommerembedet kan besættes af: slovenske statsborgere, der aktivt behersker det slovenske sprog, er erhvervsdygtige og ved godt helbred, er fyldt tredive år, har erhvervet en juridisk universitetsgrad i Slovenien eller et ligestillet diplom ved et juridisk fakultet i udlandet, har bestået den statslige juridiske prøve (pravniški državni izpit) og er i besiddelse af de nødvendige personlige egenskaber til at kunne påtage sig juridiske opgaver. Lønnen er fastsat ved loven om dommerembedet og beregnes på samme grundlag som for parlamentsmedlemmer. En dommer har status af offentlig tjenestemand og er i udøvelsen af sin funktion bundet af forfatningen og lovgivningen. Dommerembedet er ikke foreneligt med funktioner i andre statslige organer, i lokalregeringsorganer og i politiske partiorganer eller med andre funktioner og aktiviteter, hvor dette er fastsat i loven. Der er ingen formel specialuddannelse for dommere. Dommerens arbejdsområde afhænger af den enkelte domstols interne organisation. Domstolene er inddelt i afdelinger for de forskellige former for konflikter, og dommerne knyttes til disse afdelinger i overensstemmelse med domstolens årlige arbejdsplan. Sloveniens dommerråd (Sodni svet) træffer afgørelse om forfremmelser og lønforhøjelser. Der er også dommerrådet, som foreslår parlamentet, at en dommer afsættes, hvis han/hun i udøvelsen af sit embede overtræder forfatningen eller loven eller med overlæg udfører en strafbar handling ved at misbruge dommerembedet. Graderne for forfremmelse af dommere i de forskellige dommerembeder fastsættes i organisationen af domstole i Slovenien. Dommere kan således være lokale dommere, distriktsdommere, dommere ved højere domstole og højesteretsdommere. Dommerne er medlemmer af dommerforeningen, som er en del af den internationale dommersammenslutning.

TopTop

Dommerfuldmægtig (strokovni sodelavec)

En dommerfuldmægtig er ansat ved domstolen og har status af tjenestemand. Hans opgaver er fastsat i loven om domstolene (Zakon o sodiščih) og i domstolsreglerne samt mere detaljeret i procedureforskrifterne for de forskellige retsområder. Dommerfuldmægtigen, som har en juridisk kandidatgrad og har bestået den statslige juridiske prøve, har som hovedopgave at bistå dommeren. Dommerfuldmægtige forbereder således processer, hører parterne, fører andragender til protokols og udarbejder afgørelser om procedurer vedrørende tvangsfuldbyrdelse, tingbogsregistrering, forligssager og suspenderede sager. Dommerfuldmægtige udnævnes efter loven om offentligt ansatte (Zakon o javnih uslužbencih), og deres løn er fastsat ved lov.

Statsanklager (državni tožilec)

Statsanklagerne har ifølge artikel 135 i den slovenske forfatning til opgave at rejse tiltale i strafferetlige sager og har endvidere andre lovfæstede beføjelser. Statsanklagernes organisation og beføjelser er fastsat i loven om statsanklagere (Zakon o državnem tožilstvu). Statsanklageren har med hensyn til de rettigheder, der følger af hans/hendes ansættelsesforhold til den slovenske stat, samme status som en dommer, medmindre andet er fastsat i loven om statsanklagere. Statsanklageren aflønnes på samme niveau som parlamentsmedlemmer. Statsanklageren er tjenestemand og udøver sit hverv ved statsanklagemyndigheden. Statsanklagere udnævnes af den slovenske regering på forslag af justitsministeren. Ministeren forslår en kandidat efter at have indhentet udtalelse fra statsanklagerrådet (državnotožilski svet). De betingelser, kandidaten skal opfylde ved ansøgning om posten som statsanklager, er knyttet til betingelserne for udnævnelse til dommer. Statsanklagerens specialisering afhænger af den interne organisation i det pågældende statsanklagerkontor. Statsanklageren udfører sine opgaver i overensstemmelse med forfatningen og lovgivningen. Statsanklagerembedet er ikke foreneligt med funktioner i andre statslige organer, i lokalregeringsorganer og i politiske partiorganer eller med andre funktioner og aktiviteter, hvor dette er fastsat i loven. Statsanklagemyndigheden er opdelt i distriktsstatsanklagere, højere statsanklagere og den højeste statsanklager. Forfremmelsen af statsanklagere følger samme struktur. Statsanklagerne har også assistenter, som med hensyn til status og udnævnelsesvilkår kan sammenlignes med distriktsdommere.

TopTop

Statens juridiske repræsentant (državni pravobranilec)

Statsrepræsentantens opgaver er reguleret ved loven om statens juridiske repræsentation (Zakon o državnem pravobranilcu). Statsrepræsentanten repræsenterer staten, statslige organer og administrative organisationer, der er juridiske personer, ved domstolen, og udfører andre opgaver i overensstemmelse med loven. Statsrepræsentantskabets opgaver udføres af generalstatsrepræsentanten, statsrepræsentanter og assisterende statsrepræsentanter. Statsrepræsentanten og den assisterende statsrepræsentant udnævnes af den slovenske regering på forslag af justitsministeren, som forinden har indhentet udtalelse fra generalstatsrepræsentanten. Ansættelsestiden er 8 år med mulighed for fornyet udnævnelse. Betingelserne for udnævnelse til statsrepræsentant er de samme som for dommere, dog med yderligere krav om arbejdserfaring. Statsrepræsentanten er bundet af landets forfatning og love i udøvelsen af sine opgaver. Statsrepræsentanten har til opgave at repræsentere staten. Lønrammen for statsrepræsentanter er den samme som for parlamentsmedlemmer. Reglerne om, at dommeres funktioner er uforenelige med andre funktioner, gælder tilsvarende for statsrepræsentanter.

Advokat (odvetnik)

Ifølge artikel 137 i den slovenske forfatning indgår advokathvervet i retssystemet og er et selvstændigt og uafhængigt embede, som er fastsat ved lov. I loven om advokathvervet (Zakon o odvetništvu) hedder det, at advokaten som led i sin advokatgerning rådgiver, repræsenterer og forsvarer parter ved domstolen og andre statsorganer, udarbejder retsdokumenter og repræsenterer parter i retsforhold. Ved domstolen kan kun en advokat repræsentere en part mod betaling, medmindre andet er fastsat i loven. For at blive advokat skal man opfylde følgende betingelser:

TopTop

  1. være slovensk statsborger
  2. være erhvervsdygtig og ved godt helbred
  3. have erhvervet en juridisk universitetsgrad i Slovenien eller et ligestillet diplom ved et juridisk fakultet i udlandet
  4. have aflagt den statslige juridiske prøve
  5. have fire års praktisk erfaring som færdiguddannet jurist, heraf mindst et år hos en advokat
  6. beherske det slovenske sprog aktivt
  7. anses for at være værdig til at udøve advokathvervet
  8. disponere over passende udstyr og lokaler til udøvelse af advokathvervet.

En udenlandsk advokat, som har erhvervet ret til at arbejde som advokat i sit hjemland, kan på de i loven fastsatte betingelser udføre følgende opgaver i Slovenien:

  • advokatydelser
  • advokathvervet under samme titel som i hjemlandet
  • advokathvervet med titel af "advokat".

Hjemlandet er det land, hvor advokaten har ret til at udøve advokathvervet under den erhvervstitel, som vedkommende har erhvervet efter bestemmelserne i det pågældende land.

En advokat fra et andet land, som er medlem af EU, har efter denne lov ret til at udøve advokathvervet i et hvilket som helst EU-medlemsland under en erhvervstitel, som vedkommende har erhvervet i overensstemmelse med reglerne i det pågældende land.

Udøvelse af advokathvervet kan ikke forenes med:

  1. udøvelse af andre erhvervsaktiviteter, bortset fra aktiviteter på områderne videnskab, pædagogik, kunst og reklame
  2. udførelse af statslige funktioner mod betaling
  3. notariatvirksomhed
  4. udførelse af ledelsesopgaver i en virksomhed
  5. udførelse af andre opgaver, som kan skade advokathvervets anseelse og uafhængighed.

En advokat må ikke reklamere for sin virksomhed. Han kan udøve sit erhverv selvstændigt eller i et advokatkontor. Retten til at udøve advokathvervet fås ved optagelse i advokatregistret, som føres af advokatkammeret (odvetniška zbornica). Advokater, som har nået et givet specialuddannelsesniveau, kan på visse betingelser kræve anerkendelse som specialiseret advokat af advokatkammeret. Advokatkammeret, som er den vigtigste advokatsammenslutning, har egne rettigheder og vedtægter. Advokater fra andre lande skal aflægge eksamen i deres kendskab til det slovenske retssystem, før de kan optages i advokatregistret. Det nærmere indhold og procedurerne for aflæggelse af eksamen afgøres af eksamenskontoret for advokater fra andre lande (Uredba o preizkusnem izpitu za odvetnike iz drugih držav). Betalingen for advokatydelser er fastsat i advokattariffen, som udgives af advokatkammeret efter samtykke fra justitsministeren.

TopTop

Notar (notar)

Ifølge artikel 137, stk. 2, i den slovenske forfatning er notarhvervet et offentligt embede, som er reguleret ved lov. Loven om notarhvervet (Zakon o notariatu) bestemmer: Notarer, der er offentlige tillidspersoner, opretter ifølge lovens bestemmelser offentlige dokumenter om retlige spørgsmål, om hensigtserklæringer eller om forhold, der giver ophav til rettigheder; de opbevarer dokumenter, penge og værdipapirer med henblik på overdragelse til tredjemand eller statslige organer; efter opdrag fra domstolene behandler de sager, som de kan få overdraget efter loven. For at kunne udnævnes til notar skal man opfylde følgende betingelser:

  1. være slovensk statsborger
  2. være erhvervsdygtig og ved godt helbred
  3. have erhvervet en universitetsgrad i jura i Slovenien eller et ligestillet diplom ved et juridisk fakultet i udlandet
  4. have aflagt den statslige juridiske prøve
  5. have fem års praktisk erfaring som universitetsuddannet jurist, heraf mindst et år hos en notar og mindst et år ved en domstol, hos en advokat eller statsadvokat
  6. anses for at være værdig til at udøve notarhvervet
  7. beherske det slovenske sprog aktivt
  8. disponere over passende udstyr og lokaler til udøvelse af notarhvervet
  9. ikke være fyldt 64 år.

Uanset punkt 1 ovenfor kan også udenlandske statsborgere, som opfylder de øvrige af de opregnede betingelser, udnævnes til notar, forudsat at der foreligger juridisk og reel gensidighed.

En notar kan ikke påtage sig advokatopgaver eller andre tjenester eller funktioner mod betaling.

En notar kan ikke påtage sig opgaver, som er uforenelige med notarhvervets anseelse og integritet, eller som vil kunne mindske tilliden til notarens upartiskhed eller til ægtheden af de dokumenter, han/hun opretter.

Notaren udnævnes til en ledig notarstilling af justitsministeren. Inden udnævnelsen indhenter justitsministeren udtalelse fra notarkammeret (Notarska zbornica) om de opstillede kandidater. Antallet af notarer er begrænset, og grænsen fastsættes af justitsministeriet. Som regel er grænsen én notar pr. lokaldomstolskreds, i områder med betydelig befolkningstæthed eller erhvervsaktivitet dog én notar pr. 20 000 indbyggere. Notaren aflægger ed for præsidenten for den kompetente højesteret, inden han/hun påbegynder sit hverv. I tilfælde af lovstridige uregelmæssigheder i udøvelsen af notarerhvervet afsættes notaren af justitsministeren. Den øverste notarorganisation er notarkammeret.

I Slovenien er pligten til eller kravet om repræsentation ved en juridisk ekspert reguleret ved særlige procedureregler. Ifølge den generelle regel kan parter også lade sig repræsentere for lokaldomstolen af personer, der ikke er advokater eller ikke har aflagt den statslige juridiske prøve. Ved distriktsdomstole eller domstole i højere instanser skal parten repræsenteres af en advokat eller anden person, som har aflagt denne prøve og kan påvise dette over for domstolen. Der gælder særlige regler på det strafferetlige område, hvor loven om strafferetlige procedurer (Zakon o kazenskem postopku) opstiller betingelserne for repræsentation ved en advokat, som har officiel pligt hertil.

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 31-05-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige