Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Nederlandene

Seneste opdatering : 16-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Nederlandene

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Dommer 1.
2. Justitssekretær 2.
3. Den offentlige anklager ("Officier van Justitie") 3.
4. Advokat 4.
5. Notar 5.
6. Foged 6.

 

1. Dommer

Dommerens opgave er at afsige en upartisk afgørelse i en retssag, også i sager, hvor en offentlig myndighed er part. For at sikre, at dommeren er upartisk i forhold til myndigheden, findes der et særligt udvælgelses- og udnævnelsessystem, og dommerens retlige stilling er anderledes end andre myndighedspersoners.

For at blive dommer skal man have mindst syv års arbejdserfaring. Denne arbejdserfaring kan erhverves i kraft af intern uddannelse ved en retslig myndighed eller ved på anden måde at skaffe sig juridisk erfaring. Retssystemet sørger for den nødvendige uddannelse.

Dronningen udnævner dommerne efter indstilling fra justitsministeren. Kun personer med nederlandsk statsborgerskab kan udnævnes. Desuden stilles der det krav, at kandidaten skal have bestået juridisk embedseksamen ved et nederlandsk universitet.

En person kan kun indstilles til dommer efter en positiv udtalelse fra et nationalt udvælgelsesudvalg, der er sammensat af medlemmer af den dømmende magt, statsadvokaturen og personer, der er aktive i samfundet. Dommeren udnævnes ved en bestemt domstol. Udnævnelsen til dommer ved en domstol kan kun ske efter indstilling fra den domstol, hvortil dommeren skal udnævnes.

Disse betingelser sikrer et udnævnelsessystem, der er så objektivt som muligt. Dommeren er embedsmand med en særlig status. En dommer kan efter sin første udnævnelse ikke forpligtes til at acceptere en udnævnelse ved en anden domstol.

Dommeren kan fortsætte sit virke indtil det 70. år. Før dette tidspunkt kan han kun afskediges mod sin vilje af den højeste domsmyndighed, den nederlandske højesteret (Hoge Raad der Nederlandene) efter indstilling fra rigsadvokaten.

TopTop

Dette udnævnelses- og afskedigelsessystem indeholder tilstrækkelige garantier mod politisk indflydelse på udnævnelse og afskedigelse.

Grundloven pålægger den dømmende magt at træffe afgørelse i retssager og indeholder bestemmelser om medlemmerne af den dømmende myndigheds retlige status.

Dommeren kan efter eget skøn og under iagttagelse af gældende lovgivning behandle sagerne; dommeren fastsætter også i vid udstrækning det praktiske forløb af proceduren, f.eks. hvilke frister der fastsættes. Hvis en af sagens parter rejser tvivl om dommerens upartiskhed under sagen, giver lovgivningen mulighed for at rejse indsigelse over for denne dommer.

Det kan forekomme, at en af sagens parter er utilfreds med dommerens arbejde. I den forbindelse skelner lovgivningen mellem den retslige afgørelse i en dom og dommerens adfærd.

Hvis utilfredsheden er rettet mod dommen, kan klageren for det mest anke. Hvis utilfredsheden er rettet mod dommerens adfærd, kan der indsendes en klage til bestyrelsen for den domstol, hvor dommeren arbejder. Hver domstol har en klageprocedure med regler for behandling af en sådan klage.

Der er retsregler for dommernes adfærd. Disse regler har til formål at garantere, at dommerne udfører deres arbejde objektivt.

Dommerne arbejder ved domstolene. Domstolene er inddelt i fire afdelinger, strafferet, civilret, forvaltningsret og den særlige kantonafdeling. En dommer, der arbejder for sidstnævnte afdeling hedder kantondommer (kantonrechter), mens en dommer ved de øvrige afdelinger blot hedder dommer (rechter). En dommer ved en af de fem domstole med betegnelsen "gerechtshoven" og ved Højesteret (Hoge Raad) hedder: "raadsheer".

TopTop

Det forlanges for det meste af dommere, at de roterer mellem fagområderne, og at de behersker to fagområder. Man ønsker hermed at undgå, at dommerne i for lang tid beskæftiger sig med et specialområde.

Kantondommere behandler sagerne som enedommere, hvilket også for det meste gælder for de øvrige dommere ved domstolen, dog således at visse sager behandles af tre dommere. Dommerne ved de højere instanser (gerechtshof) behandler sagerne med tre dommere, medmindre det drejer sig om sager, hvor sagen kan behandles af en dommer. Lovgivningen indeholder nærmere regler herom. Højesteret behandler sagerne med fem dommere i hver afdeling.

2. Justitssekretær

Dommerne bistås i deres arbejde af en justitssekretær. Nogle af justitssekretærerne sørger for administrationen af sagerne. Andre, som har en større juridisk baggrund, bistår dommeren med forberedelse af retsmødet, udarbejder referat af retsmødet og udarbejder efter dommerens anvisninger et udkast til retsafgørelse.

For yderligere praktiske oplysninger om restsystemet henvises til www.rechtspraak.nl English - Nederlands. Dette er retssystemets hjemmeside. Her kan man bl.a. finde postadresse, besøgsadresse, e-mailadresse, åbningstider, vejbeskrivelse, klageprocedure osv.

3. Den offentlige anklager ("Officier van Justitie")

Den offentlige anklagers hovedopgave er at forfølge lovovertrædelser. Han optræder imidlertid også i civile sager ved domstolene. Det kan dreje sig om anmodninger om iværksættelse af værgemål, anmodninger om tvangsindlæggelse af en borger med henblik på psykiatrisk behandling eller anmodning om ændring af attester vedrørende fødsel, ægteskab, bopæl, død, skilsmisse osv.

TopTop

Den offentlige anklager er en del af den offentlige anklagemyndighed ("openbaar ministerium"). Den ansvarlige minister for anklagemyndigheden er justitsministeren. Anklagemyndigheden består af en rigsadvokatur ("parket-generaal"), som er den øverste nationale myndighed, og som har en anklagemyndighed ("parket") ved hver domstol, hvor de offentlige anklagere arbejder. Ved de højere domstole og ved Højesteret hedder anklageren "advocaat generaal" (statsadvokat). Anklagemyndigheden ved Højesteret har en selvstændig stilling, og den øverste ansvarlige hedder procureur-generaal (rigsadvokat).

Se også www.om.nl Nederlands (kun på nederlandsk).

4. Advokat

Advokatens opgave er at forsvare sin klients retlige interesser. Til dette formål afgiver advokaten retlige udtalelser og repræsenterer klienten i juridiske konflikter og procedurer.

Advokaten har tavshedspligt og ret til at nægte at afgive vidneudsagn. Derfor behøver advokaten ikke at røbe oplysninger, han har fået fra sin klient, for dommeren. Advokaten udfører først og fremmest sin gerning i den retskreds (arrondissement), hvor han er registreret, men han er berettiget til at repræsentere sine klienter ved alle distriktsdomstole og højere instanser.

Med hensyn til de sager, der behandles af en kantondommer, behøver parterne ikke at lade sig repræsentere af en advokat. I alle andre civile retssager (distriktsdomstole, højere instanser, Højesteret) kan borgeren kun lade sin sag føre af en advokat som repræsentant (advokatpligt).

TopTop

En person med en relativt lav indkomst kan få retshjælp (se faktablad om retshjælp). Vedkommende får beskikket en advokat. Det betyder, at advokatens honorar betales af myndighederne. Den pågældende betaler selv en del af honoraret afhængigt af indkomst og formue.

Personer, der har juridisk embedseksamen fra et nederlandsk universitet, kan få beskikkelse som advokat.

Advokaten er i de første tre år, hvor han er registreret som sådan ved domstolen, forpligtet til at praktisere som advokatfuldmægtig under tilsyn af en anden advokat. Dette betyder, at man kun kan blive advokat, hvis en anden advokat er indstillet på at forestå den praktiske del af uddannelsen. Advokater fra EU-landene kan, hvis de opfylder de europæiske direktiver herom, anmode om at få beskikkelse som nederlandsk advokat. En advokat fra en anden medlemsstat, der af og til tilbyder sine tjenester i en anden medlemsstat, kan gøre dette, forudsat at vedkommende arbejder sammen med en derværende advokat.

Advokaten bestrider et selvstændigt erhverv, et såkaldt liberalt erhverv.

Reglerne om advokaters virke, beføjelser, beskikkelse og afskedigelse er fastsat i advokatloven og i forskellige bekendtgørelser og forordninger, såsom bogføringsloven fra 1998, forordningen om finansielt bidrag og forordningen om advokatpraksis.

Alle advokater i Nederlandene skal ifølge lovgivningen være medlem af det nederlandske advokatsamfund (Nederlandse Orde van advocaten (NOvA)). Advokaterne er underkastet disciplinært tilsyn.

De opgaver, der er fastsat ved lov for denne erhvervsorganisation, er at sikre kvaliteten af de af advokater præsterede ydelser. Dette omfatter bl.a.:

TopTop

  • Et omfattende uddannelsesprogram for kommende advokater
  • Udarbejdelse af forordninger og andre bindende regler for advokater
  • Iværksættelse af disciplinærsager
  • Oplysningsvirksomhed og servicering af medlemmerne
  • Rådgivning af myndighederne vedrørende politiske initiativer og lovforslag

Ud over medlemskab af advokatsamfundet er mange advokater også medlem af en fagspecifik forening. Disse advokater har specialiseret sig i et bestemt retsområde, såsom familieret, socialsikringsret, arbejdsret, strafferet eller lejelovgivning.

Disse specialister har ofte organiseret sig i foreninger, der kan findes på www.advocatenorde.nl/advocaten/adressen_en_ledenlijst.asp Nederlands.

Der kan findes yderligere oplysninger om advokatgerningen på: www.advocatenorde.nl English - Nederlands.

Hvis du bor i udlandet og søger en advokat i Nederlandene, kan du, hvis du har problemer hermed, tage kontakt med Rådet for Retshjælp (Raad voor rechtsbijstand) i Haag. For yderligere oplysninger henvises til informationsarket om retshjælp under punkt 6.

5. Notar

Det er en notars opgave at udfærdige dokumenter, kaldet akter, hvis nøjagtighed borgere og retsudøvere kan have tillid til. Notaren sørger for, at disse akter er en nøjagtig gengivelse af de relevante forhold, og at det, som parterne er blevet enige om, er affattet korrekt. Loven tilkender notarielle akter særlig beviskraft.

TopTop

Notarer er især aktive inden for områder som familieret, selskabsret og ejendomsret (fast ejendom). Ved et stort antal retshandlinger er det ved lov fastsat, at de kun kan konstateres ved hjælp af en notariel akt: oprettelse af juridiske personer såsom foreninger, stiftelser, aktie- og anpartsselskaber og ændring af deres vedtægter, og overdragelse af registreret ejendom, såsom fast ejendom og registrerede skibe, udfærdigelse af testamenter og ægtepagter.

Notaren opbevarer originalerne til akterne, som han udfærdiger, så disse senere altid kan konsulteres. Partnerne får en attesteret kopi. Testamentet er et godt eksempel. Ved dødsfald skal notaren kunne give arvingerne en kopi af afdødes originale testamente. Notaren kan også spille en rolle ved afviklingen af dødsboer.

Notaren udøver et offentligt hverv og har i kraft heraf beføjelse til at udfærdige "autentiske" akter. Sådanne akter har større beviskraft end privat indgåede akter. Selv om en nederlandsk notar udøver et offentligt hverv, kan han frit fastsætte sine takster. Han bærer den økonomiske risiko for sit notarkontor. Han udøber mere eller mindre et liberalt erhverv. Lovgivningen indeholder forskrifter, som har til formål sikre, at notaren udøver sit hverv i uafhængighed og upartisk og med den størst mulige omhu varetager interesserne hos alle de parter, der er involveret i retshandlingen.

Udnævnelse af notarer foretages af dronningen efter indstilling fra justitsministeren. Det er kun personer med nederlandsk statsborgerskab, der kan udnævnes. Desuden kræves det, at kandidaten har fulgt et kursus i notarret ved et nederlandske universitet eller et hermed ligestillet kursus i henhold til gennemførte EU-direktiver. Før der kan blive tale om udnævnelse til notar, skal en notarjurist have arbejdet mindst seks år som notarkandidat hos en notar i Nederlandene. I de første tre år følger notarkandidaten et uddannelsesforløb. En notarkandidat skal i forbindelse med en anmodning til justitsministeren om at blive udnævnt til notar forelægge en virksomhedsplan.

TopTop

Reglerne om bl.a. embede, beføjelser, udnævnelse og afskedigelse af notarer er fastsat i loven om notarembedet og i forskellige bekendtgørelser og forordninger, f.eks. bekendtgørelsen om faglige krav til notarkandidater, forordningen om faglige og etiske regler og forordningen om tværfagligt samarbejde.

Notaren er på den ene side forpligtet til at gennemføre alle de notarforretninger, som er pålagt ham i henhold til lovgivningen, eller som han anmodes om at gennemføre for en klient, men skal på den anden side også nægte at tilbyde sin tjeneste, hvis han derved kommer i strid med gældende lovgivning om den offentlige orden, eller hvis det kan føre til handlinger, som har et tydeligvis ulovligt sigte, eller hvis han har andre grunde til at nægte at tilbyde sin tjeneste.

Forpligtelsen til at foretage notarforretninger står ikke i vejen for en specialisering inden for notarvirksomheden. Der findes forskellige foreninger af notarer og notarkandidater, som dygtiggør sig i enkeltområder inden for notarvirksomhed: på landbrugsområdet er det Vereniging voor Agrarisch Specialisten in het Notariaat (VASN), inden for fast ejendom er det Vereniging van Estate Planners (VEP), inden for mægling er det de Vereniging van Mediators in het Notariaat (VMSN), og inden for informationsteknologi er det Vereniging voor Notariaat en Informatietechnologie (VNI).

Alle notarer og notarkandidater i Nederlandene skal ifølge lovgivningen være medlemmer af den nederlandske notarsammenslutning, Koninklijke Notariële Beroepsorganisatie (KNB), som er en juridiske person, der er oprettet ved lov. Denne sammenslutning har som sin vigtigste opgave at sikre, at notarer udfører deres arbejde samvittighedsfuldt. Desuden tilbyder KNB sine medlemmer en bred vifte af produkter og tjenester.

TopTop

KNB's opgaver i henhold til lovgivningen er:

  • At udarbejde forordninger
  • At fremme god notarskik
  • At fremme de faglige kvalifikationer blandt notarer
  • At understøtte embedets gode ry og anseelse.

Notarer og notarkandidater er undergivet disciplinære regler, der er fastsat ved lov, og som håndhæves af det disciplinærråd, der er nedsat for hver retskreds (arrondissement). Rådet består af fem personer med domstolens præsident som formand. Beslutninger truffet af disciplinærrådene kan ankes til domstolen i Amsterdam.

Yderligere oplysninger om notarer og deres arbejde kan findes på: www.notaris.nl Nederlands.

6. Foged

Den nederlandske foged varetager embedsforretninger, som vedkommende har eneret til at udføre. Fogedens opgaver går især ud på:

Udfærdigelse af stævninger og andre dokumenter i forbindelse med sagsanlæg eller sagsforberedelse;

Forkyndelse af retskendelser og lign. samt protester og andre fogeddokumenter;

Udsættelsesforretninger, arrest, tvangsauktioner, fængslinger og andre handlinger i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse eller retssikrende foranstaltninger;

Myndighedstilsyn med frivillige auktioner over løsøregenstande;

Disse opgaver må på det civilretlige område kun varetages af en foged i henhold til gældende lovgivning;

Fogeden udnævnes af kongen (dronningen) som ulønnet offentlig embedsmand. Fogeden bærer selv den økonomiske risiko for sit fogedkontor. Ud over sine officielle opgaver har fogeden ret til at bestride bijob, forudsat at dette sker uden at virke til skade eller være til hinder for vedkommendes upåklagelige og uafhængige embedsførelse. Således har den nederlandske foged ifølge loven beføjelse til at optræde som procesfuldmægtig, yde retshjælp, optræde som kurator eller værge, opstille inventarlister og foretage evalueringer, opkræve penge for tredjemand eller udarbejde en fogedrapport.

TopTop

Omkostningerne ved fogedens officielle opgaver, som skal betales af skyldneren, er fastlagt i en bekendtgørelse om tarifering af fogeders officielle handlinger.

De omkostninger, som fogeden beregner i forhold til sin opdragsgiver, kan fastsættes frit og aftales mellem foged og opdragsgiver. Dette gælder også for opgaver, som fogeden får overdraget fra udlandet.

Alle regler om fogedens embede, beføjelser, udnævnelse og afskedigelse er fastsat i loven om fogeder og i diverse bekendtgørelser og forordninger, som f.eks. bekendtgørelsen om fogeduddannelse og -praktik, bekendtgørelsen om virksomhedsplan, administrationsforordningen og forordningen om faglige og etiske regler.

Alle fogeder og fogedkandidater skal ifølge loven være medlemmer af den nederlandske fogedsammenslutning, Koninklijke Beroepsorganisatie van Gerechtsdeurwaarders (KBvG). Denne sammenslutning har som opgave at virke til fremme af medlemmernes korrekte udførelse af deres opgaver og af deres faglige kvalifikationer. På disse områder kan den pålægge sine medlemmer forpligtelser og forskrifter. Disciplinærsager kan indbringes for et lokalt disciplinærråd, hvis afgørelser kan ankes til domstolen i Amsterdam (gerechtshof te Amsterdam).

Hvis du har brug for fogedbistand, er det bedst at vælge en foged i den kommune, hvor fogedforretningen skal gennemføres. Dette websteds civilretlige atlas indeholder under "betekenen en kennisgeven van stukken" og derefter under “gerechtsdeurwaarders” adresserne på alle fogedkontorer i Nederlandene.

Der kan findes yderligere oplysninger og adresser på den nederlandske fogedsammenslutnings webside: www.kbvg.nl Deutsch - English - français - Nederlands.

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige