Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Tyskland

Seneste opdatering : 30-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Tyskland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Dommere 1.
2. Statsadvokater 2.
3. Advokater 3.
4. Patentadvokater 4.
5. Notarer 5.
6. Justitsfuldmægtige 6.
7. Retssekretærer 7.
8. Fogeder 8.

 

1. Dommere

Retsstilling

Dommere står over for staten i et særligt offentligretligt ansættelses‑ og loyalitetsforhold. Dette forhold ("Richterverhältnis") adskiller sig fra et almindeligt tjenestemandsforhold, idet dommere i modsætning til tjenestemænd ikke er bundet af instrukser. "Richterverhältnis" er således den form for offentligretligt ansættelsesforhold, som offentligt ansatte, der som repræsentanter for den dømmende magt skal udøve domsmyndighed i et offentligt embede, har. Dommerne er enten ansat af myndighederne på forbundsplan eller i en af de 16 delstater.

I delstaterne Bayern, Mecklenburg-Vorpommern, Niedersachsen, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Saarland, Sachsen og Sachsen-Anhalt udpeges og udnævnes dommerne af organer under den udøvende magt, og det er i den forbindelse den kompetente minister, sædvanligvis delstatens justitsminister, der har det politiske ansvar.

I de øvrige delstater deltager en dommerudvælgelseskomité i ansættelsesproceduren. Disse komitéers sammensætning og funktion varierer, alt efter hvilken delstat der er tale om. I de fleste tilfælde består de af parlamentsmedlemmer eller af personer, der handler på disses vegne. I visse komitéer er der også repræsentanter for dommerstanden, og i nogle delstater kan der blandt medlemmerne også være en eller to advokater.

Beslutninger om udnævnelse af dommere ved de øverste domstole på forbundsplan (Bundesgerichtshof, Bundesverwaltungsgericht, Bundesfinanzhof, Bundesarbeitsgericht, Bundessozialgericht) træffes af dommerudvælgelseskomitéen på forbundsplan og den forbundsminister, der har den pågældende domstol som ansvarsområde. Den formelle udnævnelse af forbundsdommerne foretages af forbundspræsidenten. Dommerne ved de øvrige domstole på forbundsplan udnævnes af forbundspræsidenten på forslag af den kompetente forbundsminister, uden at dommerudvælgelseskomitéen medvirker.

TopTop

Bundesverfassungsgericht er både domstol og forfatningsorgan. Halvdelen af dommerne ved Bundesverfassungsgericht vælges af Bundesrat. Den anden halvdel vælges med to tredjedeles flertal af en komité under Bundestag bestående af 12 medlemmer; den formelle udnævnelse foretages af forbundspræsidenten.

Bestemmelserne om aflønning af dommerne på forbundsplan og i delstaterne er fastlagt i Bundesbesoldungsgesetz. Dommerne aflønnes efter Besoldungsordnung R. Grundlønnen bestemmes først og fremmest ud fra såkaldte Besoldungsgruppen (lønklasser), som udelukkende afspejler, hvilke opgaver dommerne varetager. En dommer kan kun komme op i en højere lønklasse, hvis han får pålagt mere betydningsfulde opgaver. Dommerlønnen i de to nederste lønklasser (R1 og R2) afhænger principielt af alderen. Lønnen betales af arbejdsgiveren (forbunds‑ eller delstatsmyndighederne).

Nationale bestemmelser om dommerhvervet

De grundlæggende bestemmelser om dommernes stilling er fastlagt i den tyske grundlov (Grundgesetz) i afsnittet "die Rechtsprechung". Det fremgår af grundloven, at den dømmende magt ligger hos dommerne (artikel 92), og at dommerne er uafhængige (artikel 97, stk. 1).

Dommernes stilling er nærmere reguleret i en række enkeltlove. Den vigtigste af disse er Deutsches Richtergesetz, som hovedsagelig regulerer de juridiske dommeres stilling.

Første del af Deutsches Richtergesetz indeholder fælles bestemmelser for dommere på forbunds‑ og delstatsplan, særlig om deres stilling. Lovens anden del regulerer retsforholdene for dommere på forbundsplan. Lovens tredje del indeholder grundlæggende rammebestemmelser for dommere på delstatsplan. Disse rammebestemmelser suppleres af den Landesrichtergesetz, som hver af de 16 delstater har.

TopTop

Deutsches Richtergesetz og delstaternes Landesrichtergesetze skal af retstekniske grunde sammenholdes med en række andre bestemmelser. Spørgsmål, som er fælles for tjenestemænd generelt, er således reguleret i tjenestemandslovgivningen. Aflønningen af dommere i Forbundsrepublikken Tyskland har siden 1975 været fastlagt i en selvstændig Besoldungsordnung, men denne er en del af Bundesbesoldungsgesetz, hvor både tjenestemænds, militærpersonales og dommeres løn er fastlagt.

For dommerne ved Bundesverfassungsgericht gælder bestemmelserne i Deutsches Richtergesetz kun i det omfang, de er forenelige med disse dommeres særlige retsstilling efter grundloven og efter Bundesverfassungsgerichtsgesetz.

Specialisering

De ordinære domstole i Tyskland, dvs. kriminal‑ og civilretterne, består af instanserne Amtsgericht, Landgericht, Oberlandesgericht og som øverste instans Bundesgerichtshof. Herudover findes der fire særlige typer domstole: forvaltningsdomstole (med instanserne Verwaltungsgericht, Oberverwaltungsgericht eller Verwaltungsgerichtshof, Bundesverwaltungsgericht), skatteretter (med instanserne Finanzgericht og Bundesfinanzhof), arbejdsretter (med instanserne Arbeitsgericht, Landesarbeitsgericht, Bundesarbeitsgericht) og de sociale domstole (med instanserne Sozialgericht, Landessozialgericht, Bundessozialgericht). På forbundsplan er der desuden Bundespatentgericht og de forskellige Truppendienstgerichte. Alle dommere ved disse domstole er enten ansat af forbunds‑ eller delstatsmyndighederne.

Dommerne ved Bundesverfassungsgericht og de enkelte delstaters Landesverfassungsgericht har en særstilling, da disse domstole er forfatningsorganer, hvis rettigheder og pligter er fastlagt i særlige love. Hvad angår Bundesverfassungsgericht er dette grundloven og Bundesverfassungsgerichtsgesetz, og hvad angår de enkelte delstaters Landesverfassungsgerichte er dette delstaternes Landesverfassung og Gerichtsgesetz.

TopTop

Er dommeres medvirken obligatorisk?

Da det er fastlagt i grundloven, at den dømmende magt ligger hos dommerne, kan der ikke gennemføres retssager uden disses medvirken.

Interesseorganisationer

I et vist omfang medvirker dommernes interesseorganisationer i de beslutninger af betydning for dommerne, som træffes af justitsmyndighederne. I medfør af Deutsches Richtergesetz er der nedsat to organer, med hver deres opgaver og sammensætning: "Präsidialrat", som medvirker i arbejdet før udnævnelse eller valg af en dommer, og "Richterrat", som medvirker i arbejdet i forbindelse med generelle og sociale spørgsmål.

Den foreningsfrihed, der er fastlagt i grundloven, indebærer desuden, at dommere har ret til at slutte sig sammen i interesseorganisationer, men ikke er forpligtet til det.

Muligheder for udlændinge

Udlændinge kan ikke blive dommere i Tyskland. I henhold til Deutsches Richtergesetz skal man være tysker (som defineret i grundloven) for at blive dommer.

2. Statsadvokater

Retsstilling

Statsadvokater på delstatsplan udnævnes af delstatsregeringen, ministerpræsidenten eller justitsministeren i den pågældende delstat. Statsadvokater på forbundsplan udnævnes af forbundspræsidenten på forslag af forbundsjustitsministeren efter samtykke fra Bundesrat. Statsadvokater er offentligt ansatte tjenestemænd. De aflønnes af arbejdsgiverne (forbunds‑ eller delstatsmyndighederne) i henhold til Bundesbesoldungsgesetz, og deres løn svarer til dommeres.

Nationale bestemmelser om statsadvokathvervet

Man kan kun udnævnes til statsadvokat, hvis man er kvalificeret til at blive dommer. Tjenestemændene i statsadvokaturen er ikke uafhængige, men skal efterkomme deres foresattes tjenstlige instrukser. Ret til at give instrukser har de overordnede statsadvokater og justitsministeren. Der findes ikke særlige fagetiske regler for statsadvokater.

TopTop

Specialisering

Der findes ikke ved lov fastsatte bestemmelser om specialisering og kategorier for statsadvokater. I praksis sker der imidlertid ofte en specialisering inden for bestemte områder (f.eks. økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet, drabssager osv.).

Er statsadvokaters medvirken obligatorisk?

Statsadvokaturen har i Tyskland eneret på at rejse tiltale ("Anklagemonopol"). I princippet kan kun statsadvokaturen rejse tiltale i straffesager og er også forpligtet til det, hvis der er grundlag herfor.

Interesseorganisationer

Der er ikke særlige interesseorganisationer med obligatorisk medlemskab for statsadvokater. Statsadvokater kan dog blive medlem af dommernes interesseorganisation.

Muligheder for udlændinge

Også statsborgere fra andre EU-lande kan blive udnævnt til statsadvokater.

3. Advokater

Retsstilling

Advokater i Tyskland udøver som uafhængigt organ inden for retsplejen et liberalt erhverv. For at blive advokat kræves der beskikkelse. Beskikkelsen finder sted gennem de enkelte advokatsamfund (Rechtsanwaltskammern). Det er kun muligt at blive beskikket, hvis man opfylder de krav, der i Deutsches Richtergesetz er fastsat for at blive dommer (jf. dog bestemmelserne om europæiske advokater nedenfor). Det forudsættes således, at man har afsluttet et juridisk studium på et universitet (mindst tre et halvt år) med "erste Staatsprüfung" og derefter har udøvet praktisk juridisk virksomhed ("Vorbereitungsdienst") i to år og bestået "zweite Staatsprüfung" derefter.

Nationale bestemmelser om advokathvervet

De nærmere bestemmelser om de krav, der skal opfyldes for at blive advokat, og om advokaters stilling, rettigheder og pligter samt om advokatsamfundenes organisation og opgaver og om tilsynet med advokater og advokatnævn er fastsat i Bundesrechtsanwaltsordnung (BRAO). En række yderligere bestemmelser om advokaters rettigheder og pligter er fastsat i Berufsordnung für Rechtsanwälte (BORA), som Bundesrechtsanwaltskammer har lovhjemmel til at udarbejde. Bestemmelserne om advokaternes salær er fastsat i Rechtsanwaltsvergütungsgesetz (RVG).

TopTop

Er advokaters medvirken obligatorisk?

I civile sager ved Amtsgericht er der ikke advokattvang. I alle sager ved Landgericht, Oberlandesgericht og Bundesgerichtshof samt i en række familiesager ved Amtsgericht er det dog nødvendigt at være repræsenteret ved en advokat.

I arbejdsretssager kan parterne være selvmødere ved Arbeitsgericht. Ved Landesarbeitsgericht og Bundesarbeitsgericht skal parterne lade sig repræsentere ved en rettergangsfuldmægtig. Som rettergangsfuldmægtige kan ud over advokater også repræsentanter for fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger eller sammenslutninger af sådanne foreninger give møde, hvis de er berettigede hertil i henhold til deres vedtægter eller på grundlag af en fuldmagt, og hvis sammenslutningen, foreningen eller medlemmerne er part i sagen.

Interesseorganisationer

Advokater er medlemmer af advokatsamfundet, der hvor de har forretningssted. De 27 advokatsamfund er offentligretlige organer og er organiseret således, at der findes et advokatsamfund for de enkelte retskredse under delstaternes Oberlandesgerichte. Disse advokatsamfund og advokatsamfundet ved Bundesgerichtshof danner tilsammen Bundesrechtsanwaltskammer (www.brak.de Deutsch). Den største privatretlige sammenslutning er Deutscher Anwaltverein, som omkring halvdelen af samtlige advokater er organiseret i på frivillig basis (www.anwaltverein.de Deutsch - English - español - français).

TopTop

Muligheder for udlændinge

Gesetz über die Tätigkeit europäischer Rechtsanwälte in Deutschland (EuRAG) indeholder bestemmelser om de krav, der skal være opfyldt, for at statsborgere fra EU‑lande, EØS‑lande og Schweiz, som i deres hjemland har beskikkelse som advokat eller en eksamen, som giver umiddelbar adgang til at virke som advokat i hjemlandet, kan udøve deres erhverv i Tyskland (tjenesteydelser, etablering under hjemlandets erhvervsbetegnelse) og kan få beskikkelse som advokat i Tyskland. Mulighederne for, at andre udenlandske advokater kan etablere sig i Tyskland, er fastlagt i BRAO.

4. Patentadvokater

Retsstilling

Patentadvokater i Tyskland udøver i lighed med advokater som uafhængigt organ inden for retsplejen et liberalt erhverv. Deres rådgivnings‑ og repræsentationsbeføjelser er begrænset til området industriel ejendomsret. Patentadvokater skal beskikkes gennem formanden for Deutsches Patent- und Markenamt (www.dmpa.de; "Informationen", "Patentanwalts- und Vertreterwesen"). For at blive beskikket skal man have en teknisk uddannelse (naturvidenskabeligt eller teknisk studium med afgangseksamen; et års praktisk teknisk virksomhed) og herefter en uddannelse inden for industriel ejendomsret (34 måneder; herfra er undtaget patentsagsbehandlere, som har været i faget i ti år eller derover) og have bestået eksamen som patentadvokat.

Nationale bestemmelser om patentadvokathvervet

De nærmere bestemmelser om de krav, der skal opfyldes for at blive patentadvokat, og om patentadvokaters stilling, rettigheder og pligter samt om patentadvokatsamfundets organisation og opgaver og om tilsynet med patentadvokater og patentadvokatnævn er fastsat i Patentanwaltsordnung. En række yderligere bestemmelser om advokaters rettigheder og pligter er fastsat i Berufsordnung der Patentanwälte, som patentadvokatsamfundet har lovhjemmel til at udarbejde.

TopTop

Interesseorganisationer

Alle patentadvokater er medlemmer af patentadvokatsamfundet (Patentanwaltskammer) (som er et offentligretligt organ (www.patentanwalt.de Deutsch)).

Muligheder for udlændinge

Statsborgere fra andre EU-lande og EØS‑lande, der har en eksamen, som giver umiddelbar adgang til patentadvokathvervet i hjemlandet, kan aflægge en egnethedsprøve for at få beskikkelse som patentadvokat i Tyskland (Gesetz über die Eignungsprüfung für die Zulassung zur Patentanwaltschaft). Mulighederne for at etablere sig under hjemlandets erhvervsbetegnelse er fastlagt i Patentanwaltsordnung.

5. Notarer

Retsstilling

Notarer er uafhængige indehavere af et offentligt embede og har til opgave at officielt at oprette dokumenter og at varetage andre opgaver inden for den "frivillige retspleje" (vorsorgende Rechtspflege). Det er delstaternes justitsmyndigheder, der beskikker notarer. Man skal være tysk statsborger for at blive beskikket og opfylde de krav, der i Deutsches Richtergesetz er fastsat for at blive dommer. Det forudsættes således, at man har afsluttet et juridisk studium på et universitet (mindst tre et halvt år) med "erste Staatsprüfung" og derefter har udøvet praktisk juridisk virksomhed i to år ("Vorbereitungsdienst") og bestået eksamen ("zweite Staatsprüfung") i tilknytning hertil. I nogle dele af Tyskland er det advokater, der samtidig udøver hvervet som notar ("Anwaltsnotare"), mens notarer i andre dele af Tyskland har notarvirksomheden som eneste erhverv (Nurnotare). I Baden‑Württemberg er notarerne delvis tjenestemænd.

TopTop

Nationale bestemmelser om notarhvervet

Betingelserne for at blive beskikket som notar samt notarernes stilling, rettigheder og pligter og notarkamrenes organisation og opgaver og disciplinærbestemmelserne er reguleret i Bundesnotarordnung. En række yderligere bestemmelser om notarernes rettigheder og pligter er indeholdt i de retningslinjer, som notarkamrene har lovhjemmel til at udarbejde. Bestemmelserne om notarernes økonomiske forhold (salærer og udlæg) er indeholdt i Gesetz über die Kosten in Angelegenheiten der freiwilligen Gerichtsbarkeit (Kostenordnung).

Er notarers medvirken obligatorisk?

Notarer har bortset fra få undtagelser (særlig inden for konsularret) udelukkende kompetence til at oprette dokumenter. Dokumenter skal i henhold til loven oprettes for en notar i forbindelse med kontrakter vedrørende fast ejendom samt i forbindelse med bestemte dispositioner inden for selskabs‑, familie‑ og arveret.

Interesseorganisationer

Notarer er medlemmer af notarkammeret, der hvor de har forretningssted. De 21 notarkamre er offentligretlige organer og er organiseret således, at der i hver retskreds under delstaternes Oberlandesgerichte er et notarkammer. Bundesnotarkammer er øverste organ for de 21 notarkamre i delstaterne (yderligere oplysninger og adresser: www.bnotk.de Deutsch - English - español - français).

TopTop

6. Justitsfuldmægtige

Retsstilling

Justitsfuldmægtige fungerer som et selvstændigt organ inden for retsplejen. Deres funktion og stilling er beskrevet udtømmende i Rechtspflegergesetz. Loven indeholder desuden en oversigt over de dispositioner, som justitsfuldmægtige kan foretage, samt de områder, som er forbeholdt dommere. Justitsfuldmægtige udsteder således på anmodning f.eks. skifteretsattester (Erbscheine) på grundlag af den legale arvefølge. Justitsfuldmægtige udsteder desuden pupilautoritetsattester, overvåger værgers virksomhed, behandler og tager stilling til anmodninger om indførelse i tingbogen eller anmeldelser til handelsregisteret og har i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse en række funktioner.

Justitsfuldmægtige er ganske vist uafhængige ved udøvelsen af deres hverv, men er ikke dommere og udøver derfor ingen dømmende magt som defineret i artikel 92 i grundloven.

Justitsfuldmægtige er overordnede tjenestemænd inden for retsvæsenet. De ansættes i første række af de delstatsmyndigheder, som de skal arbejde under, men i et vist omfang også af myndighederne på forbundsplan.

Nationale bestemmelser om hvervet som justitsfuldmægtig

For at blive justitsfuldmægtig skal man som tjenestemand på prøve have gennemgået en praktisk uddannelse og bestået en særlig eksamen som justitsfuldmægtig. Rammebestemmelserne og mindstekravene til uddannelsen er fastlagt i Rechtspflegergesetz, mens den nærmere tilrettelæggelse af den praktiske uddannelse, indholdet af undervisningen og de særlige krav til prøven er fastlagt i de enkelte delstaters bestemmelser herom.

TopTop

Muligheder for udlændinge

For at blive justitsfuldmægtig skal man være tysk statsborger som defineret i grundloven eller statsborger i et andet EU‑land. Enkelte delstater har gjort brug af bestemmelsen i EF‑traktatens artikel 48, stk. 2, og kræver på grundlag heraf, at man skal være tysk statsborger for at blive justitsfuldmægtig.

7. Retssekretærer

Retssekretærer fungerer ligeledes som selvstændigt organ inden for retsplejen.

Retssekretærer har hovedsagelig opgaver i forbindelse med forkyndelse af dokumenter, indstævninger, tvangsfuldbyrdelse, retsprotokolførelse, oprettelse af dokumenter mv.

Retsstilling

Retssekretærers retsstilling er fastlagt i § 153 i Gerichtsverfassungsgesetz (GVG). Retssekretærer er tjenestemænd inden for retsvæsenet (på mellemniveau). De ansættes i første række af de delstatsjustitsmyndigheder, som de skal arbejde under, men hvad angår domstolene på forbundsplan af disse domstole selv eller af forbundsjustitsministeriet.

Retssekretærernes opgaver er fastlagt i den relevante lovgivning (f.eks. Zivilprozessordnung eller Gesetz über die Angelegenheiten der Freiwilligen Gerichtsbarkeit) suppleret af forskellige bestemmelser på delstats‑ og forbundsplan.

Nationale bestemmelser om hvervet som retssekretær

For at blive retssekretær skal man som tjenestemand på prøve have gennemgået en praktisk uddannelse og bestået en særlig eksamen som retssekretær. Rammebestemmelserne og mindstekravene til uddannelsen er fastlagt i § 153 i Gerichtsverfassungsgesetz. Den nærmere tilrettelæggelse af den praktiske uddannelse, indholdet af undervisningen og de særlige krav til prøven er fastlagt i de enkelte delstaters bestemmelser herom. Der finder ingen uddannelse sted på forbundsplan.

TopTop

Muligheder for udlændinge

For at blive retssekretær skal man være tysk statsborger som defineret i grundloven eller statsborger i et andet EU‑land.

8. Fogeder

Retsstilling

Fogeder er delstatstjenestemænd på livstid (på mellemniveau). De udnævnes af præsidenten for den Oberlandesgericht, som de hører under. Fogeder handler dog som tjenestemænd selvstændigt. De udøver deres hverv uafhængigt.

Fogeder aflønnes som tjenestemænd, men får derudover en bestemt andel af de gebyrer, som opkræves i forbindelse med deres virksomhed. Fogeder får desuden et ‑ sædvanligvis fast ‑ tilskud til kontorhold af den pågældende delstats skattemyndigheder.

Nationale bestemmelser om hvervet som foged

De nærmere regler for fogeder er fastlagt i Gerichtsverfassungsgesetz (§ 154 og 155) og i de forskellige bestemmelser på delstatsplan. Der findes ikke generelle love for fogeders virksomhed bortset fra en række overordnede administrative bestemmelser, som er udstedt af justitsmyndighederne i de enkelte delstater, nærmere bestemt Gerichtsvollzieherordnung og Gerichtsvollziehergeschäftsanweisung.

Specialisering

Der findes ingen specialisering inden for fogedhvervet. De i loven eller administrativt fastsatte bestemmelser gælder for alle fogeder.

Interesseorganisationer

Der findes intet "kammersystem" for fogeder i Tyskland. Det skyldes, at de er tjenestemænd. De er dog næsten alle organiseret i interesseorganisationer, hvoraf den største er DGVB (Deutscher Gerichtsvollzieher Bund). Denne er igen medlem af Deutscher Beamtenbund. Det er frivilligt for fogederne, om de vil være medlemmer af disse interesseorganisationer.

Muligheder for udlændinge

Efter de gældende regler er det kun muligt at uddanne tyske ansøgere. Det er kun muligt at blive foged, hvis man er tysk statsborger

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige