Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Finland

Seneste opdatering : 17-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Finland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Dommere 1.
2. Anklagere 2.
3. Stævningsmænd 3.
4. Tvangsfuldbyrdelse 4.
5. Advokater 5.
6. Statslige retshjælpskontorer 6.
7. Notarer 7.
8. Gensidig anerkendelse af EU og EØS borgeres faglige kvalifikationer 8.

 

1. Dommere

Dommerne repræsenterer det uvildige retsvæsen. Man finder dommere ved højesteret, appeldomstolene og de forskellige byretter, ved forvaltningsdomstolene, forsikringsdomstolen, arbejdsretten samt handels- og konkurrenceretten. Dommere er statsansatte tjenestemænd, og de kan ikke afsættes. En dommer kan kun suspenderes efter afgørelse fra en domstol. En dommer kan ikke tvangsforflyttes til en anden post.

Til dommer kan udnævnes enhver finsk statsborger med en juridisk kandidateksamen, der gennem sit tidligere virke ved en domstol eller andetsteds har bevist, at han eller hun besidder den faglige kompetence og de personlige egenskaber, der kræves for at bestride dette embede. Præsidenterne for og dommerne ved de højeste retsinstanser skal være juridiske eksperter. Domstolspræsidenter skal desuden have de fornødne lederevner. Alle dommere skal i øvrigt aflægge ed, før de indtræder i deres embede.

En praktikperiode ved en domstol udgør et nyttig erfaringsgrundlag, men udgør ikke et krav til jurister, der ønsker at blive dommere. Alle med en juridisk kandidateksamen kan ansøge om at blive praktikant ved en af de lavere retsinstanser, hvor vedkommende i et år vil fungere som såkaldt "notar". I Finland kan disse praktikanter udføre nogle af de opgaver, som normalt varetages af de egentlige dommere. Tidligere praktikanter har ret til at bære titlen "advokat" (varatuomari).

Udnævnelse af dommere

Dommerne udnævnes af Finlands præsident. Før da udarbejder en uafhængig udvælgelseskomité et forslag til dommerudnævnelse, som forelægges regeringen, der igen forelægger det for præsidenten.

TopTop

Udvælgelseskomitéen har bl.a. til opgave at fremsætte forslag til besættelse af følgende embeder: præsidenter for og dommere (på de forskellige niveauer) ved appeldomstole, forvaltningsdomstole og distriktsdomstole. Komitéen blander sig ikke i udnævnelsen af højesteretspræsidenten og højesteretsdommere eller i udnævnelsen af den øverste forvaltningsdomstols præsident og dommere. Højesteret og den øverste forvaltningsdomstol fremsætter selv forslag til de forskellige udnævnelser, som de sender til regeringen, der igen forelægger dem for præsidenten.

Regeringen sammensætter udvælgelseskomitéen med en mandatperiode på fem år hver gang. Komitéens medlemmer repræsenterer retsvæsenet, anklagemyndigheden, advokatstanden og den juridiske forskning og uddannelse. Højesteret vælger formanden, mens den øverste forvaltningsdomstol vælger næstformanden. Kun finske statsborgere kan udnævnes til dommere.

Lægdommere

Ved de finske distriktsdomstole møder man foruden de kvalificerede dommere også lægdommere. De deltager hovedsagelig i behandlingen og afgørelsen af straffesager, men de kan også deltage i civilretlige sager. Hver lægdommer har en individuel stemme ved voteringen.

En lægdommer skal være finsk statsborger og have bopæl i den relevante domstols retskreds. En lægdommer må ikke være erklæret konkurs eller være sat under administration, og han eller hun skal erklæres egnet til opgaven. Personer på under 25 år eller over 63 år kan ikke vælges som lægdommer. En lægdommer skal være en upartisk lægmand. Derfor kan f.eks. ansatte ved domstolene eller i fængselsvæsenet, offentlige anklagere, personer, der beskæftiger sig med retshåndhævelse, eller som er involveret i efterforskning af kriminalitet, ansatte ved toldvæsenet eller politiet eller andre personer, der udøver advokatvirksomhed, ikke fungere som lægdommere.

TopTop

Kommunalbestyrelserne udvælger lægdommerne for en periode svarende til deres egne valgperioder. Lægdommerne vil normalt ikke blive anmodet om at deltage i mere end tolv retsmøder om året. På den måde kan også fuldtidsbeskæftigede personer påtage sig opgaven som lægdommer, uden at dette giver anledning til større problemer. Lægdommerne har ret til en godtgørelse for deres arbejde. Den omfatter dagpenge samt kompensation for indtægtstab og rejseudgifter, som i alle tilfælde betales af staten.

Supplerende oplysninger

2. Anklagere

Anklagerne arbejder ved anklagemyndigheden. De er statsansatte.

Anklagerne har en juristuddannelse, dvs. en kandidatgrad i jura. De fleste anklagere har også gennemført en praktikperiode på et år ved en distriktsdomstol. En jurist, der ønsker at blive anklager, kan opnå værdifuld erhvervserfaring ved at arbejde som assisterende anklager. Mange anklagere tilbyder sådanne etårige uddannelses- og praktikpladser, som omfatter praktisk anklagevirksomhed og afsluttes med en eksamen. Efter praktikperioden og med bestået afsluttende eksamen kan man søge om en stilling som distriktsanklager. Personer med en anden juridisk baggrund og erfaring kan også søge om at blive anklagere. For at blive permanent anklager stilles der normalt krav om flere års erhvervserfaring.

Anklageren har til opgave at sikre, at en lovovertræder stilles til ansvar for sin lovovertrædelse. I Finland påhviler selve efterforskningen politiet. Når først efterforskningen er afsluttet, tager anklageren stilling til, om der er begået en kriminel handling, og om bevismaterialet er tilstrækkeligt til at rejse tiltale. Der skal anlægges sag, når der foreligger oplagte beviser mod den mistænkte. Anklageren har dog ret til at undlade at anlægge sag i de situationer, der er nærmere beskrevet i lovgivningen.

TopTop

Anklageren skal være objektiv. Han eller hun skal også tage hensyn til de beviser, der taler til fordel for mistænkte. En anklager skal være uvildig, når han eller hun træffer sin beslutning, og må ikke tage hensyn til egne interesser i en straffesag, men skal i stedet handle på samfundets vegne og beskytte interesser.

Rigsanklagerens kontor

Rigsanklagerens kontor varetager alle operationelle forhold for hele anklagemyndigheden som en central forvaltningsmyndighed og udgør rigsanklagerens stabsfunktion. I rigsanklagerens kontor er der ansat statsanklagere, som beskæftiger sig med straffesager, der er af stor betydning for samfundet. De har beføjelse til at føre sager i hele landet. En statsanklager fungerer også som anklager i sager, der behandles ved en appeldomstol i første instans.

Anklagemyndigheden ledes af landets øverste anklager, nemlig rigsanklageren, der skal foretage en uvildig vurdering af de anklager, vedkommende præsenteres for.

Rigsanklageren leder og udvikler anklagemyndigheden og overvåger de underordnede anklagere, udnævner nye anklagere og udsteder generelle instruktioner og retningslinjer til anklagerne. Rigsanklageren kan overtage en sag fra en underordnet anklager eller overdrage en sag, hvori han eller hun har bestemt, at der skal rejses tiltale, til en underordnet anklager. Rigsanklageren kan også føre anklagen for højesteret, hvis Rigsdagen beslutter at anlægge sag mod den finske præsident eller et medlem af den finske regering.

Vicerigsanklageren har samme beslutningsbeføjelser som rigsanklageren i de sager, han eller hun forelægges, og fungerer desuden som stedfortræder for rigsanklageren.

TopTop

Andre særlige anklagere, f.eks. Rigsdagens justitsombudsmand eller justitskansleren, har kun beføjelse til at rejse tiltale i nogle ganske bestemte sager.

Supplerende oplysninger:

  • Rigsanklagerens kontor English - suomi - svenska 

3. Stævningsmænd

Stævningsmænd optræder i forbindelse med distriktsdomstolene. De behøver ikke at være og er normalt heller ikke uddannede jurister. De er statsansatte.

Hvis en forkyndelse ikke kan foregå ad normal vej, f.eks. med almindeligt eller anbefalet brev, er det stævningsmanden, der personligt afleverer stævningen.

Se også denne side: Forkyndelse af dokumenter - Finland

4. Tvangsfuldbyrdelse

Tvangsfuldbyrdelser udføres af lokale pantefogeder, dvs. distriktsfogeder, lokale politimestre og provinsfogeden i Åland. Der er tale om tjenestemænd, der assisteres af underordnede pantefogeder, der i praksis står for de fleste individuelle tilfælde af tvangsfuldbyrdelser.

Justitsministeriet har ansvaret for den overordnede ledelse af og kontrol med fogedvæsenet, men også lederne af de juridiske kontorer i de forskellige provinser har kontrolopgaver. De behandler f.eks. klager over procedurefejl. Hverken Justitsministeriet eller lederne af de juridiske kontorer har imidlertid beføjelse til at annullere eller ændre en individuel fuldbyrdelsesforanstaltning.

TopTop

Tvangsfuldbyrdelser handler om inddrivelse af finansielle fordringer. Der findes en nær forbindelse mellem tvangsfuldbyrdelse og rettergang. Under retssagen undersøges det, om kreditors krav er gyldigt, og i bekræftende fald pålægges det skyldneren at betale sin gæld. Hvis dommen ikke efterleves frivilligt, vil den blive tvangsfuldbyrdet. Nogle former for gæld, f.eks. skatterestancer og ubetalte forsikringspræmier, kan inddrives uden en dom.

Også strafferetlige sanktioner såsom bøder og tvangsbøder tvangsfuldbyrdes. De tvangsfuldbyrdende myndigheder har også til opgave at gennemføre tvangsudsættelser og beslaglæggelser og til at håndhæve retsafgørelser angående forældremyndighed og samværsret.

De tvangsfuldbyrdende myndigheder skal beskytte såvel kreditors som debitors interesser. De stræber efter at få skyldneren til at betale sin gæld frivilligt ved at tilsende vedkommende en opkrævning. Hvis skyldneren ikke betaler frivilligt, bliver der gjort udlæg i løn, pension, erhvervsindtægter eller ejendom. Den ejendom, hvori der gøres udlæg, kan sælges på tvangsauktion.

Supplerende oplysninger:

5. Advokater

Advokaterhvervet er i Finland reguleret ved loven om advokater. En person, der anvender betegnelsen "advokat", skal være en jurist, der er godkendt som medlem af Finlands Advokatforbund, og som opfylder bestemte hæderlighedskrav. Finlands Advokatforbund har omkring 1 600 medlemmer.

Der findes ikke noget advokatmonopol i Finland, hvilket vil sige, at juridiske tjenesteydelser kan udbydes af andre end de forbundskontrollerede jurister. Advokater har tavshedspligt.

TopTop

Finlands Advokatforbund står for den faglige kontrol med advokater, andre jurister, der arbejder på advokatbureauer, og ansatte ved de statslige retshjælpskontorer. Andre personer, der tilbyder retshjælp, er ikke genstand for nogen lovpligtig kontrol. En advokat, der ikke overholder loven om advokater eller reglerne om god advokatskik, kan i sidste ende ekskluderes fra Advokatforbundet. Advokatforbundets bestyrelse skal føre et advokatregister og et såkaldt EU-register, og der skal være offentlig adgang til disse registre.

Kvalifikationskrav til advokater

Finske statsborgere og statsborgere fra andre lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) , der er fyldt 25 år, kan få advokatbestalling, forudsat at de opfylder kravene til hæderlighed og i øvrigt har en livsstil, der stemmer overens med de krav, som advokaterhvervet stiller. De skal have bestået de akademiske eksamener, der kræves for at kunne arbejde i det finske retsvæsen. De skal desuden være i besiddelse af de kompetencer, der er nødvendige for udøvelsen af advokaterhvervet, og den fornødne erhvervserfaring. De må ikke være erklæret konkurs, og de skal være myndige.

I henhold til de internationale forpligtelser, som Finland har indgået, kan personer, der ganske vist ikke opfylder de akademiske krav og ikke er i besiddelse af den erhvervserfaring, der kræves i Finland, men som har de kvalifikationer, der forlanges af advokater i andre EØS-lande, alligevel få advokatbestalling. For at få advokatbestalling skal de pågældende personer dog via en eksamen tilrettelagt af Advokatforbundet kunne godtgøre, at de har et tilstrækkeligt kendskab til finsk lovgivning og til advokaterhvervet i Finland.

TopTop

Desuden kan personer, der har ret til at drive advokatvirksomhed i en anden EU-medlemsstat, få advokatbestalling i Finland uden at skulle aflægge en særlig eksamen. For at få advokatbestalling uden aflæggelse af eksamen skal ansøgeren i mindst tre år have været optaget i det register, der føres af advokatforbundet i vedkommendes hjemland, og han eller hun skal være kvalificeret til at udøve advokatvirksomhed i en anden medlemsstat (dvs. være optaget i det såkaldte EU-register). Vedkommende skal desuden kunne påvise, at han eller hun regelmæssigt har udøvet advokatvirksomhed i Finland i mindst samme periode.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, er blevet gennemført i Finland ved lov om ændring af loven om advokater (1249/1999).

God advokatskik

Advokater skal på ærlig og samvittighedsfuld vis udføre de opgaver, de betros, og de skal til enhver tid overholde reglerne for god advokatskik, som bygger på advokaternes personlige erfaringer. På den ene side afspejler reglerne samfundets aktuelle etiske regler og borgernes forventninger til god retspleje, og på den anden side afspejler de advokatstandens egen opfattelse af betydningen og værdien af advokaternes opgaver og pligter. Adfærdskodeksen regulerer, hvad der kræves af en god advokat.

Supplerende oplysninger:

6. Statslige retshjælpskontorer

Statslige retshjælpskontor består af statsansatte jurister og advokater. De udpeges af justitsministeren. De statslige retshjælpskontorer er underlagt Justitsministeriet.

TopTop

For at kunne blive ansat som jurist ved et statsligt retshjælpskontor skal man have en juridisk kandidateksamen og tilstrækkelig erfaring som advokat eller dommer. Mange statslige retshjælpsadvokater fungerer desuden som dommere.

Juristerne på de statslige retshjælpskontorer udfylder samme funktion som advokater, og de skal derfor overholde reglerne for god advokatskik. Advokatforbundets kontrolbeføjelser omfatter også de statslige retshjælpskontorer, og over halvdelen af juristerne på disse kontorer er medlemmer af Advokatsamfundet. De statslige retshjælpsadvokater optræder i fuld uafhængighed af andre aktører.

Supplerende oplysninger:

7. Notarer

I Finland er notarernes arbejde reguleret ved lov. Notarerne arbejder i de lokale magistratsafdelinger og på tinghusene. Man skal have bestået en juridisk kandidateksamen for at blive notar.

Trods mange lighedspunkter afviger notarernes opgaver i Finland i nogen grad fra kollegernes opgaver i resten af Europa og USA. I Finland er notarer altid statsansatte tjenestemænd. Deres notarstillinger er imidlertid ikke fuldtidsstillinger. De fleste af dem fungerer samtidig som dommerfuldmægtige ved de lokale magistratskontorer. Der hersker en betydelig grad af kontraktfrihed i Finland, og derfor skal kontrakter i Finland ikke nødvendigvis attesteres af en notar. Det eneste civilretlige dokument, der skal attesteres af en notar i Finland, er ejendomsskøder.

Notarer beskæftiger sig bl.a. med at attestere gyldigheden af underskrifter og dokumenter og bevidne nøjagtigheden af CV'er. De kan også forsyne dokumenter med såkaldte randbemærkninger for at bekræfte, at den underskrivende part har den stilling, der er angivet i dokumentet, og har bemyndigelse til at underskrive det.

TopTop

Supplerende oplysninger:

8. Gensidig anerkendelse af EU og EØS borgeres faglige kvalifikationer

Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed blev gennemført i Finland ved lov nr. 1597/1992 om indførelse af den generelle ordning for gensidig anerkendelse af kvalifikationer i Det Europæiske Fællesskab og ved regeringens forordning nr. 520/1997.

Loven, der bygger på ovennævnte fællesskabsdirektiv, indeholder bestemmelser om, hvilke eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser, der kræves for at kunne besætte bestemte stillinger eller udføre bestemte opgaver og for at kunne udøve bestemte erhverv i Finland.

Hovedreglen er, at når der i Finland kræves et bestemt uddannelsesniveau som betingelse for at kunne besætte bestemte stillinger eller udøve bestemte erhverv, kan der også føres bevis for, at dette niveau er nået ved hjælp af eksamensbeviser udstedt i andre lande, forudsat at disse er anerkendt som ligeværdige eksamensbeviser i fællesskabsbestemmelserne om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser.

Hvis uddannelsen og de arbejdsopgaver, der knytter sig til et bestemt erhverv i et andet land, afviger væsentligt fra den tilsvarende uddannelse og de tilsvarende arbejdsopgaver i Finland, kan der stilles krav om, at ansøgeren tilegner sig en vis erhvervserfaring eller består en egnethedsprøve.

Hvis ansøgningen vedrører en stilling, til hvilken der stilles krav om en juridisk kandidateksamen eller en uddannelse som notar, skal ansøgeren aflægge en egnethedsprøve. Egnethedsprøven tilrettelægges af universitetet i Helsingfors.

Den endelige beslutning om ansøgerens egnethed træffes af Uddannelsesstyrelsen.

Supplerende oplysninger:

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 17-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige