Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Tjekkiet

Seneste opdatering : 13-01-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Tjekkiet

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. DOMMERE 1.
2. ADVOKATER 2.
3. FOGEDER 3.
4. NOTARER 4.
5. ANKLAGEMYNDIGHEDEN 5.

 

1. DOMMERE

Retsstilling

En dommer er en offentlig, statsansat embedsmand, som bidrager til retsvæsenets indsats. En dommers vigtigste aktiviteter er at behandle retssager på det civilretlige, forvaltningsretlige og strafferetlige område og at afsige domme i sådanne sager samt at træffe afgørelse i andre sager, som bringes for retten.

For at blive udnævnt til dommer i Tjekkiet skal man opfylde følgende betingelser: have tjekkisk nationalitet, have rets- og handleevne, være uberygtet og vederhæftig, have en juridisk embedseksamen og være i besiddelse af personlige erfaringer og moralske kvaliteter, som sikrer, at dommeren vil kunne varetage sit embede behørigt, og man skal have bestået en dommereksamen og have aflagt ed som dommer for republikkens præsident.

Udnævnelse og funktion

Når alle de nødvendige betingelser er opfyldt, udnævnes dommeren af republikkens præsident, og embedet tiltrædes ved edsaflæggelsen.

Den praktiske uddannelse til dommer omfatter tre års tjeneste som dommerfuldmægtig ved en ret. Ved udgangen af denne periode skal dommerfuldmægtigen bestå en dommereksamen.

Dommere udnævnes på ubestemt tid. De kan dog afbryde deres arbejde som dommer, hvis de midlertidigt fritages for tjeneste af justitsministeren. En dommers arbejde ophører ved udgangen af det år, hvor vedkommende fylder 70, når han dør, eller hvis han officielt bliver erklæret for død, ved en beslutning om, at han ikke er i stand til at varetage sit embede, eller når han indgiver sin afskedsansøgning.

Dommernes uafhængighed

TopTop

Dommere må ikke påtage sig anden lønnet beskæftigelse (med undtagelse af embedet som rettens præsident eller vicepræsident), bortset fra forvaltning af egen ejendom og akademiske, undervisningsmæssige, litterære, publicistiske og kunstneriske aktiviteter, eller aktiviteter i rådgivende organer i et ministerium eller i regeringen eller i parlamentariske organer.

Aflønning

Dommernes materielle sikkerhed er reguleret ved lov.

Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med embedet

En grundlæggende rettighed og forpligtelse for dommere i deres arbejde er, at de forbliver uafhængige og at de ved deres afgørelser kun er bundet af loven, som de skal fortolke samvittighedsfuldt og efter bedste overbevisning; de må ikke lade sig påvirke af f.eks. politiske partiers interesser, den offentlige mening eller medierne. Det er forbudt at krænke eller skade dommernes uafhængighed og upartiskhed.

En dommer skal afsige dom inden for en rimelig tidsfrist og uden forsinkelser og skal give parterne i sagerne og deres repræsentanter mulighed for at udøve deres rettigheder; en dommer må dog ikke drøfte sagsindholdet med dem eller procedurespørgsmål, som kunne påvirke sagen.

Når en dommer ophører med at være dommer, har han tavshedspligt om alle de forhold, han måtte have fået kendskab til under sit embede; det er kun i undtagelsestilfælde muligt at fritage en dommer for denne forpligtelse.

Ansvar i forbindelse med embedet

Staten er ansvarlig for skade, som måtte være forvoldt på grund af en dommers forkerte dom eller afgørelse med hensyn til fængsling, domfældelse eller sikkerhedsforvaring eller skade forårsaget af ukorrekte administrative procedurer; staten kan kun ved regres søge betaling fra en dommer, hvis denne kendes skyldig i en disciplinær- eller straffesag. Dommerne er ansvarlige for, at de udøver deres funktion fagligt korrekt.

TopTop

Kategori og specialisering

Ud over deres aktiviteter med at afsige domme kan dommere også udnævnes til præsident eller vicepræsident for en domstol. Udnævnelsen foretages af republikkens præsident (højesteret og den øverste forvaltningsdomstol) eller justitsministeren (højere retter, regionale retter og distriktsretter). En særlig opgave i forbindelse med disse funktioner er statens domstolsforvaltning.

Dommere kan også udnævnes til formand for en afdeling ved højesteret eller ved den øverste forvaltningsdomstol eller til formand for et kammer ved en anden domstol.

Den interne organisation af distriktsretter, regionale retter og højere retter er baseret på retsafdelinger, som er specialiseret inden for særlige strafferetlige, civilretlige eller forvaltningsretlige områder svarende til de enkelte sagstyper.

Faglige sammenslutninger

Dommere i Tjekkiet kan melde sig ind i Soudcovské unii ČR, en frivillig faglig sammenslutning; sammenslutningens generalforsamling har vedtaget etiske principper for dommernes adfærd samt moralske principper i forbindelse med retlige aktiviteter.

2. ADVOKATER

Retsstilling

Advokater er juridiske eksperter, som er kompetente til at yde juridisk bistand, herunder også (ubegrænset) repræsentation af parter i sager for retten og andre myndigheder, optræde som forsvarsadvokat i straffesager, give juridisk rådgivning, udarbejde retsdokumenter, foretage juridiske analyser og yde anden form for juridisk bistand på systematisk vis og mod vederlag. Advokater er selvstændige erhvervsdrivende, hvis arbejde består i at anvende gældende ret, og der er fastlagt statslige regler for udøvelsen af dette arbejde.

TopTop

Betingelserne for at udøve advokaterhvervet er følgende: man skal være optaget på den offentlige liste over advokater, som advokatsamfundet (Česka advokátní komora) fører, opfylde betingelserne for at have rets- og handleevne, have bestået en juridisk embedseksamen, have arbejdet som advokatfuldmægtig i mindst tre år, være uberygtet og vederhæftig, have bestået en særlig advokateksamen og have aflagt ed for formanden for advokatsamfundet.

Udnævnelse og funktion

Man bliver advokat, når man optages på listen over advokater.

For at blive advokat skal man have været beskæftiget som advokatfuldmægtig hos en anden advokat.

En advokat optages på listen over advokater på ubestemt tid; en advokat kan imidlertid suspenderes af listen i overensstemmelse med loven eller efter afgørelse herom truffet af advokatsamfundet.

Tilladelsen til at udøve advokatvirksomhed ophører, når en advokat slettes af listen over advokater, hvilket finder sted efter nærmere fastsatte bestemmelser. De vigtigste årsager til at slette en advokat af listen er dødsfald, tilfælde, hvor en advokat bliver erklæret for død, uarbejdsdygtighed eller pålagte restriktioner med hensyn til rets- og handleevne, en disciplinærforanstaltning, ved hvilken advokaten slettes af listen over advokater, en konkursbegæring mod advokaten eller advokatens egen anmodning om at blive slettet af listen. Advokatsamfundet kan også træffe beslutning om at slette en advokat af listen over advokater.

Uforenelighed med andre erhverv

Loven foreskriver, at advokater ikke må tage ansættelse som lønmodtager eller indgå i et lignende beskæftigelsesforhold samtidig med, at de udøver deres advokatvirksomhed (en undtagelse er ansættelse som universitetslærer), og de må ikke være engageret i andre aktiviteter, som er uforenelige med advokatarbejdet.

TopTop

Aflønning

Som hovedregel betaler klienten et honorar for advokatens juridiske bistand, og advokaten har ret til at kræve et rimeligt forskud på honoraret. Det er ved generelle bindende bestemmelser fastlagt, hvilken metode der anvendes til at fastsætte en advokats honorar for juridisk bistand og til at fastlægge godtgørelser for kontantudgifter og anvendt tid. En advokats honorar for juridisk bistand er fastsat i advokatens kontrakt med klienten (et kontraktbestemt honorar); i tilfælde, hvor der ikke er fastsat noget kontraktbestemt honorar, fastlægges betalingen i overensstemmelse med taksterne for ikke-kontraktbestemte honorarer. Er advokaten beskikket af staten til at yde juridisk bistand, betaler staten advokatens honorar.

Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med erhvervet

I forbindelse med ydelse af juridisk bistand er advokaten bundet af retlige forskrifter og inden for disse af instrukserne fra klienten, hvis rettigheder og berettigede interesser advokaterne skal beskytte med alle midler, som de anser for at være hensigtsmæssige. Advokater er ikke bundet af en klients instrukser, hvis disse er i strid med loven eller faglige regler, og de har pligt til at meddele klienten dette.

Uanset specialisering har advokater pligt til at yde juridisk bistand på alle områder; de kan imidlertid også nægte yde juridisk bistand, undtagen når de er beskikket eller udpeget af advokatsamfundet til at yde juridisk bistand. Advokater skal nægte at yde juridisk bistand, hvis de i en bestemt eller tilsvarende sag allerede har ydet juridisk bistand til en anden klient med modstridende interesser. Advokater kan under særlige omstændigheder trække sig tilbage fra en kontrakt angående juridisk bistand.

TopTop

Advokater har også tavshedspligt om alle forhold, som de måtte få kendskab til i forbindelse med den juridiske bistand; kun klienten eller klientens retlige efterfølger kan fritage en advokat for denne forpligtelse, som bliver ved med at være gældende, også efter at advokaten er blevet slettet af listen over advokater. Tavshedspligten kan dog tilsidesættes, hvis dette sker for at efterkomme den retlige forpligtelse til at forhindre en forbrydelse.

Advokater skal også føre arkiver med dokumentation for den juridiske bistand, de har ydet.

Advokaternes faglige ansvar

Advokater er ansvarlige over for klienten for skader, som påføres klienten af advokaten eller af dennes ansatte eller repræsentanter i forbindelse med ydelse af juridisk bistand. Advokater skal have en ansvarsforsikring, der dækker skaden i sådanne tilfælde.

Advokater kan også ifalde et disciplinæransvar (alvorlige eller gentagne krænkelser af deres forpligtelser).

Særlig lovgivning til sikring af advokaters frie adgang til at drive advokatvirksomhed i EU

Loven om advokatvirksomhed giver fysiske personer, som er statsborgere i en hvilken som helst af medlemsstaterne i Den Europæiske Union eller i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som i den pågældende stat ("hjemstaten") har tilladelse til at yde juridisk bistand, ret til at drive advokatvirksomhed i Tjekkiet som "europæisk advokat" under hjemstatens faglige betegnelse for advokater på den pågældende stats sprog. En europæisk advokat har ret til at yde juridisk bistand, som indebærer repræsentation af parter i sager for retter eller andre organer, herunder som forsvarsadvokat i straffesager, endog også i tilfælde, hvor en særskilt lovbestemmelse fastsætter, at en part i sagen skal være repræsenteret af en advokát (betegnelsen for en tjekkisk advokat) eller at repræsentanten for en part i sagen kun kan være en advokát.

TopTop

Europæiske advokater kan midlertidigt eller lejlighedsvis drive advokatvirksomhed i Tjekkiet som europæisk gæsteadvokat eller som etableret europæisk advokat opført på den liste over europæiske advokater, som føres af det tjekkiske advokatsamfund. Europæiske advokater er forpligtet til at overholde de forpligtelser, der er pålagt tjekkiske advokater, og de forpligtelser, der er pålagt dem af deres hjemstat.

Faglige sammenslutninger

Det tjekkiske advokatsamfund, som er baseret i Prag og har en afdeling i Brno, er en selvstændig faglig sammenslutning for alle advokater; det har sine egne organer og udsteder bindende faglige forskrifter for advokater, som offentliggøres i advokatsamfundets blad.

En af disse forskrifter er reglerne for faglig etik og konkurrenceregler for advokater i Tjekkiet.

3. FOGEDER

Retsstilling

Fogeder er selvstændige erhvervsdrivende, som staten har givet bemyndigelse til at udføre fogedforretninger; deres arbejde består i at gennemføre retsafgørelser om tvangsfuldbyrdelse for personer, som anmoder fogeden herom. Desuden kan de f.eks. yde juridisk bistand, udfærdige dokumenter (navnlig rapporter om tvangsfuldbyrdelse), tage kontanter, værdipapirer og andet løsøre i forvaring og forkynde retslige dokumenter.

I Tjekkiet er fogeder repræsentanter for det offentlige, og deres erhverv betragtes som et retligt erhverv. For at blive foged skal man være tjekkisk statsborger, have rets- og handleevne, have en juridisk embedseksamen, være uberygtet og vederhæftig, have mindst tre års erfaring med fogedsager og have bestået en fageksamen for fogeder.

TopTop

Udnævnelse og funktion

Efter at have aflagt ed bliver fogederne udpeget til deres embede af justitsministeren efter en offentlig udvælgelsesprocedure. De optages som medlemmer af fogedkammeret (Exekutorská komora) den dag de udnævnes. Uddannelsen til foged kræver erfaring som fuldmægtig (hos en foged); de personer, der når det højeste uddannelsesniveau er fogedkandidater, som skal have mindst tre års erfaring med fogedsager og bestå en eksamen for fogeder, før de kan optages på listen over fogeder.

Fogeder udnævnes på ubestemt tid; justitsministeren kan dog suspendere en foged. Hvis en foged suspenderes, må han ikke foretage fogedforretninger, og der udnævnes en stedfortræder; der udnævnes også en stedfortræder i de perioder, hvor en foged ikke er i stand til at varetage fogedsager af andre årsager (f.eks. sygdom eller ferie).

En fogeds funktion ophører, når vedkommende ikke længere er medlem af fogedkammeret; dette kan skyldes dødsfald, tilfælde, hvor en foged officielt bliver erklæret for død, tvungen tilbagetræden, tab af tjekkisk statsborgerskab eller uarbejdsdygtighed eller indskrænket rets- og handleevne.

Uforenelighed med andre erhverv

En fogeds erhverv kan ikke forenes med anden indtægtsgivende virksomhed, med undtagelse af forvaltningen af egne aktiver. Fogeder har dog ret til at udøve akademiske, publicistiske, undervisningsmæssige, tolkningsmæssige, sagkyndige eller kunstneriske aktiviteter mod vederlag.

Aflønning

Fogeder foretager fogedforretninger og andre aktiviteter mod vederlag, som hovedsagelig består af fogedgebyr, godtgørelse af kontantudgifter, godtgørelse for anvendt tid i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse og godtgørelse i forbindelse med forkyndelse af dokumenter. Fogedens gebyr fastsættes efter aftale mellem fogeden og den person, for hvem fogedforretningen foretages; foreligger der ikke en sådan aftale, fastsættes gebyret i overensstemmelse med en generelle bindende bestemmelser. En foged har ret til at anmode den person, for hvem fogedforretningen foretages, om et rimeligt forskud på udgifterne til tvangsfuldbyrdelsen.

TopTop

Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med erhvervet

Fogeder er uafhængige i udøvelsen af deres arbejde; de er kun bundet af Tjekkiets forfatning, love og andre retsforskrifter og af domme, der er afsagt i sager om tvangsfuldbyrdelse af beslutninger og i inkassosager. Hvis en pålagt opgave indebærer overtrædelse af love eller retsforskrifter, eller hvis den, der anmoder om at få foretaget en fogedforretning, undlader at betale et rimeligt forskud på udgifterne til udlægget, kan fogeden afslå at foretage handlingen.

Fogeder har tavshedspligt om alle forhold, som de måtte få kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv eller andre aktiviteter. I særlige tilfælde kan et organ under fogedsammenslutningen fritage dem for denne forpligtelse.

Ifølge loven er fogeder også underlagt en række forpligtelser til at føre arkiver med dokumentation for de fogedforretninger, de har foretaget.

Kontrol

Justitsministeriet er ansvarligt for statens tilsyn med fogedernes arbejde; fogedsammenslutningen fører kontrol med fogedernes aktiviteter og forvaltningen af fogedkontorer.

Fogeders ansvar

Fogeder er ansvarlige for den skade, de selv eller deres ansatte forvolder i forbindelse med fogedforretninger. Fogeder skal have en ansvarsforsikring, der dækker skaden i sådanne tilfælde.

Fogeder og fogedkandidater er også undergivet et disciplinæransvar for misligholdelse af deres retlige forpligtelser og for alvorlig eller gentagen adfærd, der kan skade fogederhvervets omdømme.

Faglige sammenslutninger

Fogedernes faglige sammenslutning er fogedkammeret i Tjekkiet (Exekutorská komora ČR), en selvstændig organisation, der er oprettet i overensstemmelse med loven og har alle fogeder som medlemmer; det er en juridisk person, som har sine egne organer og egne indtægter.

TopTop

Fogedkammeret har udarbejdet og vedtaget en adfærdskodeks for fogeder.

4. NOTARER

Retsstilling

En notar er en fysisk person, som er bemyndiget til at drive et notarkontor. Notarernes aktiviteter omfatter udarbejdelse af officielle dokumenter og andre retlige dokumenter, bekræftelse af forhold og erklæringer af retlig betydning og opbevaring af dokumenter og pengebeløb; i forbindelse med deres arbejde kan notarer også yde juridisk bistand, repræsentere parter i sager, hvor administrative myndigheder skal træffe afgørelse, eller i arvesager, forvalte aktiver eller optræde som kurator i et konkursbo.

Man kan blive notar, hvis man har tjekkisk statsborgerskab, har fuld rets- og handleevne, er uberygtet og vederhæftig, har en juridisk embedseksamen, mindst fem års erfaring med notaraktiviteter og har bestået en eksamen for notarer.

Udnævnelse og funktion

Notarer udnævnes til et ledigt notarembede af justitsministeren på forslag af kammeret efter en offentlig indkaldelse af ansøgninger. En notar varetager sit embede, så snart han er optaget på listen over notarer, som føres af notarkammeret i Tjekkiet (Notářská komora ČR).

Notarfuldmægtige uddanner sig til deres fremtidige embede ved at være beskæftiget hos en notar. De får derefter status som notarkandidat, når de har mindst tre års erfaring og har bestået en eksamen for notarer.

Når en notar først er blevet udnævnt, er funktionen som notar uden tidsbegrænsning, selv om en notar kan suspenderes. En notar fratræder sit embede, når han fylder 70, ved dødsfald, eller når han officielt bliver erklæret for død, hvis hans embede nedlægges, ved tab af tjekkisk statsborgerskab, i tilfælde af uarbejdsdygtighed, eller hvis en udnævnt notar nægter at aflægge ed, eller hvis hans helbred forhindrer ham i en korrekt udøvelse af notarerhvervet.

TopTop

Uforenelighed med andre erhverv

En notars virksomhed kan ikke forenes med anden indtægtsgivende aktivitet, med undtagelse af forvaltningen af egne aktiver; notarer har dog ret til at udøve akademiske, publicistiske, undervisningsmæssige, oversættelsesmæssige, ekspertmæssige eller kunstneriske aktiviteter mod vederlag.

Aflønning

Ifølge bestemmelserne vedrørende notarer udfører en notar sit arbejde mod vederlag, som hovedsagelig består af et gebyr, godtgørelse for anvendt tid og godtgørelse af kontantudgifter. Omkostningerne betales af den part, der anmoder om en notarialakt; notarer er berettiget til at anmode om et rimeligt forskud på gebyret og på kontantudgifter. De nærmere bestemmelser vedrørende notarers gebyrer er nedfældet i en særlig retsforskrift.

Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med embedet

Notarer har ret til at udføre notarialforretninger; de er forpligtet til at overholde lovene og andre generelt bindende retsforskrifter, og når de yder juridisk bistand, er de også bundet af klientens instrukser. De har kun ret til at nægte at udfærdige notarialakter, når sådanne akter indebærer en overtrædelse af generelt bindende retsforskrifter, i tilfælde, hvor en notar eller en slægtning til denne er part i en bestemt sag, hvis notaren allerede har ydet juridisk bistand i en sag til en anden person med modstridende interesser, eller hvis klienten undlader at betale et forskud på notarens honorar uden gyldig grund. Notarer kan trække sig ud af en kontrakt med en klient eller afvise en anmodning om juridisk bistand, hvis der er sket brud på den gensidige tillid.

TopTop

Notarer har tavshedspligt om alle forhold, som de måtte få kendskab til i forbindelse med deres virksomhed, og som kunne berøre en klients eller en bistandssøgende persons berettigede interesser; notarerne kan kun fritages for denne forpligtelse af de personer, som forholdet vedrører.

Notarer er også underlagt en række forpligtelser vedrørende opbevaring af akter.

Ansvar

Notarer er over for bistandssøgende personer, klienter og andre parter ansvarlige for de skader, der påføres disse i forbindelse med notarens virksomhed, og er ansvarlige for de skader, som deres personale måtte forvolde i forbindelse med deres arbejde. Notarer har pligt til at have en ansvarsforsikring, der dækker en sådan skade.

Notarer kan også ifalde et disciplinæransvar.

Justitsministeriet, det nationale tjekkiske notarkammer og de øvrige notarkamre fører tilsyn med notarernes virksomhed.

Faglige sammenslutninger

Der er ved lov oprettet notarkamre i hvert regionalt retsdistrikt og i distriktet for byretten i Prag, og de omfatter alle notarer, som er baseret i det pågældende distrikt. Et notarkammer er en juridisk person, som har sine egne organer og egne indtægter.

Det nationale tjekkiske notarkammer (Notářská komora ČR) er en uafhængig faglig sammenslutning, som de almindelige notarkamre er medlemmer af. Det er en juridisk person med egne indtægter og organer, og en af kammerets opgaver er at føre og administrere registret over testamenter; dette er en privat elektronisk liste over testamenter, dokumenter om fratagelse af arveret, dokumenter om tilbagekaldelse af førnævnte dokumenter, dokumenter om udnævnelse og fjernelse af eksekutorer i arvesager osv. Notarkammeret fører også et register over panterettigheder.

TopTop

5. ANKLAGEMYNDIGHEDEN

Retsstilling

Offentlige anklagere er offentlige tjenestemænd, som har til opgave at repræsentere staten, når det offentliges interesser skal beskyttes, navnlig ved at de på statens vegne fører straffesager, fører tilsyn med, at retsforskrifterne overholdes i forbindelse med varetægt og fængsling, sikkerhedsforvaring og ophold på fængselshospitaler, gennemfører kriminalitetsforebyggende arbejder og yder hjælp til ofrene for forbrydelser.

For at kunne blive udnævnt til offentlig anklager skal man være tjekkisk statsborger, have fuld rets- og handleevne, være uberygtet og vederhæftig, have en juridisk embedseksamen og være i besiddelse af moralske kvaliteter, som sikrer, at den offentlige anklager kan udføre sine opgaver korrekt.

Udnævnelse og funktion

Man udnævnes til offentlig anklager af justitsministeren efter at have bestået en eksamen for anklagere; ved udnævnelsen skal man være mindst 25 år gammel og have givet sit samtykke til at blive udnævnt til offentlig anklager og til at blive tilknyttet et bestemt af anklagemyndighedens kontorer. Man aflægger så ed som offentlig anklager for justitsministeren.

Offentlige anklagere uddanner sig til arbejdet ved i tre år at arbejde som fuldmægtige i et af anklagemyndighedens kontorer.

Offentlige anklagere udnævnes på ubestemt tid; justitsministeren kan imidlertid beslutte midlertidigt at fritage dem for deres arbejde. En offentlig anklager fratræder sit embede, når han fylder 70, hvis han dør, eller hvis han officielt bliver erklæret for død, i tilfælde af fuldstændig eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis han nægter at aflægge ed, hvis han ophører med at være tjekkisk statsborger, hvis han varetager et embede, som er uforeneligt med stillingen som offentlig anklager, hvis han dømmes for en forbrydelse, hvis han ikke findes at have den fornødne kompetence til at varetage embedet, eller hvis hans helbredstilstand gør det umuligt at varetage embedet på længere sigt. Offentlige anklagere kan også blive frataget deres embede i en disciplinærsag, eller de kan indgive en afskedsansøgning.

TopTop

Uforenelighed med andre erhverv

Bortset fra de undtagelser, der er fastsat ved lov, kan offentlige anklagere ikke optræde som voldgiftsmænd eller ombudsmænd i forbindelse med retlige stridigheder, og de kan ikke repræsentere parter i retssager eller repræsentere en klager eller en anden part i administrative sager. Undtagen i forbindelse med en stilling som statsadvokat, rigsadvokat eller vicerigsadvokat eller midlertidig overførsel til et ministerium eller retsakademiet må offentlige anklagere ikke have andet indtægtsgivende arbejde eller udføre anden indtægtsgivende aktivitet, bortset fra forvaltningen af egne aktiver og akademiske, undervisningsmæssige, litterære, publicistiske og kunstneriske aktiviteter og aktiviteter i regeringen, i ministerielle rådgivende organer eller i parlamentariske organer.

Aflønning

Aflønningen sker i henhold til en retsforskrift; staten betaler de offentlige anklageres vederlag.

Rettigheder og forpligtelser i forbindelse med embedet

En offentlig anklager er i sit arbejde forpligtet til at følge sin overordnedes instrukser, undtagen i tilfælde, hvor en sådan instruks i det konkrete tilfælde ville indebære en overtrædelse af loven.

Ifølge loven skal en offentlig anklager udføre sit arbejde med ansvarlighed og arbejde på en professionel, samvittighedsfuld, upartisk og loyal måde uden ubehørige forsinkelser; de skal afslå enhver form for ekstern indgriben eller anden indflydelse, som kunne resultere i overtrædelse af en af disse forpligtelser.

Offentlige anklagere har tavshedspligt i alle sager, som måtte komme til deres kendskab i forbindelse med udøvelsen af deres aktiviteter; rigsadvokaten kan fritage dem for denne forpligtelse, hvis der foreligger tvingende grunde; rigsadvokaten kan kun blive fritaget for sin tavshedspligt af justitsministeren.

TopTop

Kategori og specialisering

Anklagemyndigheden er opbygget i en hierarkisk struktur med rigsadvokaten, statsadvokaterne og de offentlige anklagere på højere, regionalt, kommunalt og distriktsmæssigt niveau.

De offentlige anklageres specialisering reguleres af instrukser fra rigsadvokaten; ved specialiseringen opdeles der navnlig i straffesager og andre sager.

Faglige sammenslutninger

Unionen af offentlige anklagere i Tjekkiet (Unie státních zástupců ČR) er en frivillig faglig organisation, hvis formål det er at yde bistand i forbindelse med opgaverne i en offentlig anklagers kontor og at fremme en korrekt beslutningstagen uden indflydelse udefra. Unionen bidrager også til uddannelsen af offentlige anklagere og fuldmægtige ved anklagemyndigheden, og den repræsenterer de offentlige anklageres interesser.

Adfærdskodeksen for de offentlige anklagere er en faglig forskrift.

Kontrol med offentlige anklageres aktiviteter

De offentlige anklageres aktiviteter kontrolleres som led i bestræbelserne på at sikre et godt ledelsesmæssigt og kontrolmæssigt samarbejde mellem anklagemyndighedens forskellige niveauer og desuden internt som led i den almindelige arbejdsgang i anklagemyndighedens enkelte kontorer.

Formålet med administrationen af et kontor henhørende under anklagemyndigheden er er at skabe betingelser, hvorunder kontoret behørigt kan udføre sine opgaver, navnlig fra et personalemæssigt, organisatorisk, økonomisk, finansielt og undervisningsmæssigt synspunkt, og at føre tilsyn med, at de opgaver, der pålægges statsadvokatens kontor, udføres korrekt. Den centrale myndighed for administrationen af anklagemyndighedens kontorer er justitsministeriet; andre organer er statsadvokaterne og deres stedfortrædere. Statsadvokaterne er over for justitsministeriet ansvarlige for administrationen af deres kontor.

Fagligt ansvar

Ifølge en særlig retsforskrift er staten ansvarlig for skade, som en offentlig anklager har forvoldt ved en forkert beslutning eller en ukorrekt officiel procedure.

De offentlige anklagere kan også ifalde et disciplinæransvar.

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 13-01-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige