Europa-Kommissionen > ERN > Juridiske erhverv > Østrig

Seneste opdatering : 08-08-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Juridiske erhverv - Østrig

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Dommere 1.
2. Statsadvokater 2.
3. Justitsfuldmægtige (Rechtspfleger) 3.
4. Advokater 4.
5. Notarer 5.

 

1. Dommere

Uddannelse til dommer

Efter juridisk kandidateksamen og efter gennemførelse af "Gerichtspraxis" (en periode som juridisk praktikant) finder den praktiske uddannelse til dommer sted uden for universitetet ("richterlicher Vorbereitungsdienst"). Hvert år udvælger Forbundsjustitsministeriet omkring 60 kandidater til de stillinger, som præsidenten for en af de fire "Oberlandesgerichte" (højere delstatsretter) opslår. Udvælgelsen foregår på særlige centre, hvor der gennemføres psykologiske tests, og hvor repræsentanter for dommerstanden har mulighed for at udtale sig om kandidaterne. Uddannelsen til dommer varer (inklusive perioden som juridisk praktikant) principielt fire år og gennemføres ved byretter (Bezirksgerichte), delstatsretter (Landesgerichte), hos en statsadvokat, i et fængsel og hos en advokat eller notar. En del af uddannelsen kan også henlægges til en "Oberlandesgericht", højesteret (Oberster Gerichtshof) eller til Forbundsjustitsministeriet. Uddannelsen afsluttes med dommereksamen.

Udnævnelse til dommer

Efter dommereksamen er der mulighed for at søge en ledig dommerstilling (præsidenten for "Oberlandesgericht" slår ledige dommerstillinger op). Personaleafdelingen ved den pågældende delstatsret og personaleafdelingen ved den "Oberlandesgericht", som den pågældende delstatsret henhører under, afgiver efter udløbet af ansøgningsfristen for alle stillinger, som er slået op ved byretterne og ved delstatsretterne, indstilling om, hvem der skal ansættes (mindst tre personer; hvis mere end en stilling skal besættes, mindst dobbelt så mange personer som dommere, der skal udnævnes).

TopTop

Det er formelt forbundspræsidenten, der udnævner dommerne, men denne har uddelegeret retten til forbundsjustitsministeren, der dermed udnævner de fleste dommere. Kun østrigske statsborgere kan udnævnes til dommere.

Dommernes stilling

Dommere er tjenestemænd. Dommernes uafhængighed ("Weisungsfreiheit", artikel 87 i Bundesverfassungsgesetz) sikres ved, at de ikke kan afskediges og forflyttes (artikel 88 i Bundesverfassungsgesetz): dommere kan, bortset fra afskedigelse på grund af alder, kun afskediges eller pensioneres eller forflyttes mod deres vilje i de ved lov fastsatte tilfælde og i den ved lov fastsatte form og ved en formel retsafgørelse.

Dommere har kun denne forfatningsretlige særstilling under udøvelse af deres dommerembede (ved udførelse af alle de domstolsopgaver, der påhviler dem i henhold til loven og bestemmelserne om sagsfordelingen, med undtagelse af administrative sager vedrørende domstolene, som ikke i henhold til loven skal behandles af retternes afdelinger eller af nævn).

Dommernes retlige ansvar

  • Tjenestemandsret: en dommer, der culpøst tilsidesætter sin embedspligt, kan stilles for en disciplinærret, som sættes ved "Oberlandesgericht" eller højesteret, og som udelukkende består af dommere.
  • Kriminalret: hvis dommeren ved culpøst at tilsidesætte sin embedspligt også har begået en strafbar handling, rejses der tiltale imod ham ved en kriminalret (f.eks. i tilfælde af embedsmisbrug).
  • Civilret: parter, som har lidt skade på grund af en dommers retsstridige og culpøse handlemåde, kan gøre krav gældende over for staten. Ved forsæt og grov uagtsomhed har staten regres mod dommeren.

2. Statsadvokater

Generelt

Statsadvokaterne skal udføre de opgaver, som er pålagt statsadvokaturerne ved lov ‑ først og fremmest varetage statens interesser i strafferetsplejen. I civilretlige sager skal statsadvokaterne kun gribe ind i sager vedrørende omstødelse af ægteskab og i faderskabssager (og endda kun i meget begrænset omfang).

TopTop

Ved hver af de 17 domstole i første instans, der er kompetente i straffesager, er der en statsadvokatur, ved hver "Oberlandesgericht" en overstatsadvokatur og ved højesteret en rigsadvokatur. Overstatsadvokaturerne og rigsadvokaturen refererer direkte til forbundsjustitsministeren. Rigsadvokaturen har ingen myndighed over overstatsadvokaturerne og de enkelte statsadvokaturer.

Statsadvokaturerne ved retterne i første instans er anklagemyndighed ved byretterne (Bezirksgerichte) i den pågældende retskreds. Denne opgave varetages af "Bezirksanwälte", som statsadvokaterne fører tilsyn med.

Instrukser til statsadvokater skal meddeles skriftligt og være begrundet. Er dette i hastende tilfælde ikke muligt, skal en mundtligt meddelt instruks bekræftes skriftligt hurtigst muligt. Hvis en statsadvokat finder en instruks, som han har fået meddelt, retsstridig, skal han meddele sin foresatte statsadvokat dette. Den foresatte skal i så fald meddele instruksen skriftligt eller gentage den skriftligt ‑ hvilket også gælder, hvis en statsadvokat skriftligt kræver en instruks. I modsat fald anses den for at være trukket tilbage.

Udnævnelse til statsadvokat

Man kan kun udnævnes til statsadvokat, hvis man opfylder kravene til at blive udnævnt til dommer og har mindst et års erhvervserfaring som dommer ved en domstol eller som statsadvokat. Desuden kræves østrigsk statsborgerskab.

Ledige stillinger som statsadvokat skal ligesom stillinger som dommer slås op. De indkomne ansøgninger behandles af særlige udvalg, der består af fire medlemmer, som opfylder kravene til at blive udnævnt til statsadvokat. Disse udvalg afgiver også uforbindende indstilling til, hvem der skal ansættes. Udvalgene nedsættes ved overstatsadvokaturerne, ved rigsadvokaturen og ved Forbundsjustitsministeriet.

TopTop

Retten til at udnævne statsadvokater udøves af forbundspræsidenten, der dog ‑ som i forbindelse med dommerne ‑ for de flest statsadvokatstillingers vedkommende har uddelegeret udnævnelsesretten til forbundsjustitsministeren.

Statsadvokaternes retlige ansvar

  • Statsadvokater, der culpøst tilsidesætter deres embedspligt, stilles for et disciplinærudvalg, der er nedsat ved Forbundsjustitsministeriet. Disciplinærudvalget træffer afgørelse i underudvalg bestående af tre personer, hvoraf en skal være statsadvokat. I anden instans er det ‑ med visse undtagelser ‑ det overordnede disciplinærudvalg ved forbundskanslerens kontor, der er kompetent, og dette træffer også afgørelse i underudvalg bestående af tre personer. Et af udvalgsmedlemmerne skal være en repræsentant for domstolene. Disciplinærudvalget kan som alvorligste sanktion anvende afskedigelse.
  • Statsadvokaternes straffe‑ og civilretlige ansvar svarer til dommeres.

3. Justitsfuldmægtige (Rechtspfleger)

Generelt

  • Justitsfuldmægtige spiller i Østrig en meget vigtig rolle i retsvæsenet. Over tre fjerdedele af alle retsafgørelser træffes i dag af de omkring 700 justitsfuldmægtige.
  • Justitsfuldmægtige er særligt uddannede ansatte ved retten, som på grundlag af Bundesverfassungsgesetz (artikel 87a) og Rechtspflegergesetz varetager bestemte opgaver i civile sager i første instans. Justitsfuldmægtigene refererer i denne funktion direkte til den foresatte dommer og er kun bundet af dennes instrukser. I praksis gives sådanne instrukser yderst sjældent.

Justitsfuldmægtiges arbejdsområder

TopTop

  • Justitsfuldmægtige har følgende arbejdsområder:
    • borgerlige sager, fogedsager og konkurssager ("Schuldenregulierungsverfahren")
    • sager henhørende under den "frivillige retspleje" (Außerstreitsachen), dvs. arvesager, sager om forældremyndighed, sager om underholdskrav og en række lignende sager
    • tinglysningssager og skibsregistersager
    • virksomhedsregistersager.
  • Hvert af disse områder kræver en særlig uddannelse, og at justitsfuldmægtigen er blevet autoriseret til at varetage det pågældende arbejdsområde.
  • Der gælder særlige bestemmelser for inkassosager ("Mahnsachen", jf. faktabladet om forenklede og hurtige procedurer i Østrig). Alle justitsfuldmægtige, der har gennemført uddannelsen som justitsfuldmægtige efter den 31. december 1985, kan behandle disse sager. Justitsfuldmægtige, som er blevet uddannet efter de tidligere gældende bestemmelser, kan efter at have gennemført en tillægsuddannelse på tre måneder ansøge om at få udvidet deres arbejdsområde til også at omfatte disse sager.

Afgrænsning af kompetencen mellem dommere og justitsfuldmægtige

  • Justitsfuldmægtiges kompetence omfatter ikke alle opgaver og afgørelser inden for de nævnte arbejdsområder. Justitsfuldmægtigenes opgaver er opregnet udtømmende i loven om justitsfuldmægtige (Rechtspflegergesetz), og kompetencen er forskellig alt efter område.
  • I tinglysningssager er der f.eks. næsten ingen opgaver, som er forbeholdt dommerne; dette område er således i praksis alene justitsfuldmægtigenes domæne.
  • Også størstedelen af fogedsagerne behandles af justitsfuldmægtigene. Kun særlig vanskelige sager (f.eks. udlæg i arv eller "Schuldenregulierungsverfahren", hvor aktiverne udgør over 50 000 EUR) er forbeholdt dommerne.
  • I arve‑ og værgemålssager, der henhører under "Außerstreitverfahren", i forbindelse med "Mahnverfahren" og i virksomhedsregistersager har justitsfuldmægtigene også en meget vidtgående kompetence. Således behandles arvesager, hvor formuen ikke overstiger 100 000 EUR, og værgemålssager, hvor formuen ikke overstiger 100 000 EUR, af justitsfuldmægtige.

TopTop

Justitsfuldmægtiges uddannelse og karriere

  • For at blive justitsfuldmægtig skal man have studentereksamen. Østrigske statsborgere, som efter deres 18. år har været ansat i staten i otte år, kan i stedet for studentereksamen aflægge "Beamtenaufstiegsprüfung".
  • For at få adgang til uddannelsen som justitsfuldmægtig skal man have arbejdet mindst to år ved rettens kontor og have aflagt de særlige prøver, som er obligatoriske for medarbejderne ved retternes kontor. Først herefter kan man af præsidenten for "Oberlandesgericht" få adgang til uddannelsen som justitsfuldmægtig.
  • Uddannelsen varer tre år og omfatter:
    • praktisk uddannelse ved en eller flere retter og forberedelse af sager og dokumenter inden for det pågældende område
    • deltagelse i en grunduddannelse og en uddannelse inden for det valgte område
    • aflæggelse af justitsfuldmægtigeksamen (opdelt i to deleksamener).
  • Efter bestået eksamen udsteder Forbundsjustitsministeriet et diplom.
  • Dette diplom må ikke forveksles med det bevis (Rechtspflegerurkunde), der udstedes, når den treårige uddannelse er afsluttet, og som giver adgang til at arbejde som justitsfuldmægtig. Med dette bevis har den ansatte beføjelse til at behandle alle sager inden for sit område i hele Østrig. Det er præsidenten for "Oberlandesgericht", der bestemmer, ved hvilken ret og evt. i hvilken periode justitsfuldmægtigen skal ansættes.
  • Justitssekretæren anvises af retsformanden ved den enkelte ret til en eller flere afdelinger, der ledes af en dommer. Inden for den enkelte afdeling bestemmes sagsfordelingen af dommeren.

4. Advokater

Generelt

  • Advokater er bemyndiget til at repræsentere parter i alle retslige og udenretslige, offentligretlige og civilretlige sager for alle retter og myndigheder i Østrig.
  • Der kræves ingen officiel udnævnelse for at være advokat i Østrig. For at arbejde som advokat skal følgende krav dog være opfyldt.

TopTop

Betingelser for at udøve advokaterhvervet

  • For at blive advokat skal man have arbejdet mindst ni måneder ved retten som praktikant (Gerichtspraxis) og tre år hos en østrigsk advokat som advokatfuldmægtig. I alt skal man have været i praktisk juridisk virksomhed i fem år og have bestået advokateksamen for at blive advokat.
  • Advokateksamen kan aflægges efter praktisk virksomhed i tre år, heraf mindst ni måneder ved retten og mindst to år hos en advokat. For at kunne indstille sig til eksamen skal man desuden have deltaget i de obligatoriske undervisningsforløb, som advokatsamfundet har fastlagt for advokatfuldmægtige.
  • Hvis man opfylder ovennævnte betingelser, kan man ansøge om at blive medlem af advokatsamfundet i den retskreds, hvor man ønsker at etablere advokatvirksomhed.
  • På bestemte betingelser kan også en advokat fra en anden EU‑medlemsstat eller et EØS‑land i Østrig
    • midlertidigt udøve advokatvirksomhed
    • efter at have aflagt en egnethedsprøve ansøge om at blive optaget på listen over advokater i det kompetente advokatsamfund eller
    • straks etablere sig i Østrig under hjemlandets erhvervsbetegnelse og efter tre års "faktisk og regelmæssig" erhvervsudøvelse i Østrig blive integreret fuldt ud i den østrigske advokatstand.
  • På bestemte betingelser kan også et medlem af et advokatsamfund i et GATS‑land midlertidigt udøve enkelte nøje definerede former for advokatvirksomhed i Østrig.

Advokaternes retlige ansvar

TopTop

  • Disciplinæransvar
    • Advokater, som handler i strid med god advokatskik, kan stilles for det disciplinærudvalg, som er nedsat af det lokale advokatsamfund. Disciplinærudvalget kan som alvorligste sanktion slette den pågældende advokat fra advokatlisten.
    • I anden instans træffer det øverste appel‑ og disciplinærudvalg for advokater og advokatfuldmægtige afgørelse i afdelinger, som består af to højesteretsdommere og to advokater.
  • Derudover har advokaterne naturligvis et straffe‑ og civilretligt ansvar.

5. Notarer

Generelt

  • Notaren løser som en uafhængig og upartisk institution inden for retsplejen forskellige privatretlige opgaver. Notarens hovedopgave ligger i at medvirke ved retshandler og at yde befolkningen juridisk bistand. Notaren opretter offentlige dokumenter, administrerer aktiver for andre, udfærdiger private dokumenter og repræsenterer parter, hovedsagelig inden for den frivillige retspleje ("Außerstreitverfahren"). Derudover fungerer notaren som rettens repræsentant i sager inden for den frivillige retspleje. Specielt behandler notaren arvesager i sin egenskab af "Gerichtskommissär". Notaren skal sørge for, at afdødes aktiver sikres og udleveres til de berettigede. Hertil kræves særligt kendskab til arveret og den frivillige retspleje, og det er også derfor, befolkningen i høj grad anvender notarer i forbindelse med oprettelse af testamenter og i forbindelse med rådgivning og repræsentation i arvesager.
  • Notaren udøver et offentligt hverv, men er ikke tjenestemand. Notaren bærer det økonomiske ansvar ved udøvelsen af sit hverv, men er ikke erhvervsdrivende. Han udøver, hvad der svarer til et liberalt erhverv, men er i sin egenskab af "Gerichtskommissär" et retligt organ.
  • Antallet af notarer og notarkontorer fastsættes af Forbundsjustitsministeriet. Der er i øjeblikket omkring 460 notarer i Østrig.

TopTop

Uddannelse til notar

  • Det tager lang tid at blive notar. Ønsker man efter juridisk kandidateksamen at blive notar, ansøger man om at blive ansat hos en notar, der herefter optager en på listen over notarkandidater. Det er kun muligt at blive optaget på denne liste, som føres af det kompetente notarkammer, hvis man har afsluttet en praktikperiode på ni måneder ved en ret ("Gerichtspraxis") og endnu ikke er fyldt 35. Hvis disse krav er opfyldt, kan optagelse kun nægtes af vægtige grunde, særlig hvis vedkommendes økonomiske forhold ikke er i orden.
  • Som notarkandidat kan man kun have bijob, hvis der gives tilladelse hertil.
  • Notareksamen aflægges i to dele. Den første del kan først aflægges efter en kandidattid på 18 måneder og skal aflægges senest ved udgangen af det femte kandidatår, mens den anden del tidligst kan aflægges efter yderligere et års praktik som notarkandidat og senest skal være aflagt efter ti års kandidattid. For at kunne gå op til notareksamen skal notarkandidaten have deltaget i de obligatoriske uddannelsesforløb, som er fastlagt af notarkammeret.

Udnævnelse til notar

  • Ledige eller nye stillinger som notar skal slås op. Loven (§ 6 i Notariatsordnung), kræver bl.a., at kandidater til notarstillinger
    • skal have østrigsk statsborgerskab
    • skal have juridisk kandidateksamen eller kandidateksamen inden for jura og statskundskab
    • skal have bestået notareksamen og
    • skal have været i praktisk juridisk virksomhed i syv år, heraf mindst tre år som notarkandidat efter bestået notareksamen.
  • Selv om disse grundlæggende krav er opfyldt, har man imidlertid ikke en egentlig ret til at blive udnævnt til notar. Når stillingerne skal besættes, bedømmes og prioriteres ansøgerne af det lokale kompetente notarkammer og derefter af personaleafdelingen i den kompetente ret i første instans og "Oberlandesgericht". Varigheden af den praktiske erfaring har i den forbindelse stor betydning. Notarkammeret og de to personaleafdelinger indstiller hver tre kandidater til Forbundsjustitsministeriet. Ministeriet er ikke bundet af forslagene, men udnævner i praksis kun en af de kandidater, der er blevet indstillet.

    TopTop

  • Ved den første udnævnelse til notar er kandidaterne i øjeblikket i gennemsnit omkring 41 år. Man kan arbejde som notar indtil den 31. januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor man fylder 70. Notarer, der er over 64, kan ikke forflyttes til en anden notarstilling, og det er desuden kun muligt at blive flyttet til en anden stilling, hvis ansøgeren har været i sin tidligere stilling i mindst seks år. En notar kan ikke administrativt forflyttes til en anden notarstilling.

Tilsyn med notarvirksomheden; notarens retlige ansvar

  • Notarer er på grund af deres opgaver, hvor de skal oprette offentlige dokumenter, og fungere som "Gerichtskommissär", underlagt særligt tilsyn. Det er Forbundsjustitsministeriet, retsvæsenet og notarkammeret, der har tilsynspligten.
  • Der gælder særlige disciplinærretlige bestemmelser for notarer.
    • Disciplinærforseelser behandles i første instans af "Oberlandesgericht", der er disciplinærret for notarer, og i anden instans af højesteret som disciplinærret for notarer. I de retsafdelinger, der behandler sagen, skal der også sidde notarer.
    • Disciplinærretten kan som alvorligste sanktion frakende notaren retten til at udøve sit hverv.
    • Mindre forseelser behandles af notarkammeret og som appelsag af det østrigske notarkammers stående udvalg.
  • Ud over disciplinæransvaret har notaren naturligvis også et strafferetligt og civilretligt ansvar.
    • Hvis notaren handler som "Gerichtskommissär", er han som tjenestemand i strafferetlig forstand ansvarlig for de såkaldte "Amtsdelikte", hvorunder særlig embedsmisbrug hører.
    • Notarens civilretlige ansvar afhænger af området: hvis han handler som "Gerichtskommissär", er han ansvarlig på samme måde som dommere og statsadvokater. Der kan altså ikke umiddelbart gøres krav gældende mod ham af parterne, idet parterne må gøre deres krav gældende over for staten. Staten har ved forsæt eller grov uagtsomhed regres mod notaren. Handler notaren ikke som "Gerichtskommissär", er han direkte civilretligt ansvarlig over for parterne.

« Juridiske erhverv - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-08-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige