Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Sverige

Seneste opdatering : 02-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Sverige

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

Retskilder Retskilder
Retskildernes hierarki Retskildernes hierarki
Internationale aftaler Internationale aftaler
Lovgivningsprocessen Lovgivningsprocessen
Ikrafttræden Ikrafttræden
Lovvalgsregler Lovvalgsregler

 

Retskilder

I Sverige består retskilderne primært af retsregler, retspraksis og lovforarbejder.

Den vigtigste retskilde er retsregler. De trykkes og bekendtgøres i lovsamlinger. Ved retsregler sondres der mellem love, bekendtgørelser og forskrifter. Love vedtages af parlamentet (Riksdagen) , bekendtgørelser vedtages af regeringen, og forskrifter meddeles af myndighederne.

Domstolens afgørelser, dvs. retspraksis, spiller en vigtig rolle ved retsanvendelsen. Det gælder særlig afgørelser fra de højeste retsinstanser, dvs. højesteret og den øverste forvaltningsdomstol.

Lovforarbejder, dvs. de tekster, der udarbejdes under lovgivningsprocessen, anvendes også ved retsanvendelsen.

Retsvidenskaben, handelskutymer, praksis mellem parterne og sædvane i øvrigt kan betegnes som supplerende retskilder.

Retskildernes hierarki

De vigtigste retsregler er grundlovene. Sverige har fire grundlove: regeringsformen, successionsordningen, tryckfrihetsförordningen og yttrandefrihetsgrundlagen. De kan kun ændres efter en særlig procedure (se nedenfor). Derefter kommer andre love, bekendtgørelser og forskrifter i den anførte rangorden.

Lovforarbejder og retspraksis er subsidiære retskilder. Forarbejder anvendes som hjælpemiddel ved retsanvendelse. Lovforslag har den højeste placering blandt forarbejderne. Retspraksis har også stor betydning ved retsanvendelse. Jo nyere forarbejderne er, desto større betydning har de. Er lovgivningen gammel, eller er der sket meget på det pågældende retsområde, stiger retspraksis' betydning.

TopTop

Internationale aftaler

Internationale aftaler skal som hovedregel gennemføres i svensk ret for at kunne anvendes af domstolene og andre retshåndhævende organer. En aftale kan gennemføres enten ved at omarbejde den til svensk lov eller ved at vedtage en særlig retsakt, der bestemmer, at aftalen gælder i Sverige.

EU-retten er dog undtaget fra denne regel, idet Sverige har afgivet en del af sin lovgivningsmagt til EU. EU-retten gælder således i en vis grad umiddelbart i Sverige, dvs. uden at der skal vedtages lovgivning. Læs mere i faktabladet om "Retssystem - EU-ret".

Lovgivningsprocessen

Kun parlamentet kan vedtage love. De fleste love bliver til på forslag af regeringen. Lovforslag kan også fremsættes af individuelle parlamentsmedlemmer og -udvalg. Lovgivningen kan desuden ændres på initiativ af politiske partier, interessegrupper, organisationer og enkeltpersoner.

Inden regeringen kan udarbejde et lovforslag, skal spørgsmålet undersøges nærmere. Det kan ske ved at nedsætte et udvalg eller iværksætte en undersøgelse eller ved at lade regeringsembedsmænd undersøge spørgsmålet. Lovforslaget sendes normalt til høring hos en række berørte myndigheder og organisationer, som derved får mulighed for at udtale sig om forslaget. Når høringsfristen er udløbet, behandler regeringen forslaget. De fleste lovforslag sendes til behandling i Lagrådet, som er et organ, der primært består af dommere ved højesteret og den øverste forvaltningsdomstol. Lagrådet gennemgår lovforslaget ud fra en juridisk-teknisk synsvinkel. Dets udtalelse forelægges for regeringen, der på ny behandler forslaget. Resultatet er et forslag, der forelægges for parlamentet. Parlamentet henviser forslaget til udvalgsbehandling. Derefter stemmer parlamentet om, hvorvidt lovforslaget skal vedtages eller ej. Efter behov kan parlamentet ændre det fremsatte forslag. Når parlamentet har truffet afgørelse, skal regeringen udstede og bekendtgøre den nye lov.

TopTop

Regeringen kan i visse tilfælde udstede forskrifter ved bekendtgørelse. Dels har regeringen selv beføjelse til at udstede forskrifter, dels kan parlamentet ved lov bemyndige regeringen til at udstede forskrifter på visse områder. Regeringen har lovgivningskompetence, for så vidt angår forskrifter om gennemførelse af love og forskrifter, der efter grundloven ikke skal udstedes af parlamentet, dog ikke forskrifter, der indebærer pligter for enkeltpersoner. Forskrifter af et vist indhold hører alene under parlamentets kompetence og kan ikke uddelegeres.

En grundlovsændring kræver, at parlamentet vedtager to enslydende beslutninger, og at der i tidsrummet mellem de to beslutninger afholdes parlamentsvalg. Valget skal desuden som hovedregel afholdes mindst ni måneder efter det tidspunkt, hvor sagen blev rejst i parlamentet første gang.

Ikrafttræden

Det er normalt bestemt i en lov, hvornår den træder i kraft. Det sker dog, at ikrafttrædelsen fastsættes ved en særlig såkaldt promulgationslov, eller at regeringen ved lov bemyndiges til at fastsætte ikrafttrædelsesdatoen, hvilket i så fald sker ved en særlig bekendtgørelse.

Ved bekendtgørelser er proceduren mindre omfattende og enklere. Når sagen er behandlet, kan regeringen selv vedtage bekendtgørelsen. Det er bestemt i en bekendtgørelse, hvornår den træder i kraft. Der kræves således ingen særskilt afgørelse om bekendtgørelse heraf.

Lovvalgsregler

Opstår der en lovkonflikt, fastslås det ved hjælp af de generelle fortolkningsprincipper, hvilken regel der har forrang.

  • "lex superior" indebærer, at en regel på et højere niveau har forrang
  • "lex specialis" indebærer, at den mest specialiserede regel har forrang
  • "lex posterior" indebærer, at nyere regler har forrang frem for ældre regler.

Der er også en grundlovsbestemt mulighed for regelkontrol. Finder en domstol eller et andet offentligt organ, at en forskrift fra regeringen eller parlamentet strider imod en bestemmelse i grundloven eller en anden overordnet retsregel, må forskriften ikke anvendes, hvis fejlen er åbenbar (jf. forfatningens kapitel 11, § 14).

Sverige har ingen forfatningsdomstol.



« Retsorden - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-05-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige