Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Slovakiet

Seneste opdatering : 29-08-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Slovakiet

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Retsinstrumenter eller retskilder 1.
2. Andre retskilder 2.
3. Retskildernes hierarki (regelhierarkiet) 3.
4. Overnationale reglers ikrafttræden 4.
5. Myndigheder med ansvar for at udstede regler (lovbestemte organer) 5.
6. Lovgivningsprocessen 6.
6.1. Fremsættelse af lovforslag 6.1.
6.2. Behandling af lovforslag 6.2.
6.3. Afstemning om lovforslag 6.3.
6.4. Underskrift 6.4.
6.5. Kundgørelse 6.5.
7. Nationale retsreglers ikrafttræden 7.
8. Slovakiske lovvalgsregler 8.

 

1. Retsinstrumenter eller retskilder

Udtrykket ’retskilder’ anvendes i tre betydninger:

  1. retskilder i materiel forstand – materielle retskilder
  2. retskilder i epistemologisk forstand – kilder til viden om loven
  3. retskilder i formel forstand – formelle retskilder.

Der sondres traditionelt mellem fire kategorier af retskilder ud fra, hvordan retsreglerne er skabt, og hvor bindende de er:

  1. retssædvane
  2. retspraksis (domstolenes afgørelser)
  3. normative retsakter
  4. normative overenskomster
    • desuden almindelige retsprincipper og sund fornuft
    • samt nyere fagbøger, retslitteratur og ekspertrapporter.

Internationale traktater er nationale retskilder, hvis de er behørigt gennemført i slovakisk ret.

2. Andre retskilder

Sædvaneret - retssædvane

  1. sædvane er historisk set den ældste, oprindelige retskilde
  2. den er en slags bindeled fra almindelig skik og brug og samfundsmæssig selvregulering til lovmæssig regulering
  3. sædvane er en adfærdsregel, der er blevet fulgt så ofte og så længe, at den har fået betydning for folks måde at tænke og handle på og generelt anerkendes af samfundet og staten
  4. en sædvane er kun retligt bindende, hvis den opfylder en række kriterier vedrørende:
    1. tidsfaktoren
    2. universalitet
    3. determinans

i det slovakiske retssystem betragtes retssædvaner kun som gyldige retskilder, hvis de er udtrykkeligt nævnt i en lov (reglerne for godt naboskab er nævnt i den borgerlige lovbog), men det gør dem ikke til en formel retskilde. De får retskraft, fordi de er nævnt i den pågældende lov.

TopTop

Med hensyn til retspraksis har slovakiske retsafgørelser som hovedregel ikke retligt bindende virkning. De betragtes ikke som retskilder. Domstolene lægger imidlertid den slovakiske højesterets afgørelser til grund ved afsigelsen af deres domme. Højesterets afgørelser er dog snarere faktiske end retlige retskilder.

3. Retskildernes hierarki (regelhierarkiet)

Regelhierarkiet er et af de grundlæggende principper i det slovakiske retssystem. Det er i lovmæssig forstand utrolig vigtigt at forstå, hvilken rolle hierarkiet spiller for den lovgivningsmæssige praksis og implementering. Regelhierarkiet handler dog ikke kun om, hvilke regler der rent logisk har forrang frem for andre regler. Hierarkiet vedrører det overordnede spørgsmål om lovlig myndighed og bygger også på et ufravigeligt princip om, at retsforskrifter kun kan udstedes af en instans, som er bemyndiget hertil ved en lov, og som holder sig inden for rammerne af denne lov og af sin egen lovgivningsmæssige kompetence.

Retsforskrifter klassificeres efter deres ”retskraft”. Retskraften knytter sig til det forhold, at nogle retsforskrifter er underordnet andre forskrifter (dvs. en forskrift med større retskraft), eller at en forskrift har hjemmel i en forskrift, som har større retskraft. Når retsforskrifter har forskellig retskraft, må den underordnede forskrift ikke stride mod den overordnede forskrift, hvorimod den overordnede forskrift kan tilsidesætte den underordnede forskrift.

Retsforskrifter kan i forhold til deres retskraft opstilles i følgende rangorden:

A. Primær lovgivning (love)

TopTop

  1. forfatningsmæssige forskrifter (altid primære)
  2. love (primære eller afledt af forfatningsmæssige forskrifter).

B. Sekundær lovgivning (i forhold til love)

  1. regeringsbekendtgørelser – altid sekundære
  2. retsforskrifter udstedt af statslige instanser – altid sekundære
  3. bekendtgørelser udstedt af kommunale og lokale myndigheder (kontorer) – primære eller sekundære
  4. retsforskrifter, der undtagelsesvis udstedes af andre instanser end statslige instanser – altid sekundære.

Når en given regel har forrang i dette hierarki, betyder det grundlæggende, at alle andre retsforskrifter skal baseres på denne regel, og at de skal være forenelige og ikke i modstrid med den. Det resulterer i praksis i, at når en retsforskrift, der er lavere placeret i hierarkiet, strider mod en højere placeret forskrift, er det den højest placerede forskrift, der finder anvendelse.

4. Overnationale reglers ikrafttræden

Generel gennemførelse kræver, at der henvises til den internationale lov i en bestemmelse i en given national retskilde (som oftest forfatningen eller en lov).

Specifik gennemførelse kræver, at der vedtages mindst to retsinstrumenter. Der vil som regel først blive foretaget en afstemning i parlamentet, hvor Den Slovakiske Republiks nationalråd godkender internationale politiske traktater, internationale økonomiske traktater af generel karakter og internationale traktater, der skal gennemføres ved lov. På det næste trin ratificeres internationale traktater af præsidenten, efter at parlamentet har vedtaget dem. Hvis der ikke skal vedtages en lov for at gennemføre den pågældende traktat, benyttes en anden fremgangsmåde, hvor regeringen eller medlemmer af regeringen bekræfter traktaten i stedet for at ratificere den. På det tredje trin kundgøres den ratificerede eller bekræftede internationale traktat i Zbierka zákonov Slovenskej republiky (det slovakiske lovtidende).

TopTop

Forordninger er generelt bindende normative retsregler.

  • de har forrang for nationale love og skal ikke gennemføres i national ret
  • de træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i dem, eller
  • de træder i kraft 20 dage efter deres offentliggørelse, såfremt der ikke er fastsat et andet tidspunkt
  • de er bindende fra det tidspunkt, hvor de offentliggøres i EU-Tidende.

Direktiver er kun bindende med hensyn til de mål, de sigter mod.

Beslutninger er særlige retsregler, som kun er bindende for dem, de angiver at være rettet til. De træder i kraft på det tidspunkt, der er anført i dem, eller 20 dage efter deres offentliggørelse, såfremt et andet tidspunkt ikke er fastsat.

Henstillinger og udtalelser er ikke retligt bindende.

5. Myndigheder med ansvar for at udstede regler (lovbestemte organer)

Den Slovakiske Republiks nationalråd – forfatningen, forfatningsmæssige forskrifter, love, internationale traktater, der går forud for love, internationale traktater med samme retsvirkning som love

Den Slovakiske Republiks regering - regeringsbekendtgørelser

Ministerier og andre statslige instanser – anordninger, erklæringer og foranstaltninger

Kommuner og bymyndigheder – generelt bindende bekendtgørelser

Den Slovakiske Republiks borgere (stemmeberettigede) – resultaterne af en folkeafstemning, der har retsvirkning som en forfatningsmæssig forskrift, resultaterne af en folkeafstemning, der har retsvirkning som en lov

TopTop

Indbyggerne i en kommune eller en by – resultaterne af en lokal folkeafstemning, der har retsvirkning som en generelt bindende bekendtgørelse

Kommuner og bymyndigheder samt lokale statslige organer – generelt bindende bekendtgørelser

6. Lovgivningsprocessen

Trin i lovgivningsprocessen

  1. Lovforslaget fremsættes
  2. Lovforslaget behandles
  3. Der stemmes om (tages stilling til) forslaget
  4. Det vedtagne lovforslag underskrives
  5. Den normative retsregel kundgøres (offentliggøres)
6.1. Fremsættelse af lovforslag

I henhold til § 87, stk. 1, i lov nr. 460/1992 (den slovakiske forfatning) kan lovforslag fremsættes af:

  1. udvalgene i Den Slovakiske Republiks nationalråd
  2. medlemmer af parlamentet
  3. Den Slovakiske Republiks regering

Lovforslagene opdeles i afsnit ledsaget af en begrundelse.

6.2. Behandling af lovforslag

Ifølge forretningsordenen for Den Slovakiske Republiks nationalråd (lov nr. 350/1996) skal lovforslag behandles tre gange.

Førstebehandlingen er en generel debat om indholdet af eller ”tankegangen” i den foreslåede lov. Det er ikke muligt at foreslå ændringer eller tilføjelser i denne fase.

Ved andenbehandlingen drøftes lovforslaget i de nationalrådsudvalg, som det er henvist til. Alle lovforslag skal fremlægges for forfatningsudvalget, som vurderer, om de er forenelige med den slovakiske forfatning, de forfatningsmæssige forskrifter, de internationale traktater, Den Slovakiske Republik er bundet af, de nationale love og EU’s lovgivning. Ved andenbehandlingen kan der fremsættes forslag til ændringer og tilføjelser. Der stemmes herom, når udvalgene har afsluttet deres drøftelser. Det er vigtigt at få klarhed over de forskellige synspunkter, før lovforslaget drøftes i nationalrådet. Denne opgave varetages af koordineringsudvalget, som herefter godkender udvalgenes fælles betænkning ved en særlig beslutning. Betænkningen danner grundlag for debatten i nationalrådet og afstemningen om forslaget ved andenbehandlingen.

TopTop

Tredjebehandlingen omhandler kun de bestemmelser i lovforslaget, som der blev godkendt ændringer eller tilføjelser til under andenbehandlingen. Ved tredjebehandlingen kan parlamentsmedlemmerne kun komme med forslag til rettelser af lovgivningsmæssige formuleringsfejl samt grammatik- og stavefejl. Forslag til ændringer eller tilføjelser med henblik på at udbedre eventuelle andre fejl skal fremsættes af mindst 30 parlamentsmedlemmer. Når drøftelserne er afsluttet, stemmes der om forslaget i sin helhed.

6.3. Afstemning om lovforslag
  • Det er kun muligt at vedtage eller ændre forfatningen eller enkelte paragraffer heri med kvalificeret flertal, hvilket svarer til tre femtedele af alle nationalrådets medlemmer.
  • For at en lov kan vedtages, skal mindst halvdelen af de tilstedeværende medlemmer stemme for den.
  • Nationalrådet er beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af dets medlemmer er fremmødt.
6.4. Underskrift
  • Når lovforslaget er vedtaget, underskrives det af:
    1. Den Slovakiske Republiks præsident
    2. nationalrådets formand
    3. premierministeren.
  • Hensigten er på dette trin i proceduren at kontrollere det vedtagne lovforslags indhold, formelle rigtighed og endelige udformning. Disse højest placerede embedspersoner bekræfter lovens ordlyd med deres underskrift.
  • Præsidenten har ret til at nedlægge et såkaldt suspensivt veto og nægte at underskrive en vedtaget lov som følge af indholdsmæssige fejl. Han forsyner den vedtagne lov med sine bemærkninger og sender den tilbage til nationalrådet til fornyet debat. Den returnerede lov underlægges anden- og tredjebehandling, for så vidt angår præsidentens bemærkninger. Nationalrådet har i denne forbindelse mulighed for – men ikke pligt til – at tage præsidentens bemærkninger i betragtning. Nationalrådet kan underkende det suspensive veto ved at stemme om loven igen. I så fald skal loven kundgøres, men præsidenten behøver ikke at underskrive den.
6.5. Kundgørelse
  • er sidste trin i lovgivningsprocessen
  • retsforskrifter, der gælder på nationalt plan, offentliggøres formelt i Den Slovakiske Republiks Zbierka zákonov (lovtidende). Det er det slovakiske justitsministerium, der sørger for offentliggørelsen.

7. Nationale retsreglers ikrafttræden

Retsforskrifter, der gælder på nationalt plan, offentliggøres formelt i Den Slovakiske Republiks Zbierka zákonov (lovtidende). Det er det slovakiske justitsministerium, der sørger for offentliggørelsen.  Normative retsregler træder i kraft, så snart de er offentliggjort.

TopTop

Da lokale retsforskrifter anvendes i et mere begrænset område, slås de op på en officiel opslagstavle i en periode på typisk 15 dage.

8. Slovakiske lovvalgsregler

  • Normative regler med begrænset retskraft må ikke være i modstrid med normative regler, der har større retskraft.
  • Det er kun muligt at ophæve eller ændre en normativ regel ved en normativ regel, som har tilsvarende eller større retskraft.

I tilfælde af uoverensstemmelser mellem retsregler, der har samme retskraft, anvendes ifølge juridisk praksis princippet om, at en nyere regel ophæver eller ændrer en ældre regel, og princippet, om at en særregel ophæver eller ændrer en generel regel.

Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstol overvåger og efterprøver, om:

  1. love er forenelige med forfatningen og de forfatningsmæssige forskrifter
  2. regeringsbekendtgørelser, ministeriers og andre statslige instansers generelt bindende retsforskrifter er forenelige med forfatningen, de forfatningsmæssige forskrifter og lovene
  3. lokale myndigheders generelt bindende bekendtgørelser er forenelige med forfatningen og lovene
  4. lokale statslige organers generelt bindende retsforskrifter er forenelige med forfatningen, lovene og andre generelt bindende retsforskrifter
  5. generelt bindende retsforskrifter er forenelige med internationale traktater, der er kundgjort som anført i reglerne om kundgørelse af love.

Hvis forfatningsdomstolen fastslår, at der uoverensstemmelse mellem retsforskrifterne, sættes forskrifterne eller de relevante dele heraf eller regler heri ud af kraft. Undlader de organer, der har udstedt forskrifterne, at bringe dem i overensstemmelse med de relevante overordnede retsregler inden for den lovbestemte tidsfrist regnet fra domstolens afgørelse, sættes forskrifterne eller de relevante dele heraf eller regler heri ud af kraft.

« Retsorden - Generelle oplysninger | Slovakiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-08-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige