Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Nederlandene

Seneste opdatering : 30-03-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Nederlandene

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Retsinstrumenter eller retskilder 1.
2. Andre retskilder 2.
3. Retskildernes hierarki 3.
4. Internationale reglers ikrafttræden 4.
5. Myndigheder med ansvar for at udstede regler 5.
6. Lovgivningsprocessen 6.
7. Nationale reglers ikrafttræden 7.
8. Lovvalgsregler 8.

 

1. Retsinstrumenter eller retskilder

Grondwet (Nederlandenes grundlov) fastsætter rammerne for den nederlandske stats organisation og er hjemmel for vedtagelse af lovgivning.

Traktater mellem Nederlandene og andre stater er en vigtig retskilde. Ifølge grundlovens artikel 93 kan traktatbestemmelser og bestemmelser i afgørelser truffet af internationale institutioner have direkte virkning i det nederlandske retssystem, og i så fald har de forrang for nederlandsk lov. Lovbestemmelser, der gælder i Nederlandene, finder derfor ikke anvendelse, hvis de er i strid med sådanne regler. Bestemmelser, der er vedtaget på EU-plan, og som er fastsat i traktater, forordninger og direktiver, er derfor en vigtig retskilde i Nederlandene.

Forholdet mellem de tre dele, der tilsammen udgør riget (Nederlandene og de to oversøiske territorier, De Nederlandske Antiller og Aruba), er reguleret i Statuut voor het Koninkrijk der Nederlanden.

Love udarbejdes på nationalt plan.

Centralregeringen kan, når den er bemyndiget hertil ved lov, fastsætte (yderligere) regler i algemene maatregelen van bestuur (generelle forvaltningsforskrifter) og i ministeriële regelingen (ministerielle bekendtgørelser). Det er også muligt at fastsætte zelfstandige algemene maatregelen van bestuur (uafhængige generelle forvaltningsforskrifter) (uden hjemmel i en bestemt lov), men de kan ikke håndhæves ved hjælp af en strafferetlig bestemmelse.

Lavere offentligretlige organer (provinser, kommuner og vandløbsmyndigheder) har ifølge grundloven kompetence til at udstede regler.

2. Andre retskilder

De generelle retsgrundsætninger har betydning for forvaltningen og retspraksis. Der henvises i visse tilfælde til dem i loven, f.eks. rimeligheds- og billighedsprincippet i Burgerlijk Wetboek (den borgerlige lovbog). Domstolene kan også lægge generelle retsgrundsætninger til grund, når de træffer afgørelse.

TopTop

En anden retskilde er sædvaneret. Sædvaneret er i princippet kun relevant, når loven udtrykkeligt henviser hertil, men også her gælder det, at domstolene kan tage hensyn til sædvaneret, når de træffer afgørelse, hvis der foreligger en konflikt. Sædvaneret kan ikke anvendes som retskilde ved vurderingen af, om der foreligger en strafbar handling (grundlovens artikel 16).

Retspraksis er også en retskilde, da dommes betydning rækker ud over den konkrete sag, der danner grundlag for dommen. Afgørelser truffet af højere instanser er vejledende. Afgørelser truffet af Hoge Raad (højesteret) er særlig vigtige, da det er højesterets opgave at fremme ensartethed på retsområdet. Lavere instanser skal derfor, når de træffer afgørelse i nye sager, lægge afgørelser truffet af højesteret til grund.

3. Retskildernes hierarki

Ifølge grundlovens artikel 94 er visse internationale retsregler højest placeret i hierarkiet: Lovbestemmelser, der er uforenelige med disse regler, er uden virkning. EU-retten går forud for national ret. Derefter kommer Statuut voor het Koninkrijk der Nederlanden, grundloven og almindelige love. De har forrang for andre bestemmelser. Almindelige love vedtages i fællesskab af regeringen og Staten-Generaal (det folkevalgte parlament).

Det er bestemt, at en lov helt eller delvist kun kan miste sin virkning som følge af en nyere lov. Derudover gælder den generelle fortolkningsregel, at en specialregel går forud for en generel regel.

TopTop

I den kontinentale tradition har love som retskilde forrang for retspraksis.

4. Internationale reglers ikrafttræden

Traktater skal godkendes af parlamentet. Godkendelsen kan gives stiltiende eller udtrykkeligt. Traktater, som indeholder bestemmelser, der ikke er i overensstemmelse med grundloven, kræver udtrykkelig godkendelse med to tredjedeles flertal.

Traktater offentliggøres i Traktatenblad (Nederlandenes traktattidende). De anses for bekendtgjort i hele riget fra den første dag i den anden kalendermåned efter datoen for offentliggørelsen af det tidende, de blev bekendtgjort i. Det er reguleret i Rijkswet goedkeuring en bekendmaking verdragen af 7. juli 1994.

For så vidt angår EU-retsakter, har forordninger i sagens natur direkte virkning i det nationale retssystem. Andre EU-retsakter som f.eks. direktiver er rettet til medlemsstaterne og skal gennemføres og anvendes i national ret. EU-retten gennemføres på alle nationale reguleringsniveauer. Alt efter niveauet og sagsområdet gennemføres de således i love, generelle forvaltningsforskrifter eller ministerielle bekendtgørelser.

5. Myndigheder med ansvar for at udstede regler

Regeringen forhandler traktater og internationale aftaler. Traktater får dog først bindende virkning for riget, når de er godkendt af parlamentet.

Hovedreglen er, at væsentlige regler, som har bindende virkning for borgerne, i hovedtræk fastsættes ved lov. Love (herunder grundloven) vedtages i fællesskab af regeringen (dvs. kongen og ministrene) og parlamentet.

TopTop

Regeringen kan udstede generelle forvaltningsforskrifter. Det sker i reglen uden parlamentets medvirken, medmindre Tweede Kamer (andetkammeret) får forelagt generelle forvaltningsforskrifter til godkendelse og dermed får mulighed for at udøve en vis kontrol.

De enkelte ministre kan udstede ministerielle bekendtgørelser. Ministrene står også i dette tilfælde til ansvar over for parlamentet.

Forskrifter fra lavere offentligretlige instanser vedtages af de folkevalgte på de pågældende niveauer (provinserne, kommunalrådene og den valgte bestyrelse for vandløbsmyndighederne).

6. Lovgivningsprocessen

Grundloven indeholder ingen bestemmelser om en "lovgivende myndighed". Love bliver til ved fælles afgørelse truffet af regeringen og parlamentet. Lovforslag kan fremsættes af regeringen eller parlamentets andetkammer. Raad van State (statsrådet) afgiver udtalelse om lovforslag og om generelle forvaltningsforskrifter. Andre interessegrupper høres normalt også ved udarbejdelsen af lovforslag. Andetkammeret har ret til at ændre et forslag. Normalt vedtager ministerrådet lovforslag, hvorefter det sender dem til statsrådet til udtalelse. Regeringen afgiver udtalelse i form af en betænkning. Derefter sender regeringen lovforslaget – med eventuelle ændringer – til andetkammeret ved kongelig bekendtgørelse. Lovforslaget kan ændres under behandlingen i andetkammeret. Efter at forslaget er vedtaget af andetkammeret, behandles det i førstekammeret. Lovforslaget kan ikke ændres på dette stadium, dvs. førstekammeret kan kun vedtage eller forkaste det. Efter at forslaget er vedtaget af førstekammeret, stadfæstes det af statsoverhovedet, og det bliver dermed til lov.

TopTop

7. Nationale reglers ikrafttræden

Love underskrives af kongen og stadfæstes af den ansvarlige minister. For at træde i kraft skal love offentliggøres i Staatsblad (lovtidende), jf. grundlovens artikel 88. Det er justitsministeren, der har ansvaret for offentliggørelsen. Det fremgår normalt af selve loven, hvornår den træder i kraft.

Generelle forvaltningsforskrifter træder også først i kraft, efter at de er offentliggjort i lovtidende. Ministerielle bekendtgørelser offentliggøres i Nederlandsche Staatscourant (Nederlandenes statstidende).

Provinsielle og kommunale regler får først bindende virkning, når de er bekendtgjort (se f.eks. artikel 139 i Gemeentewet, Nederlandenes kommunallov).

8. Lovvalgsregler

Alle love og generelle forvaltningsforskrifter behandles på udkaststadiet først af justitsministeriet, der bl.a. kontrollerer, at de er lovlige (overensstemmelse med regler på højere niveau) og forenelige med andre regler. Statsrådet vurderer også disse to forhold i sin udtalelse.

Der findes ingen andre regler om lovkonflikt end de ovennævnte (en regel på et højere niveau går forud for en regel på et lavere niveau, nyere regler går forud for ældre regler, og en specialregel går forud for en generel regel). Domstolene kan ikke prøve loven i forhold til grundloven, men dog i forhold til internationale retsregler. Fastslås det, at der er en lovkonflikt, skal domstolene finde en løsning i konkrete sager. Det kan også være en anledning for regeringen til at foreslå en ændring af loven.

Regler – og afgørelser i øvrigt – fra lavere offentligretlige instanser (f.eks. provinser, kommuner og vandløbsmyndigheder) kan ophæves af højere offentlige instanser som f.eks. Kroon (kronen) med den begrundelse, at de er i strid med loven eller almene hensyn. Domstolene kan også erklære sådanne regler for ikke bindende

« Retsorden - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-03-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige