Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Litauen

Seneste opdatering : 16-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Litauen

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Retskilder eller retsakter, der fastsætter retsregler 1.
2. Andre retskilder 2.
3. Retskildernes hierarki 3.
4. Gennemførelse af internationale forpligtelser i Litauen 4.
5. De forskellige myndigheder, der har beføjelse til at vedtage retsregler 5.
6. Proceduren for vedtagelse af disse retsregler 6.
7. Nationale retsreglers ikrafttrædelse 7.
8. Midler til løsning af konflikter, der kan opstå mellem forskellige retsregler 8.

 

1. Retskilder eller retsakter, der fastsætter retsregler

Retskilder er det officielle middel, hvorved retsregler udtrykkes og konsolideres.

Retsakt - et officielt skriftligt dokument, der vedtages af kompetente statsinstitutioner, og som konsoliderer og forklarer retsregler eller specificerer, på hvilket grundlag retsreglerne anvendes i hvert enkelt tilfælde. I det følgende opregnes de forskellige typer retsakter alt efter arten af de retlige oplysninger, der er fastlagt i dem:

  1. Regulerende retsakter - beslutninger truffet af statsinstitutioner i skriftlig form, som fastsætter, ændrer eller ophæver bestemmelser af generel art, som finder anvendelse på ikke nærmere angivne fysiske og juridiske personer, og som er godkendt af staten. Regulerende retsakter inddeles i to grupper:
    • Love - retsakter, der har den største retskraft og vedtages af Republikken Litauens parlament (Seimas) eller ved folkeafstemning, og som fastsætter generelle retsregler med sigte på at regulere de vigtigste mellemmenneskelige relationer. Disse har den største retskraft. En lov betragtes som en fundamental retskilde.
    • Sekundære retsakter - regulerende retsakter, der er vedtaget med hjemmel i love til iværksættelse og gennemførelse af disse. Sekundære retsakter må ikke være i strid med en lov. En sekundær retsakt kan tage følgende former:
      • resolutioner vedtaget af Seimas (Litauens parlament)
      • regeringsresolutioner
      • ministerdepartementers instrukser og bekendtgørelser
      • resolutioner og beslutninger vedtaget af lokale myndigheder og administrative institutioner
      • diverse.
  2. Fortolkende retsakter vedtages med henblik på at fortolke betydningen af og substansen i gældende retsregler. De vedtages af de institutioner, der er ansvarlige for at fortolke de pågældende retsregler.
  3. Individuelle gennemførelsesretsakter er et middel, hvormed retsregler, der er fastsat i lovgivningen, gennemføres. Individuelle retsakter har retsvirkninger svarende til regulerende retsakter, men de har ikke status som retskilder, eftersom de ikke fastsætter alment gældende regler af generel art, og de bestemmelser, der indgår i dem, er møntet på specifikke personer i specifikke tilfælde og anvendes kun en gang, dvs. de er kun gyldige, indtil de sociale omstændigheder, de vedrører, ikke længere eksisterer (udnævnelse til en stilling, advarsel, tildeling af pension osv.).

2. Andre retskilder

Ud over regulerende retsakter klassificeres også følgende som primære retskilder:

TopTop

  • Generelle retsprincipper (principperne om god tro, billighed, individuelt ansvar, proportionalitet) betragtes som en integrerende del af det litauiske retssystem og anvendes både som grundlag for at fortolke retsakter og til at udfylde retlige lakuner. Desuden udgør almindeligt anerkendte internationale retsprincipper i henhold til § 135, stk. 1, i den litauiske forfatning også en del af det litauiske retssystem, og de litauiske domstole er derfor forpligtede til at anvende og følge disse principper.
  • Hævdvundne regler - det drejer sig om adfærdsregler, der godkendt af staten, og som har fået officiel status som følge af gentagen og varig anvendelse. I den litauiske borgerlige lovbog fastsættes det, at sådanne hævdregler er en direkte retskilde. En hævdregel kan anvendes, hvor en lov eller en traktat direkte specificerer, at den skal anvendes, eller hvor der er en retlig lakune. En hævdregel, som er i modstrid med generelle retsprincipper eller præceptive retsregler finder ikke anvendelse.

Følgende anerkendes som afledte retskilder:

  • Præcedens - en dom afsagt af en domstol i en given sag kan danne præcedens, når f.eks. en domstol på samme eller lavere niveau skal afsige en tilsvarende dom i en lignende sag. I det litauiske retssystem anvendes præcedens i vid udstrækning med konsultativt formål.
  • Retslære.

3. Retskildernes hierarki

Det retlige hierarki er et trinvist system, der består af en række over- og underordnelsesforhold. Det angiver placering, betydning og rangfølge for en retsakt afhængigt af den lovgivende institutions rolle, betydning, forfatningsmæssige myndighed og kompetence. Dette hierarki bygger på en differentiering af retskraften: en retsakt, der har fået tildelt en lavere position i hierarkiet, må ikke være i strid med en retsakt, der indtager en højere plads i det hierarkiske system. Der er fastlagt følgende retshierarki i det litauiske retssystem:

TopTop

  • Forfatningen - denne retsakt har den største retskraft og er grundlaget for fastlæggelse og anvendelse af lovgivningen, idet den fastsætter offentlige procedurer, forholdet mellem de statslige myndigheder og offentligheden samt de organisatoriske principper for den politiske regeringsførelse. Ingen lov eller anden retsakt må være i strid med forfatningen.
  • Forfatningslove - disse regulerer særlig væsentlige retlige forhold, vedtages i overensstemmelse med særlige procedurer og indgår som en fast bestanddel af forfatningen.
  • Internationale traktater ratificeret af Seimas - det drejer sig om internationale traktater, der er indgået på Republikken Litauens vegne, og som ikke er i strid med den litauiske forfatning og er ratificeret af Seimas.
  • Kodificerede love (lovbøger) - det drejer sig om sammenhængende, retligt integrerede love, der er internt harmoniseret på grundlag af et ensartet koncept, og som er defineret ved deres høje grad af reguleringsmæssig sammenfatning. De skaber en sammenhængende regulering af visse områder af de samfundsmæssige relationer (f.eks. den borgerlige lovbog, den civile retsplejelov, strafferetsplejeloven, arbejdslovgivningen osv.).
  • Almindelige love - som vedtages på grundlag af forfatningen, forfatningslove og ratificerede internationale traktater under hensyntagen til de reguleringskrav, der opstår i offentlig sammenhæng.
  • Sekundære retsakter (se spørgsmål nr. 1).

4. Gennemførelse af internationale forpligtelser i Litauen

I henhold til den litauiske forfatning er kun offentliggjorte love gyldige. Litauiske traktater, der er trådt i kraft, skal derfor gennemføres i Litauen. Undladelse af at overholde og/eller gennemføre en international traktat, som er trådt i kraft, kan ikke retfærdiggøres med henvisning til indenlandske (nationale) lovgivningsbestemmelser. I henhold til den litauiske forfatning er internationale trakter, der er ratificeret af Seimas, bestanddele af det litauiske retssystem, hvorfor internationale traktater, der er ratificeret i Litauen, kan finde direkte anvendelse, ligesom det er tilfældet i mange andre europæiske lande.

TopTop

I henhold til loven om Republikken Litauens internationale traktater og visse andre nationale love har ratificerede internationale traktater forrang, når der er en konflikt mellem nationale love og sådanne traktater. Hvis visse forhold er reguleret på tilsvarende måde i en international multilateral eller bilateral traktat, er det således snarere bestemmelserne i traktaten end bestemmelserne i den indenlandske (nationale) lov, der skal anvendes. Hvis et bestemt spørgsmål imidlertid reguleres ved en bilateral og en multilateral traktat, har den bilaterale traktat forrang. Det skal dog bemærkes, at hvis et bestemt spørgsmål er reguleret både i en bilateral traktat mellem Republikken Litauen og EU-landene og i EU-lovgivningen, er det EU-lovgivningen, der har forrang.

Internationale konventioner, som Litauen er medunderskriver af, skal fortolkes og anvendes af de litauiske domstole under hensyntagen til udenlandsk retspraksis.

EU-lovgivning

Eftersom forordninger finder direkte anvendelse, skal der ikke vedtages nogen særlige love eller anden lovgivning om gennemførelsen af dem.

Direktiver finder ikke direkte anvendelse i medlemsstaterne; de fastslår derfor kun forpligtelser, for så vidt de er nødvendige for at nå de mål, der er fastlagt i et givet direktiv, hvorved de nationale organer frit vælger midler og foranstaltninger til deres gennemførelse.

5. De forskellige myndigheder, der har beføjelse til at vedtage retsregler

Seimas er den eneste institution, der har beføjelse til at vedtage love. Alle andre retsakter, der vedtages af statslige myndigheder, skal være i overensstemmelse med den litauiske forfatning og andre love.

TopTop

Anden regulerende lovgivning kan vedtages af:

  1. Seimas (resolutioner)
  2. Præsidenten (dekreter)
  3. Regeringen (resolutioner)
  4. Ministerier og andre regeringsinstitutioner (bekendtgørelser)
  5. Regionale myndighedspersoner (bekendtgørelser)
  6. Lokale myndigheder (beslutninger, bekendtgørelser)

6. Proceduren for vedtagelse af disse retsregler

Internationale traktater

Seimas ratificerer Litauens internationale traktater ved lov. Litauens præsident forelægger på eget initiativ eller efter forslag fra regeringen internationale traktater for Seimas med henblik på ratificering.

Litauens internationale traktater, der ikke er omfattet af en ratifikationsprocedure i henhold til den litauiske forfatning, loven om Republikkens Litauens internationale traktater eller traktaten selv, vedtages ved en beslutning truffet af den litauiske regering. Det ministerium, der er ansvarlig for gennemførelsen af en given international traktat, samarbejder med udenrigsministeriet om at fremlægge traktaten til godkendelse af den litauiske regering.

Love

Proceduren for udstedelse af love består af følgende faser:

  1. Gennemførelse af et initiativ til at udstede en lov
  2. Registrering og gennemgang af lovforslaget i parlamentsudvalg
  3. Gennemgang af lovforslaget under en parlamentssamling
  4. Vedtagelse af loven
  5. Undertegnelse og kundgørelse af loven.

Medlemmer af Seimas, præsidenten og regeringen har ret til at forelægge lovforslag for Seimas. Seimas er forpligtet til at drøfte ethvert lovforslag, der forelægges Seimas af 50 000 stemmeberettigede vælgere. Forslag om at ændre eller supplere Litauens forfatning skal forelægges for Seimas af en gruppe bestående af mindst en fjerdedel af medlemmerne af Seimas eller mindst 300 000 stemmeberettigede vælgere. Lovforslag offentliggøres i publikationerne "Seimo kronika" og "Valstybės žinios".

TopTop

Under samlingerne i Seimas drøftes hensigtsmæssigheden og udformningen samt de fundamentale bestemmelser og principper i et givet lovforslag, og alle de ændringer og tilføjelser fra personer, der er berettigede til at tage initiativ til lovgivning, som har fundet tilslutning i det relevante udvalg, forelægges sammen med eventuelle ændringer af lovforslag, der foreslås af præsidenten, regeringen eller et medlem af Seimas, og som er godkendt af udvalget.

En lov betragtes som vedtaget, når et flertal af de medlemmer af Seimas, der deltager i en samling, har stemt for loven. Republikken Litauens forfatningslove vedtages, når mere end halvdelen af medlemmerne af Seimas stemmer for loven, og kan ændres, hvis mindst tre femtedele af alle medlemmer af Seimas stemmer for ændringen.

Senest ti dage efter at have modtaget en lov, der er vedtaget af Seimas, undertegner præsidenten loven og kundgør den officielt, eller han/hun sender den tilbage til Seimas med en begrundet anmodning om fornyet behandling. Hvis præsidenten undlader at undertegne eller sende en af Seimas vedtagen lov tilbage inden for den fastsatte frist, træder loven i kraft ved sin undertegnelse og officielle kundgørelse af formanden for Seimas. En lov, der har gennemgået en ny behandling i Seimas, betragtes som værende vedtaget, hvis eventuelle ændringer og tilføjelser, der er foreslået af præsidenten, vedtages, eller hvis mindst tre femtedel af alle medlemmer af Seimas stemmer for, når der er tale om en forfatningslov.

Ændringer af forfatningen, der opstår som følge af andre bestemmelser i forfatningen, skal drøftes, og der afholdes to afstemningsrunder i Seimas. Der skal være et interval på mindst tre måneder mellem de to afstemningsrunder. Et lovforslag om ændringer af forfatningen betragtes som værende vedtaget af Seimas, hvis mindst to tredjedel af alle medlemmer af Seimas har stemt for i hver afstemningsrunde. Der skal gå mindst et år, før eventuelle ændringer af forfatningen, som ikke er blevet vedtaget, kan genfremsættes for Seimas.

TopTop

7. Nationale retsreglers ikrafttrædelse

Det fastsættes i forfatningens artikel 7, at kun love, der er offentliggjort, er gyldige. Love og andre retsakter kundgøres officielt i publikationen "Valstybės žinios".

Republikken Litauens love træder i kraft efter deres undertegnelse og præsidentens kundgørelse i "Valstybės žiniose", medmindre der er fastsat en senere dato for ikrafttrædelsen i den pågældende lov.

En lov om ændring af forfatningen, der er vedtaget ved folkeafstemning, kan tidligst træde i kraft en måned efter datoen for den folkeafstemning, hvormed loven blev vedtaget.

Retsakter, der vedtages af Seimas, undtagen love, præsidentdekreter, regeringsresolutioner, bekendtgørelser fra ministerier eller regeringen, andre regulerende retsakter, der udstedes af de øverste ansvarlige for statsmyndigheder og kollegiale organer, træder i kraft dagen efter deres offentliggørelse i "Valstybės žiniose", undtagen når den pågældende retsakt fastlægger andre procedurer for ikrafttrædelsen.

Regulerende retsakter, der vedtages af repræsentative organer eller gennemførelsesorganer under de lokale myndigheder, træder i kraft dagen efter deres offentliggørelse i den lokale presse eller dagen efter den officielle meddelelse om deres vedtagelse på den lokale myndigheds netsted, undtagen hvis den pågældende retsakt fastsætter en senere dato for ikrafttrædelsen.

8. Midler til løsning af konflikter, der kan opstå mellem forskellige retsregler

Hvis en ratificeret litauisk international traktat, som er trådt i kraft, indeholder bestemmelser, der er i konflikt med bestemmelserne i litauiske love eller andre retsakter, som var gældende på det tidspunkt, hvor traktaten blev indgået, eller som er trådt i kraft efter traktatens ikrafttræden, finder bestemmelserne i den litauiske internationale traktat anvendelse.

TopTop

Enhver lov eller anden retsakt, der er i konflikt med forfatningen, er ugyldig.

Forfatningsdomstolen træffer afgørelse om, hvorvidt love eller andre retsakter vedtaget af Seimas er i strid med forfatningen, og om retsakter udstedt af præsidenten eller regeringen er i strid med forfatningen eller en lov. Litauiske love eller andre retsakter vedtaget af Seimas eller udstedt af præsidenten eller regeringen finder ikke længere anvendelse fra den dag, hvor forfatningsdomstolens kendelse om, at den pågældende retsakt er i strid med den litauiske forfatning, officielt er offentliggjort. Forfatningsdomstolens kendelser om spørgsmål, for hvilke den er tillagt kompetence i forfatningen, er endelige og kan ikke appelleres.

Forfatningsdomstolen afgiver også udtalelse om, hvorvidt en given litauisk international traktat er i strid med forfatningen. Den endelige afgørelse træffes af Seimas på grundlag af forfatningsdomstolens udtalelse om den internationale traktat.

Hvis der i en sag ved en anden domstol end forfatningsdomstolen opstår spørgsmål om foreneligheden af en regulerende retsakt med forfatningen eller med anden gældende lovgivning, og hvis en domstol fastslår, at denne regulerende lovgivning eller en del heraf er i strid med en lov eller en regeringsretsakt, er domstolen ikke forpligtet til at tage hensyn til denne retsakt, når den afsiger sin dom. Almindelige domstole har ret til at suspendere sagsbehandlingen og træffe beslutning om at henvise sagen til forvaltningsdomstole og anmode om en undersøgelse af, om en given retsakt eller en del deraf er forenelig med en lov eller en regeringsretsakt. En regulerende retsakt (eller en del deraf) betragtes som værende ophævet og finder normalt ikke længere anvendelse fra den dag, hvor en gyldig kendelse afsagt af en forvaltningsdomstol om, at den (eller en del af den) er ulovlig, er blevet officielt kundgjort.

« Retsorden - Generelle oplysninger | Litauen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige