Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Irland

Seneste opdatering : 20-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Irland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Retsinstrumenter eller retskilder 1.
1.1. Nationale retskilder 1.1.
1.2. EU-ret 1.2.
1.3. Internationale retskilder 1.3.
2. Andre retskilder 2.
3. Retskildernes hierarki 3.
4. Overnationale og internationale reglers ikrafttræden 4.
5. Myndigheder med ansvar for at udstede regler 5.
6. Lovgivningsprocessen 6.
7. Nationale reglers ikrafttræden 7.
8. Lovvalgsregler 8.

 

1. Retsinstrumenter eller retskilder

1.1. Nationale retskilder

Irlands forfatning (Bunreacht na hÉireann) udgør landets grundlæggende retskilde. Den indeholder bestemmelser om institutionerne og statsapparatet og sikrer adskillelsen af den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Den sikrer også de grundlæggende rettigheder, som domstolene fortolker strengt og indgående.

Den primære ret består af retsakter vedtaget af det irske parlament (Oireachtas), der består af Irlands præsident, Overhuset (Seanad Éireann) og Underhuset (Dáil Éireann). Den primære ret kan opdeles i retsakter med henblik på at ændre forfatningen, som skal godkendes af befolkningen ved folkeafstemning, inden de kan træde i kraft, generelle offentligretlige forskrifter (Public General Acts), der finder generel anvendelse, og privatretlige forskrifter, der vedrører særlige enkeltpersoners eller grupper af enkeltpersoners adfærd.

Ved hjælp af afledt ret kan det irske parlament delegere lovgivningsbeføjelser til en minister eller en særlig myndighed. Beføjelsen til at fastsætte delegerede lovgivningsbestemmelser skal udtrykkeligt fremgå af den primære lovgivning, og der gælder strenge betingelser herfor - de principper og politikker, der skal gennemføres, skal klart og utvetydigt være fastsat i basisloven og strengt følges af den myndighed, der fastsætter afledte retsbestemmelser. "Statutory instruments" er den mest almindelige form for afledt ret, men den kan også have form af "regulations", "orders", "rules", "schemes" eller "bye-laws" (forskellige former for bekendtgørelser, lokale vedtægter m.m.)

TopTop

I medfør af forfatningens artikel 50 er love fra før 1922 vedrørende Irland (f.eks. retsakter vedtaget af det britiske parlament) og foranstaltninger vedtaget af den frie irske stat (1922-1937), der ikke er i strid med forfatningen, fortsat i kraft.

Det irske retssystem er et såkaldt "common law"-system, dvs. at domstolenes retspraksis udgør en væsentlig retskilde. I henhold til præjudikatslæren (stare decisis) skal en domstol følge de afgørelser, der er truffet i tidligere sager, navnlig afgørelser ved højere retsinstanser. Der er imidlertid tale om en bestemt politik, der følges, ikke en bindende regel, der ikke kan ændres. Dette regelsæt indeholder regler, generelle principper, retsplejeregler og retsprincipper.

1.2. EU-ret

Da Irland er medlem af EU, udgør EU-retten en vigtig del af landets retsorden. EU-medlemskabet medfører, at EU-retten, når EU har kompetence på et givet område, har fortrinsstilling i forhold til forfatningen og andre nationale love. Der krævedes en forfatningsændring for, at den irske stat kunne blive medlem af Det Europæiske Fællesskab og undgå modstridende bestemmelser i forfatningen og EU-retten.

1.3. Internationale retskilder

Irland har undertegnet mange internationale aftaler og traktater og er medlem af mange internationale organisationer. I forfatningen er fastsat, at Irland accepterer generelt anerkendte principper i folkeretten, der gælder for forbindelserne mellem stater.

Irland er en dualistisk stat, og for at internationale aftaler kan få formel retlig status inden for staten i modsætning til mellem stater, skal parlamentet inkorporere dem i irsk ret.

TopTop

Irland undertegnede den europæiske menneskerettighedskonvention i 1953, og siden da har borgerne som følge af statens internationale retlige forpligtelser kunnet anvende bestemmelserne heri ved Den Europæiske Menneskerrettighedsdomstol. Menneskerettighedskonventionens bestemmelser har fået retsvirkning internt i Irland ved hjælp af European Convention on Human Rights Act 2003, hvorved enkeltpersoner også kan anvende bestemmelserne ved irske domstole.

2. Andre retskilder

Da der ikke findes formelle retsregler, kan retten anvende retsgrundsætninger, når den træffer afgørelse. Domstolene har ved fortolkningen af forfatningen og ved opregning af de forfatningsmæssige rettigheder anvendt naturlov og naturrettigheder, selv om det drøftes, hvorvidt de overhovedet bør anvendes, og deres indflydelse i de senere år er blevet mindre.

I henhold til common law sondres der mellem "ratio decidendi", dvs. den bindende del af en retsafgørelse, der skal følges, og "obiter dictum", dvs. ikke-bindende erklæringer i domme. Sidstnævnte har dog fortsat indflydelse på domstolene i lighed med retsafgørelser ved andre domstole og internationale domstole.

3. Retskildernes hierarki

Forfatningen er Irlands grundlæggende retskilde. Det kontrolleres, at lovgivningen samt regeringsafgørelser og administrative afgørelser og praksis er i overensstemmelse med forfatningen.

I forfatningen fastsættes det imidlertid, at den ikke vil gøre retsakter eller foranstaltninger, der er nødvendige som følge af medlemskabet af EU, ugyldige. EU-retten har således fortrinsstilling i forhold til al national lov, herunder forfatningen. Da det i EU-rettens fastsættes, at metoderne til gennemførelse af EU-ret afhænger af de nationale retsplejeregler, skal de instrumenter, hvorved EU-ret gennemføres, være i overensstemmelse med forfatningen.

TopTop

European Convention on Human Rights Act 2003 gør det muligt for enkeltpersoner at anvende menneskerettighedskonventionens bestemmelser ved irske retter. Menneskerettighedskonventionen er blevet inkorporeret således, at det forsat er forfatningen, der har fortrinsstilling. I henhold til European Convention on Human Rights Act 2003 skal domstolene så vidt muligt tolke og anvende nationale bestemmelser i overensstemmelse med principperne i forfatningen. Hvis indenlandsk lovgivning ikke er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen, vil der blive udstedt en erklæring herom (Declaration of Incompatibility).

Domstolene har erklæret, at principperne om sædvaneret i folkeretten i henhold til artikel 29, stk. 2, udgør en del af irsk ret, men kun for så vidt som de ikke er i strid med forfatningen, lovgivningen eller common law. Internationale aftaler kan kun ratificeres, hvis de er i overensstemmelse med forfatningen; i modsat fald kræves der en folkeafstemning.

Lovgivningen kan erstattes eller ændres ved hjælp af efterfølgende retsforskrifter, primær ret kan tilsidesætte afledt ret og delegerede beføjelser til at fastsætte afledte retsbestemmelser, men afledt ret kan ikke tilsidesætte primær ret. Domstolene kan erklære lovgivning ugyldig under henvisning til forfatningens bestemmelser (lovgivning efter 1937), eller at den ikke er i overensstemmelse med dem (lovgivning før 1937).

Retsafgørelser kan annulleres af lovgivnings- eller forfatningsbestemmelser og efterfølgende afgørelser truffet af retter i samme instans eller en højere instans.

4. Overnationale og internationale reglers ikrafttræden

Som nævnt var forfatningen, således som den oprindeligt var udformet, ikke forenelig med traktaten om Det Europæiske Fællesskab. Det var bl.a. fastsat i traktaten, at det irske parlament var det eneste lovgivningsorgan i Irland. Der blev derfor indføjet en bestemmelse i forfatningen om, at den ikke annullerer retsforskrifter eller foranstaltninger, der er nødvendige som følge af medlemskabet af EU eller Fællesskaberne. Det er imidlertid fastsat, at hvis anvendelsesområdet eller målene ændres, f.eks. ved hjælp af en ny traktat, skal der afholdes en folkeafstemning, og hvis befolkningen stemmer ja, vil der blive indføjet en bestemmelse om, at staten kan ratificere traktaten.

TopTop

Hvis det kræves, at EU-ret gennemføres af staten, sker det ved hjælp af primær ret eller mere almindeligt ved hjælp af et "statutory instrument" fra regeringen eller en minister.

I overensstemmelse med forfatningen vil internationale aftaler blive en del af irsk ret, hvis det irske parlament vedtager det. Det vil sædvanligvis ske ved hjælp af en retsforskrift. Et eksempel herpå er European Convention on Human Rights Act 2003, hvorved menneskerettighedskonventionen blev inkorporeret i national ret med det resultat, at enkeltpersoner kan anvende bestemmelserne ved irske domstole.

5. Myndigheder med ansvar for at udstede regler

Forfatningen kan kun ændres ved folkeafstemning.

I forfatningen er det fastsat, at det irske parlament, der består af Underhuset (Dáil) og Overhuset (Seanad) og præsidenten, alene og udelukkende har beføjelse til at lovgive for staten. Forslag til lovgivning skal derfor undertegnes af præsidenten for at blive gyldige, og hvis præsidenten er i tvivl om, hvorvidt den foreslåede lovgivning er i overensstemmelse med forfatningen, kan hun indbringe sagen for højesteret, der træffer afgørelse.

Som nævnt kan det irske parlament delegere lovgivningsbeføjelser til en minister eller en anden myndighed, og disse beføjelser er strengt begrænset til det pågældende instrument. EU-direktiver gennemføres sædvanligvis ved hjælp af et "statutory instrument" fra en minister. Lovgivningsbeføjelser kan delegeres til en lang række organer og personer såsom ministre, officielle råd, halvstatslige organer, reguleringsorganer, ekspertorganer og lokale myndigheder.

TopTop

I henhold til forfatningen er regeringen ansvarlig for forbindelserne udadtil og kan undertegne internationale traktater og aftaler og tilslutte sig internationale organisationer, der opfylder kravene i forfatningen.

I et common law-system er retspraksis bindende.

6. Lovgivningsprocessen

Forfatningen

Første trin i forbindelse med en forfatningsændring i medfør af artikel 46 er at fremsætte et forslag i Underhuset. Forslaget skal vedtages i både Underhus og Overhus og skal forelægges befolkningen ved en folkeafstemning. Forslaget er vedtaget, hvis et flertal af de afgivne stemmer går ind for det, og de afgivne stemmer svarer til mindst en tredjedel af de registrerede vælgere. Forslaget skal betegnes som en retsakt til ændring af forfatningen (an Act to amend the Constitution) og må ikke indeholde andre forslag. Hvis der opnås flertal for forslaget, skal præsidenten undertegne det, og loven kundgøres behørigt af præsidenten.

Lovgivningsproceduren

Første trin i forbindelse med primær lovgivning er sædvanligvis et lovforslag fra enten Underhuset eller Overhuset. Alle lovforslag fra Underhuset skal sendes til behandling i Overhuset, som kan foretage ændringer, som Underhuset skal behandle. Hvis lovforslaget fremsættes og vedtages i Overhuset og efterfølgende ændres i Underhuset, anses det for at være fremsat i Underhuset og skal sendes tilbage til Overhuset til behandling.

Inden en lov kundgøres, skal den være godkendt i både Underhuset og Overhuset og skal være undertegnet af præsidenten. I løbet af lovgivningsproceduren kan et lovforslag ændres i Underhuset og Overhuset. I henhold til forfatningen er det det folkeligt valgte Underhus, der udøver overhøjhed. I artikel 23 fastsættes det, at hvis Overhuset forkaster eller ændrer et lovforslag i strid med Underhusets ønsker, kan Underhuset inden 180 dage vedtage en beslutning om, at lovforslaget anses for at være vedtaget i begge kamre.

TopTop

Langt de fleste lovforslag fremsættes i Underhuset af en minister. Lovforslag på skatteområdet (opkrævning, ophævelse, mindskelse, ændring eller regulering af skatten) og lovforslag, der involverer udgifter, der skal dækkes af offentlige midler, kan kun fremsættes og vedtages i Underhuset. Denne type lovforslag sendes til Overhuset, der kan fremkomme med henstillinger.

Sidste fase er, at præsidenten undertegner lovforslaget, som derved bliver ophøjet til lov. Præsidenten kan efter høring af statsrådet forelægge lovforslaget eller en særlig del af det for højesteret, der skal afgøre, om det er i strid med forfatningen. Dette betegnes som "Article 26 Reference". Når højesteret har afgjort, at lovforslaget er i overensstemmelse med forfatningen, kan der aldrig mere drages tvivl herom ved retten, og præsidenten skal undertegne det og ophøje det til lov. Hvis højesteret fastslår, at lovforslaget er forfatningsstridigt, skal præsidenten afstå fra at ophøje det til lov.

Afledt lovgivning

Det er generelt fastsat i basislovgivningen, at den delegering af lovgivning, den tillader, kan annulleres eller godkendes af parlamentet. Det er generelt fastsat i bestemmelserne, at forskrifterne skal forelægges det af parlamentets kamre eller begge, som kan annullere dem inden for en bestemt tidsfrist. Al afledt ret, der gennemfører EU-foranstaltninger, er omfattet af denne annulleringsmekanisme. Efter vedtagelsen skal bestemte "statutory instruments" deponeres på bestemte registre, og der skal offentliggøres en meddelelse om deres vedtagelse i den irske statstidende (Iris Oifigiúil)

International lov

TopTop

Regeringen kan undertegne internationale traktater og aftaler eller tilslutte sig internationale organisationer, selv om det er fastsat, at det ikke må gøre det, hvis det begrænser parlamentets enebeføjelser som lovgiver eller på anden måde udgør et brud på forfatningen. Domstolene har derfor truffet afgørelse om, at regeringen ikke kan godkende traktater, der ændrer anvendelsesområdet eller målsætningerne for EU, medmindre de har været sendt ud til folkeafstemning, og vælgerne har sagt ja.

7. Nationale reglers ikrafttræden

Forfatningsændringer træder i kraft, efter at befolkningen har godkendt dem via en folkeafstemning, og det lovforslag, hvori ændringerne er indeholdt, er undertegnet af præsidenten.

Et lovforslag bliver ophøjet til lov den dag, hvor præsidenten undertegner det, og træder i kraft samme dag, medmindre andet er fastsat i forslaget. Præsidenten undertegner normalt ikke et lovforslag før mellem den femte og den syvende dag, efter at hun har fået det forelagt. Det kan præciseres i en retsakt, hvornår den træder i kraft, eller at en minister kan beordre, at den eller en del af den træder i kraft (commencement order) (afledt ret). Præsidenten har pligt til at kundgøre lovforslaget ved offentliggørelse af en meddelelse i den irske statstidende (Iris Oifigiúil) om, at det er ophøjet til lov.

I afledt ret specificeres datoen for dens ikrafttræden.

Retsafgørelser har generelt virkning fra den dag, de træffes.

8. Lovvalgsregler

Det er domstolene, der afgør konflikter om lovvalg.

TopTop

Uden at det påvirker EU-rettens fortrinsstilling, er det forfatningen, der er Irlands grundlæggende ret, og den skal anvendes i tilfælde af konflikt med andre love. I henhold til forfatningens artikel 34 kan enkeltpersoner få afprøvet ved High Court, om lovgivning er i overensstemmelse med forfatningen. Afgørelsen kan appelleres til højesteret. Enkeltpersoner kan gøre gældende, at statens handlinger udgør en overtrædelse af deres forfatningsmæssige rettigheder eller et brud på forfatningsproceduren.

Det forudsættes, at lovgivning fra efter vedtagelsen af forfatningen i 1937 er i overensstemmelse med forfatningen, indtil det modsatte er bevist.

Der kan forekomme forhold, hvor forfatningsbestemmelserne, navnlig bestemmelserne om de grundlæggende rettigheder, til en vis grad kan være i strid med hinanden. Domstolene har anvendt adskillige mekanismer til at træffe afgørelse i disse sager, herunder en sproglig eller grammatisk fortolkning, hensyntagen til motiver og den indbyrdes sammenhæng, proportionalitetsprincippet, rangfølge for rettighederne og respekten for naturret og naturrettigheder.

Der har været tilfælde, hvor det har været nødvendigt at afholde en folkeafstemning om ændring af forfatningen som følge af upopulære forfatningsbestemmelser eller en upopulær domstolsfortolkning.

Hvis en enkeltperson gør gældende, at hans eller hendes rettigheder i medfør af menneskerettighedsdomstolen er blevet overtrådt, kan den pågældende opnå en såkaldt "Declaration of Incompatibility" ved domstolene.

EU-retten og EF-retten er omfattet af såkaldt forfatningsmæssig immunitet, da det i forfatningen er fastsat, at den ikke kan annullere forskrifter eller foranstaltninger, der er nødvendige som følge af EU-medlemskabet, men midlerne til gennemførelse af disse forskrifter eller foranstaltninger skal være i overensstemmelse med forfatningen.

Delegerede lovgivningsbestemmelser skal ud over at være i overensstemmelse med forfatningen også være det med basisretsakten.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om Irlands retssystem, lovgivning og forfatning findes på følgende websteder:

  • www.taoiseach.ie English
  • www.courts.ie English
  • www.oireachtas.ie English
  • www.irishstatutebook.ie English
  • www.bailii.org English

« Retsorden - Generelle oplysninger | Irland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige