Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Ungarn

Seneste opdatering : 16-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Ungarn

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Ungarske retskilder I.
1. Forfatningen 1.
2. Parlamentslove 2.
3. Dekreter 3.
4. Internationale aftaler 4.
II. Andre retskilder i bredere forstand, som ikke er lovgivning II.
1. Andre forvaltningsinstrumenter 1.
2. Forfatningsrettens afgørelser 2.
3. Domstolenes retspraksis 3.
III. Ikrafttrædelse af regler i overnationale instrumenter III.
IV. De forskellige organer, der er bemyndiget til at vedtage lovgivning IV.
V. Vedtagelse af lovgivning V.
VI. Nationale reglers ikrafttrædelse VI.
VII. Midler til at fjerne uoverensstemmelser mellem retskilder VII.

 

I. Ungarske retskilder

1. Forfatningen

Lov XX af 1949 om forfatningen udgør toppen af normhierarkiet i Ungarn. Alle love skal være i overensstemmelse med forfatningen. Forfatningen er vedtaget af Nationalforsamlingen, og for at ændre den kræves det, at to tredjedele af samtlige parlamentsmedlemmer stemmer for [forfatningens artikel 24, stk. 3].

Den ungarske forfatning består af 15 kapitler. Kapitel 1, som indeholder generelle bestemmelser, fastslår regeringsformen, overdragelsen af visse beføjelser til Den Europæiske Union og en række grundlæggende principper, såsom retsstatsprincippet, forbuddet mod opretholdelse af magten ved vold, partiernes frie ret til grundlæggelse og virke, fordømmelsen af krig, samarbejde om at skabe europæisk enhed, anerkendelse af grundlæggende rettigheder og af, at loven indeholder regler om grundlæggende rettigheder og forpligtelser, men ikke må medføre begrænsninger i de grundlæggende rettigheder.

Kapitel II til XI indeholder de mest grundlæggende regler vedrørende offentlige højtstående personer og landets vigtigste institutioner og fastslår retlig status og opgaver for Nationalforsamlingen, republikkens præsident, Forfatningsdomstolen, den parlamentariske kommissær for menneskerettigheder, den parlamentariske kommissær for nationale og etniske mindretals rettigheder, statsrevisionen, nationalbanken, regeringen, de væbnede styrker og politiet, den lokale forvaltning og retsvæsenet, herunder den offentlige anklager.

Kapitel XII indeholder erklæringen om grundlæggende rettigheder og forpligtelser, kapitel XIII fastslår principperne for gennemførelse af valg, kapitel XIV vedrører Ungarns hovedstad og landets emblemer, og kapitel XV indeholder afsluttende bestemmelser.

TopTop

2. Parlamentslove

I Ungarn kan love vedtages af Nationalforsamlingen. Forfatningen fastslår, hvilke grundlæggende rettigheder og forpligtelser der skal reguleres ved lov. Lov XI af 1987 om lovgivningsbeføjelser omhandler yderligere lovgivningsområder. Nationalforsamlingen vedtager nogle love med simpelt flertal, dvs. med mere end halvdelen af de tilstedeværende medlemmer, og andre med to tredjedeles flertal (kvalificeret flertal). Ud over loven om vedtagelse af forfatningen kræver loven om ratificering og bekendtgørelse af den internationale traktat om tiltrædelse af EU og loven om nationale emblemer også to tredjedeles flertal af samtlige parlamentsmedlemmer. Forfatningen fastslår, hvilke love der kræver to tredjedeles flertal.

Forud for vedtagelsen af lov XXXI af 1989 om ændring af forfatningen havde Ungarns "præsidentielle råd" beføjelser til at udstede lovdekreter. Inden for normhierarkiet befinder de lovdekreter, der stadig er gældende, sig på samme lovgivningsniveau som love.

3. Dekreter

Loven om lovgivningsbeføjelser omfatter regeringsdekreter, ministerdekreter og dekreter udstedt af den lokale forvaltning.

Regeringens beføjelser til at udstede dekreter kan være såkaldte "primære" beføjelser eller beføjelser baseret på lovgivning. De primære beføjelser er omhandlet i forfatningens artikel 35, stk. 2, som fastslår, at ministerierne kan udstede dekreter inden for deres kompetenceområder. Dette begrænser ikke Nationalforsamlingens myndighed, da denne kan inddrage ethvert reguleret område under sin kompetence.

TopTop

I henhold til loven om lovgivningsbeføjelser kan regeringen, også under henvisning til specifikke lovgivningsbeføjelser, vedtage dekreter til gennemførelse af love. I henhold til artikel 15, stk. 1, i loven om lovgivningsbeføjelser skal en bemyndigelse til at vedtage gennemførelsesbestemmelser fastslå myndighedens indehaver, genstand og anvendelsesområde. Myndighedens indehaver kan ikke uddelegere lovgivningsbeføjelserne til en anden part.

Ministerdekreter er en særlig type dekreter. De rangerer under regeringsdekreter i normhierarkiet. I henhold til loven om lovgivningsbeføjelser kan ministre udstede dekreter inden for deres ansvarsområde og på grundlag af beføjelser i henhold til parlamentslove eller regeringsdekreter. To betingelser skal således være opfyldt for at kunne udstede ministerdekreter.

I henhold til en særskilt lov kan formanden for den ungarske nationalbank ved nationalbankdekreter fastsætte bestemmelser, der er bindende for finansieringsinstitutter, for juridiske personer, der ikke anses som finansieringsinstitutter, men som udfører supplerende finansielle tjenesteydelser, og for investeringsserviceudbydere og clearingsinstitutter.

Den tredje type dekreter er dekreter udstedt af en lokal forvaltning. Artikel 44A, stk. 2, i forfatningen fastslår, at lokale repræsentative forsamlinger kan udstede dekreter inden for deres kompetenceområde, men at disse ikke må være i modstrid med regler på et højere lovgivningsniveau. I henhold til artikel 16, stk. 1, i lov LXV af 1990 om lokal forvaltning kan en lokal repræsentativ forsamling inden for sit kompetenceområde udstede dekreter til regulering af lokale offentlige anliggender, som ikke er reguleret på et højere niveau, og håndhæve dem på grundlag af deres retlige bemyndigelse.

TopTop

4. Internationale aftaler

Ungarn/den ungarske regering kan indgå internationale aftaler med andre stater/regeringer. I Ungarn er forholdet mellem internationale aftaler og national lovgivning baseret på et dualistisk system, dvs. at internationale aftaler bliver en del af den nationale lovgivning efter bekendtgørelse i en national retsakt.

II. Andre retskilder i bredere forstand, som ikke er lovgivning

1. Andre forvaltningsinstrumenter

Det ungarske retssystem omfatter andre retlige instrumenter til forvaltning, som, selv om der er tale om regler, ikke kan betragtes som lovgivning, eftersom det er nationale regler, som ikke er bindende for alle organer (med undtagelse af juridiske retningslinjer, der ikke har bindende retsvirkning), men kun for organer, der henhører under udstederens kompetence. I henhold til loven om lovgivningsbeføjelser omfatter disse forvaltningsinstrumenter afgørelser, centralbanksordrer, statistiske meddelelser og juridiske retningslinjer.

Afgørelser kan træffes af Nationalforsamlingen, regeringen, regeringsudvalg, lokale forvaltninger og lokalforvaltningsorganer, til regulering af deres egen drift og af opgaver. der skal udføres af organer under deres myndighed og til vedtagelse af planer vedrørende deres kompetenceområder.

Inden for rammerne af deres mandat, som det fremgår af de relevante lovbestemmelser, kan ministrene og cheferne for de kompetente nationale organer udstede instrukser til regulering af aktiviteter, der udføres af de organer, der henhører direkte under deres myndighed.

TopTop

Statistiske meddelelser udstedes af formanden for det centrale statistiske kontor og indeholder bindende regler vedrørende statistiske betegnelser, metoder, klassificeringer, lister og tal.

Juridiske retningslinjer omfatter direktiver udstedt af Nationalforsamlingen og regeringen, som fastsætter generelle målsætninger og programmer og fastslår holdninger til vigtige statslige og andre offentlige anliggender. Nationalforsamlingen og regeringen kan give en fortolkning af lovbestemmelser i såkaldte "principielle holdninger". Ministre og de kompetente chefer for nationale organer kan udstede direktiver og notitser. Direktiver giver anbefalinger vedrørende de bedste måder og midler til at gennemføre lovbestemmelser. Notitser meddeler oplysninger eller data, der er vigtige for de organer, der står for gennemførelsen af lovbestemmelser.

2. Forfatningsrettens afgørelser

Forfatningsrettens afgørelser spiller en vigtig rolle i lovgivningssystemet. Forfatningsretten kontrollerer, at reglerne er i overensstemmelse med forfatningen, og den kan gennem afgørelser annullere regler (bestemmelser), der er i modstrid med forfatningen. Forfatningsretten giver detaljerede begrundelser for sine afgørelser og bedømmer sager, der ligner hinanden, i overensstemmelse med allerede anvendte principper. En afgørelse fra Forfatningsdomstolen kan ikke appelleres og er bindende for alle. Forfatningsrettens vigtigste opgaver er at beskytte forfatningen og sikre det forfatningsmæssige demokrati, stabiliteten og overholdelsen af retsstatsprincipperne. Forfatningsretten er derfor tildelt en høj grad af uafhængighed og vide beføjelser.

TopTop

3. Domstolenes retspraksis

Højesteret er ansvarlig for at sikre en ensartet anvendelse af lovgivningen og for at give lavere retsinstanser juridisk vejledning. Med henblik herpå træffer den overensstemmelsesafgørelser og principbeslutninger. En overensstemmelsesprocedure kan indledes, hvis udviklingen og overensstemmelsen i retspraksis kræver, at der vedtages en overensstemmelsesafgørelse i et principielt spørgsmål, og hvis et kammer i højesteret har til hensigt at afvige fra en afgørelse, der er truffet af et andet kammer i højesteret. En afgørelse vedrørende lovmæssig overensstemmelse er bindende for domstolene. Udvalgte principbeslutninger fra den retspraksis, der er fastlagt af højesterets juridiske kamre, anvendes også til at sikre overensstemmelse mellem retsafgørelser. Ligesom afgørelserne om overensstemmelse i lovgivningen offentliggøres principbeslutningerne også i højesterets officielle samling af afgørelser (Legfelsőbb Bíróság Hivatalos Gyűjteménye).

III. Ikrafttrædelse af regler i overnationale instrumenter

Lov L af 2005 (lov om international lovgivning) regulerer proceduren vedrørende internationale aftaler og bekendtgørelsen og ikrafttrædelsen af sådanne aftaler. Artikel 9 i loven om international lovgivning fastslår, at hvis Nationalforsamlingen i henhold til artikel 7, stk. 3, har godkendt gyldigheden af en international aftale på grund af dens afgørende betydning for Ungarns forbindelser udadtil, så skal den pågældende aftale bekendtgøres i form af en lov eller i andre tilfælde et regeringsdekret. Bemyndigelsen til at anerkende, at en international aftale har bindende gyldighed, er knyttet til bekendtgørelsen af en retsakt. I loven om bekendtgørelse af en international aftale skal datoen for ikrafttrædelsen af aftalens tekst med forbehold, indsigelser og erklæringer være den samme som datoen for lovens ikrafttrædelse i Ungarn. Hvis sidstnævnte dato ikke kendes, når aftalen bekendtgøres, skal det i vilkårene for aftalens ikrafttrædelse fastslås, at datoen for dens ikrafttrædelse vil blive fastsat af udenrigsministeriet i en beslutning, der offentliggøres i det ungarske statstidende (Magyar Közlöny).

TopTop

Den ungarske forfatning giver også mulighed for en anden metode til at inkorporere overnationale retsakter i den nationale lovgivning. I henhold til forfatningens artikel 7, stk. 1, anerkender Ungarn de almindeligt anerkendte internationale retsprincipper og tilpasser den nationale lovgivning til de forpligtelser, landet påtager sig i henhold til international ret. I henhold til forfatningens artikel 8, stk. 1, anerkender Ungarn, at de grundlæggende menneskerettigheder er ukrænkelige og umistelige. Overholdelsen og beskyttelsen af disse rettigheder er en af statens primære forpligtelser.

EU-lovgivningen gennemføres i den ungarske lovgivning gennem sektorspecifik lovgivning på det niveau, der er fastsat i forfatningen og loven om lovgivningsbeføjelser.

IV. De forskellige organer, der er bemyndiget til at vedtage lovgivning

I Ungarn kan lovgivning vedtages af Nationalforsamlingen, regeringen, regeringsmedlemmerne, formanden for den ungarske nationalbank og de lokale forvaltninger.

Nationalforsamlingen, som er det højeste organ for statsstyret og demokratiet, vedtager Ungarns forfatning og er bemyndiget til at vedtage love.

Regeringen er det centrale organ for den udøvende magt. Den udgør toppen af den offentlige forvaltning og kontrollerer og koordinerer de offentlige forvaltningsmyndigheders aktiviteter. Medlemmerne er premierministeren og de øvrige ministre. Ministrene kan vedtage dekreter inden for deres kompetenceområder, som er fastlagt i forfatningen, og med hjemmel i en lov. Regeringsdekreter må ikke være i modstrid med love vedtaget af parlamentet.

Premierministeren leder regeringsmøderne og kontrollerer, at regeringens dekreter og afgørelser håndhæves. Ministrene er chefer for de forskellige forvaltningsenheder inden for deres ansvarsområder, og de leder disse i overensstemmelse med lovgivningen og de relevante regeringsbeslutninger, ligesom de leder aktiviteterne i de organer, der er undergivet deres myndighed. I det omfang, de har bemyndigelse gennem love vedtaget af parlamentet og regeringsdekreter, kan de udstede dekreter inden for deres kompetenceområde. Ministerdekreter må ikke være i modstrid med love vedtaget af parlamentet og regeringsdekreter.

TopTop

Den lokale forvaltning er et lokalt offentligt organ, som er demokratisk valgt og styret. Den regulerer og forvalter lokale offentlige anliggender inden for sit kompetenceområde under hensyntagen til de lokale indbyggeres interesser og inden for den ramme, der er fastsat i lovgivningen. Lokale forvaltningsorganer kan, hvor loven hjemler det, udstede dekreter til regulering af deres egne anliggender. Dekreterne må ikke være i modstrid med nogen lovgivning på et højere niveau. Lokale forvaltninger kan udstede dekreter til regulering af offentlige anliggender, der ikke er reguleret af lovgivning på et højere niveau.

Formanden for den ungarske nationalbank kan, inden for et område, der er specificeret i en særskilt lov, udstede bestemmelser i form af centralbankdekreter, som er bindende for finansieringsinstitutter og for juridiske personer, der ikke betragtes som finansieringsinstitutter, men som tilbyder supplerende finansielle tjenesteydelser, såvel som for investeringsserviceudbydere og clearingsinstitutter. Centralbankdekreter må ikke være i modstrid med lovgivningen.

V. Vedtagelse af lovgivning

Lovgivning vedtages, når sociale eller økonomiske forhold kræver det, når det er nødvendigt af hensyn til regulering af borgernes rettigheder og forpligtelser, og når en EU-lov skal gennemføres i den ungarske lovgivning. Forud for vedtagelsen af en retsakt, foretages en analyse af det område, der skal reguleres. Det er altid det ministerium, der er udpeget, eller som er ansvarligt for området, der udarbejder lovudkastet. Afhængigt af lovgivningsniveauet sender det kompetente ministerium det pågældende udkast til administrativ høring i andre ministerier, repræsentative organisationer og andre organer, der berøres af lovgivningen. Samtidig skal det organ, der har udarbejdet teksten, i henhold til artikel 9 i lov XC af 2005 om fri elektronisk information offentliggøre den (bortset fra de undtagelser, der er omhandlet i loven) på organets hjemmeside, hvor offentligheden kan komme med kommentarer og forslag. Det organ, der har forelagt udkastet, reviderer det på grundlag af de ekspertudtalelser, det har modtaget under høringsprocessen, og af offentlighedens kommentarer.

TopTop

Efter den administrative høringsproces drøftes det lovudkast, der skal forelægges regeringen, på et møde mellem de administrative statssekretærer, som beslutter, om udkastet er parat til at blive forelagt. Statssekretærernes møde er det sidste forum for tekniske drøftelser af udkastet, og her drøftes de tekniske og udformningsmæssige spørgsmål, som der ikke var enighed om under den administrative høring.

De dokumenter, der er drøftet på statssekretærernes møde, og som findes egnede til forelæggelse, forelægges derefter regeringen. På regeringsmødet vedtages de fleste forelagte dokumenter uden drøftelse, men vigtige dokumenter eller dokumenter, der er problematiske ud fra et politisk synspunkt, drøftes af regeringen og vedtages (eventuelt) derefter.

Når der foreligger et lovforslag, er næste trin i lovgivningsprocessen forelæggelse af forslaget for Nationalforsamlingen. Forslaget drøftes af de dertil udpegede parlamentsudvalg og på Nationalforsamlingens plenarmøde. Udvalgene og ethvert parlamentsmedlem kan foreslå ændringer af forslaget. Nationalforsamlingen stemmer separat om ændringsforslagene og derefter om lovforslaget som helhed.

Den pågældende lovgivning skal bekendtgøres i Ungarns statstidende, Magyar Közlöny, som også skal være tilgængelig for offentligheden i digital form. Undtagelsesvis kan et bilag til et ministerdekret - hvis det ikke berører borgerne direkte - offentliggøres gennem ministeriets officielle tidende. Et dekret fra en lokal forvaltning skal bekendtgøres i det lokale forvaltningsorgans officielle tidende på den sædvanlige måde, som er fastlagt i den lokale forvaltnings operationelle og organisatoriske regler.

TopTop

VI. Nationale reglers ikrafttrædelse

Lovgivningen gælder for private og juridiske personer med bopæl eller hjemsted i Ungarn og for ungarske statsborgere, der er bosatte i udlandet. Dekreter udstedt af lokale forvaltninger gælder for den pågældende forvaltnings territoriale område.

Loven om lovgivningsbeføjelser udelukker gyldighed med tilbagevirkende kraft, idet den fastslår, at en retsakt ikke kan fastsætte forpligtelser eller erklære nogen adfærd for ulovlig for så vidt angår tiden forud for dens bekendtgørelse.

En retsakts ikrafttrædelsesdato skal altid fastsættes på en sådan måde, at der er tilstrækkelig tid til at forberede dens anvendelse.

En retsakt og dens gennemførelsesbestemmelser skal træde i kraft samtidig. En retsakt mister sin gyldighed, hvis en anden retsakt ophæver den, eller hvis den gyldighedsperiode, der er fastsat i retsakten, udløber.

VII. Midler til at fjerne uoverensstemmelser mellem retskilder

Lovgivning må ikke indeholde regler, der er i modstrid med bestemmelserne i anden lovgivning på samme eller højere niveau. Hvis der opstår uoverensstemmelser, indeholder lovgivningssystemet midler til at fjerne dem.

Normalt viser uoverensstemmelserne sig under forberedelsen af den pågældende lovgivning. I så tilfælde kan situationen afklares, inden den pågældende lovgivning vedtages. Imidlertid kan det ske, at en konflikt mellem forskellige regler først bliver åbenbar under deres anvendelse. I disse tilfælde må retsinstansen søge at løse problemet gennem anvendelse af generelle retsprincipper. Et sådant princip er f.eks., at hvis en lovbestemmelse er i konflikt med en bestemmelse på et højere niveau, så er det sidstnævnte der har forrang. Et andet princip er, at en særregel har forrang for en generel regel, og at en nyere bestemmelse går forud for en ældre bestemmelse.

Hvis der er tale om lovgivning på samme niveau, bliver konflikter, der ikke medfører en overtrædelse af forfatningen, normalt løst gennem retsinstansens fortolkning af den pågældende lovgivning. Ved hjælp af ovennævnte retsprincipper beslutter retsinstansen, hvilken af de indbyrdes modstridende bestemmelser der skal have forrang. Forfatningsdomstolen følger den praksis, at hvis den bestemmelse, der giver anledning til konflikten, er i modstrid med en bestemmelse i forfatningen, er der opstået en forfatningsstridig situation, i hvilket tilfælde Forfatningsretten ophæver den forfatningsstridige bestemmelse.

En konflikt mellem regler kan blive åbenbar, før der er opstået et problem i forbindelse med anvendelsen. I sådanne tilfælde løser lovgiveren konflikten ved at ændre den pågældende regel.

Hvis der er tale om love, kan republikkens præsident, hvis han mener, at en bestemmelse i loven, der allerede er vedtaget af Nationalforsamlingen, men endnu ikke bekendtgjort, er i modstrid med forfatningen, anmode Forfatningsretten om at gennemgå loven (forfatningsmæssigt veto). Hvis Retten finder, at den pågældende lov rent faktisk er forfatningsstridig, skal Nationalforsamlingen træffe foranstaltninger til at udbedre den forfatningsstridige situation.

« Retsorden - Generelle oplysninger | Ungarn - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige