Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Finland

Seneste opdatering : 02-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Finland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Retskilder 1.
1.1. Nationale retskilder 1.1.
1.2. Folkeretlige retskilder og EU-retten 1.2.
2. Retskildernes hierarki 2.
3. Gennemførelse af internationale forpligtelser i Finland 3.
4. Lovgivningskompetence 4.
5. Lovgivningsprocessen og retsreglers ikrafttræden 5.
6. Lovvalgsregler 6.
7. Yderligere oplysninger og links 7.

 

1. Retskilder

Ved "retskilder" forstås de kilder, der indeholder retsregler. Der findes nationale retskilder og folkeretlige retskilder. Nogle kilder er nedskrevet, andre er uskrevne. Nedenfor gives en oversigt over de forskellige retskilder.

1.1. Nationale retskilder

Love er de vigtigste nationale retskilder. Begrebet "love" skal i denne forbindelse forstås bredt, så det omfatter grundloven, almindelige love (dvs. love udstedt af parlamentet) , bekendtgørelser fra præsidenten, regeringen eller et ministerium og de retsregler, der udstedes af lavere instanser. Bekendtgørelser og retsregler fra lavere instanser kan kun udstedes med hjemmel i grundloven eller en almindelig lov, hvori det normalt også er fastsat, hvilken statslig instans eller myndighed der har beføjelse til at udstede dem.

For de tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen skreven lov, er retskilden sædvane, jf. retsplejelovens kapitel 1, § 11. Sædvanen skal dog være i overensstemmelse med billighedsprincippet. Sædvaneretten er meget gammel, og begrebets betydning er i dag noget vag. Ved "sædvane" forstås i dag primært en række faste fremgangsmåder, f.eks. på handelsområdet. Da skreven lov er temmelig omfattende i dag, er sædvane nu en sjældent anvendt retskilde. På nogle områder, f.eks. inden for aftaleretten, har sædvaneretten dog stadig en stærk stilling.

Lovforarbejder og retsafgørelser er også retskilder. Lovforarbejder indeholder oplysninger om lovgivers vilje og anvendes derfor til at fortolke lovgivningen. Af retsafgørelser er det afgørelser i sidste instans, dvs. truffet af højesteret og den øverste forvaltningsdomstol, der er de vigtigste retskilder. Disse to domstoles afgørelser betegnes også som præjudikater. Selv om præjudikater ikke er retligt bindende, har de stor betydning i praksis. Afgørelser fra andre domstole kan også være vigtige retskilder. Lavere domstoles praksis kan have stor betydning, når en lavere domstols afgørelse er blevet endelig.

TopTop

Retsvidenskaben, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur er også nationale retskilder. Retsvidenskabens opgave er at studere retssystemets indhold, dvs. hvordan retsregler skal fortolkes og klassificeres, og retsvidenskaben er derfor også en vigtig retskilde. Almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur kan også have betydning som retskilder. I retskildernes hierarki kommer disse kilder dog efter de ovenfor beskrevne.

1.2. Folkeretlige retskilder og EU-retten

Internationale aftaler og andre internationale forpligtelser, som Finland har indgået, er bindende retskilder i Finland. Praksis hos de internationale organer, der anvender aftalerne, har betydning som retskilde. Europarådets menneskerettighedskonvention er et eksempel på en sådan retskilde, og Den Europæiske Menneskerettigheds�domstols praksis har betydning for fortolkningen af menneskerettighedskonventionen.

Som medlem af EU er Finland naturligvis også forpligtet til at overholde EU-retten. De to vigtigste former for EU-retsakter er forordninger og direktiver. Forordninger gælder umiddelbart i alle EU-lande, mens direktiver skal gennemføres i EU-landene. Forarbejderne til disse gennemførelsesbestemmelser kan også have en vis betydning for fortolkningen af EU-retten, dog slet ikke i samme grad som forarbejder til national lovgivning. Derudover skal Finland ligesom alle andre EU-lande overholde de øvrige retsinstrumenter, der anvendes i EU. EF-Domstolens afgørelser har også betydning som retskilde, da de er en del af EU-retten.

2. Retskildernes hierarki

Ved finske retskilder sondres der mellem ufravigelige, fravigelige og andre kilder, der kan anvendes. Love og sædvane er ufravigelige kilder. De er derfor højest placeret i hierarkiet. De retshåndhævende myndigheder har pligt til at anvende dem, og overtrædelse anses for embedsforseelse. Inden for den nationale lovgivning er der følgende hierarki:

TopTop

  1. grundloven
  2. almindelige love (dvs. love udstedt af parlamentet)
  3. bekendtgørelser fra præsidenten, regeringen eller et ministerium og
  4. retsregler fra lavere instanser.

Fravigelige retskilder, dvs. et niveau lavere i hierarkiet, omfatter lovforarbejder og retsafgørelser. Tilsidesættes de af en myndighed, indebærer dette ikke, at der pålægges en sanktion for embedsforseelse, men sandsynligheden for, at afgørelsen omgøres af en højere instans, øges. Andre retskilder omfatter retsvidenskaben, almindelige retsgrundsætninger og forholdets natur. Disse retskilder er ikke bindende, men kan anvendes til støtte for et argument og kan dermed styrke de præmisser, der ligger til grund for afgørelsen.

Internationale aftaler har i Finland samme placering i hierarkiet som de instrumenter, hvorved de gennemføres. Gennemføres en international aftale ved lov, har aftalens bestemmelser derfor samme placering som lovbestemmelser i Finland. Gennemføres en international forpligtelse ved bekendtgørelse, har bestemmelserne derimod samme placering som bekendtgørelsesbestemmelser. Det vil sige, at gennemførelsesbestemmelser svarer til nationale bestemmelser på samme niveau.

I overensstemmelse med princippet om EU-rettens forrang går EU-retten forud for national ret. Er en national forskrift og en bindende EU-retlig forskrift indbyrdes uforenelige, har den EU-retlige forskrift derfor forrang, også frem for den nationale grundlov.

3. Gennemførelse af internationale forpligtelser i Finland

Finland er et af de lande, der har et såkaldt dualistisk system, og hvor internationale aftaler ikke bliver direkte bindende, før de udtrykkeligt er gennemført. Internationale forpligtelser, der falder inden for lovens rammer, skal efter grundloven gennemføres ved lov. Andre forskrifter gennemføres ved bekendtgørelse. Internationale forpligtelser træder i kraft nationalt som fastsat i gennemførelsesbestemmelserne. Internationale aftaler, der er bindende for Finland, og gennemførelsesbestemmelser hertil offentliggøres i traktatsamlingen til den finske lovtidende.

TopTop

4. Lovgivningskompetence

Parlamentet har efter grundloven den lovgivende magt i Finland. Det vedtager alle almindelige love og træffer også afgørelse om ændring af grundloven. Love og grundlove vedtaget af parlamentet kan bemyndige andre instanser til at udstede retsregler om bestemte spørgsmål. I henhold til en sådan bemyndigelse kan præsidenten, regeringen og et ministerium udstede bekendtgørelser. Er det ikke bestemt, af hvem en bekendtgørelse udstedes, udstedes den af regeringen. En lavere instans kan under visse omstændigheder også bemyndiges ved lov til at udstede retsregler om bestemte spørgsmål, forudsat at særlige grunde i forbindelse med sagsområdet for de pågældende bestemmelser taler herfor, og bestemmelsernes materielle betydning ikke forudsætter, at de udstedes ved lov eller bekendtgørelse. En sådan bemyndigelse skal også være klart afgrænset. Ingen andre instanser end de ovenfor anførte har beføjelse til at udstede umiddelbart bindende retsregler.

5. Lovgivningsprocessen og retsreglers ikrafttræden

Lovgivning vedtages af parlamentet på grundlag af regeringsforslag eller efter forslag fra individuelle parlamentsmedlemmer. Regeringsforslag udfærdiges i ministerierne og drøftes derefter på et ministermøde. Der træffes derpå afgørelse om forslagets forelæggelse for parlamentet efter forslag fra præsidenten.

Regeringsforslag drøftes først ved en forberedende behandling i parlamentet, hvorpå det forelægges for et parlamentsudvalg til behandling. Udvalget hører sagkyndige og afgiver betænkning. Sagen forelægges derpå for parlamentets plenarforsamling, hvor udvalgsbetænkningen danner grundlag for forhandlingen. Selve vedtagelsen sker på plenarforsamlingen efter to behandlinger. Parlamentet kan vedtage et lovforslag uændret, ændre det eller forkaste det. Det er således parlamentet, der træffer den endelige afgørelse. Almindelige lovforslag vedtages af parlamentet ved simpelt flertal, mens en ændring af forfatningen kræver kvalificeret flertal. Når et lovforslag er vedtaget af parlamentet, forelægges det for præsidenten til stadfæstelse. Love træder i kraft som fastsat i ikrafttrædelsesbestemmelsen, dog aldrig, før de er offentliggjort i den finske lovtidende.

TopTop

Bekendtgørelser fra præsidenten, regeringen eller et ministerium udarbejdes i det ministerium, der er ansvarligt for det givne sagsområde. Hvad angår bekendtgørelser fra præsidenten, træffer præsidenten afgørelse om at udstede en bekendtgørelse efter forslag fra regeringen. Bekendtgørelser fra regeringen vedtages på ministermøder, og bekendtgørelser fra ministerier vedtages af det pågældende ministerium. Alle bekendtgørelser offentliggøres i den finske lovtidende. Bekendtgørelser træder i kraft som fastsat i bekendtgørelsen, dog aldrig, før de er offentliggjort i lovtidende.

Retsregler fra lavere instanser udarbejdes og vedtages af instanserne selv. Forskrifter fra lavere instanser træder i kraft som fastsat i disse og offentliggøres i den pågældende instans' forskriftsamling.

6. Lovvalgsregler

Tilfælde, hvor der foreligger en lovkonflikt, afgøres efter følgende tre grundregler:

  1. en regel på et højere niveau i regelhierarkiet går forud for en regel på et lavere niveau ("lex superior")
  2. en specialregel går forud for en generel regel ("lex specialis") og
  3. nyere regler går forud for ældre regler ("lex posterior").

Loves forenelighed med grundloven påses i Finland primært ved forudgående kontrol. Finland har derfor ingen særskilt forfatningsdomstol. Parlamentets forfatningsudvalg har til opgave at afgive udtalelse om, hvorvidt lovforslag og andre spørgsmål, det har til behandling, er forenelige med grundloven og de internationale aftaler, Finland har indgået på menneskerettighedsområdet. Man går derfor ud fra, at love, der vedtages af parlamentet, er i overensstemmelse med grundloven og de internationale aftaler, der er indgået på menneskerettighedsområdet.

TopTop

Foreligger der imidlertid en konflikt mellem grundloven og andre retsregler, forsøges problemet løst ved fortolkning. Lovene og de øvrige retsregler fortolkes på en sådan måde, at der ikke er i strid med grundloven. Er der tale om internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet, har forfatningsudvalget fastsat det princip, at man, når der er flere fortolkningsmuligheder, bør vælge den, der fremmer gennemførelsen af bestemmelserne på menneskerettighedsområdet, dvs. den, der virker befordrende for menneskerettighederne.

Kan konflikten ikke afhjælpes ved fortolkning, indeholder grundloven også flere metoder til efterfølgende at efterprøve en regels forenelighed med grundloven. Grundlovens § 106 bestemmer, at hvis anvendelsen af en lovbestemmelse i en sag, der behandles af en domstol, åbenbart ville stride imod grundloven, skal domstolen give grundlovsbestemmelsen forrang. Grundlovens § 107 bestemmer, at hvis en bestemmelse i en bekendtgørelse eller anden bestemmelse på lavere niveau end en lov strider imod grundloven eller en lov, må den ikke anvendes af domstole eller andre myndigheder.

7. Yderligere oplysninger og links

Yderligere oplysninger om lovgivningsprocessen fås på Justitsministeriets websted (Lagarna och samhället – Justitieministeriet). Alle love og bekendtgørelser, der er gældende i Finland, kan ses i den nationale online-lovdatabase (FINLEX) , som også indeholder retsregler fra lavere instanser. Databasen indeholder desuden alle regeringsforslag fremsat siden 1992 og de højeste retsinstansers praksis. Oplysninger om regeringsforslag og dokumenter anvendt under parlamentets behandling af lovforslag fås også på parlamentets websted (Riksdagen/Eduskunta).



« Retsorden - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-05-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige