Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Estland

Seneste opdatering : 25-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Estland

Estlands retssystem er baseret på skreven ret i modsætning til sædvaneret. Den statslige myndighed udøves udelukkende i henhold til forfatningen og de love, der er i overensstemmelse hermed. De almindeligt anerkendte folkeretlige principper og regler er en integrerende del af Estlands retssystem. Den lovgivende magt udøves af det estiske parlament (Riigikogu).

Retskilderne består af Estlands love, dekreter og bekendtgørelser, men også de internationale traktater. Domstolenes afgørelser skaber ikke rettigheder, og de højere retsinstansers afgørelser er som regel ikke bindende for de lavere retsinstanser. Samtidig har højesteret (dvs. den højestrangerende retsinstans, der også fungerer som forfatningsdomstol) kompetence til at erklære retsforskrifter for ugyldige, hvis de ikke er i overensstemmelse med forfatningen eller med en højererangerende lovgivning. Alle retsinstanser har ret til at undlade at anvende en sådan retsforskrift i forbindelse med en konkret sag og til at erklære retsforskriften for forfatningsstridig (men ikke ugyldig).

Lovene er de retsforskrifter, der har den højeste rang. De vedtages af parlamentet eller ved folkeafstemning. De skal vedtages i henhold til forfatningen og offentliggøres på den foreskrevne måde i Estlands lovtidende (Riigi Teataja). Det er kun de love, der er blevet offentliggjort, som er bindende, og de træder i kraft på tiendedagen efter deres offentliggørelse i lovtidende, medmindre andet fremgår af loven selv.

Følgende kan tage initiativ til nye love:

  • et medlem af parlamentet
  • en gruppe i parlamentet
  • et udvalg i parlamentet
  • regeringen
  • præsidenten med henblik på en forfatningsændring.

Parlamentet kan på grundlag af en resolution fra et flertal af medlemmerne foreslå regeringen at fremsætte et lovforslag.

Lovforslag vedtages ved simpelt flertal i parlamentet, medmindre andet fremgår af forfatningen. Følgende love kan dog kun vedtages og ændres ved absolut flertal:

  • loven om statsborgerskab
  • loven om parlamentsvalg
  • loven om præsidentvalg
  • loven om valg af lokale styringsorganer
  • loven om folkeafstemning
  • loven om parlamentets administration og forretningsorden
  • loven om præsidentens og parlamentsmedlemmernes vederlag
  • loven om regeringen
  • loven om retsforfølgelse af præsidenten og medlemmer af regeringen
  • loven om de nationale minoriteters kulturelle autonomi
  • loven om statsbudgettet
  • loven om Estlands nationalbank
  • loven om rigsrevisionen
  • loven om domstolenes administration og retsplejeloven
  • lovene om ind- og udlandslån og om statsobligationer
  • loven om undtagelsestilstand
  • lovene om det nationale forsvar i freds- og krigstid.

TopTop

Parlamentet kan lægge et lovforslag eller andre spørgsmål af national betydning ud til folkeafstemning. Befolkningens afgørelse træffes ved simpelt flertal. En lov, der vedtages ved folkeafstemning, bekendtgøres straks af præsidenten. Resultatet af folkeafstemningen er bindende for alle offentlige instanser. Hvis der ikke opnås flertal for et lovforslag, der er lagt ud til folkeafstemning, udskriver præsidenten ekstraordinært valg til parlamentet. Spørgsmål vedrørende budget, skatter og afgifter, statens finansielle forpligtelser, ratificering eller ophævelse af internationale traktater, det nationale forsvar eller erklæring eller ophævelse af undtagelsestilstand kan ikke lægges ud til folkeafstemning.

Love bekendtgøres af præsidenten. Præsidenten kan nægte at bekendtgøre en lov, som er vedtaget af parlamentet, og senest fjorten dage efter modtagelsen sende loven tilbage til parlamentet med en begrundet resolution med henblik på fornyet behandling og afstemning. Hvis parlamentet vedtager loven igen og sender den tilbage til præsidenten uden ændringer, kan præsidenten vælge enten at bekendtgøre loven eller anmode højesteret om at erklære loven forfatningsstridig. Hvis højesteret erklærer loven i overensstemmelse med forfatningen, skal præsidenten bekendtgøre den.

Dekreter er forskrifter med umiddelbar retsvirkning, som udstedes af præsidenten. Præsidenten kan i henhold til forfatningen udstede:

  • særlige dekreter i sager, hvor parlamentet ikke har været i stand til at træde sammen, og hvor det er uopsætteligt at varetage bestemte nationale interesser
  • såkaldte hastedekreter, hvor det er uopsætteligt at varetage bestemte nationale interesser, når regeringen har erklæret en undtagelsessituation, og når parlamentet ikke kan eller ikke har tid til at træde sammen.

Dekreter kontrasigneres af parlamentets formand og premierministeren. Præsidentielle dekreter træder i kraft på tiendedagen efter offentliggørelsen i lovtidende (Riigi Teataja), medmindre andet fremgår af dekretet selv. Præsidenten skal efterfølgende fremlægge dekretet for parlamentet, når det træder sammen, og det skal straks vedtage en lov, der stadfæster eller ophæver dekretet.

Forfatningen, love, der kun kan vedtages eller ændres ved absolut flertal, og love om offentlige skatter og afgifter og statsbudgettet kan ikke udstedes, ændres eller ophæves ved præsidentiel dekret.

TopTop

Bekendtgørelser udgør også en af retskilderne, idet de vedtages af regeringen og de enkelte ministre til gennemførelse af lovene. Regeringen og ministrene kan vedtage bekendtgørelser inden for lovens rammer (intra legem). Regeringens og ministrenes bekendtgørelser træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelse i lovtidende (Riigi Teataja), medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen. De lokale styringsorganer kan ligeledes udstede bekendtgørelser om lokale anliggender eller i de tilfælde, der er fastsat i loven. Bekendtgørelser indgår ikke i noget bestemt hierarki.

Internationale traktater er i henhold til forfatningen overordnede i forhold til de nationale love. Hvis der opstår konflikt mellem de internationale traktater, som parlamentet har ratificeret, og Estlands love eller andre retsforskrifter, er det bestemmelserne i de internationale traktater, der finder anvendelse.

Republikken Estland tiltræder ikke internationale traktater, der er i strid med forfatningen, Internationale aftaler træder i kraft i henhold til den procedure, der er fastsat i den pågældende aftale.

Udenlandsk lovgivning finder anvendelse i henhold til loven om international privatret (Private International Law Acten.)

Hvis udenlandsk lovgivning finder anvendelse i henhold til en lov eller en international aftale, skal den pågældende domstol anvende denne lov, uanset om parterne anmoder om dette eller ej. En udenlandsk lov anvendes i overensstemmelse med den fortolkning og praksis, der gælder for den pågældende lov i det andet land. En udenlandsk lov skal ikke finde anvendelse, hvis resultatet er i åbenlys konflikt med de grundlæggende principper i Estlands lovgivning (fundamentale retsgrundsætninger). I så fald finder Estlands lovgivning anvendelse.

Nyttige links

« Retsorden - Generelle oplysninger | Estland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 25-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige