Europa-Kommissionen > ERN > Retsorden > Tjekkiet

Seneste opdatering : 25-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retsorden - Tjekkiet

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Retskilder 1.
2. Retskildernes hierarki 2.
3. Lovgivningsprocessen 3.
4. Ikrafttræden 4.

 

1. Retskilder

Tjekkiets retssystem består af hele dets lovgivning og tilknyttede instrumenter De vigtigste lovgivningsinstrumenter er love (zakony), dvs. samlinger af regler om adfærd, der omfatter de vigtigste områder af den enkeltes liv og af samfundslivet. Mere omfattende instrumenter (zakoniky) omfatter et helt lovområde og fastsætter detaljerede bestemmelser på en systematisk måde. Love, der omfatter et helt område af retsplejen og fastsætter detaljerede procedureregler, kaldes procedurelovbøger (řády). Love om de vigtigste statslige spørgsmål og spørgsmål om borger- og menneskerettigheder (herunder Tjekkiets forfatning og charteret om de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder) kaldes forfatningslove (ústavní zákony), og der findes en særlig procedure for vedtagelse af disse.

Lovene underbygges af gennemførelsesforordninger: regeringsforordninger, bekendtgørelser fra ministerier og centrale regeringsorganer og fra selvstændige regionale enheder.

Retssystemet omfatter også internationale aftaler, som parlamentet har ratificeret, og som derfor er bindende for Tjekkiet. Internationale aftaler går forud for anden lovgivning, for så vidt en international aftale har forrang for en national lov, hvis de to er forskellige på et bestemt punkt.

 Ud over de ovennævnte typer lovgivning har europæisk lovgivning også været gældende i Tjekkiet siden landets tiltrædelse af Den Europæiske Union på samme måde som i andre medlemsstater.

Sædvane er ikke en retskilde i Tjekkiet. I nogle tilfælde tillader lovgivningen imidlertid, at der tages hensyn til sædvane på visse områder eller retlige områder. Når dette er tilfældet, fremgår det af den pågældende lov, og domstolene kan håndhæve disse bestemmelser. Den fremherskende opfattelse er derfor, at retskilden ikke er det retslige princip eller sædvanen i sig selv, men den lov, der henviser til den. En domstolsafgørelse er heller ikke en retskilde. På den anden side kan en domstol ikke nægte at træffe afgørelse, fordi loven er ufuldstændig eller tvetydig. Ofte må den selv fortolke spørgsmålet, og andre domstole vil så i vid udstrækning basere deres afgørelser herpå, hvorved afgørelsen automatisk danner retslig præcedens. Hvis afgørelsen offentliggøres i Sbírka soudních rozhodnutí a stanovisek (officielle tidende om domstolsafgørelser og –udtalelser), hvor grundlæggende afgørelser truffet af højesteret normalt offentliggøres, betragtes den rent faktisk som en retskilde, selv om den ikke officielt betragtes som sådan.

TopTop

2. Retskildernes hierarki

Det tjekkiske retssystem er hierarkisk opbygget. Øverst står forfatningen og andre forfatningslove; disse har den største retlige myndighed og kan kun ændres ved en anden forfatningslov. Under disse kommer almindelige love, gennemførelsesforordninger, som har den mindste juridiske vægt. Love med mindre juridisk vægt skal være i overensstemmelse med love højere oppe i hierarkiet. Lovgivning kan kun ophæves eller ændres med bestemmelser af samme eller større juridisk vægt. Internationale aftaler indtager en særlig stilling. Som anført ovenfor udgør de en del af retssystemet, og de har endog forrang for forfatningsloven i tilfælde af konflikt mellem bestemmelserne.

Med hensyn til EU-lovgivningen gælder EU-princippet om EU-rettens forrang ligesom i alle andre medlemsstater. I henhold til dette princip har EU-retten forrang, når der er konflikt mellem national ret (love, bekendtgørelser osv.) og fællesskabsretten. Dette gælder både, når der er konflikt mellem en national lov og primær EU-ret (traktaterne) og mellem en national lov og afledt EU-ret (forordninger, direktiver osv.). Heller ikke de højeste nationale retsinstrumenter er i henhold til den fremherskende fortolkning af lovgivningen undtaget – EU-retten har endog forrang for medlemsstaternes forfatning og forfatningslove.

For at internationale aftaler kan blive en del af retssystemet og dermed bindende for Tjekkiet, skal parlamentet ratificere dem – forudsat naturligvis, at de ikke behøver at blive ratificeret via en folkeafstemning i henhold til forfatningsloven. Republikkens præsident ratificerer internationale aftaler. Efter ratificering skal den tjekkiske udgave af aftalen offentliggøres i Sbírka mezinárodních smluv (officielle tidende om internationale aftaler).

TopTop

3. Lovgivningsprocessen

Det lovgivende organ i Tjekkiet er parlamentet, som består af to uafhængige kamre – deputeretkammeret (200 medlemmer) og senatet (81 senatorer). Lovgivningsprocessen begynder med initiativretten. Enkeltmedlemmer af parlamentet eller grupper af medlemmer, senatet, regeringen og de regionale myndigheder har ret til at fremsætte forslag til nye love og ændringsforslag til eksisterende love. Kun regeringen kan fremsætte lovforslag om statsbudgettet eller afslutning af nationalregnskabet; kun deputeretkammeret kan vedtage sådanne love. Regeringen har imidlertid ret til give udtryk for sin holdning til ethvert lovforslag. Deputeretkammeret drøfter først lovforslaget og ændrer det eventuelt i tre på hinanden følgende behandlinger. Godkendelse af loven kræver et simpelt flertal blandt de tilstedeværende deputerede.

Formanden for deputeretkammeret sender så hurtigt som muligt lovforslaget til senatet, som kun har 30 dage til at drøfte det – i modsætning til de ofte langvarige drøftelser i deputeretkammeret, der nogle gange varer i måneder. Inden udløbet af denne periode skal senatet godkende, afvise eller returnere en ændret version af lovforslaget til deputeretkammeret. Det kan også beslutte, at det ikke vil drøfte lovforslaget overhovedet. Hvis senatet godkender lovforslaget eller beslutter ikke at drøfte det, eller hvis det ikke har fremsat nogen holdning inden fristens udløb, anses loven for at være vedtaget, og den sendes til republikkens præsident, som skal underskrive den. Hvis senatet afviser lovforslaget, stemmer deputeretkammeret om det igen. Loven er vedtaget, hvis den godkendes af et simpelt flertal i deputeretkammeret. Hvis senatet sender et ændret lovforslag tilbage til deputeretkammeret, stemmer det om den version, der er vedtaget af senatet. Lovforslaget vedtages med simpelt flertal blandt de deputerede. Hvis deputeretkammeret ikke vedtager senatets ændrede lovforslag, stemmer det igen om den oprindelige version af lovforslaget, som blev sendt til senatet. Loven vedtages med et simpelt flertal af de deputerede (dvs. mindst 101 stemmer). Valglove og visse andre typer love skal vedtages af både deputeretkammeret og senatet.

TopTop

Republikkens præsident har også indflydelse på det endelige resultat. Han kan beslutte ikke at underskrive et vedtaget lovforslag inden for 15 dage efter, at det er sendt til ham, og han kan returnere det til deputeretkammeret for yderligere drøftelser med angivelse af begrundelsen herfor. Dette kaldes præsidentens veto. Deputeretkammeret kan tilsidesætte præsidentens veto med et simpelt flertal blandt dets medlemmer uden ændringer af lovforslaget, og så er loven vedtaget. I modsat fald er den ikke vedtaget.

Ud over republikkens præsident kan også formanden for deputeretkammeret og premierministeren underskrive love, skønt dette blot er en formalitet.

Hvis deputeretkammeret opløses, er det op til senatet at vedtage vigtige lovgivningsforanstaltninger på visse områder, der ellers ville kræve vedtagelse af en lov. Kun regeringen kan foreslå foranstaltninger for senatet, og disse skal godkendes af deputeretkammeret på dets første møde, ellers falder de.

Undtagelsen fra denne lovgivningsprocedure er forfatningslovene. Disse skal for at blive vedtaget godkendes med tre femtedeles flertal af alle deputerede (kvalificeret flertal) og tre femtedeles flertal af de tilstedeværende senatorer og ikke blot med et simpelt flertal (halvdelen) af alle de tilstedeværende parlamentsmedlemmer, som det kræves i forbindelse med almindelige love. Forfatningslove kan kun ændres eller udvides ved hjælp af andre forfatningslove (dvs. at senatet ikke kan ændre dem ved lovgivning, når deputeretkammeret opløses), og præsidenten kan ikke nedlægge veto mod dem.

Ministerier, andre administrative kontorer og selvstyrende regionale organer kan udstede detaljerede gennemførelsesbestemmelser (forordninger og cirkulærer) inden for deres aktivitetsområde.

TopTop

4. Ikrafttræden

For at kunne træde i kraft skal en retsakt offentliggøres. Forfatningslove, love og andre retsakter (bekendtgørelser fra regeringen, ministerielle cirkulærer osv.) offentliggøres i Sbírka zakonů (lovtidende), der udgives af indenrigsministeriet. Lovgivningen træder i kraft og bliver en del af den tjekkiske retsorden på den dato, hvor den offentliggøres i Sbírka zakonů. For hver retsakt i lovtidende opgives ligeledes den dato, hvor den får virkning. Dette er den dato, hvor alle er juridisk forpligtede til at følge den pågældende lovgivning. Hvis ingen dato er angivet, får lovgivningen virkning femten dage efter offentliggørelsen. I særlige tilfælde, hvor der er et presserende offentligt behov, kan den dato, hvor retsakten får virkning, fremskyndes, men den kan ikke ligge før offentliggørelsesdatoen. Den dato, hvor en retsakt får virkning, kan altså være den samme som datoen for ikrafttrædelse, men den kan aldrig få virkning, før den træder i kraft. Lovgivning vedtaget af senatet offentliggøres i Sbírka zakonů ligesom love; ratificerede internationale aftaler offentliggøres i Sbírka mezinárodních smluv (tidende om internationale aftaler). Forordninger vedtaget af provinserne offentliggøres i nyhedstidender, mens kommunal lovgivning opslås på kommunalrådets officielle opslagstavle i 15 dage, hvorefter den offentliggøres på den sædvanlige måde.

Når nationale love eller specifikke bestemmelser i love er i konflikt med forfatningen, eller når andre retsakter eller bestemmelser i sådanne retsakter er i konflikt med forfatningen eller med andre love, afgør forfatningsdomstolen, om de skal annulleres.

« Retsorden - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 25-10-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige