Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Slovenien

Seneste opdatering : 25-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Slovenien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Hvem kan få retshjælp? 3.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister? 4.
5. Hvor kan jeg få en ansøgningsformular til retshjælp? 5.
6. Hvilke dokumenter skal vedlægges en ansøgning om retshjælp? 6.
7. Hvor skal der indgives ansøgning om retshjælp? 7.
8. Hvordan ved jeg, om der er bevilget retshjælp? 8.
9. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får bevilget retshjælp? 9.
10. Hvem vælger min advokat, hvis jeg får bevilget retshjælp? 10.
11. Dækker retshjælpen alle sagsomkostningerne? 11.
12. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der kun bevilges delvis retshjælp? 12.
13. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen? 13.
14. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden sagens afslutning? 14.
15. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp? 15.

 

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?

Ifølge artikel 151 i civilretsloven (Zakon o pravdnem postopku – ZPP) (se nedenfor under ‘Yderligere oplysninger’) er sagsomkostninger udgifter, der opstår under retssagen eller på grund af denne, men også gebyrer til advokat og andre personer, som er berettiget dertil efter loven (f.eks. retseksperter). I første omgang dækker parterne selv omkostningerne ved deres handlinger. Godtgørelse af sagsomkostninger i civile og kommercielle sager reguleres af ZPP, mens godtgørelse af sagsomkostninger i sociale og arbejdsretlige tvister hører under arbejdsretten og socialretten (se ‘Yderligere oplysninger’). I denne fremstilling omtales kun den ordning, der gælder for civile og kommercielle sager. I praksis består omkostningerne ved civilretlige sager oftest i retsafgifter, udgifter til retseksperter, indkaldelse af vidner, tolkning, beskyttelse af sagsøger og forskud til fremskaffelse af beviser. Den grundlæggende regel er, at sagsomkostningerne tilbagebetales til den vindende part. Ifølge artikel 154, første afsnit, i ZPP betaler den tabende part sagsomkostningerne for modparten og dennes intervenient. Der gælder særlige regler for omkostningsgodtgørelse, hvis omkostningerne skyldes fejl fra en af parternes side, hvis retsafgørelsen hviler på en anerkendelse af sagsøgers krav, hvis sagsøgers krav trækkes tilbage, hvis der indgås retsforlig, og hvis der er flere biintervenienter (artikel 155-162 i ZPP).

2. Hvad er retshjælp?

Ifølge artikel 1 i loven om retshjælp (ZBPP – se ’Yderligere oplysninger’) er retshjælp virkeliggørelse af retten til retsbeskyttelse efter ligeretsprincippet, i tilfælde hvor de pågældende parter som følge af deres sociale stilling ikke ellers ville være i stand til at skaffe sig denne retsbeskyttelse uden at skade deres mulighed for at forsørge sig selv og deres familie. Gratis retshjælp betyder, at man kan få alle eller en del af omkostningerne ved retshjælp betalt og blive fritaget fra sagsomkostningerne. I praksis omfatter det udgifter til juridisk rådgivning, juridisk repræsentation ved de almindelige domstole, særdomstole og Sloveniens forfatningsdomstol og ved alle organer, institutioner og personer i Slovenien, som har kompetence til at indgå udenretslige forlig, samt fritagelse fra betaling af sagsomkostningerne.

TopTop

3. Hvem kan få retshjælp?

Retshjælp kan ydes til personer, som på grund af deres økonomiske og familiemæssige situation ikke vil være i stand til at afholde sagsomkostningerne uden at skade deres og deres families økonomiske situation. Ansøgerens økonomiske situation bedømmes på grundlag af ansøgerens og dennes families ejendom og månedlige indtægter. Reglerne om retshjælp skelner mellem sager, hvor det drejer sig om tvister i hjemlandet, og tvister med grænseoverskridende elementer. I tvister uden tværnationale elementer kan der ydes retshjælp til slovenske statsborgere med fast bopæl i Slovenien; udenlandske statsborgere med fast eller midlertidig opholdtilladelse og statsløse, som har lovlig bopæl i Slovenien; andre udlændinge, der er omfattet af gensidig aftale, eller hvor Slovenien er bundet af internationale aftaler, og, på visse betingelser, ligeledes ikke-statslige organisationer (ngo’er) og sammenslutninger. Retten til retshjælp i grænseoverskridende sager reguleres fra den 1.12.2004 af ZBPP, som ændret, og er i overensstemmelse med Rådets direktiv om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art. Hvis parten i en grænseoverskridende civil tvist har bopæl i andet EU-land på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om retshjælp (indenlandsk grænseoverskridende tvist) , er vedkommende berettiget til retshjælp i Slovenien, uanset statsborgerskab. På samme måde er en part, der har bopæl i Slovenien på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om retshjælp (udenlandsk grænseoverskridende tvist) , berettiget til at få retshjælp og til at ansøge om gratis retshjælp, uanset statsborgerskab.

TopTop

4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?

I forbindelse med grænseoverskridende tvister kan der kun bevilges retshjælp i civile sager. Ved "civile sager" forstås sager, som ifølge domstolsloven henhører under de almindelige domstole, og sager, som ifølge loven om arbejds- og socialretterne henhører under disse retter.

5. Hvor kan jeg få en ansøgningsformular til retshjælp?

Drejer det sig om indenlandske tvister, kan formularen fås i et retshjælpskontor eller i en boghandel.

Hvis De på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om retshjælp har bopæl i et medlemsland, og anmoder om retshjælp ved en domstol i Slovenien (udenlandsk grænseoverskridende tvist) , må De selv eller det organ i det relevante medlemsland, der står for fremsendelse af ansøgninger, sende Deres ansøgning til det slovenske justitsministerium. Ansøgningen indsendes på den formular, der er fastsat af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller på den formular, der er offentliggjort i Republikken Sloveniens statstidende, på grundlag af ZBPP.

Hvis De på tidspunktet for indgivelse af en ansøgning om retshjælp har bopæl i Slovenien og anmoder om retshjælp ved en domstol i et andet medlemsland (indenlandsk grænseoverskridende tvist) , indgiver De ansøgningen ved den lokale domstol, dér hvor De har fast eller midlertidig bopæl. Ansøgningen indgives på en formular, som er fastsat af Kommissionen for De Fællesskaber og offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, eller på en formular, der er fastsat efter bestemmelserne i det medlemsland, hvor den domstol, der er kompetent i den pågældende sag, har sæde.

TopTop

6. Hvilke dokumenter skal vedlægges en ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger om retshjælp, udfyldt på den foreskrevne formular, vedlægges dokumenter, der viser, at de betingelser, der ligger til grund for ansøgningen, er til stede. Bestemmelserne om formularer til retshjælpsansøgninger og om vedlæggelse af dokumenter (Pravilnik o obrazcu za dodelitev brezplačne pravne pomoči in predložitev listin – Sloveniens statstidende nr. 75/2001) angiver, hvilke dokumenter der kan underbygge oplysningerne om Deres indkomst og andre indtægter, Deres økonomiske situation og familiemæssige, helbredsmæssige og andre årsager til, at Deres materielle situation er truet.

7. Hvor skal der indgives ansøgning om retshjælp?

I indenlandske tvister indgiver De ansøgning om retshjælp ved den kompetente domstol, arbejdsret eller forvaltningsdomstol dér, hvor De har fast eller midlertidig bopæl, eller ved en domstol, De selv vælger, hvis De har bopæl uden for det land, hvor De anmoder om retshjælp, eller hvis De er statsløs.

Hvis De på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om retshjælp har bopæl i et medlemsland og anmoder om retshjælp ved en domstol i Slovenien (udenlandsk grænseoverskridende tvist) , må De selv eller det organ i det relevante medlemsland, der står for fremsendelse af ansøgninger, sende Deres ansøgning til det slovenske justitsministerium.

Hvis De på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om retshjælp har bopæl i Slovenien og anmoder om retshjælp ved en domstol i et andet medlemsland (indenlandsk grænseoverskridende tvist) , indgiver De ansøgningen ved den lokale domstol, dér hvor De har fast eller midlertidig bopæl.

TopTop

8. Hvordan ved jeg, om der er bevilget retshjælp?

Det kompetente organ træffer afgørelse om bevilling af retshjælp på grundlag af Deres ansøgning og meddeler Dem sin afgørelse.

9. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får bevilget retshjælp?

Når De har fået meddelelse om afgørelsen om bevilling af retshjælp, opretter retshjælpskontoret et dossier. Dossieret omfatter personlige oplysninger, oplysninger om den sag, der er bevilget retshjælp til, retshjælpens form og omfang og yderligere oplysninger, som er fastsat i den relevante lovgivning (Pravilnik o obrazu napotnice – Sloveniens statstidende nr. 136/2004). Når ydelsen af retshjælpen er afsluttet, skal De returnere dossieret til retshjælpskontoret, vedlagt alle udgiftsopgørelser og bekræftelse af fritagelse fra betaling af omkostningerne.

10. Hvem vælger min advokat, hvis jeg får bevilget retshjælp?

Advokaten udpeges af det organ, der bevilger retshjælp.

11. Dækker retshjælpen alle sagsomkostningerne?

Når det drejer sig om indenlandske tvister, bevilges der som regel retshjælp i det omfang, ansøgeren anmoder om, og for det tidsrum, der behøves afhængigt af, hvilken form for retshjælp der er godkendt. Det organ, der står for bevilling af retshjælp, kan imidlertid fastsætte forskellige niveauer for særlige former for retshjælp, begrænse hjælpen til kun at dække en del af udgifterne ved visse former for retshjælp, begrænse arten af ydelser eller antallet af timer til juridisk rådgivning, begrænse retshjælpen til kun at omfatte et vist antal eller visse former for bevismidler, hvis omkostningerne hertil er urimelige.

TopTop

Når det drejer sig om indenlandske grænseoverskridende tvister, bevilges der retshjælp til processer ved domstolen af første eller anden instans.

12. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der kun bevilges delvis retshjælp?

De øvrige omkostninger bæres i første omgang af parten selv. Hvis sagsøger får medhold i sine krav, afgør domstolen imidlertid, at modparten betaler sagsomkostningerne.

13. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?

Når det drejer sig om indenlandske grænseoverskridende tvister, kan retshjælpskontoret ikke begrænse tildelingen af retshjælp til afslutningen af en given fase af processen, da hjælpen i disse tilfælde bevilges til processer i både første og anden instans.

14. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden sagens afslutning?

Hvis De bevilges retshjælp, skal De opfylde betingelserne herfor i hele den periode, bevillingen gælder. Endvidere skal De i tiden fra retshjælpens bevilling til den endelige udgiftsopgørelse holde retshjælpskontoret informeret om alle kendsgerninger, omstændigheder og ændringer, som påvirker eller kan påvirke Deres ret til retshjælp og hjælpens form, omfang og varighed. Dette skal ske senest 8 dage efter, at De har fået kendskab til disse forhold. Retshjælpskontoret indleder automatisk en procedure til efterprøvning af retten til retshjælp, hvis det fastslår, at der er opstået omstændigheder, som kræver, at der træffes en anden afgørelse om retten til retshjælp, fordi ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for retshjælp eller kun har ret dertil i et mindre omfang eller i en anden form. Efter afslutningen af denne procedure forelægger retshjælpskontoret det kompetente retshjælpsorgan en beslutning om, at retten til retshjælp ophører eller dens omfang eller form ændres.

15. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?

Der kan ikke klages over en beslutning fra det kompetente retshjælpsorgan om en ansøgning om retshjælp. Sagen kan imidlertid forelægges Sloveniens forvaltningsdomstol.

Yderligere oplysninger

  • Loven om retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči - ZBPP (Sloveniens statstidende nr. 48/2001) ) , ændring af ZBPP (statstidende nr. 50/2004) ,
  • Civilretsloven (Zakon o pravdnem postopku - ZPP (Sloveniens statstidende nr. 36/2004) ) og lov om arbejds- og socialretten (Zakon o delovnih in socialnih sodiščih (Sloveniens statstidende nr. 19/94 og 61/04) findes på webstedet: Sprejeti Zakoni - Pomoč

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 25-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige