Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Rumænien

Seneste opdatering : 19-02-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Rumænien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Kan jeg få retshjælp? 3.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister? 4.
5. Findes der en særlig procedure i hastesager? 5.
6. Hvor fås ansøgningsskemaet? 6.
7. Hvilke dokumenter skal jeg vedlægge ansøgningen? 7.
8. Hvor skal jeg aflevere min ansøgning om retshjælp? 8.
9. Hvordan får jeg at vide, om jeg er berettiget til retshjælp? 9.
10. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har krav på retshjælp? 10.
11. Hvem vælger min advokat, hvis jeg får bevilget retshjælp? 11.
12. Dækker retshjælpen alle mine sagsomkostninger? 12.
13. Hvem dækker de øvrige omkostninger, hvis jeg får bevilget delvis retshjælp? 13.
14. Dækker retshjælpen også omkostningerne ved en eventuel appelsag? 14.
15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning? 15.
16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp? 16.

 

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?

I henhold til artikel 274 i den civile retsplejelov omfatter sagsomkostningerne: stempelafgifter, retsafgifter, eksperthonorarer, vederlag til vidner, advokatsalærer og alle andre omkostninger, som den part, der vinder sagen, kan bevise, at han har afholdt.

Inden for det rumænske retssystem fastsættes stempelafgifterne, advokatsalærerne og eksperthonorarerne på grundlag af sagernes kompleksitet og sagsgenstandens værdi.

Spørgsmålet om, hvilken af parterne der skal betale sagsomkostningerne, er behandlet udførligt i den civile retsplejelov. Det er principielt den part, som taber sagen, der skal betale sagsomkostningerne. Selv om sagsøgte anerkender sagsøgers krav ved parternes første fremmøde, er han dog ikke forpligtet til at betale sagsomkostningerne, medmindre han har gjort sig skyldig i misligholdelse af en betalingsforpligtelse, inden han blev indstævnet for retten. Når parternes respektive krav er blevet delvis anerkendt, vil retten også tage stilling til, hvordan sagsomkostningerne skal fordeles mellem dem. Hvis der er flere sagsøgere eller sagsøgte, skal de bære omkostningerne ligeligt, proportionalt eller solidarisk.

Inden for strafferetten er reglerne for, hvem der skal betale sagsomkostningerne, fastsat i strafferetsplejelovens artikel 189-193. Omkostningerne ved udarbejdelse af processkrifterne, fremlæggelse af beviser, bevarelse af de materielle bevismidler, forsvarernes salærer og alle andre omkostninger i forbindelse med straffesagen afholdes af staten eller over de beløb, som parterne har betalt. Det skal i denne forbindelse nævnes, at der i ovennævnte bestemmelser i strafferetsplejeloven skelnes mellem de beløb, der skal betales til vidner, eksperter og tolke, og de sagsomkostninger, som staten har forudbetalt i tilfælde af domfældelse, og i andre tilfælde, der afgøres fra sag til sag. Sagsomkostninger, der betales af parterne, afholdes enten af den anklagede eller af skadelidte afhængigt af rettens afgørelse i sagen.

TopTop

2. Hvad er retshjælp?

Retshjælp indgår i retten til forsvar. I forfatningens artikel 24, stk. 2, er det fastsat, at parterne under hele retssagen har ret til bistand fra en advokat, som de enten selv vælger, eller som beskikkes af domstolen.

I henhold til artikel 75, stk. 1, i den civile retsplejelov, omfatter retshjælp følgende: fritagelse, nedsættelse, rateopdeling eller udsættelse af betalingen af stempelafgifterne samt gratis forsvar og bistand fra en advokat, som beskikkes af advokatkredsen.

Garantien for retten til forsvar er en af grundreglerne i strafferetsplejen. Det er fastsat i strafferetsplejelovens artikel 6, at retten til forsvar er garanteret den mistænkte, den anklagede og alle andre parter under hele straffesagen, og at alle parter har ret til en forsvarer under hele straffesagen.

Inden den mistænkte eller den anklagede udtaler sig til retten, har denne pligt til at underrette vedkommende om, at han/hun har ret til en forsvarer, og dette føres ind i retsprotokollen. På de betingelser og i de tilfælde, der er fastsat ved lov, har retten pligt til at sikre den mistænkte eller den anklagede retshjælp, hvis vedkommende ikke selv har valgt en forsvarer.

Da retten til forsvar er et af grundelementerne i strafferetsplejen, har lovgiveren måttet opstille en lang række muligheder for at fastslå de forhold, der kan støtte den anklagedes forsvar. I strafferetsplejelovens bestemmelser sikres parterne således forskellige muligheder for at bevise over for domstolen, at deres påstande og krav er velbegrundede, eller at tilbagevise de påstande og krav, der fremføres imod dem.

TopTop

Set ud fra et processuelt synspunkt er retten til forsvar kompleks og omfatter blandt andet følgende:

  • parternes mulighed for selv at føre deres forsvar under straffesagen
  • domstolenes pligt til automatisk at tage hensyn til forhold, der er favorable for de parter, som er involveret i en straffesag
  • mulighed for og undertiden pligt til retshjælp under straffesagen.

Retten til forsvar omfatter desuden retshjælp til parterne gennem en forsvarer. Retshjælp er også en garanti for retten til forsvar. De aspekter, der indgår i retten til forsvar, kan alle være til stede samtidig under straffesagen, men det er også muligt, at der mangler et aspekt. Således er retshjælp principielt fakultativ, og det er kun i tilfælde, der er udtrykkeligt fastsat ved lov, at den mistænkte eller anklagede er tvunget til at have en forsvarer ved sin side.

Vi antager derfor, at retshjælp er en grundlæggende garanti for retten til forsvar.

Ved retshjælp forstås den støtte, som forsvarerne giver parterne i en straffesag gennem deres forklaringer, råd og indlæg som specialister på det retlige område. I forbindelse med retshjælp redegør forsvareren over for sin klient for det planlagte forsvar. Det er kun advokater, der kan yde retshjælp.

I betragtning af at retshjælp kun ydes af personer med en juridisk uddannelse, kaldes den også i faglitteraturen for "teknisk forsvar".

Principielt er retshjælp fakultativ for parterne i en straffesag i den forstand, at det overlades til de berørte parter at afgøre, om de vil vælge en advokat til at bistå dem. Der er dog undtagelser fra denne regel, idet retshjælp ifølge de gældende regler er obligatorisk i visse tilfælde.

TopTop

I forbindelse med retshjælp indgår advokaten og klienten en aftale derom. Den omfatter betaling af et salær, som de to parter skal være enige om. Det skal også nævnes, at retshjælp er obligatorisk i henhold til strafferetsplejelovens artikel 171 i følgende tilfælde:

„(2) Retshjælp er obligatorisk, når den mistænkte eller anklagede er mindreårig, anbragt på et rehabiliteringscenter eller et medicinsk behandlingsinstitut, tilbageholdt eller arresteret som led i en anden sag, anbragt på et medicinsk behandlingsinstitut af sikkerhedsårsager eller tvunget til medicinsk behandling i forbindelse med en anden sag, eller når anklagemyndigheden eller domstolen vurderer, at vedkommende ikke er i stand til selv at føre sit forsvar, samt i andre tilfælde, der er fastsat ved lov.

(3) Retshjælp er også obligatorisk i sager, hvor loven foreskriver livsvarigt fængsel eller fængsel i mindst 5 år for den pågældende forbrydelse.

(4) Når retshjælp er obligatorisk, og den mistænkte eller den anklagede ikke har valgt en forsvarer, får vedkommende beskikket en forsvarer automatisk.

(4^1) Når retshjælp er obligatorisk, og den valgte forsvarer uberettiget udebliver fra et retsmøde eller på det tidspunkt, hvor der afsiges dom i sagen, og ikke sender en afløser, forlader mødet eller nægter at føre forsvaret, beskikker domstolen af egen drift en afløser og giver vedkommende den nødvendige tid til at forberede forsvaret. Når retsforhandlingen er indledt i sager, hvor retshjælp er obligatorisk, og den valgte forsvarer uberettiget udebliver fra retsmødet og ikke sender en afløser, beskikker domstolen af egen drift en anden forsvarer, som får mindst 3 dage til at forberede forsvaret.

TopTop

(5) Den beskikkede forsvarers opgaver ophører, når den valgte forsvarer møder op.

(6) Hvis forsvareren udebliver på det tidspunkt, hvor der afsiges dom i sagen, og der ikke kan findes en afløser på de betingelser, der er fastsat i stk. 41, udsættes sagen.”

3. Kan jeg få retshjælp?

Enhver, der ikke er i stand til at betale omkostningerne i forbindelse med en retssag, uden at det går ud over vedkommendes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie, kan anmode om retshjælp (artikel 74 i den civile retsplejelov).

I straffesager gives der efter anmodning gratis retshjælp (fri proces) til mange kategorier af ofre for forbrydelser, idet der tages hensyn dels til forbrydelsens grovhed, dels til offerets økonomiske situation. (Lov nr. 211/2004 om foranstaltninger til beskyttelse af ofre for forbrydelser).

Fri proces gives i første omgang til direkte ofre for grove voldsforbrydelser (mordforsøg, mord under skærpende og usædvanligt skærpende omstændigheder, alvorlig legemsbeskadigelse og forsætlige forbrydelser, der har medført alvorlig legemsbeskadigelse) eller grove seksuelle forbrydelser (voldtægt, samleje med en mindreårig og seksuelt misbrug eller voldtægt af en mindreårig). Der gives også fri proces til indirekte ofre for alvorlige forbrydelser (ægtefællen, børnene og personer, som har ret til underhold fra det direkte offer, der er død som følge af forbrydelsen).

Der gives også fri proces til ofre for andre forbrydelser end ovennævnte, uanset forbrydelsens art, hvis den månedlige indtægt for hvert medlem af offerets familie højst svarer til mindstegrundlønnen (brutto) på landsplan i det år, hvor offeret har anmodet om fri proces.

TopTop

Ofre for de forbrydelser, der er omhandlet i lov nr. 678/2001 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel (med ændringer), kan også få retshjælp af hensyn til beskyttelsen af deres lovbestemte rettigheder i alle faser af straffesagen og deres civilretlige krav over for de personer, der har begået de i loven omhandlede forbrydelser, som de er blevet ofre for.

4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?

Loven skelner ikke mellem forskellige typer sager i denne forbindelse, og det kan således konkluderes, at der kan opnås retshjælp til alle typer tvister.

5. Findes der en særlig procedure i hastesager?

Med hensyn til retshjælp findes der ingen særlig procedure i hastesager.

6. Hvor fås ansøgningsskemaet?

Der findes ikke noget standardskema til ansøgning om retshjælp. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er fastsat ved lov, og samtidig opfylde alle de materielle og formelle krav til ansøgninger, der stiles til domstolene. Desuden skal ansøgningen indeholde en række bestemte oplysninger. Den skal således indgives skriftligt til domstolen med angivelse af den pågældende sag og parternes økonomiske situation (artikel 76 i den civile retsplejelov).

7. Hvilke dokumenter skal jeg vedlægge ansøgningen?

Ansøgningen om retshjælp skal ledsages af skriftlige beviser på ansøgerens indkomst og finansielle forpligtelser.

8. Hvor skal jeg aflevere min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp afleveres til og registreres af den domstol, der skal yde retshjælpen.

TopTop

9. Hvordan får jeg at vide, om jeg er berettiget til retshjælp?

Domstolen behandler ansøgningen, indhenter forklaringer og beviser fra parterne eller eventuelt oplysninger fra de lokale myndigheder, og træffer afgørelse for lukkede døre (artikel 78, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Afgørelsen om ansøgningen om retshjælp eller om prøvelse af godkendt retshjælp kan ikke appelleres (artikel 78, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Modparten kan dog på et hvilket som helst tidspunkt forelægge domstolen beviser på en godkendt ansøgers egentlige situation, men den tildelte retshjælp stilles ikke i bero under de nye undersøgelser (artikel 78, stk. 2, i den civile retsplejelov).

10. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har krav på retshjælp?

Se pkt. 6-8 i dette spørgeskema.

11. Hvem vælger min advokat, hvis jeg får bevilget retshjælp?

I henhold til artikel 75, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov varetages forsvaret og retshjælpen af en advokat, der beskikkes af advokatkredsen.

I artikel 68-69 i lov nr. 51/1995 om advokaterhvervet (ændret) er der fastsat følgende: „Advokatkredsen sikrer retshjælp i alle tilfælde, hvor det er lovpligtigt at have en forsvarer, og efter anmodning fra domstolene, anklagemyndigheden eller lokale offentlige myndigheder i tilfælde, hvor de vurderer, at det er klart umuligt for den pågældende person at betale salæret.

I særlige tilfælde, hvor en forsinkelse vil skade den økonomisk trængende persons rettigheder, kan formanden for advokatkredsen godkende, at der gives fri proces.

TopTop

Advokatkredsen tilrettelægger retshjælp ved alle domstole i de enkelte regioner og ved alle anklagemyndighederne, og retshjælpen varetages af en bestemt advokat, der beskikkes af advokatkredsen, og samordnes af et medlem af advokatrådet.”

12. Dækker retshjælpen alle mine sagsomkostninger?

Det er domstolen, der fastlægger, hvilke sagsomkostninger den part, som har fået bevilget retshjælp, fritages for, og på hvilken måde retshjælpen skal ydes.

I sager, hvor der på domstolens eller anklagemyndighedens anmodning bevilges retshjælp ex officio, betales salærerne af justitsministeriet. I sager, hvor der bevilges retshjælp på de lokale myndigheders anmodning, betales salærerne af disse.

13. Hvem dækker de øvrige omkostninger, hvis jeg får bevilget delvis retshjælp?

Hvis der kun bevilges delvis retshjælp, anvendes den civile retsplejelovs eller strafferetsplejelovens bestemmelser om sagsomkostninger alt efter sagens art.

14. Dækker retshjælpen også omkostningerne ved en eventuel appelsag?

Selv om det ikke er udtrykkeligt fastsat ved lov, kan den part, der har krav på retshjælp, få denne under hele sagen (indtil der afsiges endelig/uigenkaldelig dom, dvs. indtil alle appelmuligheder er udtømt).

15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?

I henhold til artikel 70 i den civile retsplejelov kan domstolen, hvis den konstaterer, at anmodningen om retshjælp er fremsat i ond tro og ved omgåelse af sandheden, undersøge den godkendte retshjælp på ny og idømme den pågældende part en bøde svarende til de beløb, han/hun er blevet fritaget for. I henhold til artikel 80 ophører retten til retshjælp ved den pågældende parts død, eller hvis hans/hendes økonomiske situation forbedres.

16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?

I henhold til artikel 70, stk. 3, i den civile retsplejelov kan domstolens afgørelse om anmodningen om retshjælp eller den fornyede prøvelse af bevilget retshjælp ikke appelleres.

Yderligere oplysninger

Nyttige links:

Advokatkredsen i Bukarest, http://www.baroul-bucuresti.ro/index_ro.asp română

Det rumænske advokatsamfund, http://www.uar.ro/ română

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-02-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige