Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Polen

Seneste opdatering : 20-04-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Polen

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad omfatter sagsomkostningerne, og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Hvem kan få retshjælp? 3.
4. Til hvilke sager kan der fås retshjælp? 4.
5. Er der en særlig ansøgningsprocedure i hastetilfælde? 5.
6. Hvor fås ansøgningsskemaet til retshjælp? 6.
7. Hvilke dokumenter skal vedlægges en ansøgning om retshjælp? 7.
8. Hvor skal ansøgningen om retshjælp indleveres? 8.
9. Hvordan får ansøgeren meddelelse om bevilling af retshjælp? 9.
10. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvordan skal han/hun så forholde sig? 10.
11. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvem vælger så advokaten? 11.
12. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så alle sagsomkostninger? 12.
13. Hvis den retshjælp, ansøgeren modtager, ikke dækker alle omkostningerne, hvem betaler så de resterende omkostninger? 13.
14. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så omkostningerne ved appel? 14.
15. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, kan retshjælpen så trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning? 15.
16. Hvis ansøgeren ikke kan få retshjælp, kan der så klages over den pågældende afgørelse? 16.

 

1. Hvad omfatter sagsomkostningerne, og hvem skal normalt betale dem?

Sagsomkostningerne består af retsomkostningerne og (når en part er repræsenteret ved advokat) advokaternes salærer. Når en part er bevilget hel eller delvis retshjælp med hensyn til retsomkostningerne, kan han/hun også ansøge om at få beskikket en advokat betalt af staten.

Retsomkostningerne består af retsgebyrer og udgifter afholdt af retten.

Retsgebyrerne består af registreringsafgift og andre afgifter.

Rettens udgifter består af:

  • rejseudgifter afholdt af parter indkaldt af retten med henblik på personligt møde for retten
  • rejse- og opholdsudgifter afholdt af vidner og disses tabte arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i retsmøder
  • salærer og løn til sagkyndige, oversættere og tilsynsførende og udgifter afholdt af disse
  • salærer og løn til andre personer og institutioner og godtgørelse af disses udgifter
  • omkostninger i forbindelse med anden bevisoptagelse
  • omkostninger i forbindelse med transport, hold af dyr og opbevaring af genstande
  • udgifter til annoncering
  • udgifter til varetægt
  • udgifter til tilsynsførende i forbindelse med undersøgelser af sagens baggrund.

Der kan bevilges fuld eller delvis retshjælp med hensyn til retsomkostningerne. Personer, der bevilges delvis retshjælp, skal selv betale de resterende udgifter.

Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at afgørelser om retshjælp ikke fritager den tabende part for at betale den vindende parts udgifter i forbindelse med sagen.

TopTop

2. Hvad er retshjælp?

Retshjælp bevilges i henhold til retsplejeloven, loven om retsomkostninger i civile retssager og de øvrige medlemsstaters love om retshjælp i civile retssager.

Der findes hovedsagelig to typer retshjælp:

  1. bistand til betaling af retsomkostningerne
  2. bistand til betaling af advokatsalærer

3. Hvem kan få retshjælp?

Der ydes retshjælp til polske borgere, til borgere i EU's andre medlemsstater og til fysiske personer med lovlig bopæl i en EU-medlemsstat. Fysiske personer, der ikke kan betale omkostningerne ved en retssag, uden at dette medfører forringelser i personens eller dennes families levevilkår, kan modtage retshjælp. Juridiske personer kan modtage retshjælp, hvis de ikke råder over de fornødne midler til en retssag. Når disse betingelser er opfyldt, kan retten afsige kendelse om, at ansøgeren er berettiget til støtte.

Visse grupper er pr. automatik fritaget for betaling af retsomkostninger. Det drejer sig om personer, der indgiver ansøgning vedrørende:

  1. faderskab og heraf afledte påstande
  2. underholdsbidrag
  3. urimelige vilkår i forbrugeraftaler

De samme undtagelser fra betaling af retsomkostninger gælder for alle sager vedrørende beskæftigelse og sociale ydelser (herunder pension).

4. Til hvilke sager kan der fås retshjælp?

Retshjælp kan bevilges i alle civilretlige sager, herunder: famlieanliggender, beskæftigelse og sociale spørgsmål.

TopTop

5. Er der en særlig ansøgningsprocedure i hastetilfælde?

Da det er muligt at indgive mundtlig ansøgning om retshjælp på retsmøder, er det ikke nødvendigt at indgive formel ansøgning, før en sag indledes, og vente på afgørelsen i forbindelse med domsafsigelsen.

6. Hvor fås ansøgningsskemaet til retshjælp?

Der kan indgives ansøgning om retshjælp ved alle regionale domstole og distriktsdomstole. Der findes ikke noget officielt ansøgningsskema vedrørende retshjælp. Ansøgningernes skriftlige form kan frit vælges af ansøger. Dog findes der særlige formularer til afgivelse af erklæringer, der skal vedlægges ansøgningen (se punkt 7).

7. Hvilke dokumenter skal vedlægges en ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger om retshjælp skal indeholde en erklæring fra ansøgeren om dennes familiesituation, økonomiske forhold, formue og indkomst. Ansøgninger om retshjælp skal også være ledsaget af officiel dokumentation for ovennævnte oplysninger og for ansøgerens nationalitet, bopæl og - hvis ansøgeren ikke er EU-borger - lovlige bopæl i en EU-medlemsstat.

8. Hvor skal ansøgningen om retshjælp indleveres?

Ansøgninger om retshjælp skal indleveres til den domstol, sagen er indbragt for eller bør indbringes for. Hvis ansøgeren ikke har bopæl i Polen, kan han/hun indgive ansøgning gennem de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor han/hun er bosiddende, eller gennem det polske justitsministerium. Justitsministeriet fremsender ansøgningen til den kompetente domstol.

TopTop

9. Hvordan får ansøgeren meddelelse om bevilling af retshjælp?

Oplysninger om retshjælp fås ved den domstol, sagen er indbragt for. Retten træffer afgørelse om ansøgningen, og dommen forkyndes for ansøgeren.

10. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvordan skal han/hun så forholde sig?

Hvis en person kun er berettiget til retshjælp i form af bistand til retsomkostningerne, indgives ansøgningen til den domstol, sagen er indbragt for, sammen med alle de i punkt 7 nævnte erklæringer.

I sager, hvor retshjælpen også omfatter bistand til advokatsalærer, beskikker det lokale advokatforbund en advokat, der kan repræsentere ansøgeren. I tvivlsspørgsmål kontaktes denne advokat.

11. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvem vælger så advokaten?

Advokater beskikkes i forbindelse med de enkelte sager af det lokale advokatforbund. Ansøgeren kan få tildelt en anden advokat end den beskikkede, men kun i sager hvor dette kan begrundes i omstændighederne. En advokat kan også afvise en sag, hvis der er alvorlige grunde til dette.

Det skal bemærkes, at retten kun bevilger retshjælp til advokatsalær, når den finder, at ansøger i den foreliggende sag bør være repræsenteret ved advokat.

12. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så alle sagsomkostninger?

Der ydes bistand til betaling af:

TopTop

  • retsomkostninger
  • advokatsalærer - i sager, hvor den pågældende part er repræsenteret ved advokat.

Der kan opnås retshjælp i forbindelse med begge disse områder, således at ansøgeren ikke behøver afholde nogen af udgifterne, medmindre han/hun taber sagen; i så fald skal han/hun udrede den vindende parts sagsomkostninger.

13. Hvis den retshjælp, ansøgeren modtager, ikke dækker alle omkostningerne, hvem betaler så de resterende omkostninger?

Hvis ansøgeren kun bevilges delvis retshjælp, skal han/hun selv betale de resterende omkostninger.

14. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så omkostningerne ved appel?

Retshjælp bevilget ved retten i første instans dækker også omkostningerne i forbindelse med eventuel appel og tvangsfuldbyrdelse. Hvis der er bevilget delvis retshjælp, som kun dækker sagsomkostningerne ved retten i første instans, kan ansøgeren indgive ny ansøgning.

15. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, kan retshjælpen så trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?

Retshjælp, der omfatter bistand til betaling af retsomkostninger og advokatsalærer, kan trækkes tilbage, hvis den er bevilget ud fra forudsætninger, der aldrig har eksisteret, eller som efter bevilling af retshjælpen er ophørt med at eksistere.

I sådanne tilfælde, skal ansøgeren tilbagebetale al økonomisk bistand, både hvad angår retsomkostninger og advokatsalær. I sidstnævnte situation betaler ansøgeren dog kun omkostninger i et omfang, der står i forhold til ændringerne i hans/hendes situation.

Denne regel anvendes ikke i tilfælde, hvor retshjælpen er trukket tilbage, fordi fordring eller forsvar har været urimelige.

16. Hvis ansøgeren ikke kan få retshjælp, kan der så klages over den pågældende afgørelse?

Det er muligt at klage over afgørelser om afslag på eller tilbagetrækning af retshjælp. Sådanne klager rettes til retten i næste instans, men indgives til den ret, der har truffet afgørelse om afslag på retshjælp. Fristen for indgivelse af klager er en uge efter, at rettens afgørelse om retshjælp faktisk er forkyndt for ansøgeren. Hvis ansøgeren ikke har anmodet om forkyndelse af afgørelsen om retshjælp, løber fristen for indgivelse af klagen fra datoen for offentliggørelse af rettens afgørelse. Når afgørelsen om afslag på retshjælp er truffet for lukkede døre, forkyndes dommen uden videre for ansøgeren, og fristen for indgivelse af klage løber fra datoen for forkyndelse.

Yderligere oplysninger

Ombudsmandens websted

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Polen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-04-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige