Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Nederlandene

Seneste opdatering : 05-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Hvem kan få retshjælp? 3.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister? 4.
5. Hvordan får du at vide, om du er berettiget til retshjælp? 5.
6. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp? 6.
7. Hvor fås ansøgningsskemaet? Hvad skal du gøre, hvis du får bevilget retshjælp? 7.
8. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen? Hvor skal ansøgningen sendes hen? 8.
9. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger? 9.
10. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp? 10.
11. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen? 11.
12. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning? 12.
13. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp? 13.

 

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?

Sagsomkostningerne består af salærer og forskud til advokater og andre procesfuldmægtige samt andre (nødvendige) omkostninger (retsafgifter), godtgørelse til vidner, sagkyndige og stævningsmænd (såfremt sådanne medvirker). Udgifterne varierer afhængigt af sagens omfang og karakter. Man kan ikke på forhånd nævne et nøjagtigt beløb. Principielt tilpligtes den tabende part at betale modpartens omkostninger.

Den største del af omkostningerne går til advokatens salær. Der findes ingen bestemt timesats for salæret. Salæret varierer, ikke kun afhængigt af advokaten, men også af sagen og sagens udfald.

2. Hvad er retshjælp?

Generelt

Enhver kan komme ud for juridiske problemer i sin dagligdag. Så kan man henvende sig til forskellige kontorer for at få juridisk rådgivning. Man kan også have brug for juridiske oplysninger, inden en vigtig beslutning træffes.

Hvis en person anlægger en sag ved en domstol (rechtbank) med undtagelse af sager ved "kanton"-afdelingen med en værdi på mindre end 5 000 EUR eller ved en forvaltningsretlig afdeling, en appeldomstol (gerechtshof) eller højesteret (Hoge Raad), er vedkommende forpligtet til at gøre brug af en advokat. Ellers behandler domstolen ikke sagen.

Retshjælp med offentlig støtte
Mindrebemidlede, som søger juridisk bistand, kan søge om retshjælp med offentlig støtte. Dette indebærer, at det offentlige overtager en del af udgifterne.

Efter den nederlandske ordning for retshjælp med offentlig støtte kan mindrebemidlede, der søger juridisk bistand, gratis henvende sig til ét af de 30 juridiske informationskontorer i Nederlandene for at få oplysninger (også om alternative muligheder for løsning af konflikter, såsom mediation), henvisning (til andre instanser, en person, der yder juridisk bistand eller en mediator), en analyse af det juridiske problem samt en summarisk juridisk rådgivning.

TopTop

Yderligere juridisk hjælp kan af mindrebemidlede fås hos en advokat mod betaling af et indkomstafhængigt gebyr. Denne advokat kan også optræde på vegne af den pågældende (inden – eller uden - retsligt). Advokaten skal på vegne af den pågældende indsende en ansøgning om tildeling af advokat til retshjælpsrådet (Raad voor Rechtsbijstand), som derefter informerer advokaten og den pågældende om rådets beslutning om tildeling af en advokat. Retshjælpsrådet er en offentlig instans, som fører tilsyn med bevilling af retshjælp til mindrebemidlede. I Nederlandene findes der fem regionale retshjælpsråd.

Fra den 10. maj 2005 kan personer, der har ret til retshjælp med offentlig støtte, få finansieret en lægeundersøgelse i forbindelse med erstatningssager.

Yderligere oplysninger om de juridiske informationskontorers ("juridische loketten"), muligheder for at henvise til mediation fås under alternativ konfliktløsning.

3. Hvem kan få retshjælp?

Retshjælp med offentlig støtte bevilges i sager i områder, hvor nederlandsk ret er gældende, til fysiske eller juridiske personer, hvis nettoindtægt ligger under en fastlagt indtægtsgrænse. For at bedømme om en person er berettiget til retshjælp, ser retshjælpsrådet på familiens indtægter og formue. Enlige med en nettoindtægt på op til 1 518 EUR og en formue på 7 300 EUR er berettiget til retshjælp, mens indtægtsgrænsen for ægtepar/papirløse par/enlige forældre ligger på 2 135 EUR netto og 10 500 EUR for formuen. Ved ejerbolig er der for formuen et yderligere fribeløb på 65 344 EUR. Personer, der modtager retshjælp, skal betale et indtægtsafhængigt gebyr. Det laveste gebyr var i 2005 90 EUR og det højeste 769 EUR. I visse tilfælde betaler mindrebemidlede ikke noget gebyr i straffesager.

TopTop

Indtægtsgrænserne for retshjælp med offentlig støtte er fastsat ved lov og tilpasses årligt.

Ovenstående beløb gælder i 2005.

Yderligere oplysninger om indtægtsgrænser og størrelsen af den pågældendes eget bidrag kan ses i brochuren "Inkomensgrenzen en eigen bijdragen gesubsidieerde rechtsbiistand" (indtægtsgrænser og gebyrer ved retshjælp med offentlig støtte) og på webstedet for Raden voor Rechtsbijstand (retshjælpsrådet) Nederlands.

4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?

Nej. Der bevilges ikke retshjælp med offentlig støtte til sager til en værdi på under 90 EUR.

Retshjælp med offentlig støtte, hvor der tildeles en advokat, bevilges ikke til sager med en værdi på under 180 EUR.

Der bevilges heller ikke retshjælp med offentlig støtte, når:

  • ansøgningen åbenbart er fuldstændig ubegrundet
  • retshjælpsbeløbet er uforholdsmæssigt stort i forhold til interessen i sagen
  • ansøgningen vedrører en straffesag, som sandsynligvis vil føre til en beskeden bødestraf
  • ansøgningen indgives af en juridisk person, der er stiftet med henblik på at kunne føre en sag
  • sagen vedrører udøvelse af et erhverv eller en virksomhed, medmindre* den fortsatte udøvelse af erhvervet eller virksomheden (for så vidt den ikke udøves af en juridisk person) afhænger af, om der bevilges retshjælp, eller ** medmindre udøvelsen af erhvervet eller virksomheden er ophørt mindst et år inden, eller hvis ansøgeren er eller har været sagsøgt i en sag i første instans, og udgifterne til retshjælp ikke kan godtgøres på anden måde
  • sagen vil blive indbragt for en international domstol med egne retshjælpsmuligheder eller en hermed sammenlignelig international instans eller
  • sagen vedrører en interesse, som kan forsvares uden advokatbistand.

5. Hvordan får du at vide, om du er berettiget til retshjælp?

Oplysninger om det nederlandske retshjælpssystem kan fås ved henvendelse til en advokat, et juridisk informationskontor (juridisch loket) eller retshjælpsrådet (Raad voor Rechtsbijstand). De kan oplyse dig om systemet, og om du er berettiget til retshjælp.

TopTop

6. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp?

Du vælger selv din advokat, uanset om du får retshjælp eller ej. Du kan få hjælp til at finde en advokat ved at henvende dig til Raad voor Rechtsbijstand (retshjælpsrådet)Nederlands eller Orde van Advocaten (advokatsamfundet)English - Nederlands.

Hvis du ikke bor i Nederlandene, er det bedst at henvende dig Raad voor RechtsbijstandNederlands i Haag (adresse: P.O.-box 450, 2501 CL Den Haag, tlf. 070-3701414). Hvis du bor i Nederlandene, bør du henvende dig til det lokale retshjælpsråd i det område, hvor du bor.

7. Hvor fås ansøgningsskemaet? Hvad skal du gøre, hvis du får bevilget retshjælp?

Normalt udfylder advokaten ansøgningsskemaet vedrørende tildeling af en advokat. Han laver også alt papirarbejdet. Retshjælpsgebyret skal betales til advokaten.

8. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen? Hvor skal ansøgningen sendes hen?

Når du søger om retshjælp, skal du samtidig vedlægge dokumentation for dine indtægts- og formueforhold og den nødvendige dokumentation vedrørende selve sagen (jf. punkt 4). Din advokat ved, hvilken dokumentation der skal vedlægges ansøgningsskemaet. Du kan også få en ansøgningsformular hos retshjælpsrådet. Retshjælpsrådet registrerer alle forespørgsler. Yderligere oplysninger herom findes i brochurerne: "U wilt rechtsbijstand" (Du har brug for retshjælp). I løbet af 2006 vil det blive tilstrækkeligt at oplyse sit socialsikrings- og skattenummer (sofinummer) til retshjælpsrådet for at få vurderet dine finansielle forhold. Dette gælder i det mindste for de personer, hvis finansielle data er skattevæsenet bekendt, og som er registreret hos kommunen (Gemeentelijke Basisadministratie, GBA).

TopTop

9. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger?

Nej, retshjælpsbeløbet dækker kun advokatens salær og ikke retsafgifter og andre afgifter. Hvis du får bevilget retshjælp, kan du anmode om en nedsættelse af retsafgiften. Hvis dette er muligt, vil din advokat indsende de nødvendige ansøgninger. Sagsomkostningerne kan kræves erstattet af modparten.

Men hvis du taber sagen og pålægges til at betale modpartens udgifter, skal du betale disse udgifter. Disse vil ikke blive godtgjort.

10. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp?

Delvist gratis retshjælp findes ikke i Nederlandene.

11. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?

Der skal indsendes en ny ansøgning om retshjælp med offentlig støtte ved fornyet prøvelse eller anke til en højere instans. Du skal så også betale retshjælpsgebyr igen.

12. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?

Ja, retshjælp med offentlig støtte kan trækkes tilbage, hvis den er bevilget på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger, hvis du ikke betaler retshjælpsgebyret og andre udgifter, som påhviler dig, eller hvis dine økonomiske forhold har forbedret sig markant, eller hvis der allerede er givet retshjælp med offentlig støtte til en retssag vedrørende samme sagsgenstand.

13. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?

Ja. Du

kan klage over beslutningen til retshjælpsrådet i det pågældende område. Rådets beslutning

kan indbringes for retten i den retskreds, hvor det pågældende retshjælpsråd hører hjemme. Klagemulighederne og fristerne angives i selve afgørelsen om bevilling af retshjælp eller i følgebrevet.

Yderligere oplysninger

Du kan rekvirere forskellige brochurer om retshjælp i Nederlandene på ministeriernes fælles info-hotline (Postbus 51: www.postbus51.nl Nederlands), eller på webstedet for Ministerie van JustitieEnglish - Nederlands i Nederlandene (under publikationer). Yderligere oplysninger om retshjælp og adresser kan findes på webstedet for Raden voor Rechtsbijstand (www.rvr.org) eller "Stichting Juridisch Loket"Nederlands.

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 05-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige