Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Letland

Seneste opdatering : 20-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er retshjælp? 1.
2. Hvem kan få retshjælp? 2.
3. Bevilges der retshjælp til alle tvister? 3.
4. Findes der en særlig procedure i hastesager? 4.
5. Hvor fås ansøgningsskemaet? 5.
6. Hvilke dokumenter skal vedlægges ansøgningen? 6.
7. Hvor skal ansøgningen sendes hen? 7.
8. Hvordan får man at vide, om man har fået bevilget retshjælp? 8.
9. Hvad skal man gøre, hvis man får bevilget retshjælp? 9.
10. Hvem vælger ens advokat, hvis man får bevilget retshjælp? 10.
11. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger? 11.
12. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp? 12.
13. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen? 13.
14. Kan retshjælp trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning? 14.
15. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp? 15.

 

1. Hvad er retshjælp?

Formålet med loven om statslig retshjælp er at sikre fysiske personer retten til et effektivt retsforsvar: staten yder derfor garanteret finansiel bistand til retshjælp. Retshjælp gøres op i timer og specifikke aktiviteter, dvs. konsultation, udarbejdelse af dokumenter og repræsentation i retten.

Proceduren for ydelse af retshjælp er fastsat i loven om statslig retshjælp, kabinetsforordning nr. 920 af 6.november 2006 om forskellige former for retshjælp, maksimalt timeantal, betalingstakster og procedurer og kabinetsforordning nr. 558 af 4. juli 2006 om personers ret til statslig retshjælp på grundlag af personlige forhold, ejerstatus og indtægtsniveau.

Staten kan give adgang til fri retshjælp i civilretlige, strafferetlige og administrative sager.

2. Hvem kan få retshjælp?

Statens garanti for finansiel støtte giver retssøgende mulighed for at gøre deres rettigheder gældende.

Staten, som tager stilling i hvert tilfælde for sig, kan bevilge retshjælp og betale udgifterne til dækning af:

  • op til 3 times konsultation
  • udarbejdelse af tre sagsdokumenter
  • repræsentation i retten på op til 40 timer.

Staten dækker ikke retsomkostninger, der skal betales som følge af en dom.

3. Bevilges der retshjælp til alle tvister?

Retshjælpsadministrationen tager stilling til, om der kan bevilges retshjælp i civilretlige og administrative sager - samt i strafferetlige sager for så vidt angår den skadelidte - på grundlag af indsendte ansøgninger om statslig retshjælp. Personer, der mistænkes, anklages eller arresteres som led i en straffesag, kan ansøge retshjælpsadministrationen om retlig repræsentation ved henvendelse til den myndighed, der tager sig af sagen (politiet, domstolen eller den offentlige anklager).

TopTop

4. Findes der en særlig procedure i hastesager?

Afgørelsen om, hvorvidt der kan bevilges statlig retshjælp, træffes så vidt muligt inden for en frist på 14 dage efter indgivelsen af ansøgningen, idet der i denne forbindelse tages hensyn til ansøgerens oplysninger om eventuelle hastende omstændigheder; retshjælpsadministrationen udpeger på grundlag heraf en retshjælpsadvokat.

5. Hvor fås ansøgningsskemaet?

Ansøgningsskemaer fås på retshjælpsadministrationens kontor i Brīvības gatve 214, Riga, på retshjælpsadministrationens netsted www.jpa.gov.lv latviešu valoda, eller hos den lokale myndighed, i hvis administrationsområde ansøger bor eller har retlig adresse.

6. Hvilke dokumenter skal vedlægges ansøgningen?

Den udfyldte retshjælpsansøgning skal vedlægges dokumentation for de oplysninger, der anføres på skemaet (dokumentation for ansøgers indtægt og oplysninger om sagens art og afvikling).

7. Hvor skal ansøgningen sendes hen?

Retshjælpsansøgninger kan afleveres til retshjælpsadministrationen personligt eller pr. post.

8. Hvordan får man at vide, om man har fået bevilget retshjælp?

Retshjælpsadministrationen vurderer på grundlag af ansøgningen, om der kan bevilges statslig retshjælp. Afgørelsen sendes pr. brev til den af ansøgeren oplyste adresse eller overrækkes til denne personligt.

TopTop

9. Hvad skal man gøre, hvis man får bevilget retshjælp?

Når der er truffet beslutning om, at der kan bevilges statslig retshjælp, udpeges der en retshjælpsadvokat, og ansøgeren får tilsendt en meddelelse om beslutningen, med oplysning om retshjælpens omfang, retshjælpsadvokatens fulde navn og kontoradresse, samt tidspunkt og dato for første aftale med denne. En forudsætning for at få retshjælp er, at ansøgeren overholder aftalen med den udpegede advokat, som anført i meddelelsen.

10. Hvem vælger ens advokat, hvis man får bevilget retshjælp?

Retshjælpsadministrationen indgår kontrakter med advokater, som er kvalificeret til at yde retshjælp. Når retshjælpsadministrationen har besluttet at bevilge retshjælp, kontakter den en retshjælpsadvokat og arrangerer retshjælpen i den pågældende sag.

11. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger?

Den lettiske retshjælps form og udstrækning er fastsat i loven om statslig retshjælp og kabinetsforordning nr. 920 af 6.november 2006 om forskellige former for retshjælp, maksimalt timeantal, betalingstakster og procedurer.

Staten sørger for retshjælp og afholder omkostningerne i forbindelse med dækning af følgende i civilretlige og administrative sager - samt i strafferetlige sager hvad den skadelidte angår:

  1. op til 3 times konsultation;
  2. udarbejdelse af tre sagsdokumenter;
  3. repræsentation i retten i op til 40 timer.

I forbindelse med grænseoverskridende civilretlige sager er man, efter ansøgning, ydermere berettiget til tolkning og oversættelse af samtlige dokumenter, der er nødvendige for sagens behandling, dvs. dokumenter, som domstolen eller en myndighed anmoder om, eller som fremlægges af retshjælpsmodtageren. I sådanne sager omfatter retshjælp også omkostninger i forbindelse med fremmøde i retten i tilfælde, hvor loven kræver personligt fremmøde, eller hvor domstolen kræver dette, fordi den har fastslået, at dette er den eneste måde, hvorpå personen kan aflægge vidnesbyrd.

TopTop

I straffesager kan staten bevilge retshjælp i forbindelse med de indledende høringer samt i retten, når den sagsansvarlige myndighed anmoder herom.

Staten dækker ikke retsomkostninger, der skal betales som følge af en dom.

12. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp?

Der bevilges ikke delvis retshjælp i Letland. Retshjælp bevilges enten fuldt ud eller slet ikke.

13. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?

Loven om statslig retshjælp åbner mulighed for at bevilge retshjælp på alle tre domstolsniveauer - ved distriktsdomstolene (kommunaldomstole) i første instans, regionaldomstolene som appelret og højesteret som kassationsdomstol i det omfang, der er fastsat i loven om statslig retshjælp og kabinetsforordning nr. 920 af 6. november 2006 om forskellige former for retshjælp, maksimalt timeantal, betalingstakster og procedurer (se pkt. 2).

Det følger af sektion 27 i loven om statslig retshjælp, at man ikke igen kan ansøge om retshjælp i en sag vedrørende samme emne, hvis den regionale administrative domstol allerede har afvist en tidligere ansøgning. En ny ansøgning om retshjælp til en sag, der vedrører samme emne på samme grundlag, kan ikke imødekommes, medmindre ansøgerens personlige forhold eller hans ejerstatus eller indkomstniveau har ændret sig i væsentligt omfang. Konstaterer administrationen, at en ansøgning gælder en sag, der vedrører samme emne på samme grundlag, vil ansøgningen blive returneret til ansøgeren ubehandlet.

14. Kan retshjælp trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?

Retshjælp kan standses, hvis det af sagens omstændigheder, afgørelser i sagen eller udtalelser fra retshjælpsadvokaten fremgår, at der ikke er grund til at føre sagen videre, og at det derfor ikke længere tjener noget formål at yde retshjælp.

15. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?

Retshjælpsadministrationens afgørelser vedrørende retshjælp kan indklages for justitsministeren inden for en frist på tre måneder regnet fra afgørelsens ikrafttræden. Justitsministerens afgørelse kan appelleres inden for en frist på en måned efter afgørelsens ikrafttræden ved indbringelse for den regionale administrative domstol. Den regionale administrative domstols afgørelser kan ikke appelleres.

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige