Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Ungarn

Seneste opdatering : 19-04-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Ungarn

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Hvem kan få retshjælp? 3.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister? 4.
5. Findes der en særlig procedure i hastesager? 5.
6. Hvor fås ansøgningsskemaet? 6.
7. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen? 7.
8. Hvor skal ansøgningen sendes hen? 8.
9. Hvordan får du at vide, om du har fået bevilget retshjælp? 9.
10. Hvad skal du gøre, hvis du får bevilget retshjælp? 10.
11. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp? 11.
12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger? 12.
13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp? 13.
14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen? 14.
15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning? 15.
16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp? 16.

 

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?

Omkostningerne ved en retssag er alle de omkostninger, der opstår i forbindelse hermed, enten under sagsbehandling ved eller uden for en ret. De forskellige typer omkostninger ved retssager og reglerne for, hvem der skal bære disse omkostninger, reguleres forskelligt for civile retssager og straffesager.

a) Omkostninger ved civile retssager:

Lov nr. III af 1952 om civilretspleje omhandler de grundlæggende bestemmelser om omkostningerne ved en retssag. Loven giver eksempler på de forskellige typer sagsomkostninger. Der kan f.eks. være omkostninger i forbindelse med forundersøgelser og brevudveksling, gebyrer for sagsbehandling, honorarer til vidner og eksperter, honorarer til kuratorer og tolke, omkostninger ved lokal sagsbehandling og lokale undersøgelser. Udgifter og omkostninger, der afholdes af parternes advokater, juridiske rådgivere eller patentagenter, skal også indregnes i sagsomkostningerne.

I rettens realitetsafgørelse tages der også stilling til fordelingen af omkostninger, og hovedreglen er, at retten pålægger den tabende part at afholde den vindende parts omkostninger. Ifølge loven kan retten undtagelsesvis fritage den tabende part for at betale sagens omkostninger eller beslutte, at denne kun skal betale en del af disse. Retten kan også afgøre, at de berørte parter skal betale omkostningerne straks (f.eks. hvis et vidne, en ekspert eller enhver anden person, der ikke er direkte berørt af retssagen, er nødt til at afholde udgifter i forbindelse med retssagen). Retten kan træffe en lignende afgørelse, hvis en af parterne skal afholde sagsomkostningerne uden hensyn til rettens afgørelse (f.eks. hvor den pågældende part ikke har opfyldt visse betingelser eller uberettiget har forårsaget visse forsinkelser i forbindelse med sagen eller på anden måde har forårsaget unødvendige omkostninger). Hvis der inden sagens realitetsafgørelse opstår omkostninger, som en af sagens parter skal afholde, skal disse omkostninger afholdes på forhånd på partens vegne. Hvis retten beslutter at betale omkostningerne på forhånd, skal sagsøger eller den part, hvis adfærd afstedkom omkostningerne, midlertidigt afholde de pågældende omkostninger, men retten beslutter i forbindelse med realitetsafgørelsen, hvem der i sidste instans skal bære disse omkostninger.

TopTop

b) Omkostninger i forbindelse med straffesager:

I henhold til lov nr. XIX af 1998 om strafferetspleje kan der i forbindelse med straffesager være tale om følgende sagsomkostninger:

  • de sagsomkostninger, staten på forhånd har afholdt fra sagsbehandlingens start til fuldbyrdelsen af dommen og under den ekstraordinære ankeprocedure og særlige retsmøder
  • direkte udgifter, som er afholdt af den tiltalte, offeret, den civile part, anklagemyndigheden eller de retlige repræsentanter for tiltalte og offeret i forbindelse med sagen - også selv om staten ikke har afholdt dem på forhånd
  • direkte udgifter til omkostninger og honorarer, som er afholdt af den beskikkede advokat og den tiltaltes advokat, den civile part og anklagemyndigheden - også selv om staten ikke har afholdt dem på forhånd.

I straffesager pålægger retten den tiltalte at afholde udgifterne, hvis denne idømmes straf. Den tiltalte kan kun idømmes at betale udgifterne i straffesager, der er anlagt mod denne, hvis han eller hun findes skyldig. Den tiltalte kan imidlertid ikke pålægges at afholde omkostninger i en straffesag, hvis de er opstået unødigt og uden forbindelse til hans eller hendes fejl. Andelen af omkostninger i straffesager, som den tiltalte ikke måtte idømmes at betale, afholdes af staten. Staten betaler også omkostninger, der opstår som følge af, at den tiltalte er døv, stum, blind, ikke taler ungarsk eller anvender et regionalt sprog eller et mindretalssprog under retssagen. Selv om den tiltalte frifindes, eller sagsbehandlingen afsluttes, skal den tiltalte afholde omkostninger, der er opstået som følge af hans eller hendes fejl.

TopTop

2. Hvad er retshjælp?

Retshjælp er en institutionel ordning, som gør det muligt for personer, der i henhold til lovgivningen er ubemidlede, at modtage rådgivning af jurister, at blive repræsenteret i retssager og at få dækket omkostninger, når de gør deres rettigheder gældende og i forsøget på at løse retlige tvister.

3. Hvem kan få retshjælp?

Lov nr. LXXX af 2003 om retshjælp træder i kraft i to faser: reglerne vedrørende retshjælp i sager, der ikke behandles af retter, trådte allerede i kraft den 1. april 2004, mens de nye regler om retshjælp i forbindelse med retssager træder i kraft den 1. januar 2008. Med de lovbestemmelser, der allerede er trådt i kraft, er det blevet muligt at anvende de former for retshjælp, der ikke anvendes på retssager (juridisk rådgivning og affattelse af juridiske dokumenter). I forbindelse med retshjælpen i sager, der ikke behandles af en ret, kan staten på vegne af sagsparter betale eller forudbetale honorarerne for jurister, der leverer en juridisk tjenesteydelse som omhandlet i loven.

4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?

Efter de gældende regler kan der ydes retshjælp både i civilretlige sager og i straffesager. Under sagsbehandlingen er det hovedsageligt retterne, der forvalter ordningen (i forbindelse med straffesager er det undersøgelsesmyndighederne, anklagemyndigheden og retterne). Der er flere forhold, som er afgørende for, om der kan ydes retshjælp i retstvister. Et af dem er, hvilken retstvist der er tale om. Der ydes således ikke retshjælp til civilretlige sager som f.eks. vedrører virksomhedsregistrering, notarformaliteter m.m.

TopTop

I straffesager afhænger retshjælpen som hovedregel af den tiltaltes situation. Hvis det vurderes, at den tiltalte er ubemidlet på grund af sin finansielle situation, kan der ydes retshjælp til den pågældende uanset det strafbare forhold. Der skal ydes retshjælp til ansøgeren uanset hans eller hendes økonomiske situation, hvis vedkommende f.eks. er mindreårig, tilbageholdes osv.

5. Findes der en særlig procedure i hastesager?

I straffesager, der behandles ved retten, og hvor den tiltalte eller anklageren er en udlænding, og det ville forsinke sagsbehandlingen at skaffe den krævede dokumentation, træffer retten afgørelse om ansøgningen om retshjælp uden hensyn til kravene om dokumentation, hvis det ud fra sagens omstændigheder er sandsynligt, at den tiltalte er ubemidlet.

Hvad angår retshjælp i sager, der ikke behandles af en ret, har ansøgeren mulighed for at få retshjælp med det samme. Den relevante bestemmelse fastsætter, at "hvis den juridiske bistand højst varer to timer, eller den pågældende part har brug for øjeblikkelig juridisk bistand i højst fire timer, kan parten fremsætte en anmodning direkte til den person, der yder juridisk bistand, om at modtage juridisk bistand". I et sådant tilfælde godkendes retshjælpen efterfølgende.

6. Hvor fås ansøgningsskemaet?

Skemaet til ansøgning om retshjælp i retssager kan fås ved retten (i straffesager ikke kun ved retten, men også hos undersøgelsesmyndigheden, anklagemyndigheden og det sted, hvor den pågældende tilbageholdes). I forbindelse med sagsbehandling ved en ret, der ikke vedrører domsforhandling, kan ansøgningsskemaet fås på det lokale dommerkontor, der hvor den pågældende part har sin bopæl, og det kan downloades på justitsministeriets hjemmeside (www.im.hu Deutsch - English - français - magyar). Hvis der fremsættes en anmodning direkte over for den person, der yder juridisk bistand, med henblik på at opnå øjeblikkelig juridisk bistand (pkt. 5), udleveres de nødvendige ansøgningsskemaer af den person, der giver den juridiske bistand.

TopTop

7. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen?

I forbindelse med retssager skal ansøgeren vedlægge ansøgningen om retshjælp de dokumenter, der er nødvendige for at fastslå, om han eller hun er berettiget hertil. Der er tale om følgende dokumenter:

  • en erklæring med personoplysninger om ansøgeren og dennes pårørende
  • en erklæring om den finansielle situation for ansøgeren og dennes pårørende
  • en attest fra arbejdsgiveren om lønnen på ansøgningstidspunktet, hvis ansøgeren eller dennes pårørende har en arbejdsgiver, fremlægges
  • en erklæring om den skattepligtige indtægt i kalenderåret forud for ansøgningen
  • seneste postkvittering med angivelse af pensionsbeløbet, hvis ansøgeren oppebærer pension
  • en attest med angivelse af den periode, hvor ansøgeren er berettiget til at modtage ydelser, og af det udbetalte beløb, hvis ansøgeren eller dennes pårørende modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller andre vedvarende sociale ydelser.

I forbindelse med sager, der ikke behandles af en ret, skal ansøgningen om retshjælp vedlægges følgende dokumenter:

  • en erklæring med personoplysninger og oplysninger om den finansielle situation for ansøgeren og medlemmerne af dennes husstand
  • en attest fra arbejdsgiveren om ansøgerens skattepligtige løn på ansøgningstidspunktet, hvis ansøgeren eller dennes pårørende har en arbejdsgiver
  • en postkvittering fra måneden forud for den måned, hvor ansøgningen indgives, eller seneste kontoudskrift (kopi), hvis ansøgeren oppebærer pension
  • en attest med angivelse af den periode, hvor ansøgeren er berettiget til at modtage ydelser, og af det udbetalte beløb, hvis ansøgeren eller dennes pårørende modtager arbejdsløshedsunderstøttelse eller andre vedvarende sociale ydelser.

8. Hvor skal ansøgningen sendes hen?

Ansøgninger om retshjælp til retssager skal under sagsforløbet indgives til retten (i straffesager til undersøgelsesmyndigheden inden der er rejst tiltale, og bagefter til retten). Ansøgninger om retshjælp, der ikke vedrører retssager, indgives til justitsministeriet eller det lokale dommerkontor, hvor den pågældende er bosiddende, eller i hastetilfælde, til den person, der yder retshjælp.

TopTop

9. Hvordan får du at vide, om du har fået bevilget retshjælp?

Den relevante lovgivning fastsætter betingelserne for at modtage retshjælp. I forbindelse med sager, der behandles af en ret, kan der indhentes oplysninger hos retten, og i andre sager hos de pågældende dommerkontorer.

10. Hvad skal du gøre, hvis du får bevilget retshjælp?

Hvis retten eller anklagemyndigheden under sagsbehandlingen godkender ansøgningen (og retten beskikker en sagfører eller en forsvarsadvokat, eller indrømmes omkostningsfritagelse), behøver ansøgeren ikke at foretage sig yderligere.

Hvis dommerkontoret godkender retshjælp til sager, der ikke behandles ved en ret, kan ansøgeren søge bistand hos personer, der yder retshjælp.

11. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp?

Hvis der er givet godkendelse til repræsentation eller forsvar i en retssag, udpeger retten den retlige repræsentant eller advokaten. Hvis der er tale om retshjælp til sager, der ikke behandles af en ret, kan der ydes retshjælp af advokater, notarer, civile organisationer, der beskæftiger advokater, og af universiteternes "retsklinikker", og ansøgerne kan vælge blandt disse via det register, der føres af det centrale justitskontor.

12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger?

Det afhænger hovedsageligt af, hvilken hjælp ansøgeren modtager:

a) I civile sager kan der være tale om følgende hjælp afhængigt af sagernes art:

TopTop

  • fritagelse fra omkostninger er den bredeste kategori, og den omfatter fritagelse fra retsgebyrer, fritagelse for forudbetaling og omkostninger, der skal afholdes under sagsbehandlingen, og muligheden for at anmode retten om at beskikke en advokat
  • fritagelse fra retsgebyrer er en smallere kategori end fritagelse for omkostninger; ansøgeren fritages herigennem for forpligtelsen til at betale retsgebyrer, men er ikke berettiget til at modtage flere ydelser i form af fritagelse for omkostninger
  • hvis der er tale om en ret til at opkræve gebyrer for registrering, kan en part kun fritages for at betale gebyrerne på forhånd, og i en sådan situation vil retten pålægge den tabende part at betale gebyrerne, når sagsbehandlingen er afsluttet.

Fritagelse for omkostninger, fritagelse for gebyrer og gebyrer for registrering vedrører ikke de sagsomkostninger, der skal afholdes af modparten og forpligtelsen til at godtgøre betalte gebyrer og de omkostninger, der er betalt på forhånd (fuldbyrdelsesomkostninger) af parterne i forbindelse med fuldbyrdelsen.

b) Hvis det under en straffesag viser sig sandsynligt, at den tiltalte på grund af sin indkomst eller finansielle situation ikke vil være i stand til at betale sagens omkostninger og kan dokumentere dette, træffer retten eller anklagemyndigheden afgørelse om at indrømme den tiltalte personlig fritagelse for at betale omkostninger på anmodning fra den tiltalte eller dennes forsvarer. Hvis den personlige fritagelse godkendes:

  • udpeger retten, anklagemyndigheden eller undersøgelsesmyndigheden en forsvarsadvokat på anmodning af den tiltalte,
  • betales der ingen gebyrer for kopier af dokumenter hidrørende fra straffesagen til den tiltalte og dennes forsvarer
  • betaler staten honorarer og omkostninger, som er betalt af den sagfører, der er udpeget af retten.

13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp? 

Da den gældende lovgivning ikke skelner mellem delvis eller fuld fritagelse for omkostninger ved en retssag, dækker fritagelsen samtlige sagsomkostninger, hvis retten godkender fritagelse. Undtagelser herfra er angivet i punkt 12.

TopTop

14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?

Hvis retshjælpen godkendes, omfatter den alle sagsfaser, herunder anke og fuldbyrdelse i overensstemmelse med sagens udfald.

15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?

a) I civile sager kontrollerer retten, om betingelserne for at modtage retshjælp er opfyldt på følgende måde:

  • årligt, ud fra godkendelsesdatoen, indtil den endelige afgørelse i sagen foreligger
  • inden det eksigible dokument foreligger, hvis der allerede er gået et år, efter at der blev truffet en endelig afgørelse i sagen, og
  • på et hvilket som helst tidspunkt under sagsbehandlingen - herunder, når der skal træffes afgørelse om anmodning om anke - hvis der kommer oplysninger frem om, at betingelserne ikke var opfyldt, da der blev givet godkendelse eller på et senere tidspunkt under sagsbehandlingen.

Ved anke tilbagekalder retten hjælpen, hvis parten ikke opfylder de krav, der er angivet i rettens indkaldelse, eller hvis retten under behandlingen af anken kan konstatere, at ansøgeren ikke længere er berettiget til retshjælp.

b) Ved behandling af en straffesag skal den tiltalte, der modtager retshjælp, eller anklagemyndigheden indberette alle ændringer af den finansielle situation eller indtægt for den tiltalte eller dennes pårørende - bortset fra tilfælde, hvor der er tale om indkomstnedgang eller -ophør - og alle ændringer af tiltaltes situation, som vedrører betingelserne for at indrømme godkendelse. Retten og anklagemyndigheden skal på grundlag af erklæringen mindst en gang om året kontrollere, om betingelserne for personlig fritagelse for omkostningerne stadig er opfyldt. Retten eller anklagemyndigheden - hvis der er tale om en anklaget inden tiltalerejsning - kan på eget initiativ nyvurdere berettigelsen til at modtage retshjælp, hvis der kommer oplysninger frem, som indikerer, at betingelserne ikke var opfyldt, da godkendelsen blev givet eller på et senere tidspunkt under sagsbehandlingen.

Hvis det af den fornyede vurdering fremgår, at betingelserne for retshjælp ikke var opfyldt, tilbagekaldes den af anklagemyndigheden eller retten.

16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?

Ansøgeren kan klage over rettens eller anklagemyndighedens afgørelse om at afvise ansøgningen om retshjælp. I forbindelse med retshjælp, der ikke vedrører retssager, er det muligt at klage til justitsministeriet over det ansvarlige lokale dommerkontors afvisning af ansøgningen. Det er muligt at anmode om en domstolsprøvelse af justitsministeriets endelige afgørelse i anden instans.

Yderligere oplysninger

De vigtigste oplysninger og kilder til oplysninger om retshjælp i Ungarn kan findes på justitsministeriets hjemmeside (www.im.hu Deutsch - English - français - magyar).

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Ungarn - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-04-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige