|
-
EMNER
Retsorden- Domstolene
- Juridiske erhverv
Retshjælp- Retternes kompetence
- Sagsanlæg ved domstolene
- Procesfrister
- Lovvalgsregler
- Forkyndelse
- Bevisoptagelse og bevisførelse
- Foreløbige og sikrende retsmidler
- Tvangsfuldbyrdelse
- Forenklede og hurtige procedurer
- Skilsmisse
- Forældremyndighed
- Underholdsbidrag
- Konkurs
- Alternativ konfliktløsning
- Erstatning til ofre for forbrydelser
- Elektronisk sagsbehandling
Retshjælp - Grækenland
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?
Der er først og fremmest tale om omkostningerne ved selve rettergangen, dvs. stempelafgifter, bidrag til forskellige forsikringskasser, forskud på advokathonorarer og sikkerhedsstillelse i de tilfælde, hvor en part udebliver. Det er normalt den, der har anlagt sagen, der skal betale disse omkostninger, medmindre modparten taber sagen.
2. Hvad er retshjælp?
Hvis man får bevilget
retshjælp, slipper man for at betale alle sagsomkostninger, herunder stempelafgift,
afgift af fuldbyrdelsesdokument osv. samt honorarer til notarer,
retsbetjente, vidner, sagkyndige, advokater og andre, der medvirker i sagen.
Ud over den retshjælp, der indtil har kunnet bevilges i henhold til den
græske retsplejelov, er der blevet indført en særlig retshjælpsordning ved
lov nr. 3226/2004 (Den græske statstidende
3. Hvem kan få retshjælp?
Der kan bevilges retshjælp til:
- Alle (uanset nationalitet), der kan dokumentere, at de vil være ude af stand til at forsørge sig selv eller deres familie, hvis de skal betale sagsomkostningerne
- offentligretlige eller almennyttige juridiske personer og persongrupper med partsevne, der kan dokumentere, at det helt eller delvis ville gøre det umuligt for dem at virkeliggøre deres formål, hvis de skulle betale sagsomkostninger
- cprivate virksomheder eller foreninger, der kan dokumentere, at det ville true deres eller medlemmernes og deres families eksistensgrundlag, hvis de skulle betale sagsomkostninger
- udenlandske statsborgere, forudsat at der findes gensidige aftaler herom, og statsløse personer på samme vilkår som for græske statsborgere.
Alle borgere i EU med lav indkomst kan bevilliges hjælp under den særlige retshjælpsordning. Det samme gælder borgere fra tredjelande og statsløse med lav indkomst, hvis de har en legitim fast adresse eller normalt opholder sig i EU.
Som borgere med lav indkomst betragtes borgere, hvis årlige indkomst for hele familien er mindre end to tredjedele af den årlige mindsteindkomst for én person i henhold til den landsdækkende arbejdsmarkedsoverenskomst. I tilfælde af en tvist inden for familien tages der ikke hensyn til den indkomst, der oppebæres af den person, som tvisten vedrører.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?
Der ydes retshjælp til sager ved enhver domstol (civile domstole, straffedomstole og forvaltningsdomstole).
Der kan ansøges om retshjælp til alle sager, uanset om der foreligger en tvist eller ej.
Der ydes juridisk rådgivning i forbindelse med straffesager, civilretlige sager og handelsretlige sager.
5. Findes der en særlig procedure i hastesager?
Der findes en procedure for ydelse af retshjælp i hastesager.
Proceduren for bevilling af hjælp under den særlige retshjælpsordning i hastesager er den samme som for bevilling af hjælp i andre sager.
Der ydes dog rådgivning. Ved straffesager ydes der rådgivning af anklagerne eller de tilsynsførende anklagere på det sted, hvor den pågældende er varetægtsfængslet, og ved civilretlige sager af formanden for den kompetente lokale domstol. Disse vil oplyse de berørte parter, om de er berettigede til hjælp under den særlige retshjælpsordning for borgere med lav indkomst.
6. Hvor fås ansøgningsskemaet?
Der findes intet særligt skema til ansøgning om retshjælp. Retshjælp bevilges af: a) fredsretten, b) underretten eller c) retsformanden ved den domstol, sagen er anlagt ved eller er til behandling ved. Er der ikke tale om proceshandlinger, er det fredsdommeren ved ansøgerens hjemting, der bevilger retshjælp.
Heller ikke for hjælp under den særlige retshjælpsordning findes der et særligt ansøgningsskema. Den ydes efter ansøgning herom fra den berørte part. Ansøgningen skal indeholde et kort resumé af sagen samt dokumentation for, at ansøgeren er berettiget til hjælp.
7. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen?
Der kan ansøges om retshjælp, hvis man efter at have betalt sagsomkostningerne ikke er i stand til at forsørge sig selv eller sin familie. Ansøgeren skal i så fald indgive følgende:
- en attest fra borgmesteren eller kommunalbestyrelsesformanden i hjemkommunen angående ansøgerens økonomiske, familiemæssige og erhvervsmæssige situation, hvori det attesteres, at han eller hun ikke kan klare at betale de pågældende omkostninger; er ansøgeren en almennyttig institution, skal det dokumenteres, at den helt eller delvist ikke vil kunne virkeliggøre sit formål, hvis den skal betale disse omkostninger, og er ansøgeren en privat virksomhed eller forening, skal det dokumenteres, at hverken virksomheden eller foreningens medlemmer kan betale omkostningerne, uden at det vil true deres og deres familiers eksistensgrundlag.
- en attest fra skattekontoret om, at ansøgeren de tre foregående år har indgivet selvangivelse samt enhver anden obligatorisk skatteangivelse, og at disse angivelser er blevet kontrolleret af myndighederne
- er ansøgeren udenlandsk statsborger, skal der foreligge en attestation fra justitsministeriet om, at der består gensidige aftaler.
Ansøgninger om hjælp under den særlige retshjælpsordning skal vedlægges fyldestgørende dokumentation for den økonomiske situation (f.eks. kopi af selvangivelse eller erklæring fra skattevæsenet om, at ansøgeren ikke er pligtig til at indgive selvangivelse, kopi af formueopgørelse, kontoopgørelser, virksomhedsregistreringsnummer, attestationer fra de sociale myndigheder, edserklæringer) og, hvis der er tale om borgere fra tredjelande, dokumentation for fast adresse eller opholdssted.
8. Hvor skal ansøgningen sendes hen?
Ansøgningen om retshjælp skal indgives til de ovennævnte instanser i henhold til de ovenfor omhandlede retningslinjer.
Ansøgning om hjælp under den særlige retshjælpsordning skal senest 15 dage før indledningen af den pågældende retssag indgives til fredsretten, byretten eller retsformanden ved den domstol, sagen er anlagt ved eller er til behandling ved. Er der ikke tale om proceshandlinger, er det fredsdommeren ved ansøgerens hjemting, der bevilger retshjælp. Proceduren er gratis, og det er ikke nødvendigt at fremmøde med en advokat.
9. Hvordan får du at vide, om du har fået bevilget retshjælp?
Af formanden for den kompetente lokale domstol.
10. Hvad skal du gøre, hvis du får bevilget retshjælp?
Indsende ansøgning i henhold til ovenfor omhandlede procedure.
11. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp?
Advokaten udpeges af den domstol, der har bevilget retshjælpen, efter anmodning fra modtageren. Modtageren skal acceptere den advokat, der udpeges. Udpegelsen er gældende indtil sagens endelige afslutning eller afslutning af et tilsvarende processkridt samt under en eventuel appel. Den udpegede advokat yder fuld juridisk repræsentation i det tidsrum, der er fastsat i retsplejelovens artikel 97, medmindre dette tidsrum forlænges eller forkortes ved afgørelse efter anmodning fra modtageren.
12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger?
Hjælp bevilget under den særlige retshjælpsordning omfatter i civile- og handelsretlige sager hel eller delvis fritagelse for procesomkostninger og, hvis der udtrykkeligt er anmodet herom, for omkostninger til udpegelse af advokat, notar eller foged til at forsvare modtageren, repræsentere denne i retten og yde hjælp til de nødvendige handlinger i forbindelse med sagen. Fritagelsen omfatter bl.a. stempleafgifter, afgift af fuldbyrdelsesdokument, omkostninger til vidner og sagkyndige, udpegede advokater, notarer og fogeder samt sikkerhedsstillelse for sådanne omkostninger. Bevillingen af retshjælp fritager ikke for at betale modparten de omkostninger, denne er blevet tilkendt.
13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp?
Ansøgeren.
14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?
Hjælp under retshjælpsordningen bevilges særskilt for hver sag og gælder også for efterfølgende trin og domstole indtil endelig domsafsigelse. Der kan dog kun ydes hjælp til ankesager, hvis anken godkendes og ikke er åbenbar ubegrundet eller utilrådelig. Sagens vigtighed vurderes også på ansøgerens vegne.
15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?
Domstolen kan, enten på eget initiativ eller på begæring af anklageren, trække retshjælpen tilbage eller beskære den, hvis betingelserne for dens ydelse ikke længere er opfyldt, eller hvis de omstændigheder, der lå til grund for den, ikke længere består eller har ændret sig.
Får man ikke medhold i sagen, skal man desuden betale en del af eller alle modpartens sagsomkostninger, så snart det kan fastslås, at den situation, der lå til grund for retshjælpen, har bedret sig.
16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?
Ansøgeren kan over for en højere underret klage over et afslag fra fredsretten, underretten eller retsformanden for den højere underret inden for en frist på fem (5) dage efter afslaget. Klagen behandles i henhold til proceduren for foreløbige retsmidler.
Yderligere oplysninger
Hvis den person, der ansøger om hjælp under den særlige retshjælpsordning i forbindelse med en civilretlig eller handelsretlig sag, har fast adresse eller opholdssted i en anden EU medlemsstat, gælder følgende særlige bestemmelser:
- Selv om den årlige indkomst for hele familien er større end to tredjedele af den årlige mindsteindkomst for en person i henhold til den landsdækkende arbejdsmarkedsoverenskomst i Grækenland, er ansøgeren berettiget til hjælp under den særlige retshjælpsordning, hvis den pågældende kan påvise, at forskellen mellem leveomkostningerne i det land, hvor han eller hun har fast adresse eller normalt opholder sig, og Grækenland betyder, at den pågældende ikke kan afholde omkostningerne til en retssag.
- De omkostninger, som ansøgeren kan fritages fra, omfatter også:
- udgifter til tolkning
- udgifter til bekræftede oversættelser af dokumenter, der er nødvendige for sagens afgørelse
- rejseomkostninger, som ansøgeren skal afholde for personer, der understøtter ansøgerens påstande, hvis sådanne personer skal møde personligt i retten, og retten har afgjort, at de ikke på anden måde kan deltage i processen.
- Hjælp under den særlige retshjælpsordning kan også ydes i form af udpegelse af en advokat med henblik på bilæggelse af tvisten, før den kommer for retten. Der kan også udpeges en advokat, der yder juridisk rådgivning til personer, der har fast adresse eller normalt opholder sig i Grækenland, men ansøger om retshjælp til en retssag i en anden EU-medlemsstat, indtil den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat har modtaget ansøgningen om retshjælp.
Den kompetente myndighed, der kan modtage ansøgninger fra personer, der har fast adresse eller normalt opholder sig i Grækenland, om retshjælp i en anden EU medlemsstat, og som er omfattet af Rådets direktiv 2003/8/EF, er justitsministeriet. Den kompetente myndighed bistår ansøgeren med at fremskaffe alle de støttedokumenter, som den ved er nødvendige for ansøgningens behandling, og tilsender på anmodning gratis ansøgeren alle påkrævede oversættelser af ansøgningen og støttedokumenter. Den korrekt udfyldte ansøgning indsendes sammen med oversættelser af støttedokumenter til den kompetente myndighed i den anden medlemsstat senest femten dage efter modtagelsesdatoen.
« Retshjælp - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »
Top
Seneste opdatering : 03-08-2007
