Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Tyskland

Seneste opdatering : 22-03-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Tyskland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Hvem kan få retshjælp? 3.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister? 4.
5. Findes der en særlig procedure i hastesager? 5.
6. Hvor fås ansøgningsskemaet? 6.
7. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen? 7.
8. Hvor afleverer jeg min ansøgning om retshjælp? 8.
9. Hvordan får du at vide, om du har fået bevilget retshjælp? 9.
10. Hvad skal du gøre, hvis du har krav på retshjælp? 10.
11. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp? 11.
12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger? 12.
13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp? 13.
14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen? 14.
15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning? 15.
16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp? 16.

 

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?

Hvis man rådgives og repræsenteres af en advokat, har denne krav på et honorar for sine tjenester. Honorarets størrelse afhænger i vid udstrækning af sagsgenstandens værdi. Ved gennemførelse af en retssag vil der også blive tale om sagsomkostninger. Sagsomkostninger omfatter ikke kun gebyrer og rettens udlæg. De omfatter også de omkostninger, som en hjælptrængende part må afholde for at efterkomme et pålæg fra retten, eller omkostninger, som er nødvendige for at sikre passende retsforfølgelse eller retsforsvar. En part, som ikke er hjælptrængende, skal normalt selv betale disse omkostninger. Hvis man vinder en retssag, skal modparten betale omkostningerne.

2. Hvad er retshjælp?

I Tyskland skelnes mellem to retshjælpsformer, nemlig hjælp til juridisk rådgivning (Beratungshilfe) og hjælp til sagsomkostninger i forbindelse med retstvister (Prozesskostenhilfe).
Hjælp til udenretslig juridisk rådgivning og repræsentation gives til hjælptrængende personer i henhold til loven om juridisk rådgivning og repræsentation af borgere med lav indkomst (Beratungshilfegesetz).

I forbindelse med en retstvist kan hjælptrængende personer få hjælp til sagsomkostninger i henhold til bestemmelserne om sagsomkostninger i forbindelse med retstvister.

3. Hvem kan få retshjælp?

Retshjælp (Beratungshilfe eller Prozesskostenhilfe) gives, når den, der indbringer sagen, ud fra sine personlige og økonomiske forhold ikke kan skaffe de nødvendige midler (er hjælptrængende) og ikke har andre rimelige muligheder for at få hjælp (f.eks. via en retshjælpsforsikring eller rådgivning hos en lejerorganisation eller en fagforening).

Herudover må et sagsanlæg ikke være uoverlagt eller useriøst. For at få hjælp til retsomkostninger skal der desuden være tilstrækkelig udsigt til, at man får medhold i retsforfølgelsen eller -forsvaret. Den ret, der behandler ansøgningen om retshjælp, skal være overbevist om, at ansøgeren ud fra et strengt juridisk synspunkt og vurderet ud fra hans sagsfremstilling og de foreliggende dokumenter har en holdbar eller i det mindste forsvarlig sag, og om der rent faktisk kan føres bevis for ansøgerens påstand.

TopTop

Hvis de juridiske forudsætninger er opfyldt, har man krav på retshjælp (Beratungshilfe eller Prozesskostenhilfe).

4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?

Retshjælp til rådgivning og om nødvendigt repræsentation gives i civilretlige sager, herunder arbejdsret, forvaltningsret, forfatningsret og socialret. Inden for strafferets- og ordensretsspørgsmål gives kun hjælp til rådgivning. I sager, som er underlagt et andet lands lovgivning, gives hjælp til rådgivning, hvis sagen har en forbindelse til tyske forhold. Der gives ikke hjælp til rådgivning inden for skatteret.

Hjælp til retssager gives i alle typer civilretlige retstvister, til den frivillige retspleje, arbejds-, forvaltnings-, social- og skatteretssager. Der gives ikke retshjælp til den anklagede i en strafferetssag eller en skyldner i en insolvenssag. Reglerne om beskikket forsvarer indeholder særregler for anklagede i strafferetssager. En skyldner i en insolvenssag gives henstand med betaling af retsomkostningerne.

5. Findes der en særlig procedure i hastesager?

Der findes ingen særlige procedurer. De eksisterende muligheder for at opnå retshjælp er netop beregnet på anvendelse i nødstilfælde.

6. Hvor fås ansøgningsskemaet?

Ansøgningsskemaet vedrørende de to typer retshjælp fås hos retterne (Amtsgericht) og hos advokater.

7. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen?

Der skal forelægges dokumentation for ansøgerens indtægtssituation (f.eks. i form af lønsedler eller den seneste årsopgørelse for selvstændige).

8. Hvor afleverer jeg min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp (rådgivning) indgives til retten i den retskreds, der er ansøgerens værneting (bopæl). Hvis ansøgeren ikke har et alment værneting i Tyskland, indgives ansøgningen til retten i den retskreds, hvor der er behov for retshjælpen. Man kan også henvende sig direkte til en advokat vedrørende rådgivning. Den nødvendige ansøgning til retten indgives så efterfølgende.

Ansøgningen om hjælp til sagsomkostninger indgives til den ret, som behandler eller kommer til at behandle den sag, som der søges om retshjælp til. Det er denne ret (og ikke f.eks. de sociale myndigheder), der tager stilling til ansøgningen og afgør, om forudsætningerne for at få tildelt retshjælp er opfyldt.

TopTop

9. Hvordan får du at vide, om du har fået bevilget retshjælp?

Oplysninger om retshjælp til rådgivning og sagsomkostninger fås hos retterne og advokater.

10. Hvad skal du gøre, hvis du har krav på retshjælp?

Hvis man har krav på retshjælp, afleveres det relevante skema i udfyldt stand og med de krævede bilag til de instanser, der er nævnt i punkt 8.

11. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp?

Ved retshjælp i form af rådgivning vælger man selv sin advokat. I delstaterne Bremen og Hamburg sker rådgivningen på offentlige rådgivningskontorer. Advokater er forpligtet til at yde rådgivningsbistand, og de kan kun i særlige tilfælde afslå at yde denne bistand, hvis der foreligger tungtvejende grunde.

Der er også frit advokatvalg ved hjælp til retssager. Den retshjælpssøgende skal vælge en advokat med møderet. Retten udpeger kun en advokat, hvis man ikke selv kan finde en advokat, som har møderet og er villig til at overtage sagen.

12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger?

Advokaten har krav på et gebyr på 10 EUR fra den person, som modtager rådgivning, men kan afstå fra beløbet alt efter den retshjælpssøgendes omstændigheder. Aftaler om honorarer, som afviger herfra, er ugyldige. Resten af sit honorar modtager advokaten fra det offentlige.

I forbindelse med hjælp til sagsomkostninger godtgøres alle sagsomkostninger, bortset fra omkostninger, der ikke var nødvendige for udøvelsen af den retshjælpssøgendes rettigheder. Herudover påløber der ikke yderligere omkostninger for den retshjælpssøgende.

TopTop

13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp?

Hvis forudsætningerne for at få bevilget retshjælp er opfyldt, påløber der ikke yderligere omkostninger for den part, der søger at godtgøre sine rettigheder. Alle de nødvendige sagsomkostninger er omfattet af retshjælpen. Det er dog sådan, at hvis den retshjælpssøgende er i stand til at afholde en del af sagsomkostningerne, så er vedkommende forpligtet til at afdrage denne del til statskassen.

14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?

Retshjælpen dækker ikke automatisk en eventuel anke. Den gælder kun, indtil der foreligger en endelig afgørelse fra den sagsbehandlende instans. Ved en anke kan man dog søge om retshjælp til dækning af sagsomkostninger igen. Den ret, der behandler ankesagen, undersøger, hvorvidt den pågældende part stadig er hjælptrængende, om anken er seriøs, og om der er udsigt til et positivt resultat. Hvis disse forudsætninger er opfyldt, så er den retshjælpssøgende berettiget til at få hjælp til dækning af sagsomkostningerne i forbindelse med en ankesag.

15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?

Retshjælp i form af rådgivning kan trækkes tilbage, hvis den er givet på grundlag af urigtige oplysninger fra ansøgeren.

Hjælp til sagsomkostninger kan kun trækkes tilbage i følgende tilfælde:

  1. hvis man foregiver at opfylde støttebetingelserne ved at afgive urigtige oplysninger ved beskrivelsen af tvisten
  2. hvis man afgiver urigtige oplysninger om de subjektive bevillingsforudsætninger, eller ikke afleverer de krævede erklæringer
  3. hvis man ikke forelægger dokumentation for personlige eller finansielle forhold
  4. hvis man ikke betaler afdragene på den del af sagsomkostningerne, man selv skal betale.

16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?

Hvis et Amtsgericht giver afslag på en ansøgning om retshjælp til rådgivning, kan der klages over afgørelsen ved hjælp af en „Erinnerung“ .

Hvis der gives afslag på en ansøgning om retshjælp til sagsomkostninger, kan den retshjælpssøgende umiddelbart klage over rettens afgørelse inden for en frist på en måned, hvis genstanden for hovedtvisten har en værdi på mere end 600 EUR. Hvis genstanden for hovedtvisten har en værdi på under 600 EUR, kan der kun klages over afgørelsen, hvis retten udelukkende har afvist de personlige og finansielle forudsætninger for bevilling af hjælp til sagsomkostninger.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om retshjælp findes i brochuren „Guter Rat ist nicht teuer“ på Bundesministerium der Justiz de under „Veröffentlichungen“ .

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 22-03-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige