|
-
EMNER
Retsorden- Domstolene
- Juridiske erhverv
Retshjælp- Retternes kompetence
- Sagsanlæg ved domstolene
- Procesfrister
- Lovvalgsregler
- Forkyndelse
- Bevisoptagelse og bevisførelse
- Foreløbige og sikrende retsmidler
- Tvangsfuldbyrdelse
- Forenklede og hurtige procedurer
- Skilsmisse
- Forældremyndighed
- Underholdsbidrag
- Konkurs
- Alternativ konfliktløsning
- Erstatning til ofre for forbrydelser
- Elektronisk sagsbehandling
Retshjælp - Frankrig
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?
Omkostningerne ved en retssag afhænger af sagens art samt af, hvilken retlig instans der er kompetent til at påkende sagen.
Der skelnes mellem tre typer omkostninger :
- advokatsalærer, der frit fastsættes mellem advokaten og klienten, og som i princippet betales af sidstnævnte, medmindre der er bevilget retshjælp;
- sagsomkostninger, der er defineret i artikel 695 i den nye civile retsplejelov, og som hovedsagelig omfatter:
- gebyrer til advokater (også ved appelretten); gebyrer må ikke forveksles med salærer
- fogedgebyrer
- omkostninger i forbindelse med retligt syn og skøn
- eventuelle vidnegodtgørelser til fast takst
- procedureomkostninger
- udlæg: det er faste omkostninger, som de implicerede har lagt ud i forbindelse med sagen.
Sagsomkostningerne betales af den tabende part. Dette princip er fastslået i artikel 696 i den nye civile retsplejelov. Dommeren kan ikke desto mindre ved en begrundet beslutning pålægge den anden part at betale samtlige eller en del af sagsomkostningerne. I sidstnævnte tilfælde, foretager han en fordeling af omkostningerne.
- øvrige omkostninger som sagens parter måtte have i forbindelse med sagen: de skal i princippet bæres af parterne, medmindre dommeren træffer anden beslutning. Dommeren har denne mulighed både i civile sager og i straffesager. Dommeren baserer sig på et rimelighedsprincip eller på den dømte parts økonomiske situation.
På det strafferetlige område er det staten, der betaler retsomkostningerne. Den dømte skal betale en fast domstolsafgift, hvis størrelse afhænger af overtrædelsen.
2. Hvad er retshjælp?
Retshjælp (der afløste ordningen med retshjælp ifølge lov af 1972) blev indført ved lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 om retshjælp suppleret af dekret nr. 91-1266 af 18. december 1991. Ordningen omfatter:
- egentlig retshjælp: der er tale om gratis hjælp til at føre en sag ved en domstol eller til at opnå forlig
- advokatbistand i straffesager, der kan være et alternativ til retsforfølgning (forlig eller mægling), således at den pågældende person kan bistås af en advokat i forbindelse med en tilbageholdelse og ved kontakt med disciplinærudvalget i et fængsel.
- adgang til retsvæsenet (information, vejledning, gratis juridisk bistand).
Personer, der får bevilget retshjælp, har ret til gratis bistand fra en advokat eller en anden person inden for retsvæsenet (foged, advokat ved appelret, notar, auktionarius osv.) og er fritaget for at betale retsafgifter.
3. Hvem kan få retshjælp?
Retshjælp bevilges af et retshjælpskontor ved førsteinstansretterne for større sager (tribunal de grande instance) under hensyntagen til personens økonomiske situation, nationalitet, bopæl og sagens antagelighed.
- Den økonomiske situation
Der kan bevilges retshjælp, hvis de samlede gennemsnitlige indtægter (eksklusive familiebidrag og visse sociale ydelser) i det forudgående kalenderår ikke overstiger et givet loft, der fastsættes årligt ved lov.
Ansøgninger om retshjælp, der indgives i 2004, behandles således på grundlag af indtægterne i 2003. Grænsen for den månedlige indtægt er fra 1. januar 2004 på 830 EUR for fuld retshjælp og på 1 244 EUR for delvis retshjælp. I begge tilfælde forhøjes beløbet med 149 EUR for de to første personer, over for hvem der består forsørgerpligt, og med 94 EUR fra og med den tredje person, over for hvem der består forsøgerpligt, hvorved indtægtsloftet forhøjes.
- Personer, der har indtægter over disse lofter, kan undtagelsesvis
bevilges retshjælp, hvis deres sag har særlig interesse på grund
af sagens genstand og de forventede sagsomkostninger (artikel
6 i loven fra 1991).
Personer, der modtager midler fra den nationale solidaritetsfond (Fonds National de Solidarité), eller personer der modtager den laveste overførselsindkomst (Revenu Minimum d'Insertion), skal ikke oplyse om indkomst. Det samme gælder, når der er tale om militær invalidepension og pension til krigsofre.
- Nationalitet
Der kan bevilges retshjælp til franske statsborgere eller statsborgere fra en af EU-medlemsstaterne eller tredjelandsstatsborgere med sædvanlig og lovlig bopæl i Frankrig.
Der kan ligeledes bevilges retshjælp til en sag ved en fransk domstol, hvis der er tale om en udlænding, der ikke har bopæl i Frankrig, men som er statsborger i en stat, med hvilken Frankrig har indgået en international eller bilateral aftale, der giver borgerne adgang til retshjælp.
- Bopæl
Ud over ovennævnte tilfælde gælder reglen om sædvanlig og lovlig bopæl i Frankrig.
Dette krav kan imidlertid fraviges i de tilfælde, hvor ansøgerens situation har særlig interesse på grund af sagsgenstanden eller de forventede sagsomkostninger.
Der bevilges ligeledes retshjælp uden krav om bopæl til udlændinge, når der er tale om mindreårige, vidner, personer, der er tilbageholdt til forhør, tiltalte, dømte eller civile parter, eller når sagen vedrører indrejse og ophold i Frankrig.
- Antagelighed
Der bevilges retshjælp, hvis sagen ikke er klart åbenlys eller grundløs. Denne betingelse gælder ikke sagsøgte, civilt ansvarlige personer, vidner, anklagede, tiltalte eller dømte.
Når der nægtes retshjælp på det grundlag, og dommeren alligevel har besluttet at prøve sagen, modtager sagsøger godtgørelse for de afholdte omkostninger og honorarer i forhold til den retshjælp, han ville have modtaget i betragtning af sin indtægt.
På kassationsområdet nægtes sagsøger retshjælp, hvis der ikke kan påvises seriøse kassationsgrunde.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?
Der bevilges retshjælp til sagsøgere og sagsøgte i sager uden for tvistemål og i tvistemålssager ved alle domstole.
Der kan bevilges retshjælp til hele eller en del af sagen og til eventuelt at nå frem til et forlig, før sagen indledes.
Der kan ligeledes bevilges retshjælp med henblik på fuldbyrdelse af en retsafgørelse eller enhvert andet eksekutionsgrundlag.
5. Findes der en særlige procedure i hastesager?
Der kan indledes en hasteprocedure, når proceduren bringer væsentlige livsvilkår for den pågældende person i fare, bl.a. i tilfælde af tvangsfuldbyrdelse, der medfører udlæg i indbo, eller udvisning. I det tilfælde kan retshjælp bevilges af den ansvarlige for retshjælpskontoret (bureau d'aide juridictionnelle) eller den kompetente domstol eller dennes formand.
På det strafferetlige område kan retshjælp bevilges i hastetilfælde (f.eks. tilbageholdelse, første afhøring, fremstilling i retten). En sådan retshjælp bevilges, når sagen er indledt og dækker hele proceduren.
6. Hvor fås ansøgningsskemaet?
Ansøgningsskemaer fås ved førsteinstansretten for større sager (tribunal de grande instance) og førsteinstansretten for mindre sager (tribunal d'instance) på Deres bopæl eller ved den domstol, der skal påkende sagen.
Hvis De er fransk statsborger med bopæl i udlandet, kan De også få skemaet ved henvendelse på konsulaterne eller på retshjælpskontoret i Paris:
Bureau de l'entraide judiciaire en matière civile et commerciale
Direction des affaires civiles et du sceau
Ministère de la Justice, 13 place Vendôme, 75042 Paris Cedex 01.
Hvis De er udlænding og ikke har bopæl i Frankrig, kan De få skemaet ved at henvende Dem til den centrale myndighed, der i Deres land tager sig af fremsendelse af internationale ansøgninger om retshjælp. I de fleste lande skal man henvende sig til justitsministeriet. I Frankrig er det ovennævnte retshjælpskontor i justitsministeriet (Bureau de l'entraide judiciaire en matière civile et commerciale, direction des affaires civiles et du sceau, Ministère de la Justice, 13 place Vendôme, 75042 Paris Cedex 01), der modtager og fremsender ansøgninger.
7. Hvilke dokumenter skal vedlægges en ansøgning om retshjælp?
Skemaet til ansøgning om retshjælp skal udfyldes og ledsages af de dokumenter, der er anført i skemaet. De vedrører navnlig den økonomiske situation (for ansøgeren og de personer, der bor sammen med ansøgeren), genstanden for ansøgningen og den domstol, for hvilken sagen er indbragt.
8. Hvor skal der indgives ansøgning om retshjælp?
Der kan indgives ansøgning til det lokale retshjælpskontor eller det kontor, der er tilknyttet den domstol, der skal påkende sagen.
Der findes ét retshjælpskontor ved hver førsteinstansret for større sager, der behandler ansøgninger om retshjælp med henblik på indbringelse af en sag ved den pågældende domstol eller domstole i samme retskreds: førsteinstansretten for mindre sager, forvaltningsdomstol (tribunal administratif) og arbejdsret (conseil des prud'hommes) men også appelretten (cour d'appel) og forvaltningsappelretten (cour administrative d'appel).
Som en fravigelse af reglen om ét enkelt kontor er der ligeledes tilknyttet et kontor til hver af følgende instanser:
- Kassationsretten (Cour de cassation)
- Den øverste forvaltningsdomstol (Conseil d'Etat)
- Flygtningenævn (Commission des recours des réfugiés).
9. Hvordan ved De, om der er bevilget retshjælp?
De får tilsendt meddelelse om beslutningen på Deres bopæl.
10. Hvad skal De gøre, hvis De får bevilget retshjælp?
De skal tage kontakt til Deres advokat (eller en foged, notar osv.) eller til den advokat, der er blevet beskikket, og fremstille sagen og fremkomme med alle de oplysninger og dokumenter, der måtte være relevante.
Hvis De har fået bevilget delvis retshjælp, skal De aftale med advokaten, hvilket honorar der skal betales. Dette beløb skal fremgå af en aftale, som De skal underskrive.
11. Hvem vælger din advokat, hvis De får bevilget retshjælp?
Enhver borger kan frit vælge sin advokat.
Hvis De selv vælger Deres advokat, skal De angive navnet på denne på ansøgningen om retshjælp.
Hvis De ikke selv har en advokat, vil en sådan blive udpeget af formanden for advokaterne ved førsteinstansretten for større sager.
12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger?
Hvis der bevilges fuld retshjælp, vil det omfatte alle retsomkostninger, herunder honorar til advokat eller andre personer (foged, advokat, notar osv.). Dette honorar beregnes efter faste satser afhængig af, hvilken procedure der er tale om.
13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis retshjælp?
Der kan bevilges delvis retshjælp i forhold til Deres indtægter. Der er seks procentsatser, nemlig : 85, 70, 55, 40, 25 et 15 %. Det betyder, at De skal betale resten af honoraret, der fastsættes ved aftale mellem Dem og Deres advokat under advokatformandens kontrol, og således at De kan henvende Dem til denne i tilfælde af tvistigheder.
Hvad enten der bevilges delvis eller fuld retshjælp, vil modtageren blive fritaget for alle andre omkostninger, som sagens førelse måtte medføre.
14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?
- Hvis De er sagsøgt og bevilges retshjælp, vil det også
automatisk omfatte modpartens eventuelle anke, hvis Deres indtægtsniveau
er uændret eller ikke overskrider det fastsatte loft.
Der skal dog formelt udfyldes en ny ansøgning til retshjælpskontoret ved førsteinstansretten for større sager i appelrettens retskreds. Appelretten skal sikre sig, at Deres indtægter fortsat ligger under den fastsatte grænse.
- Hvis De er sagsøger, skal De indgive en ny ansøgning som beskrevet ovenfor. Bevillingen vil imidlertid afhænge af to faktorer, nemlig indtægtsniveau og sagens antagelighed.
- Hvis der allerede er bevilget retshjælp til de foregående instanser, og De ønsker at gå videre til en kassationsret, er de foregående bevillinger ikke længere gyldige. De skal indgive en ansøgning til retshjælpskontoret ved kassationsretten, der ud over Deres indtægtsniveau også vil undersøge sagens antagelighed.
På kassationsområdet kan en ansøgning om retshjælp afvises, hvis der ikke kan påvises en gyldig kassationsgrund.
15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?
En bevilling til retshjælp kan på nedenstående betingelser trækkes tilbage (artikel 50 i lov af 1991) under eller efter sagens førelse:
- hvis hjælpen er bevilget på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter
- hvis De under sagens forløb får et indtægtsniveau, der - hvis det havde eksisteret på ansøgningstidspunktet - ville have betydet, at De ikke havde fået bevilget retshjælp
- når den retskraftige afgørelse har givet Dem et indtægtsniveau, der hvis det havde eksisteret på ansøgningstidspunktet - ville have betydet, at De ikke havde fået bevilget retshjælp
- når den sag, som De har indledt takket være bevilling af retshjælp, skønnes at være forhalende eller ugrundet.
16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?
Hvis der er givet afslag på en ansøgning om retshjælp, kan De klage
over beslutningen.
Det sker på følgende måde:
- enten ved at bede retshjælpskontoret om at behandle Deres ansøgning en gang til, hvis grunden til afslaget er Deres indtægtsniveau eller
- hvis grunden til afslag er en anden - ved at klage over afslaget til formanden for førsteinstansretten for større sager, ved hvilken det retshjælpskontor, der har truffet beslutningen, er placeret. I sidstnævnte tilfælde kan der ikke klages over den nye beslutning.
Der kan bevilges retshjælp med tilbagevirkende kraft, når en part har anlagt en sag og vundet efter at have fået afslag på retshjælp med den begrundelse, at den pågældende sag ikke ville kunne vindes.
« Retshjælp - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »
Top
Seneste opdatering : 11-07-2004
