Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Finland

Seneste opdatering : 11-07-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Finland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad omfatter sagsomkostningerne og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Hvem kan få retshjælp? 3.
4. Til hvilke sager kan der fås retshjælp? 4.
5. Er der en særlig ansøgningsprocedure i hastetilfælde? 5.
6. Hvorfra fås ansøgningsskemaet til retshjælp? 6.
7. Hvilke dokumenter skal vedlægges en ansøgning om retshjælp? 7.
8. Hvor skal ansøgningen om retshjælp afleveres? 8.
9. Hvordan får ansøgeren meddelelse om bevillingen af retshjælp? 9.
10. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvordan skal han så forholde sig? 10.
11. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvem vælger så sagføreren? 11.
12. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så alle sagsomkostningerne? 12.
13. Hvis den retshjælp, ansøgeren modtager, ikke dækker alle omkostningerne, hvem betaler så de resterende omkostninger? 13.
14. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så også omkostningerne ved ansøgerens appelindgivelse? 14.
15. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, kan den så annulleres før retssagen (eller efter den)? 15.
16. Hvis ansøgeren ikke får retshjælp, kan der så klages over den pågældende retshjælpsafgørelse? 16.

 

1. Hvad omfatter sagsomkostningerne og hvem skal normalt betale dem?

Sagsomkostningerne veksler afhængigt af sagens art og omfang mellem ca. 1000 EUR og 20 000 EUR . Størstedelen af sagsomkostningerne udgøres af advokatsalær. Domstolen pålægger sagens tabende part at betale modpartens sagsomkostninger. Retshjælpens grundtakst pr. time er 84 EUR.

Enlige med et rådighedsbeløb på højest 650 EUR om måneden eller ægtepar med et rådighedsbeløb pr. ægtefælle på højest 550 EUR om måneden kan få gratis retshjælp.

Enlige, hvis rådighedsbeløb er over 650 EUR, men højest 1 400 EUR, kan få retshjælp til selvrisikobeløbet. Ægtepar, hvis rådighedsbeløb pr. ægtefælle er over 550 EUR, men højest 1 200 EUR kan få retshjælp til selvrisikobeløbet. Retshjælp bevilges ikke til enlige, hvis rådighedsbeløb er over 1 400 EUR eller ægtepar, hvis rådighedsbeløb er over 1 200 EUR pr. ægtefælle.

Staten afholder altid mindst 25% af sagsomkostningsbeløbet. Det største selvrisikobeløb, dvs. 75% af sagsomkostningernes samlede beløb, har enlige, hvis rådighedsbeløb er mindst 1 301 og højest 1 400 EUR, og ægtepar, hvis rådighedsbeløb pr. ægtefælle er mindst 1 101 og højest 1 200 EUR.

Selvrisikobeløbets størrelse kan også være påvirket af ansøgerens formuestørrelse. Hvis ansøgeren har bankkonti eller midler over 5 000 EUR, der let kan realiseres, afholder retshjælpsmodtageren mindst 50% af den del af sagsomkostningerne, der overskrider en formueværdi på 5 000 EUR.

2. Hvad er retshjælp?

Retshjælp er at give personer, der af økonomiske grunde ikke selv kan afholde de udgifter, det kræver at føre en retssag, den nødvendige retshjælp ved hjælp af statsmidler.

3. Hvem kan få retshjælp?

Retshjælp kan fås af personer, hvis sag behandles ved en finsk domstol, eller som har hjemsted i Finland. Også borgere i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, som arbejder eller søger arbejde i Finland, kan få retshjælp.
Virksomheder eller selskaber kan ikke få retshjælp. Erhvervsdrivende kan kun få retshjælp i domstols- og andre sager, hvis der er særlige grunde til det.

4. Til hvilke sager kan der fås retshjælp?

Der kan fås retshjælp både til sager, der behandles ved domstolene, og retssager, der ikke bringes for domstolen, som f.eks. skilsmissesager, arvesager, boopgørelsessager og lignende.

Retshjælp bevilges ikke, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring, der dækker sagen.

TopTop

Retshjælp kan heller ikke fås, hvis sagen har ringe betydning for ansøgeren, eller hvis bevilling af retshjælp ville være klart meningsløs i forhold til den fordel, den ville bringe ansøgeren, eller hvis det ville være retsmisbrug at føre sagen, eller hvis sagen bygger på overførsel af en rettighed.

I enkle domstolssager omfatter retshjælpen ikke juridisk bitand, der kan i disse sager fås rådgivning f.eks. fra et retshjælpskontor.

5. Er der en særlig ansøgningsprocedure i hastetilfælde?

Nej. Hvis sagen haster, skal det meddeles til retshjælpskontoret.

6. Hvorfra fås ansøgningsskemaet til retshjælp?

Ansøgningsskemaer kan fås fra ethvert retshjælpskontor og fra justitsministeriet.

7. Hvilke dokumenter skal vedlægges en ansøgning om retshjælp?

Den, der ansøger om retshjælp, skal overfor retshjælpskontoret gøre rede for både sit eget og sin ægtefælles eller samlevers månedlige rådighedsbeløb.

Som udgifter betragtes skatter, som boligudgifter, leje- eller vedligeholdelsesudgifter eller boligudgifter til parcelhus, renter af boliglån, underholdsbidrag, dagplejeudgifter, gældssaneringsudgifter og pantningsudgifter.

Selvrisikoen i forhold til udgifterne til er 250 EUR, dvs. udgifterne godkendes af den del, som overskrider 250 EUR.

Også formuen skal der forelægges en redegørelse for, f.eks. en kontokvittering, en saldokvittering eller en skattekvittering.

8. Hvor skal ansøgningen om retshjælp afleveres?

Retshjælpsansøgningen kan sammen med indkomstangivelsesdokumenterne sendes til et hvilket som helst retshjælpskontor, helst så nær som muligt ved den domstol, sagen er knyttet til. Adresserne findes på Internettet fi.

9. Hvordan får ansøgeren meddelelse om bevillingen af retshjælp?

Retshjælpskontoret træffer en afgørelse om retshjælpen og sender den med posten til den adresse, ansøgeren har opgivet.

10. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvordan skal han så forholde sig?

Når retshjælpen er blevet bevilget på grundlag af ansøgningen, får retshjælpskontoret samtidig en fuldmagt i sagen. Ansøgeren skal give retshjælpskontoret sine kontaktoplysninger.

11. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, hvem vælger så sagføreren?

I domstolssager kan retshjælpen ydes af en privat eller offentlig advokat. Klienten kan på eget initiativ søge en advokat, inden han tager kontakt med retshjælpskontoret. Retshjælpskontoret kan også hjælpe med at finde en privat advokat. Når der ansøges om retshjælp, kan der fremsættes ønske om en advokat.

Hvis ansøgeren allerede har fundet en advokat, videreføres fuldmagten sammen med denne.

TopTop

Foreligger der ikke oplysninger om nogen advokat, udpeges advokaten af retshjælpskontoret.

12. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så alle sagsomkostningerne?

Retshjælpen dækker alle sagens nødvendig omkostninger, f.eks.: advokatsalær og -vederlag, tolke- og oversættelsesudgifter, vidnegodtgørelser og den første fogedforretning.

Retshjælpen dækker ikke modpartens omkostninger, hvis retshjælpsmodtageren taber sagen.

13. Hvis den retshjælp, ansøgeren modtager, ikke dækker alle omkostningerne, hvem betaler så de resterende omkostninger?

Retshjælpsmodtageren betaler selvrisikobeløbet af sagsomkostningerne direkte til den private advokat efter den procent, som er fastsat i retshjælpsafgørelsen.

Hvis det er en offentlig advokat, som har ydet retshjælpen, betaler retshjælpsmodtageren selvrisikobeløbet til retshjælpskontoret.

14. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, dækker den så også omkostningerne ved ansøgerens appelindgivelse?

Retshjælpen dækker alle nødvendige udgifter i forbindelse med sagen, også appelindgivelse og den første fogedforretning.

15. Hvis ansøgeren kan få retshjælp, kan den så annulleres før retssagen (eller efter den)?

Hvis det konstateres, at forudsætningerne for retshjælpen ikke foreligger, har ændret sig eller er bortfaldet, kan retshjælpskontoret ændre retshjælpsafgørelsen eller fastsætte, at retshjælpen skal ophøre. Også den domstol, der behandler sagen, kan gøre det.

Samtidig besluttes det, om retshjælpsmodtageren skal betale erstatning for den modtagne hjælp, og erstatningens størrelse fastsættes.

16. Hvis ansøgeren ikke får retshjælp, kan der så klages over den pågældende retshjælpsafgørelse?

Over en negativ retshjælpsafgørelse kan der indgives en såkaldt afgørelsesanke (appel) til domstolen. Sammen med den negative afgørelse får ansøgeren tilsendt en vejledning i appelindgivelse. Retshjælpsansøgeren sender afgørelsesanken til retshjælpskontoret.

Yderligere oplysninger

Offentlige advokater giver retshjælp i alle retssager (også dem, der ikke bringes til afgørelse ved domstolen).

I domstolssager giver også private advokater retshjælp.

Foruden den økonomiske redegørelse skal ansøgeren også give en redegørelse for selve sagen.
Der er fastsat et loft på 100 timer for retshjælp, men domstolen kan af særlige grunde beslutte, at retshjælpen skal fortsætte ud over de 100 timer.
Hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring, der dækker sagen, bevilges der som hovedregel ikke retshjælp.

Hvis ansøgeren på grundlag af sin indkomst ville have fået retshjælpen gratis, kan han få retshjælp til forsikringens selvrisikobeløb.

I undtagelsestilfælde kan der bevilges retshjælp til sagsomkostninger, der overskrider retshjælpsforsikringens overgrænse.

I kriminalsager er ordningen med den offentlige forsvarer det vigtigste i forhold til retshjælpen. Retten til en forsvarer er ikke afhængig af den pågældendes økonomiske stilling og en forsvarer kan i realiteten fås på samme betingelser som retshjælpen. Domstolen udpeger forsvareren.
Yderligere oplysninger om ansøgning om retshjælp findes på Oikeusapeu fi.

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 11-07-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige