Europa-Kommissionen > ERN > Retshjælp > Belgien

Seneste opdatering : 29-07-2004
Printervenlig version Føj til favoritter

Retshjælp - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem? 1.
2. Hvad er retshjælp? 2.
3. Hvem kan få retshjælp? 3.
4. Bevilges der retshjælp til alle tvister? 4.
5. Findes der en særlig procedure i hastesager? 5.
6. Hvor fås ansøgningsskemaet? 6.
7. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen? 7.
8. Hvor skal ansøgningen sendes hen? 8.
9. Hvordan får du at vide, om du har fået bevilget retshjælp? 9.
10. Hvad skal du gøre, hvis du får bevilget retshjælp? 10.
11. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp? 11.
12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger? 12.
13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp? 13.
14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen? 14.
15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning? 15.
16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp? 16.

 

1. Hvilke omkostninger er der forbundet med en retssag, og hvem skal normalt betale dem?

Der er mange omkostninger forbundet med en retssag, f.eks. stempelafgifter, gebyr til dommerkontoret, registreringsgebyr, omkostninger, afgifter og honorarer i forbindelse med retshandlinger, omkostninger til domsudskrift, omkostninger til alle former for undersøgelser, navnlig vidneførsel og eksperter, advokatsalærer etc.

Principielt bestemmes det i alle endelige domme, at den tabende part skal betale sagsomkostningerne (artikel 1017-1024 i den belgiske retsplejelov).

2. Hvad er retshjælp?

Retshjælp kan defineres som alle de midler, en person råder over for at sikre sig en effektiv domstolsadgang, hvis han eller hun ikke har tilstrækkelig mange penge til selv at betale sagsomkostningerne.

I positiv ret kan retshjælp opdeles i to former, hvilket er fastsat i retsplejeloven, og som finder anvendelse på såvel civile søgsmål som straffesager, nemlig dels juridisk rådgivning (aide juridique de première ligne) og udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand (aide juridique de deuxième ligne) (artikel 446 a og artikel 508, stk. 1, til artikel 508, stk. 23, i retsplejeloven og kongelige dekreter til gennemførelse heraf), dels fri proces (assistance judiciaire) (artikel 664-699 i retsplejeloven).

Juridisk rådgivning omfatter praktiske og juridiske oplysninger, en første juridisk vurdering af sagen eller henvisning til en specialiseret instans eller organisation. Denne type retshjælp er rettet mod både fysiske og juridiske personer.

TopTop

Udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand bevilges til en fysisk person i form af indgående juridisk vurdering eller retslig bistand i forbindelse med en retssag eller udenfor eller bistand i forbindelse med en retssag, herunder repræsentation ved en advokat.

Når der meddeles fri proces, fritages en person for helt eller delvis at betale stempelafgifter, registreringsgebyrer, gebyr til dommerkontoret, omkostningerne til domsudskrift samt alle øvrige sagsomkostninger. Der meddeles fri proces til personer, der ikke har tilstrækkelige indtægter til at betale for en retssag eller en udenretslig behandling af sagen.

3. Hvem kan få retshjælp?

Juridisk rådgivning bevilges til alle, uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person. Ubemidlede skal intet betale. Andre betaler et engangsbeløb på 12,39 EUR.

Udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand bevilges til alle fysiske personer, der ikke råder over tilstrækkelige midler, og som er part i en tvist i Belgien.

Der meddeles fri proces til følgende personer, når deres sag forekommer begrundet, og de kan bevise, at de er ubemidlede (artikel 667-668 i retsplejeloven):

  • belgiske statsborgere
  • udlændinge i overensstemmelse med internationale traktater
  • personer, der er statsborgere i et land, der er medlem af Europarådet
  • alle udlændinge, som har deres sædvanlige og lovlige opholdssted i Belgien
  • alle udlændinge, der er involveret i sager omfattet af loven om udlændinges indrejse, ophold, etablering og udsendelse.
For at få gratis juridisk rådgivning og helt eller delvis gratis udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand eller fri proces skal bestemte betingelser være opfyldt.

Ubemidlede personer kan gratis få juridisk rådgivning og udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand eller fri proces:

TopTop

  • Ved fremlæggelse af bevis for deres indtægter:
a) Enlige, der ved hjælp af dokumentation, advokat, retshjælpskontoret, kontoret for fri proces eller en dommer kan bevise, at deres månedsindtægt er på under 666 EUR (dette beløb er gældende fra 1.9.2003 og tilpasses hvert retsår afhængig af det minimumsbeløb, der ikke kan gøres udlæg i).
b) Enlige med forsørgerpligt eller personer, der bor sammen med deres partner, eller enhver anden person, med hvem de udgør en husstand, hvis de ved hjælp af dokumentation, advokat, retshjælpskontoret, kontoret for fri proces eller en dommer kan bevise, at deres månedsindtægt er på under 857 EUR (dette beløb er gældende fra 1.1.2003 og indeksreguleres hvert år).
  • Automatisk
a. modtagere af bistand i form af et eksistensminimum (minimex) eller socialhjælp
b. personer, der modtager den garanterede alderspension
c. personer, der modtager invalidepension, og som ikke får integrationsydelse
d. personer med forsørgerpligt, der modtager garanterede familieydelser
e. personer i socialt boligbyggeri, som i Flandern og Bruxelles betaler en leje, der svarer til halvdelen af grundlejen, og som i Wallonien betaler en minimumsleje
f. mindreårige
g. udlændinge, der indsender en ansøgning om opholdstilladelse eller klager over en afgørelse om ordre til at forlade landet
h. asylansøgere og personer, der indsender en ansøgning om status som fordrevne.

For at fastsætte de beløb, der er anført under b), fratrækkes der 10 % fra eksistensminimummet for hver person, for hvem den pågældende har forsørgerpligt.
Følgende personer kan delvis gratis udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand eller fri proces:

TopTop

  1. Enlige, der ved hjælp af dokumentation, retshjælpskontoret, kontoret for fri proces eller en dommer kan bevise, at deres månedsindtægt er på under 666 EUR (dette beløb er gældende fra 1.9.2003), idet dette beløb forhøjes med 18 %.
  2. Enlige med forsørgerpligt eller personer, der bor sammen med deres partner, eller enhver anden person, med hvem de udgør en husstand, hvis de ved hjælp af dokumenter, retshjælpskontoret, kontoret for fri proces eller en dommer kan bevise, at deres månedsindtægt er på under 857 EUR (dette beløb er gældende fra 1.1.2003), idet dette beløb forhøjes med 18 %.
For at fastsætte de beløb, der er anført under b), fratrækkes der 10 % fra eksistensminimummet for hver person, for hvem den pågældende har forsørgerpligt.

4. Bevilges der retshjælp til alle tvister?

Der kan bevilges rådgivning og retslig bistand på alle områder.

Der kan meddeles fri proces til:

  1. alle proceshandlinger i forbindelse med sager, der er indbragt for eller endnu ikke behandlet ved en almindelig ret, en forvaltningsret eller en voldgiftsret
  2. proceshandlinger vedrørende fuldbyrdelse af retsafgørelser
  3. særlige ensidige procedurer, som indledes på begæring
  4. ankesager
  5. proceshandlinger, der henhører under en person i retsvæsnet, eller hvor der er brug for indgriben fra en offentlig eller ministeriel embedsmand
  6. mæglingsprocedure på det familieretlige område.

5. Findes der en særlig procedure i hastesager?

For så vidt angår udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand kan en person, der ikke har en advokat, i hastesager henvende sig direkte til den vagthavende advokat (forestås af retshjælpskontoret). Denne advokat sikrer personen udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand og anmoder derefter retshjælpskontoret om at bekræfte beskikkelsen.

Med hensyn til fri proces kan retsformanden og den involverede dommer under processen i hastesager på alle områder efter anmodning, også en mundtlig anmodning, meddele fri proces til de retshandlinger, de træffer beslutning om (artikel 673 i retsplejeloven).

TopTop

6. Hvor fås ansøgningsskemaet?

Loven kræver ikke, at der anvendes et skema til ansøgning om retshjælp. Det er nødvendigt at rette henvendelse til de relevante myndigheder i den pågældende retskreds (se punkt 8).

7. Hvilke dokumenter skal du vedlægge ansøgningen?

For gratis at få juridisk rådgivning og helt eller delvis gratis at få udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand samt fri proces skal ansøgeren fremlægge bevis for sine indtægter (se punkt 3) og vedlægge sin ansøgning alle relevante bilag (f.eks. den seneste skatteopgørelse og en erklæring vedrørende husstandens sammensætning)

Ansøgere, der automatisk får retshjælp vedlægger afhængig af den enkelte sag følgende dokumenter:

  • en gyldig erklæring fra det offentlige socialkontor (CPAS) om bevilling af et eksistensminimum (minimex) eller socialhjælp
  • i forbindelse med garanteret alderspension den årlige opgørelse fra det nationale pensionskontor
  • i forbindelse med invalidepension beslutningen fra ministeren med ansvar for social sikkerhed eller den embedsmand, der har fået uddelegeret disse beføjelser
  • i forbindelse med personer med forsørgerpligt over for et barn, og som modtager garanterede familieydelser, en erklæring fra det nationale kontor for familieydelser til arbejdstagere (ONAFTS)
  • den seneste lejeberegning for lejere i socialt boligbyggeri
  • identitetskort for mindreårige
  • behørig dokumentation i forbindelse med udlændinge, der har indsendt en ansøgning vedrørende opholdstilladelse eller klager over en afgørelse om ordre til at forlade landet, og fra asylansøgere og personer, der har indsendt en ansøgning om status som fordrevne.

8. Hvor skal ansøgningen sendes hen?

Den juridiske rådgivning forestås af et retshjælpsnævn (commission d'aide juridique) i hver retskreds bestående af repræsentanter for advokatkredsen, offentlige socialhjælpscentre og godkendte retshjælpsorganisationer. Retshjælpsnævnet tilrettelægger vagtordninger i forbindelse med den juridiske rådgivning, der ydes af advokater. Ansøgeren indgiver sin ansøgning til den vagthavende advokat.

Den udvidede juridiske rådgivning og retslige bistand forestås af det retshjælpskontor (bureau d'aide juridique), som advokatrådet (Conseil de l'Ordre des Avocats) har oprettet i forbindelse med hver advokatkreds. Ansøgeren indsender sin ansøgning til retshjælpskontoret.

TopTop

Ansøgningen om fri proces skal generelt sendes til retskontoret ved den ret, for hvilken tvisten skal forelægges, eller det sted, hvor retshandlingen skal udføres (artikel 670, stk. 1, i retsplejeloven). Der findes et kontor for fri proces (bureau d'assistance judiciaire) ved hver førsteinstansret, arbejdsret, handelsret og ankeret samt kassationsretten.

Uanset om der er tale om en førsteinstansret eller en andeninstansret, er der kun én dommer på kontoret for fri proces.

9. Hvordan får du at vide, om du har fået bevilget retshjælp?

Ansøgeren eller dennes advokat sender ansøgningen om helt eller delvis gratis udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand til retshjælpskontoret. Det træffer beslutning på grundlag af bilagene. Det kan høre ansøgeren eller eventuelt dennes advokat på ansøgerens anmodning, eller når det finder det nødvendigt. Alle afslag skal begrundes. Ansøgeren får besked om retshjælpskontorets beslutning.

Når ansøgeren har opnået helt eller delvis gratis udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand, kan han eller hun anmode om fri proces. I så tilfælde sender ansøgerens advokat de bilag, der blev fremsendt for at opnå retshjælp, til det relevante kontor for fri proces.

Dette kontor eller dommeren træffer beslutning om fri proces, efter at parterne er blevet hørt. Beslutningen er automatisk og umiddelbart eksigibel, uanset om der klages herover. De involverede kan gratis få en udskrift heraf.

10. Hvad skal du gøre, hvis du får bevilget retshjælp?

Hvis der bevilges juridisk rådgivning, modtager ansøgeren praktiske og juridiske oplysninger, en første retlig vurdering af sagen eller henvisning til en specialiseret instans eller organisation. Ansøgeren kan desuden afhængig af sagen henvises til kontoret for udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand.

Hvis ansøgeren bevilges udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand eller fri proces, fortsætter denne den igangværende retssag.

TopTop

11. Hvem vælger din advokat, hvis du får bevilget retshjælp?

Advokatsamfundet opstiller en gang om året en liste over de advokater, der ønsker at yde retshjælp. På listen er anført de retningslinjer, advokaterne har erklæret at ville følge, og for hvilke de bekræfter at have fulgt eller forpligter sig til at følge et uddannelseskursus, der organiseres af advokatrådet.

En person, der ansøger om udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand kan på denne liste vælge sin advokat, som retshjælpskontoret derefter udpeger til at forsvare vedkommende. Retshjælpskontoret informerer advokaten om beskikkelsen.

12. Dækker retshjælpen alle sagsomkostninger?

Rådgivningen og retshjælpen kan være helt eller delvis gratis (se punkt 3).
Svaret på ovenstående spørgsmål er således ja, hvis ansøgeren helt gratis får udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand eller fri proces, forudsat at den belgiske stat ikke efterfølgende geninddriver de udbetalte beløb (se punkt 15).

13. Hvem betaler de øvrige omkostninger, hvis der bevilges delvis gratis retshjælp?

De omkostninger, der ikke dækkes af den udvidede juridiske rådgivning og retslige bistand eller den frie proces, skal betales af de(n) pågældende part(er).

14. Dækker retshjælpen omkostningerne ved en eventuel anke af dommen?

Ja, hvis der er bevilget retshjælp, dækker den også en eventuel anke af dommen.

I forbindelse med fri proces skal der indsendes en ny ansøgning til ankeretten.

TopTop

15. Kan retshjælpen trækkes tilbage inden eller efter sagens afslutning?

Med hensyn til udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand kan retshjælpskontoret inden retssagens afslutning bringe denne hjælp til ophør, hvis retshjælpsmodtageren ikke længere opfylder betingelserne, eller han klart ikke samarbejder om at forsvare sine interesser.

Efter retssagens afslutning har den belgiske stat mulighed for at geninddrive de beløb, der er betalt til advokaten på retshjælpsmodtagerens vegne i form af udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand, hvis det fastslås, at der er sket en ændring i retshjælpsmodtagerens formueforhold, indtægter eller forsørgerpligt, hvis rådgivningen og den retslige bistand er bevilget på grundlag af falske erklæringer eller ved andre svigagtige metoder, eller hvis retshjælpsmodtageren har fået så meget ud af advokatens indgriben, at den pågældende ikke ville have fået retshjælp, hvis situationen havde været sådan, da han eller hun ansøgte om retshjælp.

Med hensyn til fri proces kan den belgiske stat i alle sager inddrive de beløb, der er udbetalt, hvis det fastslås, at der, siden beslutningen om fri proces blev truffet, er sket en ændring i formueforhold, indtægter eller forsørgerpligt hos den part, der har fået fri proces, og den pågældende nu er i stand til at betale.

16. Er der mulighed for at klage over et afslag på retshjælp?

Der er mulighed for at klage over retshjælpskontorets beslutning om ikke at bevilge udvidet juridisk rådgivning og retslig bistand til arbejdsretten inden en måned, efter at der er givet meddelelse om beslutningen.

Med hensyn til fri proces kan der klages over beslutninger truffet af fredsdommere, politidomstolen og kontorerne for fri proces. Klagen skal indsendes inden en måned fra meddelelsen om beslutningen i form af en begrundet anmodning, der afleveres til retssekretariatet ved ankeretten (med hensyn til ankeretter henvises til databladet vedrørende retssystemets opbygning).

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om bl.a. love og administrative forskrifter vedrørende ovennævnte retshjælp kan findes på følgende netsted: "Service Public Fédéral Justice" (SPF Justice).

Der vælges sprog og klikkes på konsolideret lovgivning, dvs. gældende lovgivning (Geconsolideerde wetgeving/Législation consolidée), der findes under delen om retskilder (Rechtsbronnen/Sources du Droit) Derefter åbner der sig et søgevindue, hvori du kan indsætte de data, du har til søgningen. Klik på søgeknappen (Opzoeking/Recherche) og dernæst på "Lijst/Liste". Nu vil der komme en liste over retsforskrifter frem. Ved at klikke på "Detail/Détail" ud for den tekst, der har interesse, vil indholdet komme frem på skærmen.

Eksempel: for at finde artikel 664 i den belgiske retsplejelov åbnes søgevinduet og ud for "Juridische aard/nature juridique" vælges retspleje ("Gerechtelijk wetboek/Code judiciaire") på den drop-down menu, der kommer frem ved at klikke på pilen til højre). Indtast dernæst artiklens nr. med parentes omkring (664) ud for linjen "Woord(en)/Mot(s)". Klik på søgeknappen ("Opzoeking/Recherche") og dernæst på "Lijst/Liste" for at se resultatet af søgningen. Når resultatet komme frem på skærmen, klikkes på "Detail/Détail" (til højre på skærmen) for se det endelige resultat af søgningen.

På samme netsted er det muligt at finde andre oplysninger (vedrørende retssystemets opbygning, retspraksis etc.).

Foruden netstedet SPF Justice er det også muligt at finde oplysninger om retshjælp på visse retlige organisationers netsted, navnlig Vereniging van Vlaamse Balies nl (klik på "Juridische bijstand") og l'Ordre des barreaux francophones et germanophones fr (efter at have klikket på "Coût" under rubrikken "Avocat" klikkes på "Aide juridique") og Fédération royale du notariat belge på nederlandsk eller på fransk.

« Retshjælp - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-07-2004

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige