Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Sverige

Seneste opdatering : 06-09-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Sverige

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sagen ved en almindelig domstol eller ved en særdomstol? A.
B. Hvilken almindelig domstol skal jeg anlægge sagen ved? B.
I. Findes der lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken instans skal sagen i så fald anlægges ved? I.
II. Den kompetente domstol II.
1. Hovedreglen for hvilken domstol der er kompetent 1.
2. Undtagelser fra hovedreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting og en anden domstol? a)
b) Hvornår skal jeg vælge en anden domstol end sagsøgtes hjemting? b)
c) Kan parterne selv vælge en domstol, som ellers ikke ville være kompetent? c)
C. Hvordan kan jeg vide, hvilken særdomstol der er kompetent? C.

 

A. Skal jeg anlægge sagen ved en almindelig domstol eller ved en særdomstol?

Civilretlige tvister behandles normalt af en almindelig domstol. Sagen skal anlægges for en kompetent tingsrätt (distriktsret).

Der findes to særdomstole, som behandler visse tvister af civilretlig karakter, Arbetsdomstolen og Marknadsdomstolen. Desuden er der visse tingsrätter, som behandler særlige typer af retssager. Disse domstoles kompetenceområde er behandlet under C.

Visse civilretlige tvister behandles af organer, som ikke er egentlige domstole. Ved en forenklet procedure inden for rammerne af den såkaldte summariske proces kan fogedmyndigheden f.eks. pålægge en part at betale et beløb eller at træffe andre foranstaltninger (se Retssystemets opbygning – Sverige). Fogedmyndighedens afgørelse kan indankes for en tingsrätt. Visse typer tvister i forbindelse med lejemål eller forpagtning behandles således af leje- eller forpagtningsnævn.

B. Hvilken almindelig domstol skal jeg anlægge sagen ved?

I. Findes der lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken instans skal sagen i så fald anlægges ved? 

Stort set alle civilretlige sager skal anlægges ved den laveste instans, tingsrätten.

II. Den kompetente domstol

1. Hovedreglen for hvilken domstol der er kompetent

Hovedreglen er, at sagen skal anlægges på sagsøgtes hjemsted. Fysiske personer anses for at have hjemsted der, hvor han eller hun er tilmeldt folkeregistret. Juridiske personers hjemsted er normalt det sted, hvor de har deres hovedsæde.

TopTop

Det er muligt at anlægge sag ved en svensk domstol, selv om sagsøgte ikke bor i Sverige. Hvis sagsøgte ikke har noget hjemsted, kan sagen anlægges på det sted, hvor den pågældende opholder sig, eller i givet fald der, hvor personen sidst har haft hjemsted eller opholdssted. I visse civilretlige tvister kan der anlægges sag i Sverige, selv om sagsøgte har hjemsted i udlandet. Det afgørende for kompetencen er, om vedkommende har fast ejendom i Sverige, eller om en aftale er blevet indgået i Sverige.

Når det drejer sig om internationale forhold, er det vigtigt at være opmærksom på, at de svenske bestemmelser om domstolenes kompetence kun kan anvendes, hvis sagen henhører under svensk jurisdiktion. Der vil som regel være svensk jurisdiktion, hvis en svensk domstol har kompetence i henhold til de nationale bestemmelser om domstolskompetence. I denne sammenhæng bør der også tages hensyn til de internationale aftaler på området. For Sveriges vedkommende drejer det sig især om Bruxelles I-forordningen samt Bruxelles-konventionen og Lugano-konventionen, som alle indeholder bestemmelser om domstolskompetence i de tilfælde, hvor sagsøgte har hjemsted i et land, som er omfattet af forordningen eller konventionerne. De specificerer også, at kompetencereglen om, at sager om betalingsforpligtelser bør anlægges der, hvor sagsøgte har ejendom, ikke finder anvendelse på personer, som har hjemsted i en medlemsstat eller i en kontraherende stat.

2. Undtagelser fra hovedreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting og en anden domstol?

Der findes en række kompetenceregler, som medfører, at sager også kan indbringes for en anden domstol end ved sagsøgtes hjemting. Der findes desuden regler om konkurrerende kompetence i forskellige internationale aftaler, navnlig Bruxelles I-forordningen, Bruxelles-konventionen og Lugano-konventionen.

TopTop

Nedenfor findes de vigtigste svenske regler om konkurrerende kompetence:

  • Den skadelidte kan anlægge sagen der, hvor den skadegørende handling blev foretaget, eller hvor skaden skete. Denne bestemmelse finder i princippet ikke anvendelse, når det drejer sig om aftalebrud. Skadeserstatningssager foranlediget af en forbrydelse kan anlægges i forbindelse med straffesagen.
  • Forbrugere har mulighed for at stævne en erhvervsdrivende ved deres egen domstol i forbrugersager, der vedrører mindre beløb.
  • Sager vedrørende betalingsforpligtelser som følge af en aftale kan i visse tilfælde anlægges der, hvor aftalen blev indgået. Derimod er der ingen bestemmelser i svensk lovgivning, som giver kompetence til domstolen på det sted, hvor aftalen skal opfyldes.
  • Sager mod erhvervsdrivende om tvister, som er opstået i forbindelse med forretningsvirksomhed, kan i visse tilfælde anlægges på det sted, hvor forretningen er etableret.
  • Sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær med barnet anlægges normalt der, hvor barnet bor (se Forældremyndighed – Sverige).
  • Sager om børnebidrag anlægges normalt ved sagsøgtes hjemting, men spørgsmålet kan også behandles ved en anden domstol i søgsmål om faderskab, ægteskab eller forældremyndighed (omsorg for barnet og barnets bopæl).
b) Hvornår skal jeg vælge en anden domstol end sagsøgtes hjemting?

Svensk ret indeholder en række regler om eksklusiv kompetence, som medfører, at visse sager skal anlægges ved en bestemt domstol. Der findes desuden regler om eksklusiv kompetence i forskellige internationale aftaler, som f.eks. Bruxelles I-forordningen samt Bruxelles-konventionen og Lugano-konventionen. Hvis en sag, som er omfattet af nogle af disse regler, anlægges ved en anden domstol end den, som har eksklusiv kompetence på området, må den pågældende domstol ikke behandle sagen.

TopTop

Nedenfor er angivet de vigtigste svenske regler om eksklusiv kompetence:

  • De fleste sager om fast ejendom skal behandles af domstolen på det sted, hvor ejendommen er beliggende.
  • Visse tvister om fast ejendom skal behandles ved en særlig ejendomsret eller af leje- eller forpagtningsnævn. Det afgørende er også her, hvor ejendommen er beliggende.
  • Arveretssager skal behandles af domstolen på det sted, hvor afdøde boede.
  • Ægteskabs- og bodelingssager skal behandles af domstolen på det sted, hvor en af parterne bor.
  • Hvis en sag henhører under Arbetsdomstolen eller Marknadsdomstolen, kan den ikke anlægges ved den almindelige domstol på det sted, hvor sagsøgte bor.
  • Tvister om miljøretlige, søretlige, immaterialretlige og familieretlige spørgsmål med international tilknytning er i de fleste tilfælde reguleret af særlige bestemmelser, som medfører, at der kun er én kompetent domstol.
  • Svea hovrätt (landsretten) har eksklusiv kompetence til at behandle visse anmodninger om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser.
c) Kan parterne selv vælge en domstol, som ellers ikke ville være kompetent?

Parterne kan indgå en aftale om, at en sag kan eller skal anlægges ved en bestemt domstol (værnetingsaftaler). Aftalen skal være indgået skriftligt og kan medføre, at der kun er én domstol, der har eksklusiv kompetence. Aftalen kan endog medføre, at der gives kompetence til en anden domstol end den, der ville være kompetent efter de normale kompetenceregler. Parterne kan også udpege flere domstole til at være kompetente.

Den domstol, som parterne har udpeget som den kompetente domstol, er i princippet forpligtet til at behandle en sag, som anlægges af parterne. Dette gælder imidlertid ikke, hvis aftalen er i strid med eventuelle regler om eksklusiv kompetence. Hvis en af parterne hævder, at værnetingsaftalen er ugyldig, skal domstolen også undersøge dette spørgsmål, hvilket kan medføre, at den pågældende domstol ikke længere er kompetent.

TopTop

En domstol, som normalt ikke er kompetent, vil være kompetent, hvis sagsøgte ikke påberåber sig, at sagen er blevet anlagt ved en forkert domstol (stiltiende værnetingsaftaler). Dette gælder dog ikke, hvis der er regler om eksklusiv kompetence, hvilket den pågældende domstol selv skal efterprøve. Det påhviler derimod ikke domstolen på eget initiativ at efterprøve, om sagen er anlagt i strid med hovedreglen, regler om konkurrerende kompetence eller en værnetingsaftale. Indsigelser vedrørende domstolens kompetence skal fremføres den første gang, parten udtaler sig i sagen. Hvis sagsøgte overhovedet ikke udtaler sig i sagen, og domstolen skal afgive en udeblivelsesdom, skal domstolen dog i en vis udstrækning efterprøve, om den er kompetent.

C. Hvordan kan jeg vide, hvilken særdomstol der er kompetent?

Der findes to særdomstole, som behandler civilretlige spørgsmål. Arbetsdomstolen behandler arbejdsretlige sager, dvs. tvister, som vedrører forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Der er desuden Marknadsdomstolen, der behandler tvister inden for konkurrenceret og markedsføring.

Visse tingsrätter behandler særlige typer af civilretlige sager. Således er 25 af landets tingsrätter også ejendomsdomstole. De behandler sager, som vedrører ekspropriering og udstykning af ejendomme. Spørgsmål, som vedrører miljøloven, behandles af fem tingsrätter, som er miljødomstole. Søretlige spørgsmål behandles af syv tingsrätter, som er søretsdomstole. Der findes særlige bestemmelser om immaterialretlige konflikter, især patentspørgsmål, som medfører, at Stockholms tingsrätt har eksklusiv kompetence. Det samme gælder flere familieretlige spørgsmål med international tilknytning.

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 06-09-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige