Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Slovenien

Seneste opdatering : 23-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Slovenien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til som fysisk person - til en almindelig civil domstol eller til en særdomstol? A.
B. Hvis sagen hører under civildomstolens kompetence, hvilken domstol i første instans skal jeg da henvende mig til? B.
I. Er der forskel mellem de lavere og højere almindelige civile domstoles kompetence, og hvilken af dem har kompetence i den foreliggende sag? I.
II. Stedlig kompetence (hvilken domstol, A eller B, er kompetent i den foreliggende sag?) II.
1. Generel regel om fastlæggelse af stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra den generelle regel 2.
a) Hvornår er det muligt at vælge mellem den domstol, der er kompetent ifølge sagsøgtes faste bopæl (domstol med stedlig kompetence), og andre domstole? a)
b) Hvornår gælder reglen om almindelig stedlig kompetence ikke (reglen om stedlig enekompetence)? b)
c) Kan parterne selv aftale eller vælge en domstol som værende kompetent, selv om denne efter andre gældende regler ikke ville være kompetent i sagen? c)
C. Hvis sagen hører under en særdomstols kompetence, hvilken skal jeg da henvende mig til? C.

 

A. Hvilken domstol skal jeg henvende mig til som fysisk person - til en almindelig civil domstol eller til en særdomstol?

I Republikken Slovenien har den lokale domstol (okrajna sodišča) og distriktsdomstolen (okrožna sodišča) kompetence til at træffe afgørelse i civile tvister, når det drejer sig om krav i første instans. De har kompetence i alle typiske civilretlige spørgsmål og tvister (skadeserstatning, tingsretlige og familieretlige spørgsmål, …). Kompetenceafgrænsningen mellem lokaldomstole og distriktsdomstole omhandles nedenfor under B.

Derimod er kun distriktsdomstolen kompetent i handelsretlige sager i første instans. Der er tale om handelsretlige tvister, når en af parterne er en juridisk person (f.eks. virksomhed, institution eller kooperativ). Handelsretlige tvister omfatter imidlertid også sager, hvor en af parterne i sagen er staten eller en autonom lokal myndighed, som f.eks. en kommune.

I arbejdsretlige tvister henhører kompetencen efter loven under arbejds‑ og socialretten, selv om sagen vedrører en civilretlig tvist. Arbejdsretlige tvister vedrører forbindelserne mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og krænkelser af rettigheder og pligter i tilknytning til ansættelsesforholdet. Arbejdsdomstolene er kompetente i individuelle tvister (arbejdstvister, tvister om økonomiske rettigheder i tilknytning til ansættelsesforhold), kollektive arbejdstvister (tvister, hvor en af parterne normalt er en fagforening eller en anden institution, som repræsenterer arbejdstagerne), tvister om lovligheden af strejker og tvister om arbejdstagernes ret til at deltage i virksomhedsledelsen, hvilket de er sikret ifølge slovensk ret. Socialdomstolen er kompetent i spørgsmål om rettigheder i tilknytning til invalide‑ og pensionsforsikring, sygeforsikring, arbejdsløshedsforsikring og retten til familie‑ og sociale ydelser.

TopTop

Da spørgsmålet om rettens kompetence først gør sig gældende, når en klage eller et krav er forelagt domstolen (domstolen afgør, om den er kompetent, før sagen indledes), anbefales det at rådføre sig med en sagfører, så unødige forsinkelser undgås. Domstolen har nemlig under hele proceduren pligt til at være opmærksom på kompetencespørgsmålet og undersøge, om et andet organ er kompetent i sagen (f.eks. et forvaltningsorgan). I så fald skal domstolen afvise sagsøgerens krav. Det er ensbetydende med spild af tid og øger partens udgifter.

Yderligere oplysninger om domstolenes organisation, beliggenhed og kompetence kan findes på den slovenske højesterets officielle websted: http://www.sodisce.si Deutsch - English - slovenšcina.

B. Hvis sagen hører under civildomstolens kompetence, hvilken domstol i første instans skal jeg da henvende mig til?

Der kan lægges sag an ved enhver domstol i Slovenien, men sagsøger bør være opmærksom på reglerne om domstolenes tingslige kompetence (ratione materiae - spørgsmålet om, hvilken domstol der er kompetent til at træffe afgørelse om sagens genstand) og stedlige kompetence. De grundlægende oplysninger, inkl. adresserne på alle lokal‑ og distriktsdomstole i Slovenien, kan hentes på ovennævnte netadresse.

TopTop

Tingslig kompetence i første instans eller muligheden for, at domstolen kan træffe direkte afgørelse om et givet krav, er i Slovenien fordelt mellem de lokale domstole og distriktsdomstolene. Ved afgørelsen om, hvilken af domstolene der skal træffe afgørelse i en given sag, benyttes følgende kriterier:

  • kravets værdi (tvistens genstand) og
  • retsgrundlaget for det forhold, tvisten drejer sig om (tvistens indhold og genstand).

Her gælder det generelt, at distriktsdomstolene træffer afgørelse i tvister, hvor tvistens gensand er af stor værdi og hvor tvisten har stor betydning for partens liv og levevis, eller hvor tvisten er vanskelig i juridisk henseende, fordi domstolene ved domsafsigelsen må anvende love, som omhandler vanskelige og følsomme retsspørgsmål (f.eks. skilsmisse, forsørgelse af børn, …).

De højere domstole (višja sodišča), hvoraf der er fire i Slovenien, træffer afgørelse i anden instans, og direkte sagsanlæg ved disse domstole er ikke mulig. De træffer afgørelse om klager mod lokal‑ og distriktsdomstolenes afgørelser. De træffer også afgørelse om tvister vedrørende kompetence mellem lokal‑ og distriktsdomstole i deres retskreds.

Den slovenske højesteret (Vrhovno sodišče) er kompetent til at træffe afgørelse om klager mod domme afsagt af de højere domstole, dog især afgørelser om genoptagelse af sager og krav om retssikkerhed. Ved sagsanlæg for højesteret skal den pågældende part søge hjælp hos en sagfører, da kun sagførere kan føre sag ved højesteret.

I. Er der forskel mellem de lavere og højere almindelige civile domstoles kompetence, og hvilken af dem har kompetence i den foreliggende sag?

Som nævnt ovenfor, er retskompetencen i første instans delt mellem lokal‑ og distriktsdomstolene. Det betyder ikke, at den ene type domstol står over den anden. Domstolenes kompetence er fastsat ved lov, men reglen er dog, at distriktsdomstolene overvejende pådømmer sager, der indebærer reelle og juridiske vanskeligheder.

TopTop

Loven bestemmer, at lokaldomstolene (hvoraf der er 44 i Slovenien) er kompetente i følgende sager:

  • ejendomsretlige krav, hvis værdien af tvistens genstand ikke overstiger 2 000 000,00 SIT
  • tvister om lovfæstet underholdsbidrag, hvis spørgsmålet ikke løses i forbindelse med ægteskabssager eller faderskabs‑ eller moderskabssager
  • tvister om ulovlig indtrængen på privat ejendom
  • tvister om servitutter og behæftelser
  • tvister om leje- og forpagtningsforhold.

Efter loven er distriktsdomstolene (hvoraf der er 11 i Slovenien) kompetente i følgende sager:

  • ejendomsretlige krav, hvis værdien af tvistens genstand overstiger 2 000 000,00 SIT
  • faderskabs‑ eller moderskabstvister
  • ægteskabssager
  • tvister om lovfæstet underholdsbidrag, hvis spørgsmålet løses i forbindelse med faderskabs- og moderskabstvister eller ægteskabssager
  • tvister om formynderskab for og opfostring af børn
  • tvister om ophavsret, tvister om beskyttelse eller brug af opfindelser og varemærker eller om retten til brug af handelsnavne samt tvister om beskyttelse af konkurrencen
  • handelstvister
  • tvister, der opstår i forbindelse med konkurssager.
Hvad sager om intellektuel ejendomsret angår, har distriktsdomstolen i Ljubljana enekompetence i første instans. Distriktsdomstolen er også kompetent til at pådømme krav om retshjælp, international retshjælp og retshjælp i sager om anerkendelse af udenlandske retsafgørelser.

II. Stedlig kompetence (hvilken domstol, A eller B, er kompetent i den foreliggende sag?)

I princippet er det muligt at anlægge sag ved en hvilken som helst af de førsteinstansretter i Slovenien, der er omtalt ovenfor. Den domstol, som parten anlægger sag ved, skal inden sagens begyndelse sikre sig, at den er kompetent. Hvis den konstaterer, at den ikke har stedlig kompetence i den foreliggende sag, kan den erklære sig inkompetent og overdrage sagen til en anden domstol, men kun hvis modparten informeres herom. Domstolen er imidlertid forpligtet til at overdrage sagen, hvis en anden domstol har stedlig enekompetence i sagen (se punkt 2 b). Der er dog visse generelle regler for fastsættelse af domstolenes stedlige kompetence, som bør iagttages, for at omkostningerne kan begrænses og sagen afsluttes hurtigst muligt.

TopTop

Den slovenske lovgivning har en regel om almindelig og særlig stedlig kompetence. Dette afgøres afhængigt af tvistens emne og genstand. Nærmere oplysninger findes nedenfor.

1. Generel regel om fastlæggelse af stedlig kompetence

Ifølge denne regel kan en sag mod en fysisk eller juridisk person kun føres ved den domstol, i hvis retskreds sagsøgte har fast bopæl eller - hvis det drejer sig om en juridisk person - har sæde. Drejer det sig om en sag mod en udenlandsk fysisk eller juridisk person, hører den almindelige stedlige kompetence under den domstol, i hvis retskreds den fysiske person har bopæl i Slovenien, eller hvor den fysiske person har sin filial.

2. Undtagelser fra den generelle regel

Loven giver i visse tilfælde parterne mulighed for at føre en sag ved en anden domstol end den, der har almindelig stedlig kompetence. I særlige tilfælde (hvad tvistens genstand eller indhold angår) kan parten imidlertid kun føre sagen ved den domstol, der som den eneste er kompetent i den pågældende sag (’stedlig enekompetence’).

Hvis sagsøger anlægger sag ved en domstol uden stedlig kompetence, erklærer denne sig for inkompetent og overdrager sagen til en anden kompetent domstol, som viderefører processen, som om den var indledt dér.

a) Hvornår er det muligt at vælge mellem den domstol, der er kompetent ifølge sagsøgtes faste bopæl (domstol med stedlig kompetence), og andre domstole?

Som allerede nævnt, kan to domstole have stedlig kompetence samtidig. I dette tilfælde kan parten vælge, ved hvilken af dem sagen skal føres (izbirna pristojnost – valg af værneting).

TopTop

Civilretsloven (Zakon o pravdnem postopku) regulerer denne form for kompetence i artikel 49-65. I det følgende nævnes derfor kun de vigtigste tilfælde og de tilfælde, der har størst betydning for de pågældende parters liv og livsførelse.

I tvister om lovfæstet underholdsbidrag er ikke kun domstolen med almindelig stedlig kompetence kompetent, men også den domstol, hvor sagsøger (den bidragsberettigede) har bopæl. Parterne har også mulighed for at vælge domstol i ægteskabssager (skilsmissesager). Den kompetente domstol er i disse tilfælde den domstol, i hvis retskreds ægtefællerne havde deres sidste faste bopæl. Også i faderskabs- eller moderskabstvister er den kompetente domstol den, i hvis retskreds barnet – der efter slovensk lovgivning har søgsmålsret - har fast bopæl. I tvister om skadeserstatning uden for kontrakt (oftest trafikulykker) er den domstol kompetent, i hvis retskreds skaden er forårsaget (ulykkesstedet), eller den domstol, hvor skadelidte har fast bopæl. I tvister om kontraktforhold mellem parterne er den domstol kompetent, i hvis retskreds stedet for opfyldelse af de kontraktlige forpligtelser er beliggende, i lighed med tvister om veksler eller checks (domstolen på det sted, hvor betalingen skal finde sted).

De øvrige eksempler på valg af værneting er som nævnt reguleret i civilretsloven.

b) Hvornår gælder reglen om almindelig stedlig kompetence ikke (reglen om stedlig enekompetence)?

I visse tilfælde foreskriver loven særlig stedlig kompetence og udpeger den domstol, der som den eneste er kompetent i bestemte sager. Der er tale om stedlig enekompetence, der gælder i følgende tilfælde:

TopTop

  • tvister om fast ejendom eller om indtrængen på privat ejendom (kompetent domstol: den domstol, i hvis retskreds ejendommen ligger)
  • tvister om fly og både (kompetent domstol: den domstol, i hvis retskreds logbogen for flyet eller båden føres)
  • tvister om tvangsfuldbyrdelses‑ og konkurssager (kompetent domstol: den domstol, i hvis retskreds den domstol, der behandler tvangsfuldbyrdelses‑ eller konkurssagen, er beliggende).
c) Kan parterne selv aftale eller vælge en domstol som værende kompetent, selv om denne efter andre gældende regler ikke ville være kompetent i sagen?

Efter slovensk lovgivning kan parterne i visse tilfælde aftale, hvilken førsteinstansret der skal være kompetent. Efter indbyrdes aftale kan de derfor ændre den stedlige kompetence, der er fastsat ved lov. Parterne kan dog ikke aftale den tingslige kompetence (kan kun fastsættes ved lov – se ovenfor).

Parterne kan enes om, at deres sag pådømmes af en førsteinstansdomstol, som ellers ikke ville have stedlig kompetence. Den grundlæggende betingelse, som parterne må opfylde, er, at den således valgte domstol er kompetent til at pådømme sagens indhold (se ’Kompetenceafgrænsningen mellem lokaldomstole og distriktsdomstole’). En sådan aftale er heller ikke mulig, hvis domstolen efter loven har stedlig enekompetence (se ovenfor).

Aftalen mellem parterne skal være skriftlig og skal vedrøre en bestemt tvist i tilknytning til deres retsforhold. Den skriftlige aftale skal af sagsøger vedlægges den klage, som er ophav til sagsanlægget for den aftalte domstol. Det skal bemærkes, at der ikke kan indgås aftale om stedlig kompetence under processen, dvs. når klagen allerede er forelagt domstolen og aftalen derfor ikke er vedlagt klagen.

C. Hvis sagen hører under en særdomstols kompetence, hvilken skal jeg da henvende mig til?

Det slovenske retssystem har ikke særdomstole på det civil- og handelsretlige område (f.eks. særlig familiedomstol til løsning af ægteskabssager eller tvister mellem forældre og børn), da alle tvister behandles ved lokale domstole eller distriktsdomstole eller ved disses civil- og handelsretlige afdelinger. Domstolene har særlige afdelinger (civilret, handelsret, tvangsfuldbyrdelse, ikke-tvistemålssager, skifteret). I disse afdelinger er det normalt specialiserede dommere, der pådømmer de pågældende sager og udsteder retsafgørelser.

Der findes kun særdomstole for arbejdsretlige tvister. Deres kompetence og organisation er beskrevet i indledningen.

Yderligere oplysninger

  • Ministrstvo za pravosodje (justitsministeriet) English - slovenšcina
  • Vrhovno sodišče Republike Slovenije (højesteret) Deutsch - English - slovenšcina

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 23-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige