Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Rumænien

Seneste opdatering : 07-05-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Rumænien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Indledende bemærkninger:

  • Der skal kun redegøres for 1. instansretternes kompetence, fordi det må antages, at oplysninger om appeldomstolen normalt også kan fås hos den domstol, der har truffet afgørelsen i første instans.
  • Beskrivelsen af retssystemet skal ikke være alt for detaljeret, men snarere koncentreret om de situationer, der har praktisk betydning for brugerne af dette websted.
  • Det skal fremgå klart, at de kompetenceregler, der er beskrevet her, normalt anvendes:
    1. i rent indenlandske retssager
    2. i grænseoverskridende retssager, hvor sagsøgte har bopæl i en EU-medlemsstat, og hvor det skal fastslås i henhold til EU-reglerne, hvilken ret der er kompetent i den pågældende medlemsstat
    3. i grænseoverskridende retssager, hvor sagsøgte har bopæl uden for EU, medmindre andet er fastsat ved en international aftale (som f.eks. Lugano-konventionen).

Hvis du vil anlægge sag på det civil- eller handelsretlige område, må du undersøge, hvilken ret der har kompetence til at behandle din sag eller, med andre ord, har jurisdiktion. Hvis du anlægger sag ved den forkerte ret, eller der opstår strid om jurisdiktionsspørgsmålet, risikerer du, at din sag forsinkes betydeligt eller endog afvises på grund af rettens manglende kompetence.

Domstolenes opbygning (appeldomstolene, de regionale domstole ("tribunale"), byretterne ("judecători") og de særlige domstole) er fastsat i lov nr. 304/2004 om domstolsordningen (offentliggjort på ny med senere ændringer og tilføjelser):

"Artikel 35:

  1. Appeldomstolene er domstole, der har status som juridisk person, og i hvis retskredse der findes en række regionale domstole og særlige domstole.
  2. Under appeldomstolene findes der særlige afdelinger eller dommerkollegier, som behandler civile sager, straffesager, handelssager, børne- og familiesager, administrative sager og skattesager, sager vedrørende arbejdsretlige konflikter og socialsikring, og - afhængigt af antallet af sager og deres art - afdelinger for søret eller andre områder."

"Artikel 36:

  1. De regionale domstole er domstole med status som juridisk person. Der findes en i hver region, normalt i regionens største by, og en i Bukarest.
  2. De enkelte regionale domstoles retskreds omfatter alle byretterne i den pågældende region eller i Bukarest.
  3. Under de regionale domstole findes der særlige afdelinger eller dommerkollegier, som behandler civile sager, straffesager, handelssager, børne- og familiesager, administrative sager og skattesager, sager vedrørende arbejdsretlige konflikter og socialsikring, og - afhængigt af antallet af sager og deres art - afdelinger for søret eller andre områder."

"Artikel 39:

  1. Afhængigt af antallet af sager og deres art kan der oprettes særlige afdelinger eller dommerkollegier under byretterne.
  2. Under byretterne oprettes der særlige afdelinger eller dommerkollegier, som skal behandle børne- og familiesager."

"Artikel 40:

  1. De særlige dommerkollegier og afdelinger for børne- og familiesager og de særlige domstole på dette område behandler både lovovertrædelser begået af og mod børn."


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sagen ved en almindelig eller en særlig domstol? A.
B. Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole, hvordan finder jeg så ud af, ved hvilken af dem jeg skal anlægge sagen? B.
I. Findes der lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag? I.
II. Stedlig kompetence (er det retten i by A eller B, der skal behandle min sag?) II.
1. Hovedreglen for den stedlige kompetence 1.
2. Undtagelser fra hovedreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (hvor sagen anlægges ifølge hovedreglen) og en anden domstol? a)
b) Hvornår skal jeg vælge en anden domstol end sagsøgtes hjemting (hvor sagen anlægges ifølge hovedreglen)? b)
c) Kan parterne selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent? c)
C. Hvis kompetencen ligger hos en særlig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor jeg skal anlægge sagen? C.

 

A. Skal jeg anlægge sagen ved en almindelig eller en særlig domstol?

I de medlemsstater, hvor det ikke er alle civile sager og handelssager, der behandles udelukkende af de almindelige domstole, men hvor særlige uafhængige domstole har kompetence på visse retlige områder (f.eks. arbejdsretterne), må kompetencens omfang specificeres nærmere.

I Rumænien findes der ud over de almindelige domstole både særlige domstole og dommerkollegier, som er specialiserede på bestemte områder.

Der findes således dommerkollegier/domstole, som er specialiserede i arbejdsretlige konflikter og socialsikring, og som henhører under de regionale domstole og appeldomstolene; dommerkollegier/domstole, der er specialiserede i familie- og børnesager (skilsmisse, bodeling, forældremyndighed, samvær, adoption), og som henhører under byretterne, de regionale domstole og appeldomstolene; særlige handelsretter, der henhører under byretterne, de regionale domstole og appeldomstolene; særlige domstole for reorganisering/konkurs, der henhører under de regionale domstole og appeldomstolene; særlige domstole for administrative sager, der henhører under de regionale domstole og appeldomstolene; dommerkollegier/domstole, der er specialiserede i tvister om intellektuel og industriel ejendomsret, og som henhører under de regionale domstole og appeldomstolene.

B. Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole, hvordan finder jeg så ud af, ved hvilken af dem jeg skal anlægge sagen?

Rumæniens civile retsplejelov er den vigtigste lov, der regulerer domstolenes kompetence, og den skelner i denne forbindelse mellem de almindelige domstole og de særlige domstole, som er specialiserede på de områder, der er nævnt i punkt A.

TopTop

I retsplejelovens artikel 1 er det f.eks. fastsat, at byretterne træffer afgørelse:

  1. som første instans i alle sager, der ifølge loven ikke henhører under andre domstoles kompetence
  2. om klager over afgørelser, der er truffet af de offentlige forvaltningsmyndigheder og andre organer med dømmende beføjelser, i de tilfælde, der er fastsat ved lov
  3. på alle andre områder, der ifølge loven henhører under deres kompetence.

I retsplejelovens artikel 2 er det endvidere fastsat, at de regionale domstole træffer afgørelse:

  1. som første instans:
    1. i sager på det handelsretlige område, hvor sagsgenstandens værdi andrager over 1 mia. lei eller ikke kan opgøres i penge
    2. sager på det civilretlige område, hvor sagsgenstandens værdi andrager over 5 mia. lei; b^1) i arbejdsretlige konflikter, medmindre det ved lov er fastsat, at de henhører under andre domstoles kompetence
    3. i sager vedrørende administrative tvister, bortset fra dem, der henhører under appeldomstolenes kompetence
    4. i sager om intellektuel og industriel ejendomsret
    5. i sager om ekspropriation
    6. om anmodninger om godkendelse, ugyldiggørelse eller ophævelse af adoption
    7. *** Ophævet
    8. *** Ophævet
    9. om krav om erstatning for skader som følge af rettergangsfejl i straffesager
    10. om anmodninger om anerkendelse eller tvangsfuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser
  2. som appelinstans, i appelsager vedrørende afgørelser truffet af byretterne i første instans i tilfælde, der er udtrykkeligt fastsat ved lov
  3. som sidste appelinstans, i appelsager, hvor det er udtrykkeligt fastsat ved lov
  4. på alle andre områder, der ifølge loven henhører under deres kompetence.

I retsplejelovens artikel 3 er det fastsat, at appeldomstolene træffer afgørelse:

TopTop

  1. som første instans, i administrative tvister vedrørende centrale myndigheder og institutioner
  2. som appelinstans, i appelsager vedrørende afgørelser truffet af byretterne og de regionale domstole i første instans 2^1. som sidste appelinstans, i appelsager, hvor det udtrykkeligt er fastsat ved lov
  3. på alle andre områder, der ifølge loven henhører under deres kompetence.

I retsplejelovens artikel 4 er det fastsat, at højesteret behandler:

  1. appelsager vedrørende appeldomstolenes afgørelser og andre afgørelser i de tilfælde, der er fastsat ved lov
  2. appelsager om fortolkningen af lovgivningen
  3. *** Ophævet
  4. sager på alle andre områder, der ifølge loven henhører under dens kompetence.

Endelig understreges det i retsplejelovens artikel 4^1, at kompetencen i forbindelse med voldgift, der er omhandlet i fjerde bog, henhører under den domstol, der ville have kompetence til at realitetsbehandle sagen, hvis ikke der forelå en voldgiftsaftale.

I. Findes der lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag?

De fleste medlemsstater skelner mellem "lavere" og "højere" civile domstole i første instans. I så fald er det nødvendigt at angive, hvordan kompetencen er afgrænset på grundlag af:

  • en tærskel for de pågældende kravs materielle værdi og/eller
  • andre faktorer, der er afgørende for kompetencen, uafhængigt af de pågældende kravs værdi.

I det rumænske retssystem skelnes der således mellem lavere og højere civile instanser, og deres kompetence fastlægges både på grundlag af kravets værdi og i visse typer sager uafhængigt af kravets værdi.

TopTop

Byretterne har principielt en meget vid kompetence, men i civile formueretlige sager er det ifølge retsplejelovens artikel 2 ikke byretten, men den regionale domstol, der har kompetence, hvis værdien overstiger 5 mia. lei (ca.150 000 EUR), mens kompetencen i handelsretlige sager med en værdi på over l mia. lei (ca. 30 000 EUR) ligger hos både byretten og den regionale domstol.

Endvidere findes der et sæt regler, som fastlægger den saglige kompetence på grundlag af andre kriterier end penge/værdi og giver de regionale domstole kompetencen i særlige sager, som f.eks. sager vedrørende arbejdsretlige konflikter og socialsikring, intellektuel og industriel ejendomsret, adoption, administrative tvister, ekspropriation, erstatning for skader, som skyldes rettergangsfejl, anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af udenlandske domme og konkurs.

II. Stedlig kompetence (er det retten i by A eller B, der skal behandle min sag?)

1. Hovedreglen for den stedlige kompetence

Teoretisk set er det sagsøgtes hjemting, der har kompetencen (hovedreglen gælder også for juridiske personer).

Reglerne om den stedlige kompetence i det rumænske retssystem findes i retsplejelovens artikel 5–16, men hovedreglen er, at det er sagsøgtes hjemting, der har den stedlige kompetence, når der er tale om fysiske personer, og domstolen på det sted, hvor sagsøgte har sit hovedsæde, når der er tale om juridiske personer. Sager om krav mod staten eller decentrale statslige organer/institutioner anlægges ved domstolene i Bukarest eller ved domstolene i regionernes største byer.

TopTop

2. Undtagelser fra hovedreglen

Der findes en række undtagelser fra hovedreglen, idet der også kan anlægges sag mod en fysisk person ved domstolen på det sted, hvor vedkommende har et fast arbejde eller en landbrugsbedrift eller erhvervsvirksomhed, og mod juridiske personer ved domstolen på det sted, hvor de har filialer, men kun for de forpligtelser, der skal opfyldes på dette sted.

I forbindelse med retssager om fast ejendom, er det altid den domstol, hvor den faste ejendom er beliggende, som har kompetence til at behandle sagen. I arvesager ligger kompetencen hos domstolen på det sted, hvor afdøde havde sin sidste bopæl. I handelsretlige sager er det altid domstolen på det sted, hvor virksomheden har sit hovedsæde, der er kompetent, og i konkurssager har domstolen på det sted, hvor det fallerede selskab har sit hovedsæde, enekompetence til at behandle sagen.

a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (hvor sagen anlægges ifølge hovedreglen) og en anden domstol?

I dette afsnit redegøres der for de særlige regler om stedlig kompetence, der ikke er eksklusiv, men hvor kompetencen normalt afhænger af sagens art.

Redegørelsen skal mindst omfatte reglerne om:

  • aftaleret (særlige regler for visse typer kontrakter, herunder arbejdskontrakter)
  • underholdspligt
  • civilt ansvar
  • anlæggelse af en civil sag om skadeserstatning som led i en straffesag
  • skilsmisse
  • forældremyndighed.

I Rumæniens civile retsplejelov findes der en række regler om alternativ kompetence, nemlig artikel 9-12.

TopTop

Retsplejelovens artikel 9 fastslår således, at en sag mod flere sagsøgte kan anlægges ved den domstol, der har kompetence til at behandle sagen mod en hvilken som helst af dem. Hvis der blandt de sagsøgte også er skyldnere med biforpligtelser, anlægges sagen ved den domstol, der har kompetence til at behandle sagen mod en hvilken som helst af hovedskyldnerne.

I retsplejelovens artikel 10 er det fastsat, at der ud over sagsøgtes hjemting også er følgende domstole, som har kompetence:

  1. i sager om fuldbyrdelse, annullation, ophævelse eller opsigelse af en kontrakt: det aftalte værneting
  2. i sager om lejekontrakter vedrørende fast ejendom, justifikationssøgsmål eller tvister om overdragelse: domstolen på det sted, hvor ejendommen ligger
  3. i sager om veksler, checks eller solaveksler: domstolen på betalingsstedet
  4. i sager om erhvervsmæssige forpligtelser: domstolen på det sted, hvor forpligtelsen er opstået, eller betalingsstedet
  5. i sager om transportkontrakter: domstolen på afsendelses- eller bestemmelsesstedet
  6. i sager mod en gift kvinde*, der har et andet opholdssted end sin mand: kvindens hjemting
  7. i sager om underholdsbidrag anlagt af slægtninge i op- og nedstigende linje: sagsøgers hjemting
  8. i sager om en ulovlig handling: domstolen i hvis retskreds den ulovlige handling er begået.

------------

* Denne bestemmelse skal anses for ophævet som følge af anerkendelsen af det ligeberettigelsesprincip, der er fastsat i forfatningen.

I retsplejelovens artikel 11 er det fastsat, at forsikringssager om erstatning også kan anlægges:

  1. ved forsikringstagerens hjemting
  2. ved domstolen på det sted, hvor de forsikrede genstande befinder sig
  3. ved domstolen på det sted, hvor forsikringsbegivenheden er indtruffet.

Værnetingsaftaler, der er indgået, inden retten til erstatning er opstået, er ugyldige.

TopTop

Ovennævnte bestemmelser finder ikke anvendelse på søforsikring.

Endelig er det fastsat i retsplejelovens artikel 12, at sagsøger kan vælge mellem flere domstole med samme kompetence.

b) Hvornår skal jeg vælge en anden domstol end sagsøgtes hjemting (hvor sagen anlægges ifølge hovedreglen)?

I dette afsnit redegøres der for de eksklusive regler for særlig kompetence.

Som nævnt i punkt II. 2 andet afsnit findes der en række regler om eksklusiv stedlig kompetence, nemlig den civile retsplejelovs artikel 13-16.

I disse artikler er der fastsat følgende:

"Artikel 13:

Sager vedrørende fast ejendom anlægges udelukkende ved domstolen i den retskreds, hvor ejendommen ligger.

Når ejendommen ligger i flere retskredse, anlægges sagen ved sagsøgtes hjemting, hvis dette findes i en af disse retskredse, og ellers ved en hvilken som helst af domstolene i de retskredse, hvor ejendommen ligger."

"Artikel 14:

I arvesager er det domstolen på det sted, hvor afdøde havde sin sidste bopæl, der har kompetence i:

  1. sager om gyldigheden og gennemførelsen af testamentariske bestemmelser
  2. arvesager og sager om arvingernes eventuelle krav over for hinanden
  3. sager anlagt af den afdødes legatarer eller kreditorer mod en af arvingerne eller testamentseksekutoren."

"Artikel 15:

Sager vedrørende selskaber (indtil den faktiske likvidation) anlægges ved domstolen på det sted, hvor selskabet har sit hovedsæde."

"Artikel 16:

I forbindelse med sager om selskabers reorganisation og konkurs har domstolen i den retskreds, hvor skyldners hovedsæde ligger, enekompetence."

TopTop

c) Kan parterne selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent?

Dette afsnit vedrører:

  • værnetingsaftaler (herunder værnetingsklausuler): betingelserne for deres gyldighed og virkninger
  • tilfælde, hvor en domstols kompetence er baseret udelukkende på, at sagsøgte giver møde for den pågældende domstol.

I Rumæniens retssystem findes en række særlige undtagelser fra ovennævnte kompetenceregler med hensyn til generel kompetence og enekompetence.

Disse undtagelsesbestemmelser findes i afsnit III, artikel 17–19 og vedrører udvidelsen af kompetencen og parternes aftale om valg af domstol.

Det er således fastsat i den civile retsplejelovs artikel 17, at accessoriske krav og småkrav henhører under den domstol, der træffer afgørelse i hovedsagen.

I den civile retsplejelovs artikel 18 er det fastsat, at domstolens kompetence i forbindelse med sager om, hvorvidt der foreligger eller ikke foreligger en ret, afgøres efter reglerne om sager vedrørende præstation af tjenesteydelser.

Det er endvidere fastsat i den civile retsplejelovs artikel 18^1, at den domstol, der udpeges i henhold til kompetencereglerne på grundlag af sagens værdi, fortsat er kompetent, selv om der senere sker ændringer med hensyn til sagens værdi.

Endelig indeholder den civile retsplejelovs artikel 19 bestemmelse om, at parterne kan aftale – enten skriftligt eller ved en mundtlig erklæring for domstolen - at sagen skal behandles af en anden domstol end den, der i henhold til loven har stedlige kompetence, undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 13, 14, 15 og 16.

TopTop

C. Hvis kompetencen ligger hos en særlig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor jeg skal anlægge sagen?

Ved beskrivelsen af reglerne om de særlige domstoles kompetence følges strukturen i afsnit B, hvis det er relevant. Hvor kompetencereglerne stort set er de samme, skal dette påpeges, ligesom der skal gøres rede for undtagelserne.

Som nævnt i afsnit B fastlægger den civile retsplejelov i vidt omfang de særlige domstoles saglige og stedlige kompetence (arbejdsretlige konflikter og socialsikring, familieforhold, børn og adoption, intellektuel og industriel ejendomsret, administrative sager, ekspropriation, erstatning for skader, som skyldes rettergangsfejl, anerkendelse og tvangsfuldbyrdelse af udenlandske domme og konkurs.

Den civile retsplejelovs artikel 1, stk. 2, gør det klart, at byretterne har kompetence til at behandle klager over afgørelser, der er truffet af de offentlige forvaltningsmyndigheder og andre organer med dømmende beføjelser, i de tilfælde, der er fastsat ved lov.

Som undtagelse fra disse regler i retsplejeloven, findes der f.eks. også regler om saglig kompetence på nogle nøje specificerede områder, herunder konflikter, der skal løses i henhold til artikel 24 i lov nr.10/2001 om betingelserne for tilbagelevering af nationaliserede ejendomme, hvori det er fastsat, at den regionale domstol har kompetence til at træffe afgørelse om et krav fra en retshaver, der har fået afslag på at få sin ejendom tilbage.

På samme måde er det fastsat i artikel 56 i lov nr. 168/1999 om løsning af arbejdsretlige konflikter, at et krav om ophævelse af en strejke skal indbringes for den appeldomstol, i hvis retskreds fagforeningen ligger og behandles inden 7 dage efter, at sagen er registreret. Dette er en undtagelse fra den generelle regel, at alle retskonflikter skal løses i første instans af den regionale domstol, i hvis retskreds arbejdsgiverens hovedsæde ligger.

Med hensyn til toldkonflikter, der reguleres ved lov nr. 554/2004 (Lov om konflikter), findes der særlige kompetenceregler, som tager hensyn til værdikriteriet, idet toldsager (bortset fra klager over lovovertrædelsesrapporter, hvor byretterne har kompetencen) skal afgøres i første instans af den særlige domstol, hvis sagens værdi ikke overstiger 500 000 RON, og af appeldomstolen, hvis værdien overstiger dette beløb.

Til sidst skal det præciseres, at man for at fastslå, hvilken domstol der har kompetence i grænseoverskridende sager, hvor sagsøgte har bopæl i en EU-medlemsstat, anvender lov nr. 187 af 9. maj 2003 om retternes kompetence samt anerkendelse og fuldbyrdelse i Rumænien af civil- og handelsretlige afgørelser afsagt i EU's medlemsstater (loven er offentliggjort i den rumænske statstidende nr. 333 af 16. maj 2003).

Yderligere oplysninger

Nyttige links:

  • http://www.just.ro română
  • http://www.csm1909.ro English - română
  • http://www.scj.ro English - română

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 07-05-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige