Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Nederlandene

Seneste opdatering : 14-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg henvende mig til en almindelig domstol eller en specialdomstol? A.
B. Hvilken af de almindelige domstole har kompetence til at pådømme min sag?  B.
I. Er der forskel på højere og lavere almindelige civile domstole i første instans, og hvem har i så fald kompetence til at pådømme min sag? I.
II. Stedlig kompetence (er det domstolen i by A eller i by B, der har kompetence til at pådømme min sag)? II.
C. Hvilken specialdomstol har kompetence til at pådømme min sag? C.

 

Før man anlægger en retssag, er det nødvendigt at vide, hvilken domstol der har kompetence til at pådømme den pågældende tvist. Hvis man henvender sig til den forkerte domstol, eller hvis der er strid om kompetencen, er der risiko for, at retssagen bliver alvorligt forsinket, eller at anmodningen ligefrem bliver afvist på grund af manglende kompetence

A. Skal jeg henvende mig til en almindelig domstol eller en specialdomstol?

I Nederlandenes civilretsplejelovgivning er der ikke taget højde for specialdomstole som en handelsret eller en arbejdsret. Domstolene er principielt kompetente i alle privatretlige sager

B. Hvilken af de almindelige domstole har kompetence til at pådømme min sag? 

Hvad privatretten angår, er domstolene kompetente i første instans for alle civile sager med undtagelse af de tilfælde, der er taget højde for i lovgivningen.

Det nederlandske retssystem omfatter på det privatretlige område tre typer kompetencer: domstolene, appelretten og kassationsretten (Hoge Raad).

Der er 19 domstole, 5 appelretter og en kassationsret.

Retterne indeholder administrative enheder, som kaldes for afdelinger ("sectoren"). Inden for domstolene har man følgende afdelinger: kantonafdelingen, forvaltningsafdelingen, civilretsafdelingen og strafferetsafdelingen.

Domstolene har enedommere eller flere dommere. I det første tilfælde er det kun en enkelt dommer, som afsiger dom, og i det andet tilfælde er det tre dommere. Kompetencesager inden for kantonsektoren, de mest ukomplicerede sager og hastesager behandles af en enedommer. Juridisk komplekse sager behandles af flere dommere. Også mange familieretssager behandles af en enedommer. Et eksempel på dette er børnedommeren.

Civilretsdommere må ikke træffe afgørelse i tvister, der henhører under forvaltningsretsdommeren. Her er der tale om tvister med den offentlige forvaltning (dvs. staten).

TopTop

I. Er der forskel på højere og lavere almindelige civile domstole i første instans, og hvem har i så fald kompetence til at pådømme min sag?

Opgavernes fordeling mellem en domstols kantonafdeling og civilretsafdeling er fastlagt i Wetboek van Burgerlijke Rechtsvordering (civillovbogen). Udgangspunktet er, at domstolens civilretsafdeling er kompetent i alle sager undtagen dem, hvor loven foreskriver, at kantonafdelingen er kompetent.

Hovedkriterierne for denne fordeling af opgaverne er:

  • sagsbeløbet:

    Kantonafdelingens dommer er kompetent, når sagsbeløbet ikke overstiger 5 000 EUR. Kantonafdelingens dommer er ligeledes kompetent i sager til et ikke fastsat beløb, når der er tegn på, at det ikke drejer sig om et beløb på over 5 000 EUR;:

  • sagens karakter:

    Kantonafdelingens dommer er kompetent i sager om lejekontrakter (individuelle og kollektive), arbejdskontrakter, agenturaftaler og lejeaftaler med henblik på senere køb. I dette tilfælde har sagsbeløbet ingen betydning.

Civilretsafdelingen er kompetent i alle andre sager.

II. Stedlig kompetence (er det domstolen i by A eller i by B, der har kompetence til at pådømme min sag)?

Dette spørgsmål vedrører det, som kaldes stedlig kompetence, dvs. hvilken af de 19 domstole der er kompetent. Er det f.eks. domstolen i Amsterdam eller domstolen i Leeuwarden? Der er med andre ord tale om geografisk kompetence.

Det følgende svar er en beskrivelse af en nederlandsk dommers stedlige kompetence. I internationale sager, dvs. sager af grænseoverskridende karakter, gælder følgende: Når den nederlandske domsmyndighed er fastlagt, bestemmes den stedlige kompetence af national nederlandsk ret (medmindre det i de bestemmelser, som den internationale kompetence er fastlagt ud fra, også angives, hvilken dommer der er kompetent, sådan som det f.eks. sker i artikel 5, stk. 2, i Bruxelles I-forordningen).

TopTop

1) Grundregel for den stedlige kompetence

Hvad angår stævninger i første instans, er der den hovedregel (§ 99 i den nederlandske civillovbog), at dommeren i sagsøgtes hjemting er kompetent, medmindre andet er bestemt i loven. Såfremt der ikke er nogen kendt bopæl i Nederlandene, er det dommeren i den retskreds, hvor sagsøgte reelt har bopæl (i Nederlandene), som er kompetent. I Wet op de rechterlijke indeling ("loven om retskredse") fastlægges det, hvilken domstol der er kompetent for en sagsøgt med bopæl eller opholdssted i en bestemt kommune. I denne lov er hver kommune medtaget i en af de 19 retskredse.

Hvad angår begæringer i første instans, er der den hovedregel (§ 262 i Nederlandenes civillovbog), at dommeren i sagsøgerens (eller en af sagsøgernes eller en af de berørte parters, som er nævnt i begæringen) hjemting er kompetent, og når der ikke er nogen kendt bopæl i Nederlandene, er dommeren i den reelle retskreds (i Nederlandene) kompetent. Hvis begæringen har at gøre med en sag, der er anlagt ved stævning, er også den dommer kompetent, som skal pådømme denne sag.

2) Undtagelser fra grundreglen

De bestemmelser, som er beskrevet i det følgende (punkt 2.a, 2.b og 2.c), vedrører hovedsagelig stævninger.

Hvad angår begæringer, hvor det i almindelighed er sagsøgerens domstol, der er kompetent, gælder der andre regler for spørgsmål om ændringer af underholdsbidrag.

En begæring om ændring af børnebidrag skal af den, der ansøger herom, indgives til dommeren i den retskreds, hvor barnet har bopæl.

En begæring om ændring af underholdsbidrag skal af modtageren indgives til dommeren i den retskreds, hvor den, der har pligt til at betale dette bidrag, har bopæl. Hvis det derimod er den, der betaler underholdsbidrag, som ønsker at indgive en begæring om ændring, skal vedkommende henvende sig til dommeren i den retskreds, hvor modtageren har bopæl.

TopTop

2.a. Hvornår kan jeg vælge mellem domstolen i sagsøgtes hjemting (som angivet i grundreglen) og en anden domstol?

I nederlandsk procesret er der taget højde for en række bestemmelser om, at der skal udpeges en kompetent dommer foruden den dommer, der er udpeget i henhold til hovedreglen (dommeren i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl eller reelt er bosiddende). Der er således tale om en alternativ kompetence. Sagsøgeren har mulighed for at vælge mellem hovedreglen og den alternative bestemmelse. Dette kommer til udtryk ved hjælp af ordet "også". I det følgende nævnes de vigtigste bestemmelser.

Når det gælder stævninger, er nedenstående bestemmelser vigtige.

I sager om arbejdskontrakter og agenturaftaler (§ 100 i Nederlandenes civillovbog) er også dommeren i den retskreds, hvor arbejdet normalt bliver udført, kompetent.

I sager, der vedrører forbrugerne (§ 101 i Nederlandenes civillovbog), er også dommeren i den retskreds, hvor forbrugeren har bopæl - eller i mangel heraf reelt er bosiddende - kompetent.

Ansvar uden for kontraktforhold (§ 102 i Nederlandenes civillovbog):

I sager om forpligtelser, der vedrører ansvar uden for kontraktforhold, er også dommeren i den retskreds, hvor den skadegørende handling har fundet sted, kompetent.

Fast ejendom (§ 103 i Nederlandenes civillovbog):

I sager om fast ejendom er også dommeren i den retskreds, hvor ejendommen eller størstedelen af den ligger, kompetent. I sager om udlejning af lokaler til beboelse eller erhverv har kantonafdelingens dommer i den retskreds, hvor den udlejede ejendom eller størstedelen af den ligger, enekompetence.

TopTop

Arv (§ 104 i Nederlandenes civillovbog):

I arvesager er også dommeren i den retskreds, hvor arvelader sidst har boet (den kommune, hvor vedkommende er død), kompetent.

Juridiske personer (§ 105 i Nederlandenes civillovbog):

I sager, der f.eks. drejer sig om opløsning af juridiske personer, gyldighed eller ugyldighed af juridiske personers beslutninger og selskabsdeltagernes rettigheder og pligter, er også dommeren i den retskreds, hvor de har bopæl, eller hvor den juridiske person eller selskabet har hjemsted, kompetent.

Konkurs, betalingshenstand og gældssanering (§ 106 i Nederlandenes civillovbog):

I sager, der vedrører gennemførelsen af lovbestemmelser om konkurs, betalingshenstand og gældssanering for fysiske personer, er også den domstol, som undersøgelsesdommeren tilhører, eller, såfremt der ikke er udpeget en undersøgelsesdommer, den domstol, der har truffet afgørelse om betalingshenstanden, kompetent. Faillissementwet (konkursloven) medtager også bestemmelser om kompetence, der har forrang frem for de bestemmelser, der er angivet her.

Desuden gælder følgende for skilsmisse:

Skilsmissedommerens stedlige kompetence er fastlagt i § 262 i Nederlandenes civillovbog (hovedreglen), hvor der står, at dommeren i ansøgerens retskreds (eller en af ansøgerne eller en af de berørte parter, der er nævnt i ansøgningen) og, såfremt der ikke er nogen kendt bopæl i Nederlandene, dommeren i den retskreds, hvor den reelle bopæl ligger (i Nederlandene), er kompetent. Den berørte parts værneting er et alternativ til ansøgerens værneting.

TopTop

2.b. Hvornår skal jeg vælge en anden domstol end domstolen i sagsøgtes hjemting (som angivet i grundreglen)?

I nederlandsk procesret er der taget højde for en række bestemmelser, som afviger fra hovedreglen.

I sådanne tilfælde er der ikke mulighed for at vælge mellem hovedreglen og disse specifikke bestemmelser, som er dem, der er gældende.

Hvad angår sager, der vedrører mindreårige, gælder følgende specifikke bestemmelse for den stedlige kompetence: Den kompetente dommer er dommeren i den retskreds, hvor den mindreårige har bopæl, eller, såfremt den mindreårige ikke har bopæl i Nederlandene, dommeren i den retskreds, hvor den mindreårige reelt er bosiddende (§ 265 i civillovbogen).

Der er ikke tale om en alternativ bestemmelse, men om en specifik bestemmelse, som træder i stedet for hovedreglen. Her er det ikke dommeren i den retskreds, hvor sagsøger har bopæl eller er bosiddende, som er kompetent (hovedreglen ved sagsanlæg), men dommeren i den retskreds, hvor den mindreårige har bopæl, eller, såfremt den mindreårige ikke har bopæl i Nederlandene, dommeren i den retskreds, hvor den mindreårige reelt er bosiddende. Hvis der ikke er nogen dommer med stedlig kompetence i henhold til denne bestemmelse, er det retten i Haag, som er kompetent.

Når det gælder den stedlige kompetence, er der i nederlandsk procesret også taget højde for følgende specifikke bestemmelser (også her bliver kun de vigtigste nævnt).

Civilstand (§ 263 i Nederlandenes civillovbog):

I sager om tilføjelser til, opførelse i, sletning eller ændring af civilstandsregistre eller af de dokumenter, der skal registreres heri eller allerede er blevet det, er dommeren i den retskreds, hvor dokumentet er blevet eller vil blive registreret.

TopTop

Udlejning af bygninger (§ 264 i Nederlandenes civillovbog):

I sager om udlejning af bygninger eller dele heraf er dommeren i den retskreds, hvor den udlejede bygning ligger, kompetent.

Værgemål, anbringelse under retsligt tilsyn og mentorordninger (§ 266 i Nederlandenes civillovbog):

I sager om værgemål, anbringelse under retsligt tilsyn og mentorordninger er dommeren i den retskreds, hvor den person, som berøres af disse foranstaltninger, har bopæl, eller, såfremt personen ikke har bopæl i Nederlandene, dommeren i den retskreds, hvor vedkommende reelt er bosiddende, kompetent.

Udeblivelse, forsvinden, konstatering af dødsfald (§ 267 i civillovbogen):

I sager om udeblivelse eller forsvinden er dommeren i den retskreds, hvor den udeblevne eller forsvundne havde bopæl, kompetent. Hvad konstateringen af dødsfald angår, er retten i Haag kompetent.

I alle ovennævnte tilfælde er retten i Haag kompetent, når der i bestemmelserne ikke er udpeget en kompetent dommer (§ 268 i Nederlandenes civillovbog).

2.c. Kan parterne vælge en domstol, der ikke er kompetent?

I henhold til § 108 i den nederlandske civillovbog kan parterne skriftligt give til kende, hvilket værneting de vælger. Et sådant valg er kun muligt med hensyn til de rettigheder, man har. Det er således ikke muligt at vælge et værneting i sager, som vedrører den offentlige orden, eller i visse sager vedrørende familieret, konkurs og betalingshenstand. I sager, der indbringes for kantonafdelingens dommer, er muligheden for at træffe et sådant valg begrænset. Det er f.eks. ikke muligt i sager med et sagsbeløb på op til 5 000 EUR (uafhængigt af sagens karakter).

Den kompetente dommer ifølge et sådant valg har principielt enekompetence, medmindre parterne udtrykkeligt træffer beslutning om noget andet.

I skilsmissesager (skilsmisse, separation, opløsning af et registreret partnerskab, opløsning af ægteskabet efter separation) gælder den specifikke bestemmelse i § 270, stk. 2, i den nederlandske civillovbog. I henhold til § 270 er det generelt den dommer, der ikke har stedlig kompetence, som henviser sagen til den kompetente dommer. I henhold til stk. 2 sker dette dog kun i skilsmissesager, hvis sagsøgte (den ægtefælle, der anlægges sag imod) bestrider dommerens kompetence. Hvis denne ægtefælle udebliver fra retssagen, eller hvis vedkommende møder op, men ikke bestrider dommerens kompetence, kan sagen forblive hos den dommer, der ikke har stedlig kompetence. Man taler så om et stiltiende valg af værneting.

C. Hvilken specialdomstol har kompetence til at pådømme min sag?

I nederlandsk procesret er der ikke taget højde for specialdomstole. Man kan på en vis måde sige, at det er kantonafdelingens dommer, som er specialiseret i arbejds- eller udlejningssager.

Yderligere oplysninger

  • Bevoegdheid van gerechten - Nederland English- Nederlands
  • Rechtshulp Nederland (den engelske version er tilgængelig) Nederlands

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 14-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige