Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Luxembourg

Seneste opdatering : 09-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Hvis De vil anlægge sag, må De undersøge, hvilken ret der har kompetence til at behandle Deres sag eller, med andre ord, har jurisdiktion. Anlægger De sag ved den forkerte ret, eller opstår der strid om jurisdiktionsspørgsmålet, risikerer De, at Deres sag forsinkes betydeligt eller endog afvises på grund af rettens manglende kompetence.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret? A.
B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til? B.
I. Sondres der mellem højere og lavere instanser ved underretten? I.
II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?) II.
1. Grundreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra grundreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen), og en anden? a)
b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en anden ret end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen)? b)
c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen? c)
C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til? C.
I. Sondres der mellem højere og lavere instanser ved underretten? I.
II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?) II.
1. Grundreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra grundreglen 2.

 

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret?

I Luxembourg er det tribunal d'arrondissement (byretten), der har kompetence til at behandle civil- og handelsretlige sager. Luxembourg er opdelt i to arrondissement'er, og der er således en tribunal d'arrondissement både i byen Luxembourg og i Diekirch.

Tribunal d’arrondissement har kompetence til at behandle alle civil- og handelsretlige sager, som ikke ifølge loven hører under en anden jurisdiktion.

I modsætning til, hvad der er tilfældet i andre lande, er der ingen specifik jurisdiktion for handelssager, som behandles af særlige afdelinger i tribunal d’arrondissement efter en forenklet procedure.

Der findes specialretter til primært at tage sig af følgende sager:

  • Bagatelsager: sager om beløb på under 10 000 EUR behandles af en juge de paix (fredsdommer). Der findes tre sådanne retter, som er placeret i henholdsvis Luxembourg, Esch-sur-Alzette og Diekirch og dækker hver deres retskreds. Det er dog ikke altid let at afgøre, hvor stort et beløb en given sag drejer sig om, enten fordi den omfatter flere elementer, eller fordi det er vanskeligt at sætte tal på kravet. Det anbefales, at man i tvivlstilfælde søger råd hos en advokat.
  • Arbejdsretlige sager: er der uenighed om opfyldelsen af en arbejdskontrakt, kan sagen indbringes for tribunal du travail (arbejdsretten). Der er tre arbejdsretter, som er placeret i henholdsvis Luxembourg, Esch-sur-Alzette og Diekirch og dækker hver deres retskreds. Alle tre arbejdsretter har en afdeling, der behandler tvister mellem ufaglærte/faglærte arbejdere og deres mestre eller arbejdsgivere, og en afdeling, der tager sig af tvister mellem funktionærer og deres arbejdsgivere.
  • Lejemål: ifølge loven har fredsdommerne kompetence til at behandle tvister om opfyldelse af lejekontrakter, uanset hvor stort et beløb sagen vedrører. Hvis tvisten drejer sig om fastsættelse af lejens størrelse, skal sagen ifølge loven forelægges for det lokale (kommunale) huslejenævn, før den kan indbringes for retten.
  • Nabostridigheder: hovedparten af de sager om nabostridigheder, der vedrører f.eks. servitutter eller fællesejede skel o.lign., behandles af fredsdommerne. Hvis sagen udvides med krav om skadeserstatning, er det beløbet, der er bestemmende for kompetencen: sager over 10 000 EUR behandles af tribunal d’arrondissement.
  • Sager om socialsikring: ifølge loven er det et særligt voldgiftsnævn, Conseil arbitral de la sécurité sociale, der behandler tvister om socialsikringsspørgsmål. Nævnet har sæde i byen Luxembourg og dækker hele landet.
  • Sager om forældremyndighed og værgemål: er der uenighed om forældremyndigheden i forbindelse med skilsmisse, er det tribunal d’arrondissement, der træffer afgørelsen, oftest ved en foreløbig kendelse. I alle andre sager end skilsmissesager, eller hvis uenigheden først opstår efter skilsmissen, træffes afgørelsen af tribunal des tutelles et de la jeunesse, som er placeret henholdsvis i byen Luxembourg og i Diekirch.
  • Gældssager: loven giver fredsdommerne kompetence til at behandle gældssager.

B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til?

I. Sondres der mellem højere og lavere instanser ved underretten?

Fredsdommerne har kompetence til at afgøre civil- og handelsretlige sager om beløb under 10 000 EUR (ekskl. renter og omkostninger). Sager over denne beløbsgrænse behandles af tribunal d’arrondissement.

TopTop

Tribunal d’arrondissement har under alle omstændigheder kompetence i sager, som ikke kan opgøres i pengebeløb, f.eks. familieretlige sager.

II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?)

1. Grundreglen om stedlig kompetence

Normalt vil det være retten det sted, hvor sagsøgte er bosiddende, der har kompetence i en given sag. Denne regel har til formål at sikre sagsøgte, som formodes at have lettere ved at forsvare sig ved den ret, der ligger tættest på hans eller hendes bopæl.

Hvis sagsøgte er en fysisk person, er det retten det sted, hvor han har sin bopæl, der er den kompetente ret. For en juridisk person (et selskab eller en forening) er det retten det sted, den pågældende juridiske person er etableret, dvs. normalt hovedsædet, der har kompetence til at behandle sagen. Det kan forekomme, at et selskabs hovedvirksomhed ligger et andet sted end hovedsædet. I så fald kan sagen anlægges ved retten i den retskreds, hvor hovedvirksomheden er beliggende. Hvor det drejer sig om større virksomheder med flere filialer, kan sagen rejses i en retskreds, hvor en af filialerne er beliggende.

2. Undtagelser fra grundreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen), og en anden?

I sager om kontraktforhold kan sagen anlægges enten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller - afhængigt af kontraktens art - i den retskreds, hvor genstanden for kontrakten befinder sig, eller hvor tjenesteydelsen skal leveres.

TopTop

Sager om erstatningsansvar uden for kontraktforhold eller et civilretligt krav i forbindelse med en straffesag kan rejses ved retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller ved retten i den retskreds, hvor skaden er forvoldt eller den skadevoldende handling er begået.

Sager, der vedrører fast ejendom, kan anlægges ved retten i den retskreds, hvori den pågældende ejendom er beliggende.

b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en anden ret end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen)?

I skilsmissesager er det retten i den retskreds, hvor familien har bopæl, der har kompetence til at behandle sagen. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, er det retten i den retskreds, hvor de senest havde fælles bopæl.

I arvesager er det retten i den retskreds, hvor afdøde senest havde bopæl, der er den kompetente ret.

I sager om lejemål er det retten i den retskreds, hvor de lejede lokaler/boligen er beliggende, der er den kompetente ret.

I arbejdsretlige spørgsmål er det retten i den retskreds, hvor arbejdsstedet er beliggende, der er den kompetente ret. I visse sager, hvor arbejdsgiveren har sagsøgt en arbejdstager, der er bosiddende i et andet EU-land, er det retten det sted, hvor arbejdstageren er bosiddende, der har kompetence til at behandle sagen.

c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen?

Luxembourgsk ret anerkender værnetingsaftaler, i henhold til hvilke parterne i en kontrakt udpeger en bestemt ret til at afgøre tvister mellem parterne.

TopTop

Sådanne aftaler er særligt vigtige, hvor der er tale om tvister mellem parter, der er bosiddende i forskellige EU-lande, fordi det dermed er bestemt på forhånd, hvilken ret der skal afgøre en eventuel tvist. Betingelserne for anerkendelse af sådanne værnetingsaftaler mellem parter i forskellige EU-lande er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2001.

Parterne kan også indgå en værnetingsaftale om rent indenlandske anliggender. I henhold til artikel 18 i Luxembourgs nye retsplejelov kan parterne forelægge en sag for fredsdommeren, selv om denne normalt ikke ville have kompetence på grund af størrelsen af det beløb, sagen drejer sig om, eller som følge af reglerne om stedlig kompetence. Der kan enten henvises til en konkret aftale mellem parterne, eller sagsøgte kan blot indfinde sig til det berammede retsmøde uden at gøre indsigelse.

En værnetingsaftale er kun gyldig, hvis den er accepteret af begge parter. Bevisførelsen herfor er omfattet af de almenretlige bestemmelser.

Parternes mulighed for selv at udpege en kompetent ret er dog undergivet visse begrænsninger i henhold til loven. Således er aftaler, som har til formål at fratage forbrugeren ret til at anlægge sag ved de almindelige retter, ugyldige ifølge loven om forbrugerbeskyttelse.

C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til?

I. Sondres der mellem højere og lavere instanser ved underretten?

De specialretter, der er oprettet ved luxembourgsk lov - tribunal du travail (arbejdsretten), tribunal de paix (sager om lejemål), tribunal administratif (forvaltningsdomstol), Conseil arbitral de la sécurité sociale (sager om socialsikring) - træffer afgørelse som første instans i alle de retstvister, de får forelagt, uanset sagens omfang.

F.eks. er fredsdommeren, som normalt kun har kompetence til at behandle sager under 10 000 EUR, ikke underlagt denne beløbsgrænse i sager om lejemål.

II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?)

1. Grundreglen om stedlig kompetence

Selv om den kompetente ret i princippet er retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, er der visse undtagelser i relation til specialretterne.

Ved tribunal du travail (arbejdsretten) er den kompetente ret således retten i den retskreds, hvor arbejdsstedet er beliggende, og ikke retten der, hvor en af parterne har bopæl. Tilsvarende skal en sag om et lejemål anlægges ved retten i den retskreds, hvor det eller de lejede lokale(r) er beliggende.

Tribunal administratif (forvaltningsdomstolen) og Conseil arbitral de la sécurité sociale (socialsikringsnævnet) dækker derimod hele landet.

2. Undtagelser fra grundreglen

Specialretternes kompetence er fastlagt ved lov, og det er normalt ikke muligt for parterne at vælge en anden ret end den, der udpeget i loven.

Retternes kompetence betragtes normalt som et grundlæggende retsprincip (f.eks. i forbindelse med arbejdsretlige spørgsmål), hvilket betyder, at selv om ingen af parterne gør indsigelse, skal dommeren på eget initiativ gøre opmærksom på, om en sag ligger uden for hans jurisdiktion.

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 09-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige