Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Letland

Seneste opdatering : 19-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal sagen anlægges ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol? A.
B. Hvis kompetencen ligger hos en almindelig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges? B.
I. Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole, og hvilken er i givet fald kompetent til at behandle sagen? I.
II. Stedlig kompetence II.
1. Hovedreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra hovedreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol? a)
b) Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)? b)
c) Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen? c)
C. Hvis kompetencen ligger hos en særlig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges? C.

 

A. Skal sagen anlægges ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol?

Civilretsplejeloven sikrer enhver fysisk eller juridisk persons ret til at indbringe en sag for domstolen for at forsvare sine retmæssige interesser og borgerrettigheder, hvis disse er blevet krænket, eller hvis der er rejst tvivl om dem. Som hovedregel kan alle tvister på det civilretlige område indbringes for en domstol, og de skal behandles i overensstemmelse med retsprocedurerne for fordringer. I særlige tilfælde, og kun hvor dette specifikt er anført i loven, kan civile tvister afgøres efter andre udenretlige procedurer. Retten kan også behandle sager om fordringer, der indbringes af fysiske og juridiske personer, og som ikke nødvendigvis er civilretlige sager, hvis loven giver mulighed herfor. Det er under alle omstændigheder domstolen, der afgør, om spørgsmålet kan løses ved mægling. Hvis domstolen er af den opfattelse, at et spørgsmål ikke skal indbringes for retten, fremgår det af dens afgørelse, hvilket organ der så er ansvarligt for at afgøre spørgsmålet.

Parterne i en sag kan aftale at indbringe deres sag for en voldgiftsret. Parterne kan beslutte at benytte en voldgiftsret til at løse en tvist, der allerede er opstået, eller som eventuelt måtte opstå i fremtiden. Enhver civilretlig tvist kan indbringes for voldgiftsretten med undtagelse af nogle bestemte tvister, der specifikt er angivet i lovgivningen. Hvis parterne er enige om at indbringe sagen for en voldgiftsret, skal der indgives en ansøgning til den pågældende voldgiftsret.

B. Hvis kompetencen ligger hos en almindelig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?

Civilretlige sager realitetsbehandles i retten i første instans med undtagelse af bestemte sager, som ifølge lovgivningen behandles af regionale domstole.

TopTop

Sager realitetsbehandles ikke i en ret i en højere instans, før de har været behandlet i ret i en lavere instans. Retten i første instans for civilretlige sager er distriktets (den kommunale) domstol eller den regionale domstol, som har kompetence i den pågældende sag. Ved kompetence i civilproces forstås tildelingen af civilretlige sager, som indbringes for en domstol, til en ret i første instans med henblik på realitetsbehandlingen afhængigt af rettens saglige eller stedlige kompetence.

Sager, der indbringes for en domstol, behandles af distriktets (den kommunale) domstol med undtagelse af bestemte sager, som ifølge lovgivningen behandles af den regionale domstol. Følgende sager behandles i de regionale domstole:

  1. tvister om ejendomsret til fast ejendom
  2. sager omfattet af aftaleloven med fordringer på over 150 000 LVL
  3. sager om patentrettigheder og varemærkebeskyttelse
  4. sager om kreditinstitutioners insolvens og opløsning.

Hvis der i forbindelse med én sag fremsættes flere krav, hvoraf nogle hører under distriktets (den kommunale) domstol og andre under den regionale domstol, eller hvor et modkrav, som bør rejses ved en regional domstol, er blevet indbragt for distriktets (den kommunale) domstol, behandles sagen i en regional domstol.

Domstolene pådømmer sager i henhold til love og anden lovgivning, internationale bindende aftaler, som Letland har indgået, og EU-retten. Hvis en international aftale, som er godkendt af Saeima (parlamentet), indeholder bestemmelser, der strider mod bestemmelser i lettisk lovgivning, er det bestemmelserne i den internationale aftale, der gælder. Hvis et juridisk spørgsmål reguleres af EU-ret, som er umiddelbart gældende i Letland, anvendes lettiske bestemmelser i det omfang, EU-retten tillader det.

TopTop

I. Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole, og hvilken er i givet fald kompetent til at behandle sagen?

I civilretlige sager benævnes tildelingen af kompetence til de forskellige domstole i første instans saglig kompetence, fordi civilretlige sager, der hører under disse domstoles kompetence, klassificeres efter sagens kategori (type) eller fordringens indhold (karakter eller beløb). I disse sager skal der også tages hensyn til, hvilken stedlig kompetence domstolene i første instans har.

Se oplysningerne ovenfor om forskellen mellem lavere og højere retter i første instans.

II. Stedlig kompetence

1. Hovedreglen om stedlig kompetence

Ifølge hovedreglen om stedlig kompetence indbringes en fordring mod en fysisk person for den domstol, der har kompetence i den retskreds, hvor den pågældende person har bopæl (artikel 26 i strafferetsplejeloven). En fordring mod en juridisk person indbringes for domstolen i den retskreds, hvor den juridiske person er etableret (juridisk adresse). Det betyder, at når en sag indbringes for en domstol i første instans, tages der hensyn til den saglige kompetence, men også til reglerne om stedlig kompetence.

2. Undtagelser fra hovedreglen

Civilretsplejeloven indeholder undtagelser fra reglerne om stedlig kompetence vedrørende civilretlige sager, hvorved en fordringshaver kan vælge at indbringe en sag efter de almindelige regler om stedlig kompetence, dvs. indbringe den for den domstol, hvor sagsøgte bor eller er etableret, eller at indbringe sagen for en anden domstol i første instans, som opererer på samme niveau, og som er angivet som en alternativ domstol ifølge lovgivningen.

TopTop

a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?

Fordringer mod sagsøgte, hvis bopæl er ukendt, eller som ikke har fast bopæl i Letland, indbringes for domstolen i den retskreds, hvor sagsøgtes eventuelle faste ejendom er beliggende, eller hvor sagsøgte senest havde bopæl.

Reglerne for, hvilke valg fordringshaver har med hensyn til kompetence, findes i artikel 28 i civilretsplejeloven, som indeholder nærmere oplysninger om sagstyper, og om hvilke alternative domstole en sag kan indbringes for:

  1. Fordringer vedrørende en juridisk persons datterselskab eller repræsentationskontor kan også indbringes for en domstol, som vælges ud fra datterselskabets eller repræsentationskontorets beliggenhed.
  2. Fordringer om betaling af underholdsbidrag eller etablering af fadderskab kan også indbringes for en domstol i den retskreds, hvor fordringshaver har bopæl.
  3. Fordringer vedrørende personskade (artikel 2347-2353 i civilretsplejeloven), som har ført til invaliditet, andre men eller til den pågældende persons død, kan også indbringes for en domstol i den retskreds, hvor fordringshaver har bopæl, eller hvor skaden blev påført.
  4. Fordringer vedrørende skader, der er påført en fysisk eller juridisk persons ejendom, kan også indbringes for en domstol i den retskreds, hvor skaden blev påført.
  5. Fordringer vedrørende generhvervelse af ejendom eller godtgørelse af værdien af en sådan ejendom kan også indbringes for en domstol i den retskreds, hvor fordringshaver har bopæl.
  6. Søretlige fordringer kan også indbringes for en domstol i den retskreds, hvor sagsøgtes skib blev beslaglagt.
  7. Sager mod flere sagsøgte, som har bopæl eller opholder sig forskellige steder, kan indbringes for en domstol i den retskreds, hvor en af de sagsøgte har bopæl eller opholdssted.
  8. Sager vedrørende skilsmisse eller annullering af ægteskab kan indbringes for en domstol i den retskreds, hvor fordringshaver har bopæl, hvis:
    • der er mindreårige, som bor hos fordringshaver
    • en af de parter, der ansøger om skilsmisse, formelt er erklæret mentalt inhabil eller er sat under værge (artikel 265 i civilretsplejeloven)
    • en af de parter, der ansøger om skilsmisse, afsoner fængselsstraf
    • en af de parter, der ansøger om skilsmisse, har ukendt bopælsadresse eller bor i udlandet
    • ægtefællerne har indgivet ansøgning herom, da beslutningen om at anmode om skilsmisse blev indgivet.
  9. Fordringer vedrørende en ansættelseskontrakt kan også indbringes for en domstol i den retskreds, hvor fordringshaver har bopæl eller arbejdsadresse.
b) Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?

Enekompetence i civilretlige sager vedrører også undtagelser ikke blot fra den almindelige stedlige kompetence i civilretlige sager, men også fra alle andre former for stedlig kompetence. Kompetence af denne art gælder også visse retssager:

TopTop

  1. Fordringer vedrørende ejendomsrettigheder og enhver anden form for ret over fast ejendom eller dertil knyttet løsøre og fordringer vedrørende sådanne rettigheders registrering i matrikelregistret eller fjernelse fra registret og udelukkelse af sådanne rettigheder fra det beskrivende skøde indbringes for en domstol i den retskreds, hvor den pågældende ejendom er beliggende;
  2. Kreditors fordring på en ubeskåret arv i tilfælde, hvor de legale arvinger eller legatarer ikke er kendte, indbringes for en domstol i den retskreds, hvor testator havde bopæl. Hvis vedkommendes bopæl ikke var i Letland eller var ukendt, indbringes fordringen for en domstol i den retskreds, hvor ejendommen eller dele af ejendommen er beliggende;
  3. enekompetence kan også gøre sig gældende i henhold til anden lovgivning.

Bestemmelserne nedenfor gælder også sager, som er omfattet af særlige retsprocedurer:

  1. ansøgninger vedrørende adoptionsgodkendelse indgives til en domstol i den retskreds, hvor adoptanten har bopæl, mens ansøgninger om ophævelse af adoption indgives til en domstol i den retskreds, hvor ansøgeren har bopæl. Ansøgninger fra en udlænding eller en person, der lever i udlandet, vedrørende adoptionsgodkendelse indgives til en domstol i den retskreds, hvor adoptivbarnet har bopæl (artikel 259 i civilretsplejeloven);
  2. ansøgninger om at få en person erklæret ude af stand til at handle, fordi vedkommende er psykisk syg eller evnesvag, indgives til en domstol i den retskreds, hvor den pågældende person har bopæl eller, hvis vedkommende er i pleje, i den retskreds, hvor plejeinstitutionen er beliggende (artikel 264 i civilretsplejeloven);
  3. ansøgninger om at få sat en person under værgemål, fordi vedkommendes udsvævende eller ødsle levevis eller overdrevne brug af alkohol eller stoffer truer med at forårsage afsavn eller fattigdom for vedkommende selv eller dennes familie, indgives til en domstol i den retskreds, hvor vedkommende har bopæl (artikel 271 i civilretsplejeloven);
  4. sager vedrørende formynderskab over ejendom, der tilhører en fraværende person eller person, der er meldt savnet, indbringes for en domstol i den retskreds, hvor den savnede eller fraværende senest havde bopæl (artikel 278 i civilretsplejeloven);
  5. ansøgninger om at få erklæret en person, der er meldt savnet, død indgives til en domstol i den retskreds, hvor vedkommende senest havde bopæl (artikel 282 i civilretsplejeloven);
  6. ansøgninger om at få fastlagt juridiske kendsgerninger indgives til en domstol i den retskreds, hvor ansøgeren har bopæl (artikel 290 i civilretsplejeloven);
  7. ansøgninger om ophævelse af rettigheder til fast ejendom indgives til en domstol i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende. Hvis ansøgningen vedrører andre rettigheder, indgives den til en domstol i den retskreds, hvor ansøgeren har bopæl, hvilket vil sige den fysiske persons bopælsadresse eller den juridiske persons etableringsadresse (juridisk adresse), medmindre andet er angivet i lovgivningen (artikel 294, stk. 2, i civilretsplejeloven);
  8. ansøgninger om ophævelse af mistede, stjålne eller ødelagte dokumenter og fornyelse af rettigheder knyttet til sådanne dokumenter indgives til en domstol i den retskreds, som betalingsadressen på dokumentet hører til, eller hvis betalingsadressen er ukendt, til en domstol i den retskreds, hvor skyldner har bopæl, hvis skyldner er en fysisk person, eller hvis skyldner er en juridisk person til dennes juridiske adresse. Hvis skyldners adresse også er ukendt, indgives ansøgningen til en domstol i den retskreds, hvor dokumentet er udstedt (artikel 299 i civilretsplejeloven);
  9. ansøgninger om tilbagekøb af fast ejendom indgives til en domstol i den retskreds, hvor den faste ejendom, der er genstand for tilbagekøbet, er beliggende (artikel 336 i civilretsplejeloven);
  10. sager vedrørende en virksomheds eller et selskabs insolvens indbringes for en domstol i den retskreds, hvor virksomheden eller selskabet har adresse (juridisk adresse). Sager om indledning af insolvensbehandling i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 indbringes for en domstol i den retskreds, hvor centrum for skyldners hovedinteresser er. Sager om indledning af insolvensbehandling i henhold til samme forordnings artikel 3, stk. 2, indbringes for en domstol i den retskreds, hvor skyldners forretningssted er (jf. definitionen i artikel 2, litra h), i ovennævnte forordning) (artikel 342 i civilretsplejeloven);
  11. sager vedrørende insolvens eller opløsning af kreditinstitutioner indbringes for en domstol på den sted, hvor kreditinstitutionen er beliggende (juridisk adresse) (artikel 364 i civilretsplejeloven);
  12. arbejdsgivere kan indgive ansøgning om at få erklæret en strejke eller strejkevarsling ulovlig ifølge loven om strejker latviešu valoda. Ansøgninger om at få erklæret en strejke eller strejkevarsling ulovlig indgives til en domstol i den retskreds, hvor strejken finder sted (artikel 390 i civilretsplejeloven);
  13. tillidsrepræsentanter kan indgive ansøgning om at få erklæret en lockout eller varsling om lockout ulovlig ifølge loven om arbejdskonflikter latviešu valoda. Ansøgninger om at få erklæret en lockout eller en varsling om lockout ulovlig indgives til en domstol i den retskreds, hvor lockouten finder sted (artikel 3941 i civilretsplejeloven).

Sager om opfyldelse af ubestridte fordringer:

TopTop

  1. ansøgninger om frivilligt salg af fast ejendom ved auktion ad rettens vej indgives til disktriktets (den kommunale) domstol i den retskreds, hvor ejendommen er beliggende (artikel 395 i civilretsplejeloven);
  2. ansøgninger om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte pengekrav eller krav om tilbagelevering af løsøre, indgives til distriktets (den kommunale) domstol i den retskreds, hvor skyldner har bopæl (artikel 403, stk. 1, i civilretsplejeloven);
  3. ansøgninger om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer i henhold til et pantebrev i fast ejendom eller i henhold til en forpligtelse om at frigøre eller tilbagelevere lejet løsøre, indgives til distriktets (den kommunale) domstol i den retskreds, hvor skyldner har bopæl (artikel 403, stk. 2, i civilretsplejeloven);
  4. ansøgninger om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer i henhold til et pantebrev i et skib indgives til distriktets (den kommunale) domstol i den retskreds, hvor pantebrevet er tinglyst (artikel 403, stk. 3, i civilretsplejeloven).

Enekompetence gælder ikke tvangsfuldbyrdelse af fordringer, der er omfattet af procedurerne for sikringsret, hvor en fordring indbringes for domstolen i den retskreds, hvor skyldner har bopæl eller er etableret, og der kan i sådanne sager ikke gøres undtagelser med hensyn til den regionale domstols kompetence. En sikringsret kan gøres gældende over skyldner, selv hvis fordringen lyder på mere end 150 000 LVL, idet retten ikke behøver at afsige dom i tvister vedrørende sikringsretten. Skyldner kan i forbindelse med fordringen vælge mellem en mindelig ordning eller en retssag. Hvis skyldner ikke accepterer selve fordringen, skal spørgsmålet behandles i overensstemmelse med de almindelige regler om domstolenes kompetence i retssager.

TopTop

c) Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

Ja, det kan de. Ifølge lettisk lov kan parterne selv aftale, i hvilken retskreds sagen skal behandles (stedlig kompetence). Ved indgåelse af en aftale kan parterne anføre, hvilken domstol i første instans der skal behandle eventuelle tvister vedrørende kontrakten eller opfyldelsen af dens betingelser. Parterne kan dog ikke ændre den saglige kompetence (artikel 25 i civilretsplejeloven), dvs. de kan ikke bestemme, på hvilket niveau i retten i første instans en sag skal indbringes. Parterne kan heller ikke ændre enekompetencen (artikel 29 i civilretsplejeloven). Aftaler om kompetence er underlagt to begrænsninger:

  1. denne form for tildeling af kompetence kan kun benyttes ved kontraktbrud;
  2. aftaler om ændring af den stedlige kompetence skal indgås på det tidspunkt, hvor kontrakten indgås med angivelse af, hvilken domstol i første instans der skal behandle en eventuel sag. Da parterne ved indgåelse af en kontrakt ikke kan vide, hvor meget en fordring eventuelt vil komme til at lyde på, skal der i deres kontrakt være mulighed for at vælge en alternativ domstol i første instans, dvs. både en specifik domstol i distriktet (kommunen) og en regional domstol, som parterne kan indbringe sagen for afhængigt af fordringens størrelse.

C. Hvis kompetencen ligger hos en særlig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?

I henhold til lettisk lovgivning behandler domstole med generel kompetence både civile sager og straffesager. Letland har ikke som mange andre lande specialdomstole, som f.eks. familieretter, eller dommere, som er specialiseret i særlige områder.

Som anført tidligere realitetsbehandles civile sager i en domstol i første instans, og de realitetsbehandles ikke i en domstol i en højere instans, før de har været behandlet i en domstol i en lavere instans. Retten i første instans for civilretlige sager er distriktets (den kommunale) domstol eller den regionale domstol, afhængigt af hvilken domstol der har kompetence i den pågældende sag. Ifølge de almindelige bestemmelser kan alle civile tvister indbringes for retten, hvor de behandles efter reglerne for fordringer.

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige