Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Italien

Seneste opdatering : 09-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Italien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret? A.
B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til? B.
I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag? I.
II. Stedlig kompetence II.
1. Grundreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra grundreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten på det sted, hvor sagsøgte bor, og en anden ret? a)
b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor? b)
c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen? c)
C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til? C.

 

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret?

Sager i første instans kan indbringes for en fredsdommer eller en underret.Fredsdommerhvervet er ikke et karrierejob, men et æreshverv, jf. lov nr. 374/1991; fredsdommere udpeges for en begrænset periode, men er alligevel en del af dommerstanden (se infoblad 'Domstolene').

Visse sager behandles ved specialretter

Af specialretter kan nævnes børne- og ungdomsdomstolene, domstolenes (og appeldomstolenes) særlige landbrugsafdelinger og de regionale domstole for forvaltning af vandressourcer. Sagerne ved disse domstole behandles af egentlige dommere og faglige eksperter.

Ved 12 domstole (og appeldomstole) er der for nylig (lovdekret nr. 168/2003) oprettet særlige afdelinger til behandling af søgsmål i forbindelse med industriel og intellektuel ejendomsret (Bari, Bologna, Catania, Firenze, Genova, Milano, Napoli, Palermo, Roma, Torino, Trieste, Venezia). Disse afdelinger varetages af egentlige dommere.

B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til?

Ved de forskellige domstoles kompetence forstås, hvilke beføjelser de har fået tildelt. I retsplejeloven er der fastsat kriterier for, hvilke domstole der har kompetence på hvilke områder. Disse kriterier er afgørende for, ved hvilken domstol den konkrete sag skal føres.

For det første må det fastslås, om kompetencen ligger hos fredsdommeren eller hos underretten. Dette afhænger af sagsområde og beløbsstørrelse.

Når det er afgjort, om kompetencen ligger hos den ene eller anden domstol, skal det fastslås, hvor sagen skal behandles; dette afhænger af bestemmelserne om den stedlige kompetence.

TopTop

I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag?

Kompetencefordelingen mellem fredsdommere og underretter bygger som allerede nævnt på sagsområdet og beløbsstørrelsen. Fredsdommeren har - uanset beløbsstørrelsen - faglig kompetence:

  1. i sager vedrørende fastlæggelse af skel og overholdelsen af lovens afstandskrav i forbindelse med plantning af træer og hække
  2. i sager vedrørende fælleseje
  3. i sager vedrørende røg-, varme- og støjgener ud over det normalt acceptable.

Fredsdommere behandler også indsigelser mod administrative bøder, idet det dog er underretten, som har kompetencen ved overtrædelser, hvor bøden er over 15 493,71 EUR, samt andre større overtrædelser (jf. lov nr. 689/1981).

Fredsdommeren har kompetence i sager under et vist beløb:

  1. i sager vedrørende løsøre af en værdi på op til 2 582,28 EUR, medmindre andet er fastsat i loven
  2. i sager vedrørende dækning af skader forårsaget af køretøjer eller fartøjer, hvis beløbsstørrelsen er på 15 493,71 EUR eller derunder.

Underretten har kompentence i alle sager, der ikke henhører under andre domstole. Den har enekompetence i sager vedrørende skatter og afgifter, personers rets- og handleevne samt ærekrænkelser, offentlige dokumenters gyldighed, tvangsfuldbyrdelse og generelt i alle sager, hvor værdien af sagens genstand ikke kan fastslås.

Underretten har også kompetence i eksproprieringssager og generelt i alle sager vedrørende foreløbige forholdsregler; dette gælder også i sager, hvor det er fredsdommeren, der tager stilling til sagens genstand (retsplejelovens artikel 669b og artikel 669c).

TopTop

II. Stedlig kompetence

1. Grundreglen om stedlig kompetence

Grundreglen er, at kompetencen ligger hos sagsøgtes hjemting, dvs. domstolen på det sted, hvor sagsøgte er bosat (artikel 18 og 19 i retsplejeloven).

Medmindre andet er fastsat ved lov, ligger kompetence hos domstolen på det sted, hvor den sagsøgte har bopæl eller valgt adresse eller - hvis denne er uoplyst - på det sted, hvor den sagsøgte har opholdssted.

Hvis den sagsøgte hverken har bopæl, valgt adresse eller opholdssted i staten, eller hvis opholdsstedet er ukendt, ligger kompetencen hos domstolen på det sted, hvor sagsøger er bosat.

For så vidt angår juridiske personer, ligger kompetencen hos domstolen på det sted, hvor virksomheden eller (efter sagsøgers valg) en afdeling og en befuldmægtiget repræsentant har sæde; selskaber, der ikke kan optræde som juridisk person, sammenslutninger og bestyrelser har sæde på det sted, hvor de driver vedvarende virksomhed.

2. Undtagelser fra grundreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten på det sted, hvor sagsøgte bor, og en anden ret?

Som et alternativ til sagsøgtes hjemting er der i sager vedrørende fordringsrettigheder (personlige fordringer) mulighed for at anlægge sag ved retten et andet sted. I disse sager kan sagsøgeren således efter eget valg henvende sig til sagsøgtes hjemting eller til retten på det sted, hvor den omtvistede fordring er opstået (dette gælder fordringer såvel i som uden for kontraktforhold), eller på det sted, hvor fordringen skal indfries (artikel 20 i den civile retsplejelov). De to mulige domstole, der er omhandlet i artikel 20 i den civile retsplejelov, er indbyrdes alternative og alternative i forhold til den generelle domstol.

TopTop

I sager vedrørende ansvaret uden for kontraktforhold har man den faste praksis, at 'det sted, hvor fordringen er opstået' skal forstås som det sted, hvor den begivenhed, der har givet anledning til skaden, har fundet sted. I sager vedrørende kontraktbrud forstås ved 'omtvistet fordring' den oprindelige kontrakt, ikke den fordring, kontraktbruddet giver anledning til.

En domstol udpeget ved aftale, dvs. den domstol, som parterne er blevet enige om, er et alternativ til sagsøgtes hjemting og de fakultative domstole, der omhandles i retsplejelovens artikel 20, medmindre den udtrykkeligt er erklæret som 'domstol med enekompetence'.

Anlæggelse af civile søgsmål. Den skadelidte eller dennes universalarvinger kan som led i en straffesag anlægge civilt søgsmål mod sagsøgte og den civilt ansvarlige (retsplejelovens artikel 74 ff). Et allerede indledt civilt søgsmål kan overføres til strafferetten.

b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor?
  • Sagsøger er nødt til at henvende sig til en anden domstol end sagsøgtes hjemting i de tilfælde, hvor loven foreskriver noget sådant, eller hvor parterne har aftalt, at eventuelle sager skal anlægges ved en bestemt domstol.

    Er der aftalt en bestemt domstol, kommer de øvrige i loven omhandlede domstole ikke på tale. Den kompetence, en sådan valgt domstol har, er imidlertid ikke ufravigelig, men kan ændres, bl.a. i tilfælde, hvor beslægtede sager ønskes behandlet samlet.

    Domstole med enekompetence er bl.a. følgende: de lovhjemlede domstole for sager vedrørende tingslige rettigheder og ejendomsret ('forum rei sitae', dvs. det sted, hvor den faste ejendom ligger, retsplejelovens artikel 21); arvesager (arveladers hjemting på dødstidspunktet, retsplejelovens artikel 22); sager vedrørende medlemmer af foreninger og fælleseje (stedet, hvor foreningen har sæde, eller hvor den fælles ejendom befinder sig, retsplejelovens artikel 23); sager vedrørende formynderskab eller forvaltning af arv (stedet, hvor formynderskabet eller forvaltningen varetages, retsplejelovens artikel 24).

    TopTop

  • Visse specialdomstole er obligatoriske, hvis hensynet til den offentlige interesse ikke tillader, at der vælges andre domstole. Sådanne domstoles kompetence kan ikke overdrages under henvisning til, at der er tale om beslægtede sager, jf. bestemmelserne om forebyggelse eller sammenlægning af sager og bestemmelserne om samlet behandling af beslægtede sager (retsplejelovens artikel 33 og ff.).

    Følgende domstole er obligatoriske: domstolen for statssager (dvs. som involverer statsadministrationen; kompetencen ligger hos domstolen på det sted, hvor statsadvokaturen har sit kontor, retsplejelovens artikel 25); fogedretten (retsplejelovens artikel 26); domstolen for appel af fogedretsafgørelser (retsplejelovens artikel 27); domstolen for foreløbige forholdsregler (retsplejelovens artikel 669b og 669d); domstolen for sager vedrørende ejendomsret og sager vedrørende indsigelse mod nybyggeri.

    Kompetencen kan heller ikke overdrages i sager, hvori den offentlige anklager er involveret (sager, som den offentlige anklager kan anlægge, ægteskabssager, sager vedrørende personers rets- og handleevne, samt andre sager omhandlet i loven, retsplejelovens artikel 70), tilfælde hvor dette udtrykkeligt er krævet i loven (retsplejelovens artikel 28), sager vedrørende arbejdskonflikter (retsplejelovens artikel 413) og stadfæstelse af opsigelse (retsplejelovens artikel 661).

  • Obligatoriske specialdomstole af særlig interesse

    I søgsmål vedrørende individuelle arbejdskontrakter ligger kompetencen hos den domstol, der fungerer som arbejdsdomstol. Den stedlige kompetence ligger hos den domstol, i hvis retskreds forholdet er opstået, eller hvor den virksomhed - eller den filial - hvor arbejdstageren er ansat, eller hos hvilken han arbejdede på forholdets ophørstidspunkt, er beliggende (retsplejelovens artikel 413). De ovenfor omhandlede undtagelsesbestemmelser vedrørende kompetencen kan ikke bringes i anvendelse. Sagsøgte kan i det svarskrift, der omhandles i retsplejelovens artikel 416, anfægte domstolens kompetence, eller dommeren kan umiddelbart på det indledende retsmøde - men ikke senere - fastslå, at domstolen ikke er kompetent (retsplejelovens artikel 428).

    TopTop

    I sager vedrørende agenter, kommercielle repræsentanter og andre varige samarbejdsaftaler ligger kompetencen hos domstolen i den retskreds, hvor agenten, den kommercielle repræsentant eller indehaveren af de øvrige samarbejdsaftaler har valgt adresse (retsplejelovens artikel 413).

    I skilsmissesager ligger kompetencen hos domstolen på det sted, hvor den sagsøgte ægtefælle har bopæl eller valgt adresse, eller - i tilfælde, hvor en adresse i udlandet er uoplyst - domstolen på det sted, hvor sagsøger har bopæl eller valgt adresse, eller - i tilfælde, hvor begge ægtefæller bor i udlandet - hos en hvilken som helst domstol i Italien. En fælles skilsmisseanmodning kan indgives til domstolen på det sted, hvor den ene eller den anden ægtefælle har bopæl eller valgt adresse.

    I separationssager indgives der ansøgning til domstolen på det sted, hvor den sagsøgte ægtefælle har bopæl eller valgt adresse (retsplejelovens artikel 706); parterne kan ikke ved fælles samtykke vælge en anden domstol end domstolen på det sted, hvor den sagsøgte ægtefælle har bopæl eller valgt adresse; dette udelukker dog ikke, at sagsøger kan udpege sin egen domstol som subsidiær domstol i tilfælde, hvor det ikke er muligt at få oplyst den sagsøgte ægtefælles bopæl eller valgte adresse.

    I sager om indsigelse mod tvangsfuldbyrdelse bestemmer de generelle bestemmelser den faglige og beløbsmæssige kompetence, hvorimod den stedlige kompetence obligatorisk ligger hos domstolen på tvangsfuldbyrdelsesstedet, dvs. det sted, hvor tvangsfuldbyrdelsesprocessen forløber.

  • Hvad er følgerne, hvis reglerne vedrørende faglig, beløbsmæssig og stedlig kompetence ikke overholdes?

    Med reformen af 1990 blev rammebestemmelserne forenklet på den måde, at den sagsøgte kun kan anfægte domstolens stedlige kompetence (med undtagelse af de tilfælde, hvor der er tale om obligatorisk kompetence) i sit 'svarskrift'. I alle andre tilfælde (manglende faglig eller beløbsmæssig kompetence, eller hvor det er fastsat, at den stedlige kompetence obligatorisk ligger andetsteds) kan dommeren uden videre fastslå, at domstolen ikke har kompetence, forudsat at dette sker på det første retsmøde og ikke senere. Det vil sige, at spørgsmålet om kompetence er endeligt afgjort, hvis kompetencen ikke anfægtes eller først anfægtes efter udløbet af den i loven fastsatte frist, og at den i så tilfælde ligger hos den pågældende domstol (retsplejelovens artikel 38).

    TopTop

c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen?
  • Parterne kan aftale, at en sag skal behandles ved domstolen et andet sted, medmindre loven har fastsat en obligatorisk stedlig kompetence. Aftaler herom skal foreligge skriftligt og vedrøre specifikke sager.

    En aftalt domstol fungerer som alternativ til de andre domstole, medmindre det udtrykkeligt er aftalt, at den har enekompetence. Eftersom der ikke er tale om obligatorisk kompetence, kan den aftalte kompetence (selv i tilfælde af aftalt enekompetence) ændres, f.eks. hvis beslægtede sager ønskes behandlet samlet.

    Bestemmelser om ændring af den stedlige kompetence skal specifikt godkendes skriftligt, hvis de aftales gennem tiltrædelse af kontrakter eller underskrift af skemaer eller formularer. En specifik godkendelse er ikke nødvendig, hvis kontrakten er et resultat af frie og konkrete forhandlinger mellem parterne.

    I kontrakter mellem forbrugere og selvstændige vil en bestemmelse om, at den kompetente domstol ligger et andet sted end på forbrugerens bopæl eller dennes valgte adresse, blive betragtet som urimelig, medmindre der føres bevis for andet (retsplejelovens artikel 1469b).

  • Aftalen kan være en implicit i adressevalget (domstolen på den valgte adresse).

C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til?

Sagens art er bestemmende for, hvilken domstol der har faglig kompetence, og lovens bestemmelser er afgørende for fastlæggelsen af den stedlige kompetence.

TopTop

  • Alle sager vedrørende landbrugsspørgsmål henhører under underretternes særlige landbrugsafdelinger. De har obligatorisk enekompetence - også i stedlig henseende - idet kompetencen ligger hos domstolen på det sted, hvor jorden ligger (lov 1990/29).
  • For så vidt angår forældremyndigheden er det domstolen for børn og mindreårige, der træffer forholdsregler i sager, hvor et mindreårigt barn lider under den ene eller begge forældres opførsel (retsplejelovens ex artikel 330 og ff). Ved udpegelsen af den stedligt kompetente domstol skal der tages passende hensyn til barnets faktiske bopæl og dermed til dets sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller - i tilfælde, hvor sagen er indledt på myndighedernes initiativ - det tidspunkt, hvor myndighederne overlader sagen til retten. Der er tale om en obligatorisk kompetence.
  • For så vidt angår intellektuel og industriel ejendomsret (nationale, internationale og EU-retlige varemærker, patenter på opfindelser og nye vegetabilske arter, mønsterrettigheder, tegninger og modeller og ophavsrettigheder, og herunder illoyal konkurrence, der krænker beskyttelsen af intellektuelle og industrielle rettigheder) ligger kompetencen hos de særafdelinger, der er oprettet ved lovdekret 2003/168. Ved 12 underdomstole (og appeldomstole) er der oprettet særlige afdelinger til behandling af søgsmål, som ellers i henhold til de normale kriterier skulle have været behandlet ved de domstole, der er anført i artikel 4 i lovdekret 2003/168. Til eksempel kan nævnes, at de søgsmål, der skulle have været behandlet af en af domstolene i appelretsdistrikterne i Milano og Brescia, nu henhører under særafdelingerne i Milano.

Nyttigt link: www.giustizia.it English - français - italiano

Senest ajourført den 30.4.2007

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 09-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige