Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Grækenland

Seneste opdatering : 16-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Grækenland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Hvis De vil anlægge sag i civile eller kommercielle sager, må De undersøge, hvilken ret der har kompetence med hensyn til Deres sag eller, med andre ord, har jurisdiktion. Anlægger De sag for den forkerte ret, eller opstår der strid om jurisdiktionsspørgsmålet, risikerer De, at Deres sag forsinkes betydeligt eller endog afvises på grund af rettens manglende kompetence.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret? A.
B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til? B.
I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag? I.
II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller B, der skal behandle min sag?) II.
1. Grundreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra grundreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence) og en anden ret? a)
b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence)? b)
c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen? c)

 

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret?

SVAR: I Grækenland er der generelt ikke nogen specialretter, kun almindelige retter. Hvis Deres sag imidlertid vedrører en tvist om et EF-varemærke [blandet dem, der er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 40/94 om EF-varemærker], bør De kun anlægge sag ved domstolen i Athen og Thessaloniki.

B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til?

SVAR: I de fleste tilfælde afgøres retternes kompetence på grundlag af kravets størrelse. Ved vurderingen af kravets størrelse tages der hensyn til hovedkravet i sagen uden at tage hensyn til underordnede krav. Hvis der fremsættes flere krav i samme sag, skal der tages hensyn til dem alle.

I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag?

SVAR: Fredsdomstole, domstole i første instans med en dommer og domstole i anden instans med flere dommere har kompetence til at behandle civile sager i første instans.

Fredsdomstolene har hovedsagelig kompetence til at behandle a) alle tvister om pengebeløb, hvor kravets størrelse ikke overstiger 5 900 EUR, b) alle tvister, uanset om der er tale om hovedkrav eller underordnede krav, der udspringer af lejekontrakter, hvis den aftalte månedlige leje i sådanne kontrakter ikke overstiger 293,47 EUR.

Fredsdomstolene er også – uanset kravets størrelse kompetente i sager om nabostridigheder, forholdet mellem hoteller og deres gæster og om salg af dyr m.v.

TopTop

Alle sager, hvor beløbet ligger over 5 900 EUR, men under 44 000 EUR, behandles af domstolen i første instans med en dommer.

Domstolen i første instans med en dommer er også kompetent, selv om kravet overstiger 44 000 EUR, i sager vedrørende lejekontrakter, arbejdskontrakter, kontrakter med erhvervsdrivende eller håndværkere om udførelse af arbejdsopgaver eller fremstilling af produkter, kollektive aftaler, sager mellem sociale sikringsorganisationer og de forsikrede, tvister om lønkrav, tvister om honorar og udgifter til eksperter, mæglere og vurderingsmænd, tvister vedrørende erstatningskrav i forbindelse med biluheld samt krav i forbindelse med bilforsikringskontrakter og endelig tvister vedrørende besiddelse af eller ejendomsret til fast ejendom og løsøre.

Domstolen i første instans med en dommer er også kompetent til at behandle sager, uanset beløbsstørrelsen, der vedrører underholdsbidrag (hustrubidrag, børnebidrag m.v.), forældremyndighed, tvister mellem ægtefæller i forbindelse med udøvelse af forældremyndigheden og tvister om forældres og slægtninges ret til samvær med barnet, tvister om, hvordan familiens hjem skal anvendes, og om fordeling af løsøre mellem ægtefællerne, hvis samlivet ophører, tvister om rettigheder i boligkomplekser og tvister om annullering af beslutninger på generalforsamlinger i sammenslutninger, foreninger eller kooperativer.

Domstolen i første instans med flere dommere har kompetence i:

  1. alle sager, hvor fredsdomstolene og domstolen i først instans med en dommer ikke har kompetence, og
  2. i appelsager vedrørende kendelser afsagt af fredsdomstolene inden for deres stedlige kompetence.

II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller B, der skal behandle min sag?)

1. Grundreglen om stedlig kompetence

Domstolen i det område, hvor sagsøgeren har sin faste bopæl, er den kompetente domstol

TopTop

Hvis sagsøgeren ikke har fast bopæl i hverken Grækenland eller i udlandet, er den kompetente domstol domstolen i det område, hvor sagsøgeren har sit normale opholdssted. Hvis dette opholdssted ikke er bekendt, er den kompetente domstol domstolen i det område, hvor han sidst havde fast bopæl i Grækenland, og hvis han ikke har haft fast bopæl, er det domstolen i det område, hvor han sidst havde sit normale opholdssted.

For statslige myndigheder er den kompetente domstol den domstol, i hvis område den myndighed, som efter loven repræsenterer staten i den pågældende retssag, har sit sæde.

For juridiske personer, der kan være part i retssager, er den kompetente domstol den domstol, i hvis område de har deres hjemsted.

2. Undtagelser fra grundreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence) og en anden ret?

Hvor der er et valg mellem kompetente domstole, er det sagsøgeren, der træffer valget. Hvilken domstol der har forrang, afhænger af, hvornår sagen blev anlagt.

Hvis domstolen ikke har materiel eller stedlig kompetence, skal den domstol, der handler ex officio, afsige kendelse om, hvilken domstol der er kompetent og henvise sagen til denne. Dette påvirker ikke konsekvenserne af sagsanlægget.

Kontraktmæssige tvister

Tvister, der vedrører eksistensen eller gyldigheden af en retshandel inter vivos og alle rettigheder, der udspringer heraf, kan også indbringes for den domstol, inden for hvis territoriale jurisdiktion retshandlen blev indgået, eller hvor forpligtelserne i henhold hertil er opfyldt. Tvister vedrørende dagbøder og erstatning for uagtsomhed ved aftaleindgåelsen kan også indbringes for den samme domstol.

TopTop

Erstatning uden for kontraktforhold

Tvister om erstatning uden for kontraktforhold kan indbringes for den domstol, inden for hvis territoriale jurisdiktion den skadevoldende handling blev begået, selv om kravet vedrører en person, som ikke kan drages strafferetligt til ansvar.

Erstatningskrav

Sager om erstatningskrav for skade, der er påført af en kriminel handling, herunder godtgørelse for tort, kan indbringes for den straffedomstol, der behandler straffesagen.

Sager om underholdsbidrag, skilsmisse, og forældremyndighed

Alle ægteskabelige tvister (tvister om underholdsbidrag, udøvelse af forældremyndighed, uenighed mellem forældre om den fælles udøvelse af forældremyndigheden, forældres og andre slægtningens ret til samvær med barnet, tvister om, hvordan familiens hjem skal anvendes, og om fordeling af formuegenstande mellem ægtefællerne, hvis samlivet ophører) kan også indbringes for den domstol, inden for hvis territoriale jurisdiktion ægtefællernes fælles hjem sidst var beliggende.

b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence)?

Tvister om ejendomsret til fast ejendom og tvister vedrørende udlejning af fast ejendom kan udelukkende behandles ved den domstol, i hvis territoriale jurisdiktion ejendommen er beliggende.

[Hvis ejendommen er beliggende inden for flere domstoles territoriale jurisdiktion, er sagsøgers valg afgørende].

Tvister i arvespørgsmål kan udelukkende behandles ved den domstol, inden for hvis territoriale jurisdiktion testator havde fast bopæl ved sin død, eller hvor han normalt opholdt sig, hvis han ikke havde fast bopæl.

Indbyrdes forbundne sager (hovedsager og underordnede sager), især underordnede sager, sager om garantier, beslutninger og tilsvarende procedurer, kan kun behandles af den domstol, som behandler hovedsagen.

I underordnede sager, der henhører under domstolen i første instans med en dommer og fredsdomstolen, er det den domstol i første instans med flere dommere, hvor hovedsagen behandles, der har kompetence mens det i underordnede sager, der henhører under fredsdomstolen, er den domstol i første instans med en dommer, hvor hovedsagen behandles, der har kompetence.

c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen?

En almindelig domstol i første instans, som ikke har stedlig kompetence, kan med parternes udtrykkelige eller stiltiende accept, blive kompetent, undtagen når det drejer sig om tvister, der ikke vedrører formuegoder. Denne aftale skal være udtrykkelig, når det drejer sig om tvister, hvor der gælder regler om eksklusiv kompetence.

En stiltiende aftale anses for at være indgået, hvis sagsøgte møder op til første åbne retsmøde og ikke i tide rejse indvending mod domstolens kompetence.

En aftale mellem parterne om at gøre en almindelig domstol kompetent i fremtidige tvister, gælder kun, hvis den udfærdiges skriftligt, og der henvises til et specifikt retsforhold, på grundlag af hvilket tvisterne opstår.

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige