Retternes kompetence - Tyskland

Anmærkning: Følgende spørgsmål vedrører kun indenlandske sager

INDHOLDSFORTEGNELSE A. Skal sagen anlægges ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol?  B. Hvis kompetencen ligger hos en almindelig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?  B.I. Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole, og hvilken er i givet fald kompetent til at behandle sagen?  B.II. Stedlig kompetence  B.II.1. Hovedreglen om stedlig kompetence  B.II.2. Undtagelser fra hovedreglen  B.II.2.a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?  B.II.2.b) Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?  B.II.2.c) Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?  C. Hvis kompetencen ligger hos en særlig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?

 

A. Skal sagen anlægges ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol?

Civile sager afgøres i Tyskland ved to forskellige domstole: "Zivilgerichte" (civilretter) og "Arbeitsgerichte" (arbejdsretter). "Zivilgerichte" er almindelige domstole.

"Arbeitsgerichte" er udelukkende kompetente til at afgøre civile sager, der har så tæt en tilknytning til et arbejdsforhold, at arbejdsforholdet i overvejende grad er bestemmende for sagen. § 2, 2a og 3 i Arbeitsgerichtsgesetz indeholder en liste over de områder, hvor "Arbeitsgerichte" er kompetente.

Alle andre civile sager afgøres ved "Zivilgerichte".

B. Hvis kompetencen ligger hos en almindelig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?

B.I. Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole, og hvilken er i givet fald kompetent til at behandle sagen?

"Amtsgerichte" (byretter) og "Landgerichte" (landsretter) er "Zivilgerichte" i første instans.

1. "Amtsgerichte" er principielt kompetente til at afgøre civile sager, der vedrører beløb på 5 000 EUR og derunder, forudsat at der ikke er tale om et område, hvor "Landgericht" har enekompetence (§ 23, nr. 1, i Gerichtsverfassungsgesetz – GVG).

"Amtsgerichte" har også enekompetence i følgende tilfælde, uanset hvilket beløb sagen vedrører (sml. § 23 og 23a i GVG):

"Amtsgerichte" er kompetente til at afgøre sager om krav som følge af boliglejeforhold eller om, hvorvidt et sådant lejeforhold består (§ 23, nr. 2a, i GVG).

Top

Derudover har "Amtsgerichte" kompetencen i første instans i familiesager (§ 23a i GVG), bl.a.:

• børnesager
• sager om lovbestemt underholdspligt på grund af ægteskab eller slægtskab
• moderens underholdskrav i forbindelse med et barns fødsel
• ægteskabssager
• sager om krav som følge af ægtefællers formueforhold, herunder også sager, som tredjemand er involveret i.

Hvilke områder "Amtsgerichte" har enekompetence på, følger af § 23, nr. 2b, h, i GVG.

2. "Landgerichte" er kompetente til at afgøre alle civile sager, der ikke behandles af "Amtsgerichte". Det vil frem for alt sige sager, der vedrører beløb på over 5 000 EUR.

"Landgerichte" er navnlig enekompetente til at afgøre sager i henhold til tjenestemandsloven og sager om embedsansvar.

"Landgerichte" kan have særlige afdelinger til at afgøre handelssager. De er bl.a. kompetente til at afgøre civile krav mod erhvervsdrivende og sager, der falder ind under veksel- og checkretten. § 95 i GVG indeholder en udtømmende liste over de områder, der falder ind under handelsafdelingernes kompetence. Ønsker sagsøger sagen afgjort ved afdelingen for handelssager, skal han begære dette i stævningen.

B.II. Stedlig kompetence

B.II.1. Hovedreglen om stedlig kompetence

Hovedreglen i Tyskland er ifølge bestemmelserne i civilprocesloven om hjemting, at det er sagsøgtes bopæl, der er bestemmende for, hvilken domstol der har kompetence. Har vedkommende ingen bopæl, lægges hans opholdssted i Tyskland og – hvis dette er ukendt – hans seneste bopæl til grund. For juridiske personer er det deres hjemsted, der er afgørende.

Top

B.II.2. Undtagelser fra hovedreglen

B.II.2.a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?

Ved visse former for sager har sagsøger mulighed for at vælge en anden domstol end sagsøgtes hjemting (domstole med særlig, men ikke eksklusiv kompetence), f.eks.:

• Sager om kontraktforhold og sager om, hvorvidt der består et kontraktforhold, kan også anlægges ved domstolen på det sted, hvor den forpligtelse, sagen vedrører, skal opfyldes (§ 29, stk. 1, i ZPO). Aftaler om opfyldelsesstedet skal kun lægges til grund, hvis aftaleparterne hører til den gruppe af personer, der ifølge § 38b, stk. 1, i ZPO er beføjet til at aftale værneting, sml. c). Begrebet "kontraktforhold" omfatter alle obligationsretlige aftaler, uanset hvilken form for forpligtelse der er tale om. Ligger kompetencen hos "Arbeitsgerichte", finder bestemmelsen tilsvarende anvendelse.
• Sager om ansvar uden for kontraktforhold afgøres også ved domstolen i den retskreds, hvor handlingen blev begået.
• Ofret for en lovovertrædelse kan som led i straffesagen ved den domstol, hvor der er rejst tiltale, gøre formueretlige krav gældende, der er opstået som følge af lovovertrædelsen.
• Ved sager om skilsmisse ligger enekompetencen efter sagens natur hos "Familiengericht" (en afdeling ved "Amtsgericht") i den retskreds, hvor ægtefællerne har deres fælles faste bopæl (dvs. deres faste tilknytningssted). Har ægtefællerne ikke fast bopæl i Tyskland på det tidspunkt, hvor sagen anlægges (dvs. når begæringen eller stævningen forkyndes), ligger enekompetencen hos "Familiengericht" i den retskreds, hvor den ene af ægtefællerne har fast bopæl med fælles mindreårige børn. Er det på dette grundlag ikke muligt at fastslå, hvilken domstol der er kompetent, ligger enekompetencen hos "Familiengericht" i den retskreds, hvor ægtefællerne havde deres fælles faste bopæl, hvis den ene af ægtefællerne stadig har fast bopæl dér på det tidspunkt, hvor sagen anlægges (se ovenfor). Er heller ikke dette tilfældet, er det sagsøgtes faste bopæl, der er afgørende faktor, medmindre sagsøgte ikke har fast bopæl i Tyskland. I dette tilfælde er det sagsøgers bopæl, der er afgørende. Er det heller ikke på dette grundlag muligt at fastslå, hvilken domstol der er kompetent, ligger enekompetencen hos "Familiengericht" ved Amtsgericht Berlin - Schöneberg.
• I sager om underholdsbidrag, dvs. bidrag til den anden ægtefælles og børns underhold, ligger enekompetencen – hvis der er anlagt eller behandlet en sag om skilsmisse i første instans – hos denne domstol. Ved bidrag til børn er domstolen dog kun kompetent, i det omfang sagen har en væsentlig tilknytning til skilsmissen. Sager om underholdsbidrag, der anlægges særskilt, falder ind under hovedreglen, dvs. sagen skal i princippet anlægges ved sagsøgtes hjemting.
• Der gælder tilsvarende for sager om forældreansvar, dvs. er der anlagt en sag om skilsmisse, er det fortsat denne domstol, der er kompetent, hvis sagen har en væsentlig tilknytning til skilsmissen. Anlægges sagerne særskilt, er det barnets bopæl, der er afgørende. Har barnet ingen bopæl, afhænger det af barnets faktiske opholdssted (i Tyskland). Det afgørende tidspunkt for at fastslå, hvilken domstol der er kompetent, er det tidspunkt, hvor sagen anlægges ved domstolen.

B.II.2.b) Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?

Fremgår det udtrykkeligt af en lov, at en domstol er enekompetent, kan sagen kun anlægges (og antages til realitetsbehandling) ved denne domstol. Enekompetente domstole er navnlig omhandlet i speciallove:

Top

Vedrører sagen en grund eller en hermed ligestillet rettighed (f.eks. bebyggelsesret), er det i visse tilfælde domstolen i den retskreds, hvor genstanden befinder sig, der er enekompetent. Dette gælder for sager om ejendomsrettigheder eller om andre tinglige krav, sager om, at der ikke består et tingligt krav, og sager om besiddelsen, skelsager og sager om udstykning (§ 24 i ZPO).

I sager om leje- eller forpagtningsforhold om lokaler eller om, hvorvidt et sådan forhold består, er domstolen i den retskreds, hvor de udlejede eller forpagtede lokaler befinder sig, enekompetent (§ 29a, stk. 1, i ZPO). Bestemmelsen gælder dog ikke ved lejeforhold om midlertidig beboelse (ferieboliger, hotelværelser osv.), møblerede lokaler udlejet til individuelle lejere, huse og lokaler til offentlige formål (§ 29a, stk. 2, i ZPO). I sager mod ejere af anlæg i Tyskland med krav om erstatning for en skade, der er forårsaget af en påvirkning af miljøet, er det domstolen i den retskreds, som anlæggets miljøpåvirkning er udgået fra, der er enekompetent (§ 32a i ZPO).

I inkassosager er det "Amtsgericht", hvor rekvirenten har sit almindelige hjemting, dvs. normalt fast bopæl eller hjemsted, enekompetent (§ 689, stk. 2, i ZPO).

I tvangsfuldbyrdelsessager er det "Amtsgericht", der ligger i den retskreds, hvor der skal foretages eller er foretaget fogedforretning, enekompetent som fogedret (§ 764, stk. 2, og § 802 i ZPO). Ved tvangsauktion eller tvangsadministration af grunde er det "Amtsgericht", der ligger i den retskreds, hvor grunden befinder sig, stedlig enekompetent som fogedret (§ 1, stk. 1, og § 146 i Zwangsversteigerungsgesetz og § 802 og 869 i ZPO)

Top

B.II.2.c) Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

aa) Aftaler

De tyske retsplejeregler hjemler mulighed for at indgå værnetingsaftaler (såkaldte prorogationsaftaler). Ifølge § 38, stk. 1, i ZPO bliver en domstol i første instans, som ellers ikke er kompetent, kompetent, hvis parterne indgår en udtrykkelig eller stiltiende aftale herom. For at kunne indgå en sådan aftale skal parterne være erhvervsdrivende, offentligretlige juridiske personer eller offentligretlig særlig formue. En domstol i første instans, som ellers ikke havde været kompetent, kan således blive kompetent ved en udtrykkelig eller stiltiende værnetingsaftale.

Det er også muligt at aftale en domstol i første instans, hvis mindst en af parterne ikke har almindeligt hjemting i Tyskland (§ 38, stk. 2, i ZPO). I dette tilfælde skal aftalen udfærdiges eller – hvis den indgås mundtligt – bekræftes skriftligt. Har en af parterne almindeligt hjemting i Tyskland, er det – for så vidt angår Tyskland – kun muligt at vælge den domstol, hvor den pågældende part har almindeligt hjemting, eller hvor der er grundlag for et undtagelsesværneting.

Ifølge § 38, stk. 3, er en værnetingsaftale i øvrigt kun gyldig, hvis den indgås udtrykkeligt og skriftligt, efter at sagen er opstået, eller for at tage højde for den mulighed, at en eventuel sagsøgt efter aftalens indgåelse flytter sin bopæl eller sit faste opholdssted til udlandet, eller at hans bopæl eller faste opholdssted er ukendt på det tidspunkt, hvor sagen anlægges.

Top

Værnetingsaftaler skal altid vedrøre et bestemt retsforhold og de tvister, der opstår som følge heraf – ellers er de ikke gyldige (§ 40, stk. 1, i ZPO). Værnetingsaftaler kan heller ikke gøres gældende, hvis de vedrører andre krav end formueretlige krav, der henhører under "Amtsgericht", uanset hvilket beløb sagen vedrører. Endelig er det heller ikke muligt at gøre værnetingsaftaler gældende, når sagen efter loven er undergivet en domstol med enekompetence (§ 40, stk. 2, i ZPO).

Skal værnetingsaftalen udfærdiges skriftligt, kan dette formkrav også opfyldes med de almindelige salgsbetingelser og standardaftaler.

Gyldige værnetingsaftaler er bindende for domstolene. Hvorvidt en aftale vedrører enekompetence, afhænger af aftalens indhold.

bb) Forhandling uden indsigelse

En domstol i første instans kan også blive kompetent, hvis sagsøgte afgiver mundtlige indlæg om sagens realitet uden at anfægte domstolens kompetence (§ 39 i ZPO). Dette gælder dog kun ved sager, der afgøres af "Amtsgericht", hvis domstolen udtrykkeligt har gjort opmærksom på det.

Hvis der ikke gyldigt kan indgås en værnetingsaftale, kan den omstændighed, at der afgives indlæg om sagens realitet uden at anfægte domstolens kompetence, dog ikke begrunde, at en domstol bliver (det gælder for sager om ikke-formueretlige tvister og enekompetence, se ovenfor).

C. Hvis kompetencen ligger hos en særlig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?

Den særlige kompetence, "Arbeitsgerichte" er tillagt, vedrører udelukkende den saglige kompetence. For spørgsmålet om stedlig kompetence og muligheden for at indgå en værnetingsaftale gælder de generelle regler (se ovenfor under B).

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

Top

Seneste opdatering : 21-04-2006