Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Frankrig

Seneste opdatering : 11-06-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Hvis De vil anlægge sag, må De undersøge, hvilken ret der har kompetence til at behandle Deres sag eller, med andre ord, har jurisdiktion. Anlægger De sag ved den forkerte ret, eller opstår der strid om jurisdiktionsspørgsmålet, risikerer De, at Deres sag forsinkes betydeligt eller endog afvises på grund af rettens manglende kompetence.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller en særdomstol? A.
B. Hvis de almindelige domstole er kompetente, hvordan ved jeg så, hvilken domstol jeg skal henvende mig til med min tvist? B.
I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag? I.
II. Stedlig kompetence (er det retten i by A eller B, der skal behandle min sag?) II.
1. Hoveddreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra hovedreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (hovedreglen om stedlig kompetence), og en anden? a)
b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor (hovedreglen)? b)
c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence, til at behandle sagen? c)
C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken særdomstol jeg i givet fald skal henvende mig til? C.

 

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller en særdomstol?

Der er følgende særdomstole:

  • handelsretten (tribunal de commerce), som behandler tvister mellem handlende, tvister vedrørende retshandler mellem personer, tvister mellem partnere i et handelsselskab og virksomheders økonomiske vanskeligheder (konkurs og betalingsstandsning)
  • retten for sager om social sikring (tribunal des affaires de sécurité sociale) træffer afgørelse i tvister, hvor lovgivningen vedrørende social sikring og gensidig social sikring for landbruget finder anvendelse
  • den paritetiske arbejdsret (conseil des prud'hommes), der behandler tvister i relation til individuelle arbejdskontrakter
  • retten for tvister om leje af landbrugsejendomme (tribunal paritaire des baux ruraux), der behandler tvister mellem lejere og ejere af landbrugsejendomme (forpagtning)
  • retten for tvister vedrørende uarbejdsdygtighed (tribunal du contentieux de l'incapacité), der træffer afgørelse i tvister om grad og omfang af invaliditet, grad af permanent uarbejdsdygtighed og manglende arbejdsevne
  • den regionale pensionsret (tribunal départemental des pensions), der behandler tvister vedrørende pensioner for militærfolk.

B. Hvis de almindelige domstole er kompetente, hvordan ved jeg så, hvilken domstol jeg skal henvende mig til med min tvist?

I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag?

Der findes underretter for større sager (tribunal de grande instance), underretter for mindre sager (tribunal d'instance) og nærdomstole (juridiction de proximité).

TopTop

  • Nærdomstole har kompetence i sager vedrørende krav på under 1 500 EUR på begæring af privatpersoner.
  • Underretter for mindre sager træffer afgørelse i sager vedrørende krav på under eller lig med 7 600 EUR og også i tvister uden beløbsgrænse på visse områder, som f.eks. forbrugerret, værgemål og lejemål.
  • Underretter for større sager træffer afgørelse i alle andre civile sager, der ikke henhører under andre domstoles kompetence, navnlig i familieretlige sager.

II. Stedlig kompetence (er det retten i by A eller B, der skal behandle min sag?)

1. Hoveddreglen om stedlig kompetence

Normalt vil det være retten det sted, hvor sagsøgte er bosiddende, der har kompetence i en given sag. Denne regel har til formål at beskytte sagsøgte, som formodes at have lettere ved at forsvare sig ved den ret, der ligger tættest på hans eller hendes bopæl.

Hvis sagsøgte er en fysisk person, er det retten det sted, hvor denne har sin bopæl, der har kompetence. For en juridisk person (et selskab eller en forening) er det retten det sted, hvor den pågældende juridiske person er etableret, normalt hovedsædet, der har kompetence til at behandle sagen. Det kan forekomme, at et selskabs hovedvirksomhed ligger et andet sted end hovedsædet. I så fald kan sagen anlægges ved retten i den retskreds, hvor hovedvirksomheden er beliggende. Hvis det drejer sig om større virksomheder med flere filialer, kan sagen rejses i en af de retskredse, hvor filialerne er beliggende.

2. Undtagelser fra hovedreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (hovedreglen om stedlig kompetence), og en anden?
  • I sager om kontraktforhold: sagsøger kan anlægge sag enten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller – afhængig af kontraktens art – i den retskreds, hvor genstanden for kontrakten befinder sig, eller hvor tjenesteydelsen skal leveres.
  • I sager om erstatning uden for kontrakt eller et civilretligt krav i forbindelse med en straffesag: sagen kan rejses ved retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller ved retten i den retskreds, hvor skaden er forvoldt eller den skadevoldende handling er begået.
  • I sager vedrørende fast ejendom: sagsøger kan anlægge sagen ved retten i den retskreds, hvor den pågældende ejendom er beliggende.
  • I sager om underholdsbidrag kan sagsøger vælge mellem retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, eller retten i den retskreds, hvor kreditor, dvs. sagsøger, har bopæl.
b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor (hovedreglen)?

Hvis der opstår en tvist om underholdsbidrag eller ægtefællebidrag, er kompetencen tillagt retten på det sted, hvor den bidragsberettigede ægtefælle har bopæl, eller hvor den forælder, der er hovedforsøger for børnene (også myndige børn) har bopæl.

TopTop

I skilsmissesager: retten i den retskreds, hvor familien har bopæl, har kompetence. Hvis ægtefællerne har forskellig bopæl, er det retten i den retskreds, hvor børnene har bopæl. Hvis ægtefællerne ikke har børn, er det retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl.

I arvesager er det retten i den retskreds, hvor afdøde senest havde bopæl, der har kompetence.

I sager om lejemål er det retten i den retskreds, hvor bygningen er beliggende, der har kompetence.

c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence, til at behandle sagen?
  • Alle særdomstole har eksklusiv kompetence, og domstolen skal af egen drift gøre opmærksom på manglende kompetence. Den eneste mulighed for at vælge at anlægge sag ved en ret, der normalt ikke har kompetence, er ved underretter for større sager og underretter for mindre sager i søgsmål, hvor de ikke har eksklusiv kompetence.
  • I princippet er enhver kontaktbestemmelse, der fraviger reglerne om stedlig kompetence og henvisning, ugyldig, bortset fra kontrakter mellem to handlende på den betingelse, at denne bestemmelse er meget klart nævnt.

C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken særdomstol jeg i givet fald skal henvende mig til?

  • Handelsretten: normalt vil det være retten det sted, hvor sagsøgte er bosiddende, der har kompetence. I strafferetlige sager er kompetencen tillagt retten i den retskreds, hvor skaden er forvoldt eller den skadevoldende handling er begået.
  • Den paritetiske arbejdsret: en lønmodtager kan altid anlægge sag ved den paritetiske arbejdsret på det sted, hvor arbejdskontrakten er indgået. Den kompetente paritetiske arbejdsret er retten i den retskreds, hvor lønmodtagerens arbejdsplads er beliggende. Når lønmodtageren ikke har et fast arbejdssted, skal sagen anlægges ved den paritetiske arbejdsret i den retskreds, hvor lønmodtageren har sin bopæl.
  • Retten for tvister om leje af landbrugsejendomme: retten i den retskreds, hvor bygningen er beliggende, har kompetence.
  • Retten for sager om social sikring: i princippet er den kompetente ret retten i den retskreds, hvor den berettigede eller den relevante arbejdsgiver har bopæl, eller hjemstedet for den sagsøgte organisation i tilfælde af konflikt mellem organisationer, der har hjemsted i forskellige retskredse.

Yderligere oplysninger

  • Det franske justitsministerium (Ministère de la justice français) français
  • Légifrance: hovedregler i fransk ret français

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 11-06-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige