Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Finland

Seneste opdatering : 21-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Finland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Læseren gøres opmærksom på, at nedenstående oplysninger er generelle, og at det inden anlæggelse af en sag altid vil være hensigtsmæssigt at sikre sig, at en given domstol har kompetence til at behandle sagen, f.eks. ved at forhøre sig hos den domstol, hvor man har til hensigt at føre sagen. Internationale bestemmelser kan medføre undtagelser fra de nedenfor beskrevne generelle regler (f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001).



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal sagen anlægges ved en almindelig domstol eller ved en specialret? A.
B. Hvis kompetencen ligger hos en almindelig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges? B.
I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag? I.
II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?) II.
1. Hovedreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra hovedreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (hovedreglen) og en anden domstol? a)
b) Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (hovedreglen)? b)
c) Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen? c)
C. Hvis kompetencen ligger hos en specialret, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges? C.

 

A. Skal sagen anlægges ved en almindelig domstol eller ved en specialret?

I Finland behandles civile søgsmål ved de almindelige domstole. Specialretterne er enten appelretter eller domstole, som behandler andre sager end dem, der anlægges af privatpersoner.

B. Hvis kompetencen ligger hos en almindelig domstol, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?

I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag?

Denne sondring findes ikke i Finland.

II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?)

1. Hovedreglen om stedlig kompetence

Hovedreglen er, at sagen anlægges ved sagsøgtes hjemting (laveste instans). Dette gælder også i tilfælde, hvor sagsøgte er en juridisk person. Kun et meget lille antal sager anlægges andetsteds.

2. Undtagelser fra hovedreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (hovedreglen) og en anden domstol?

Dette er bl.a. muligt i følgende tilfælde:

  • Skilsmissesager og sager i tilknytning til skilsmisse kan generelt anlægges ved en af de to parters hjemting. Samme domstol har også kompetence, hvis der i forbindelse med sagen skal træffes afgørelse om spørgsmål vedrørende forældremyndighed.
  • Visse sager vedrørende kontraktforhold kan anlægges ved en anden ret end den, der følger af hovedreglen, f.eks. sager mod en erhvervsdrivende vedrørende en kommerciel kontrakt. I sådanne tilfælde kan sagen anlægges ved retten på det sted, hvor kontrakten skal opfyldes. På samme måde kan en sag vedrørende en arbejdskontrakt foruden ved sagsøgtes hjemting også anlægges ved retten på det sted, hvor kontrakten blev indgået eller hvor arbejdet er blevet udført.
  • En forbruger kan også anlægge sag mod en handlende ved forbrugerens eget hjemting.
  • En sag vedrørende faderskab anlægges ved retten i den retskreds, der omfatter den kommune, hvis socialrådgiver tager sig af afklaringen af faderskabet. Sagen kan dog også anlægges ved moderens, barnets eller en eventuel værges hjemting eller ved retten på det sted, hvor barnet blev født. I sager vedrørende anfægtelse af faderskab er det imidlertid udelukkende barnets hjemting, der har kompetence til at behandle sagen.
  • Sager vedrørende civilretlige krav i forbindelse med en forbrydelse kan også behandles ved den ret, der behandler straffesagen vedrørende den pågældende forbrydelse.
b) Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (hovedreglen)?

En særskilt sag vedrørende underholdspligten over for et mindreårigt barn skal anlægges ved retten i den retskreds, der omfatter den kommune, hvor forældremyndighedsindehaveren eller en eventuel udpeget værge for barnet har bopæl.

TopTop

I sager vedrørende fast ejendom, tvangsfuldbyrdelse og arv vil den kompetente ret ikke altid være sagsøgtes hjemting, men i stedet f.eks.:

  • i sager vedrørende fast ejendom, retten på det sted hvor ejendommen er beliggende,
  • i sager vedrørende tvangsfuldbyrdelse, retten på det sted hvor tvangsfuldbyrdelsen har fundet sted,
  • i sager vedrørende arv, afdødes sidste hjemting.
c) Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

Ved civile tvistemålssager (men ikke ved civile sager henhørende under den frivillige retspleje) kan parterne vælge en anden førsteinstansret end den, der normalt er kompetent. Dette gælder dog ikke for sager vedrørende fast ejendom, tvangsfuldbyrdelse, konkurs, arv eller værgemål.

Betingelsen for et sådant valg er, at parterne har indgået skriftlig aftale om den kompetente ret (f.eks. i en standardkontrakt). Ud over bestemmelsen om en bestemt domstol skal kontrakten også indeholde en beskrivelse af selve sagen eller det retsforhold, som aftalen vedrører.

Hvis en sagsøger anlægger sag ved en domstol, der ikke er den kompetente ret, kan en sådan domstol alligevel behandle sagen, hvis sagsøgte ikke fremsætter indsigelser herimod, inden han eller hun har taget stilling til sagens realitet.

C. Hvis kompetencen ligger hos en specialret, hvordan finder jeg så ud af, hvor sagen skal anlægges?

I Finland behandles civile tvistemål kun under helt særlige omstændigheder af en specialret.

Yderligere oplysninger

  • Tuomioistuimet English - suomi - svenska

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 21-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige