Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Danmark

Seneste opdatering : 25-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Danmark

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sagen ved en almindelig domstol eller ved en sær-domstol? A.
B. Hvilken almindelig domstol skal jeg anlægge sagen ved? B.
I. Findes der lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken instans skal sagen i så fald anlægges ved? I.
II. Den kompetente domstol II.
1. Hovedreglen for, hvilken domstol der er kompetent 1.
2. Undtagelser fra hovedreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting og en anden domstol? a)
b) Hvornår skal jeg vælge en anden domstol end sagsøgtes hjemting? b)
c) Kan parterne selv vælge en domstol, som ellers ikke ville være kompetent? c)
C. Hvordan kan jeg vide, hvilken særdomstol der er kompetent? C.

 

A. Skal jeg anlægge sagen ved en almindelig domstol eller ved en sær-domstol?

Civilretlige tvister behandles normalt af en almindelig domstol. Sagen skal anlægges for en kompetent domstol, jf. nedenfor under pkt. B.

De almindelige domstole udgøres af byretterne, landsretterne og Højesteret. Herudover findes der tre særdomstole, som behandler visse tvister af civilretlig karakter: Sø- og Handelsretten, Arbejdsretten og Boligretten. Disse domstoles kompetence er behandlet nærmere under pkt. C.

B. Hvilken almindelig domstol skal jeg anlægge sagen ved?

I. Findes der lavere og højere instanser ved de almindelige domstole, og hvilken instans skal sagen i så fald anlægges ved?

De almindelige domstole er organiseret i tre niveauer. De laveste instanser er byretterne, herefter kommer landsretterne, og som højeste instans kommer Højesteret.

Alle civilretlige sager skal anlægges ved byretten. Dog kan visse erhvervsrelaterede sager anlægges ved Sø- og Handelsretten.

II. Den kompetente domstol

1. Hovedreglen for, hvilken domstol der er kompetent

Hovedreglen er, at sagen skal anlægges ved sagsøgtes hjemting. Fysiske personer har hjemting ved byretten i den retskreds, hvor personen har bopæl. Juridiske personer, f.eks. selskaber og foreninger, har hjemting ved byretten i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.

TopTop

I en række situationer er det muligt at anlægge sag ved en dansk domstol, selv om sagsøgte ikke har bopæl i Danmark. Visse civile sager kan anlægges ved en dansk domstol, selv om sagsøgte har hjemting i udlandet. Det kan f.eks. være sager om rettigheder over fast ejendom her i landet, eller sager om kontraktforhold, som skal opfyldes her i landet. Hvis sagsøgte ikke har nogen bopæl, kan sagen anlægges på det sted, hvor den pågældende opholder sig, eller i givet fald der, hvor den pågældende sidst har haft bopæl eller opholdssted.

Når det drejer sig om internationale sager, har Danmark tiltrådt Bruxelles-konventionen og Lugano-konventionen. Endvidere har Det Europæiske Fællesskab og Danmark indgået en såkaldt parallelaftale, således at reglerne i Bruxelles I-forordningen med virkning fra 1. juli 2007 gælder mellem Danmark og de øvrige EU-medlemsstater.

2. Undtagelser fra hovedreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting og en anden domstol?

Der findes en række kompetenceregler, som medfører, at sager også kan indbringes for en anden domstol end ved sagsøgtes hjemting. Der findes desuden regler om alternative værneting i forskellige internationale konventioner og aftaler, som Danmark har tiltrådt, navnlig Bruxelles-konventionen, Lugano-konventioen og Bruxelles I-forordningen (jf. parallelaftalen herom).

Nedenfor findes de vigtigste danske regler om alternative værneting:

  • Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og som vedrører denne virksomhed, kan anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves.
  • Sager om rettigheder over fast ejendom kan anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger.
  • Sager om kontraktforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.
  • Sager om erstatningsansvar uden for kontrakt kan anlægges ved retten på det sted, hvor den skadevoldende handling er sket.
  • I sager om forbrugeraftaler kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting, når forbrugeraftalen ikke er indgået ved forbrugerens egen henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted.
b) Hvornår skal jeg vælge en anden domstol end sagsøgtes hjemting?

Dansk ret indeholder enkelte regler om eksklusiv kompetence, som medfører, at visse civile sager skal anlægges ved en bestemt ret. Herudover findes der regler om eksklusiv kompetence i forskellige internationale konventioner og aftaler, som Danmark har tiltrådt, navnlig Bruxelles-konventionen, Lugano-konventioen og Bruxelles I-forordningen (jf. parallelaftalen herom). Hvis en sag anlægges ved en anden domstol end den, som har eksklusiv kompetence efter de nævnte regler, kan den pågældende domstol ikke behandle sagen. Domstolen vil enten henvise sagen til rette domstol eller afvise sagen, hvis henvisning ikke kan ske.

TopTop

Nedenfor er angivet de vigtigste danske regler om eksklusiv kompetence:

  • Sager om forældremyndighed skal anlægges ved retten på det sted, hvor barnet har bopæl.
  • Sager om faderskab indbringes for retten på det sted, hvor moderen har hjemting.
  • Sager om ægtefælleskifte anlægges ved retten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af retten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen.
c) Kan parterne selv vælge en domstol, som ellers ikke ville være kompetent?

Parterne kan indgå en aftale (værnetingsaftale) om, at en sag kan eller skal anlægges ved en anden domstol (byret), end hvad der vil følge af de almindelige kompetenceregler. Der stilles ikke noget formkrav til værnetingsaftaler, f.eks. at de skal være skriftlige. En forudgående aftale om værneting – dvs. indgået før tvisten er opstået - er dog ikke bindende for forbrugere i sager om forbrugeraftaler. En værnetingsaftale kan indgås stiltiende, f.eks. ved at sagsøgte ikke i svarskriftet bestrider domstolens kompetence.

Domstolen påser af egen drift, at sagen ikke er anlagt i strid med nationale eller internationale regler om eksklusiv kompetence. Domstolen vil derimod ikke af egen drift påse, om sagen er anlagt i strid med den almindelige regel om sagsøgtes hjemting, reglerne om alternative værneting eller en værnetingsaftale. Indsigelser mod rettens kompetence skal fremsættes i sagsøgtes svarskrift.

C. Hvordan kan jeg vide, hvilken særdomstol der er kompetent?

Der findes tre særdomstole, som behandler civilretlige tvister:

  • Sø- og Handelsretten behandler visse erhvervsrelaterede sager, der navnlig omfatter internationale erhvervssager, en række immaterialretlige sager og civile konkurrencesager samt principielle erhvervssager, der henvises fra byretten.
  • Arbejdsretten behandler visse typer sager om overtrædelse og fortolkning af kollektive overenskomster.
  • Boligretterne behandler sager om hus eller husrum, som er omfattet af lejelovgivningen.

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Danmark - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 25-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige