Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Tjekkiet

Seneste opdatering : 16-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Tjekkiet

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret? A.
B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til, når de almindelige retter har kompetence? B.
I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag? I.
II. Stedlig kompetence II.
1. Grundreglen om stedlig kompetence 1.
2. Undtagelser fra grundreglen 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence), og en anden ret? a)
b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en anden ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence)? b)
c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen? c)
C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til? C.

 

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret?

I Den Tjekkiske Republik fastsættes retternes civilretlige kompetence i generelle termer i § 7, stk. 1, i den civile retsplejelov (lov nr. 99/1963). I denne bestemmelse nævnes de forskellige typer privatretlige tvister, såsom tvister, der opstår i forbindelse med civilretlige forhold, familie-, arbejds- og forretningsforhold.

I den tjekkiske civile retspleje skelnes der ikke mellem sager på grundlag af sagens art. Specifikke sagstyper behandles derfor ikke af specialretter, som nedsættes til formålet og udgør en del af retssystemet. I princippet er det derfor de almindelige retter, som har kompetence i alle civilretlige sager.

B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til, når de almindelige retter har kompetence?

I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag?

Kompetencefordelingen mellem de enkelte retter i civile søgsmål afgøres af deres respektive jurisdiktioner. Reglerne om kompetence bestemmer, at retssager føres ved den ret, som er bedst placeret til at behandle dem, hvilket generelt vil sige den ret, som ligger nærmest parterne eller genstanden for retssagen. Dette princip fraviges dog i nogle tilfælde, når omstændighederne kræver det, f.eks. når der af retten kræves en specifik eller større specialisering eller sagkundskab.

Ifølge tjekkisk lov udpeges retter til at behandle og træffe afgørelse i sager på basis af deres saglige, stedlige og funktionelle kompetence.

TopTop

Den saglige kompetence afgør, hvilke retter der er kompetente til at behandle og træffe afgørelse som førsteinstansret. Der sondres derfor alt efter, om retssagen i første instans skal finde sted på distrikts- eller regionsretsniveau.

Tjekkisk retspleje bygger på princippet om differentieret saglig kompetence, hvorefter regionsretter og ikke distriktsretter er kompetente i nogle tilfælde som følge af deres større specialisering og omfattende retspraksis.

Saglig kompetence er omhandlet i § 9 i den civile retsplejelov (lov nr. 99/1963), som fastsætter, at distriktsretter er sagligt kompetente i første instans, medmindre andet er fastsat i loven. Undtagelser fra denne regel findes i lovens § 9, stk. 2, 3 og 4.

Regionsretternes saglige kompetence er omhandlet i stk. 2 og 3. Stk. 2 vedrører i hovedsagen ikke-kommercielle sager, som er komplicerede og specialiserede og ikke forekommer hyppigt (f.eks. beskyttelse af privatlivets fred). Stk. 3 vedrører kommercielle sager, bortset fra litra r), hvor det er distriktsretterne og ikke regionsretterne, der er kompetente (f.eks. i sager, som involverer erstatning på op til 100 000 CZK, kreditaftaler, tinglige rettigheder og leje og forpagtning af fast ejendom).

Stk. 4 omhandler højesterets saglige kompetence, hvor denne er angivet i særlovgivning (ifølge § 67 i lov 97/1963 om international privat- og procesret træffer højesteret f.eks. afgørelse i sager vedrørende visse udenlandske afgørelser).

II. Stedlig kompetence

Den stedlige kompetence er bestemmende for kompetencefordelingen mellem retterne på samme niveau i systemet. Den bestemmer således, hvilken af de specifikke retter med saglig kompetence der skal udpeges på basis af stedlige betragtninger. Hvis distriktsretterne f.eks. er sagligt kompetente, er reglerne om stedlig kompetence bestemmende for, hvilken af dem der skal behandle og træffe afgørelse i en sag. Hver ret har en stedlig afgrænsning af sin kompetence.

TopTop

Ifølge § 11, stk. 1, i den civile retsplejelov (lov nr. 99/1963) skal retssagen altid finde sted ved den ret, som har saglig og stedlig kompetence. Reglerne om stedlig kompetence udelukker ikke muligheden af, at indtil flere retter har sådan kompetence. Hvilken ret der skal behandle en given sag, afgøres af omstændighederne i tiden forud for retssagens begyndelse.

1. Grundreglen om stedlig kompetence

Stedlig kompetence er omhandlet i § 84 ff. i den civile retsplejelov (lov nr. 99/1963). Der sondres mellem generel og specifik stedlig kompetence. Specifik stedlig kompetence inddeles desuden i "skønsmæssig kompetence" (valgfri) og "enekompetence" (obligatorisk).

Generel stedlig kompetence baseres på princippet om, at den almindelige ret, som sagsøgte henhører under, er kompetent. Den almindelige ret bestemmes efter §85-86 på grundlag af den berørte person. Den almindelige ret for en fysisk persons vedkommende er distriktsretten for det område, hvor sagsøgte har sin bopæl og, hvis vedkommende ikke har nogen bopæl, retten for det område, hvor vedkommende opholder sig. Den almindelige ret for en fysisk person, som driver forretningsvirksomhed, er distriktsretten for det område, hvor vedkommende har sit forretningssted (jf. § 2, stk. 3, i handelsloven – lov nr. 513/1991), og, hvis vedkommende ikke har noget forretningssted, det sted, hvor vedkommende har bopæl eller opholder sig.

Kriteriet for bestemmelse af en juridisk persons almindelige ret er den pågældendes hjemsted (jf. § 19c i den civile retsplejelov – lov nr. 40/1964).

De specifikke bestemmelser i § 86 omhandler situationer, hvor sagsøgte ikke har nogen almindelig ret, eller ikke har nogen ret i Den Tjekkiske Republik. Hvor det drejer sig om tjekkiske statsborgere, er det den distriktsret, på hvis område vedkommende havde sin senest kendte bopæl i Den Tjekkiske Republik, der er kompetent. Ejendomsrettigheder over for en person, som ikke har nogen kompetent ret i Den Tjekkiske Republik, kan gøres gældende ved den distriktsret, på hvis område den pågældende persons ejendom befinder sig, eller, i tilfælde af udlændinge, på hvis område den pågældende persons virksomhed eller en afdeling deraf befinder sig.

TopTop

Sagsøgtes almindelige ret er altid distriktsretten, men hvis en regionalret er sagligt kompetent, er den kompetente ret den regionalret, på hvis område den pågældende parts almindelige ret befinder sig (§ 85a i den civile retsplejelov).

Perpetuatio fori-princippet gælder i forbindelse med stedlig kompetence (§ 11, stk. 1, i den civile retsplejelov), dvs. at med henblik på at fastslå, hvilken ret der er kompetent, er det omstændighederne på det tidspunkt, hvor retssagen indledes, der er relevante. Hvis visse forhold ændrer sig under retssagen, har dette ingen indflydelse på retssagens forløb (f.eks. hvis sagsøgte flytter). Loven indeholder dog en række undtagelser fra dette princip. Det gælder f.eks. begrebet overførsel af kompetence  og delegation (henviste sager). Af stedlige grunde overføres kompetence kun i retssager, som er længerevarende på grund af sagens art (f.eks. forældremyndighed, handelsregister).

2. Undtagelser fra grundreglen
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence), og en anden ret?

Det er tilfældet, når der foreligger en skønsmæssig stedlig kompetence, hvor sagsøgeren kan vælge mellem en almindelig ret og de i § 87 i den civile retsplejelov nævnte retter. Retssagen kan i så fald også føres ved retten, på hvis område:

  1. sagsøgte har sit faste arbejdssted
  2. den hændelse, der giver ret til skadeserstatning, har fundet sted
  3. en afdeling af en virksomhed tilhørende den fysiske eller juridiske person, som er sagsøgte, er beliggende, hvis tvisten vedrører denne afdeling
  4. stedet for betalingen er beliggende ved udøvelse af en rettighed i henhold til en veksel, en check eller et andet gældsbrev
  5. børsens hjemsted er beliggende i tilfælde af en tvist vedrørende en børstransaktion
  6. det fremtidige hjemsted for et europæisk selskab, som skal etableres, er beliggende, hvis dette skal placeres i Den Tjekkiske Republik, og sagen drejer sig om udpegelse af en ekspert på basis af en særlig regel.

Sagsøgeren skal have truffet et valg på tidspunktet for sagsanlægget.

TopTop

b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en anden ret et andet sted end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence)?

Hvis der er tale om stedlig enekompetence som omhandlet i § 88 i den civile retsplejelov, kan der ikke anlægges sag ved partens almindelige ret; sagen skal da behandles ved den ret, som er omhandlet i nævnte bestemmelse. Stedlig enekompetence forekommer i de fleste tilfælde i sager, der henhører under den frivillige retspleje, hvor der ikke findes nogen sagsøgt.

Stedlig enekompetence kan også forekomme i tvistemålssager. I retssager vedrørende skilsmisse eller omstødelse af ægteskab er den kompetente ret den ret, på hvis område ægtefællerne havde deres sidste fælles bopæl i Den Tjekkiske Republik, forudsat at mindst den ene af dem er bosat dér, og hvis dette ikke er tilfældet, er det sagsøgtes ret eller sagsøgerens almindelige ret, der er kompetent. Den ret, som har afsagt dom i en skilsmissesag, træffer også afgørelse om fordeling af ægtefællernes fælles aktiver og opsigelse af et eventuelt fælles lejemål i lejlighed eller hus.

I tilfælde af værgemål for mindreårige er den stedligt kompetente ret den ret, på hvis område den mindreårige har bopæl ifølge en aftale mellem forældrene eller en dostolsafgørelse eller anden afgørelse.

En anden vigtig type enekompetence er den, som en ret har i sager vedrørende fast ejendom, når nævnte ejendom befinder sig på dens område (det gælder i hovedsagen tinglige rettigheder og ikke krav i henhold til en forpligtelse).

Loven indeholder flere oplysninger.

TopTop

c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen?

Aftale om domstolskompetence: ifølge § 89a i den civile retsplejelov kan parterne i en handelssag aftale, at en anden ret end den ved loven fastsatte skal have stedlig kompetence, hvis der ikke er tale om stedlig enekompetence. Aftalen om domstolskompetence skal være indgået på forhånd og vedlægges stævningen. Der sondres mellem sådanne aftaler og aftaler om tjekkiske retters internationale domstolskompetence (§ 37 i loven om international privat- og procesret – nr. 97/1963).

Indsigelse mod stedlig kompetence: retten undersøger spørgsmålet om stedlig kompetence som en forudsætning for indledning af retssagen og selve behandlingen af sagen (dvs. inden den opfordrer parterne til at fremføre deres synspunkter under det første retsmøde, eller inden den træffer afgørelse uden at afholde retsmøde). Spørgsmålet om stedlig kompetence kan siden kun tages op efter en indsigelse fra en part, som skal fremsættes på det første stadium, hvor parten er involveret. Hvis der ikke da gøres indsigelse mod stedlig kompetence, kan det heller ikke ske senere, og sagen behandles og afgøres i så fald eventuelt af en ret, som ikke har stedlig kompetence i henhold til loven.

C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til?

Som nævnt i afsnit A skelnes der i de tjekkiske regler vedrørende civilretlige procedurer ikke mellem specialretter og almindelige retter. Alle de relevante bestemmelserne om retternes kompetence findes i den civile retsplejelov (lov nr. 99/1963).

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige